SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Na’vi

xxx

I filmen Avatar har heltene deres eget særlige sprog, na'vi. Her taler heltinden, høvdingedatteren Neytiri, med en plante. Na'vi blev skabt af lingvisten Paul Frommer. Der findes et interview med ham på P1s Sproglaboratoriet (dr.dk/p1/sproglaboratoriet). (pr-foto)

Oeri ta peyä fahew akewong ontu teya längu.
‘ Jeg har næsen fuld af hans fremmede stank’

Det er ikke pga historien man bør se Avatar, den er temmelig endimensionel, banal og moraliserende, indimellem direkte kedelig. Men filmen byder på et væld af visuelle og teknologiske effekter som nok i sig selv er en biograftur værd. Man får udleveret nogle briller så man kan se de tredimensionelle dybder i de sære dyr og planter og svævende klipper med vandfald, og det er altsammen forbavsende troværdigt. .

Med alle sine imponerende effekter har James Camerons film efter sigende kostet over halvanden milliard kroner at producere – sikke et beløb! – og i sådan et budget har der også været råd til at hyre en professionel sprogmand til at konstruere na’vi, det sprog filmens ædle blåhuder taler, når de ikke taler engelsk.

Paul Frommer, na'vis udvikler

Paul Frommer, na'vis udvikler. (Foto: University of Southern Califormia)

Paul Frommer underviser i ‘klinisk managementkommunikation’ på University of Southern Califormia, og han har foreløbig arbejdet i fire år på at opbygge na’vi. Foreløbig, for man regner da med at sproget skal udbygges yderligere i fremtiden, og gerne blive et kultsprog ligesom Star Trek-universets klingon.

Cameron bestilte et helt nyt, ‘komplet’ sprog med sammenhængende grammatik og en udtale der “lød godt og behageligt”, så det kunne appellere til publikum. Det blev bl.a. forsøgt opnået ved at give sproget massive, melodiske vokalophobninger som tsaleioae (6 stavelser) og meoauniaea (8 stavelser), der overdriver hvad man finder i de stillehavssprog, som fx maori, der var Camerons oprindelige forbillede for na’vi.

Na’vi skulle være så fremmedartet som muligt, men dog ikke så vildt at en skuespiller ikke kunne udtale det. Så Frommer plukkede og sammensatte diverse påfaldende, men overkommelige særheder fra verdens sprog. Ovre på Language Log har han redegjort for grundtrækkene ved na’vi grammatik og udtale. Her er et par af specialiteterne:

Ejektiver

Ejektiver er en særlig slags konsonanter som findes i omkring en sjettedel af verdens sprog, men ikke i vores ende af verden. De nærmeste ejektiver optræder i Kaukasus (bl.a. tjetjensk), og de er også udbredt på Afrikas Horn (fx etiopisk), i Kalahari (busksprog) og i mange indianersprog, fx quechua og navajo.

‘Almindelige’ sproglyde dannes ved fortløbende reguleret udånding af luft fra lungerne op gennem taleorganerne. Ejektiver dannes på en helt anden måde. Her lukkes stmmebåndene og strubehovedet hæves, så luften inde i munden presses sammen. Når man slipper kommer der en ejektiv konsonantlyd.

Nu ved enhver jo at udtale er – eller bør være – en ubevidst kompetence, hvis ikke det skal være meget besværligt, så gymnastiske anvisninger a la “hæv lige strubehovedet” kommer man måske ikke så langt med. Så prøv i stedet at forestille dig at du får noget på tungen, en lille stump hård stilk fra timianen, måske. Så kan man stikke tungespidsen med den lille stump på ud mellem læberne og blæse den væk med et lille pust. Mærk hvordan du bygger et luftpres op inde i munden. Det gør du ved at løfte strubehovedet, og den lyd der kommer ud sammen med timianstumpen er en ejektiv, omend en noget speciel en.

De almindeligste ejektiver er lukkelyde, stopkonsonanter, klusiler, fx p, t, k. I na’vi skrives de px, tx og kx, hvor x‘et altså ikke er en lyd for sig, men betyder ejektiv luftstrømsmekanisme. Det kendteste ejektiv-ord på na’vi er skxawng! der betyder ‘idiot!’ og blev populært på filmholdet. Et andet velkendt na’vi-ord med ejektiv er kaltxì, ‘velkommen’.

Andre særlige lyde

Der er ellers en vis tradition for at gengive ejektiver med en apostrof, men i na’vi bliver apostoffen brugt til at betyde stemmebåndslukke, altså en lukkelyd lige som p, t og k. Et stemmebåndslukke minder om det danske stød, og na’vi skal rime på dansk “har vi”. Det har de nu taget nok så gelinde i filmen, så en udtalevariant med skuespillervenligt langt a i stedet for det vanskelige stemmebåndslukke forekommer desværre også! I medierne forekommer næsten ikke andet.

Foruden vokalophobninger og ejektiver byder na’vi også på usædvanlige konsonantsammensætninger,  fx i et enstavelsesord som fpom (“fred”) der ser vanskeligt ud, men i realiteteten er lige så let at sige som spom. Der ér sprog i verden der kan have fp- i forlyd, fx polsk, men sp- er meget mere udbredt.

En anden sjældenhed, målt med europæiske sprogs alen, er ord der begynder med ng- [ŋ]. Her kræver dansk og de fleste andre europæiske sprog en støttevokal > eng-, men den skal ikke være der på na’vi. Faktisk findes udtalen uden støttevokal også på dansk i et meget specialiseret tilfælde: Man kan sige ‘neej’  og ‘nååh’ med ŋ- i forlyd, i stedet for n-.

Træk af grammatikken

Na’vi har ikke bare ental og flertal, men også total og tretal. Total findes her og der, fx i græsk og arabisk, men tretal er en sjældenhed, stort set begrænset til de melanesiske sprog i Stillehavet. Et andet træk fra stillehavssprogene som na’vi har overtaget, er forskellen på inklusivt og eksklusivt vi, altstså forskellen på vi = os plus dig, og vi = os uden dig.

Men ellers er det særlige træk ved na’vis grammatik bøjning og afledning ved infiks. Det danske ordforråd kan udvides ved diverse forstavelser og efterhængte led, præfikser og suffikser, som i ord som for-STÅ-else-n. Men på na’vi bruger man infikser. Fx bøjes verbet at jage, taron, således i tid:

jager – taron
jagede – timaron
vil jage – tayaron

Bøjningselementerne – -im- for fortid og -ay- for fremtid – sættes ikke foran eller efter roden, men skubbes ind i den og deler den. Sådan er systemet for alle verber i na’vi. Ganske usædvanligt og rigtig noget na’vi-entusiaster kan sidde i timevis og svede over at lære. Men det er dog ikke mere fremmedartet end at det forekommer sporadisk rundt om i verdens sprog, fx bøjer det austronesiske sprog atayal, der tales på Taiwan, verbet i datid og fremtid med infikser, præcis som na’vi.

Kult?

Na’vi er i fuld gang med at udvikle en international fanskare der lærer sproget. De mødes fx på learnnavi.org.  og diskuterer grammatik og udtale og i øvrigt alt muligt der har med na’vihed og na’viland at gøre. På Wiktionary.org ligger der allerede en samling på små 1000 gloser, og på Wikibooks.org en forbavsende detaljeret grammatik. Der er endnu ingen officielle lærebøger, men det kommer nok.

Og nogle af na’vis ord får videre udbredelse, det gælder skxawng (idiot!) og kaltxì (velkommen), og det gælder den følelsesfulde hilsen “Jeg Ser dig” – på na’vi ‘Oel ngati kameiei’, og Ser Skal være med Stort for at gengive inderligheden! – som er en heftig mellemting mellem ‘Davs’ og ‘Jeg elsker dig’.

Na’vi skal nok blive et kultsprog, selv om der egentlig ikke gøres noget voldsomt stort nummer ud af det i filmen. Her seks-syv uger efter den kom op, vrimler nettet med unge mennesker der har taget na’vi til sig og mere eller mindre vellykket underviser sig selv og hinanden i sproget:

Her er et par kurser i na’vi udtale. I det første kommer ejektiverne 2’50 inde, i det andet 2’44.

Læs også:

  1. Kiribati Verdenshavenes vandstand stiger. Det skyldes som bekendt dels at den globale opvarmning smelter verdens is, dels at vand fylder mere jo varmere det bliver. Nogle steder kan de allerede mærke...
  2. Klingon og mutsun Lt. Worf, en tam klingon fra Star Trek. Her ved årsskiftet indledte DR HD en kavalkade med 10 af de 11 Star Trek-spillefilm. De bliver vist lørdage kl 20.50. Foreløbig...
  3. Ordmaleren Tolkien Man kenuva fána kirya métima hrestallo kíra i fairi néke ringa súmaryasse ve maiwi yaimië? Hvem skal se et hvidt skib forlade den sidste strand, de blege ånder i dets...
  4. Skabes der aldrig nye morfemer? Ordforrådet Det er en kendt sag, at ordforrådet i et sprog hele tiden ændrer sig. Ikke hvert minut selvfølgelig, men i et samfund som det danske med nye skandaler, modepåfund,...
Tagget med: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

1 kommentar

  1. Nu introducerer de oprindelige folk i The Dongria, som lever i Niyamgiri Hills i staten Orissa i Indien, en yderligere dimension til filmen Avatar ved at appellere til James Cameron i forhold til det engelske firma Vedanta resources. Der er ved at omdanne Niyamgiri Hills til en losseplads. Se mere her: http://www.scoop.co.nz/stories/WO1002/S00211.htm

Skriv en kommentar