SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Sønderjyder og københavnere kender naboen på sproget

Sonderborg_dialekt_kort

I april 2011 gennemførtes som et samarbejde mellem forfatteren fra Danmarks Medie- og Journalisthøj­sko­le, videnskab.dk og Forsknings- og Innovations­styrel­sen den hidtil største undersøgelse af, hvor gode dan­skere er til at genkende hinanden på sproget. Resultaterne viser, at både køn, alder og landsdel gør en for­skel på, hvor gode danskerne er til at genkende hinandens dialekt.

Vi taler forskelligt

I 2009 afsluttedes en stor undersøgelse af danskernes spontane talesprog i seks udvalgte byer fra Skjern i vest til Rønne i øst. Resultatet blev, at vi stadig taler meget forskelligt i de seks byer, og at talesprogene knyt­ter sig ret tæt til beskrivelserne af dialekter, således som sprogforskere har optegnet dem hos infor­man­ter, der leve­de for hundrede år eller længere siden. Den undersøgelse er en del af en ph.d. afhandling, som er forsvaret ved Syddansk Universitet i 2009, og undersøgelsen lagde speciel vægt på at beskrive vokal­sy­ste­merne i de seks byer (Rønne, København, Næstved, Nyborg, Sønderborg og Skjern).

Disse vokalsyste­mer vis­te sig alle i sær­de­leshed at lægge sig tæt op ad tidligere dialektbeskrivelsers angivelser; dog med for­nyel­ser, som i sa­gens natur må komme til hist og her. For eksempel viste det sig, at københavnerne har dif­ton­ge­ret den lange a-vokal uden påvirkning af r til æi, så de nu i hovedsagen siger hæil(e), væis(e) og kæi­n(e) i stedet for hale, vase og kane, og at vestjyderne frit veksler mellem udtaler som ske og skie, sol og suel, og køl og kyel. Så langt så godt; for nu ved vi mere om, hvordan danskere i de seks byer producerer deres tale, når vi beder dem om at tale frit fra leveren om helt almindelige ting i deres hverdag. Men spørgsmålet, som straks melder sig er nu, hvor gode mon dan­ske­re i almindelighed så er til derudover at kende hinanden på talen. Det skal den følgende undersø­gelse give nogle fingerpeg om

Et samarbejde

I forbindelse med Forskningens døgn d 28. til 30. april 2011 blev der udformet en test, hvor danske­re fra he­le landet via internettet blev inviteret og kunne lytte til talesprog fra forskellige egne af Danmark og give deres bud på, hvor i lan­det de enkelte talere kom fra. Undersøgelsen blev udarbejdet og teknisk fremstillet som et samarbejde mel­lem forfatteren (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole), videnskab.dk og Forsk­nings- og Innovations­styrelsen. Undersøgelsen er således gennemført med ekspertbistand fra alle parter, og undersøgelsens re­sultater er samlet og gennemarbejdet i fællesskab.

Et spørgsmål om at lytte og placere

Igennem snart mange år har man fra Københavns Universitet kunnet læse om resultater, som viser, at dia­lek­terne er døde, og at der ikke længere findes kulturer i Danmark, hvor unge mennesker er sammen og ta­ler dialekt som en naturlig del af deres hverdag. Eksempelvis kan man i et værk fra Københavns Universitet fra 2009 læse følgende:

…Så lad os ikke forplumre, lad os sige det som det er: De danske dialekter er døde. Når man fortæller det, får man altid svar på tiltale, ikke bare fra lægfolk, men også fra kollegaer der mener at man bør lade være med at sige det…

…Det vil sige at dialekten ikke overføres til (overtages af) de opvoksende personer som brugssprog. Det kan godt være at der rundt omkring findes enkelte børn og unge der lærer dialek­ten og kan bruge den sammen med fx bedsteforældrene, men det afgørende er om de er sammen som børn og unge på dia­lekt. Sådan er det ikke noget sted, så vidt vi ved…. (Kristiansen 2009).

Og nu er det så, at der er brug for en definition på, hvad rigs­mål eller med et mere neutralt ord fæl­les­dansk egentlig er. Det skal vise sig at være ganske svært at finde et fornuftigt og entydigt svar. Man er tæt på at måt­te erken­de, at der nok er lige så mange bud på, hvad et fællesdansk talesprog er, som der er indbyggere i kongeri­get. Al­le­re­de i 1968 gav den jyske sprogforsker Peter Skautrup sit forslag til, hvordan fællesdansk nogen­lun­de neutralt kan defineres, og hvordan dialekt så i samme om­gang kan adskilles fra et fællessprog:

…Rigsmålet, almindelig bestemt som det dialektfri og stedløse mål, er ikke dermed et fikseret en­hedstalesprog…, …Rigssproget er således en irreel norm, som ikke to personer i alle hen­se­ender vil kunne samstemme i…, …I praksis har vi da også vejledning på flere hold, selvom det må huskes, at alle anvisninger er subjektive…,

ved afgrænsning af en dialekt har man sædvanligvis i overvej­en­de grad bygget på de lydlige forskelle…. Men en principiel drøf­telse af, hvilke kriterier der er nød­ven­dige til afgrænsning af en dialekt og dermed konstitueren­de for denne dialekt, har dansk dia­lekt­forskning næsten helt ladet ligge…

Beskrivelserne er uden tvivl tæt på at være dækkende for, hvad lægmænd kan accep­te­re som definitioner på henholdsvis fællesdansk og dialekt. Gennemgående ses en forståelse for, at subjek­tivitet er fremher­sken­­­de i definitioner og vurderinger, og at dialektbegrebet ikke er vældig entydigt defi­neret. Idag er situationen om­trent uændret.

Et frisk studie fra felten

Den føromtalte undersøgelse fra Syddansk Universitet i 2009 af talesprogene i de seks provinsbyer gav det modsatte billede, som tillige er det, der umiddelbart møder en, når man sætter sig bagerst i bussen, stiller sig i den læng­ste kassekø eller hygger sig i det mørkeste hjørne af bodegaen og slår ørerne ud og lytter til de lokale, når de taler frit med hinanden. Nu vil det så være spændende også at få viden om, hvorvidt de selvsamme danskere fra de seks pro­vins­by­er kan kende sig selv (bysbørnene) og andre lokale tale­sprog fra forskellige steder i landet. Hertil egner optagel­ser­ne til den føromtalte under­sø­­gel­se sig godt, idet alle in­formanter­ne er mellem 18 og 45 år, og de taler, hvad de selv karakte­ri­serer som deres nor­ma­le dagligdags sprog, når de taler med andre fra den egn, de bor i. Sprogeksemplerne er altså, hvad vi kan kal­de moderne ta­lesprog anno 2009 fra de seks pro­vins­byer, sådan som de unge voksne taler det.

danmarkskort_bynavne

Figur 1. Undersøgelsens danmarkskort med 75 bynavne

Design

Undersøgelsen er tilrettelagt som netbaseret og inter­aktiv. Der er syv forskellige lydprøver, idet en lydprøve fra Aabenraa er føjet til for at undersøge, om danskere, der bor forholdsvis tæt på hinanden i henholdsvis Aa­benraa og Søn­der­borg, og hvis tale­sprog er relativt tæt beslægtet, kan skel­ne mellem hinanden udeluk­ken­de på bag­grund af talesproget. Som det fremgår af figur 1, blev undersøgelsens deltagere for hver af de syv lydprøver, der alle var på ca. 30 sekunder, præsenteret for et danmarkskort med alle større byer (køb­stæ­der) repræ­senteret. Herefter var det informantens opgave at placere en prik ud for den by, han mente lyd­prøven stam­mer fra. Der er mange valgmuligheder, og mængden er med vilje stor for at undersøge, hvor detaljeret in­for­manterne kan kende sprogprøverne. Det er altså ikke nok at kunne genkende en sjællænder eller en vest­jyde for at få point; man skal også kunne placere sprogprøven ret præcist. Det skal være medgi­vet, at undersøgelsen fra starten er lidt ’udemokratisk’, idet østjyderne, nordjyderne og sydhavs­øerne ikke er med. Sådan er det med forskning, man må træffe valg for at få tid og penge til at strække. De seks oprin­delige byer er valgt for at få en linje fra vest til øst, fordi vi fra gammel tid ved, at dialektforskellene er størst her. Hertil er så som nævnt føjet Aabenraa for at få en mulighed for at sammenligne to byer, hvis sprog lig­ger tæt; altså en særlig test af særlige lokale forskelle.

Pointene

Testens pointgivning er ind­rettet således, at der gives tre point for hvert helt korrekt svar, mens der gives ét point for et svar, der peger på en naboby til den rigtige. Eksempelvis vil en informant maksimalt kunne op­nå 21 point for syv helt korrekte svar. Ved en sprogprøve fra eksempelvis Næstved vil en informant opnå tre point ved at placere svarprikken i cirklen ud for Næstved, mens byer som eksempelvis Køge, Slagelse og Korsør vil give ét point, og byer som Præstø, Vordingborg, Roskilde og Holbæk vil give nul point (ligesom lan­­dets øvrige by­er i sagens natur også vil). Informanterne har mulighed for at vende tilbage og høre lyd­klip­pene og rette i svarene lige så man­ge gange, det ønskes. Det er beregnet, at hver informant skal bruge cirka fem til syv minutter på at gennem­fø­re testen, hvis han ikke går tilbage og retter flere gange. Hver in­formant er dog fri til at bruge så lang tid, han måtte ønske. Herefter afsluttes testen, og svarene sendes via internettet og re­gistre­res. Ud over svarene på lydklippenes placering på danmarkskortet starter undersø­gel­sen med, at hver infor­mant angiver køn, alder og den egen, den enkelte er vokset op i. Alle svar opsam­les centralt og registreres i en database.

Næsten 30.000 deltog

Alder

Tabel 1. Undersøgelsens deltagere efter alder og point

Alle svarene er opsamlet, registreret og behandlet søndag d. 24. april 2011. Der var i alt 28.471, som valgte at klikke ind på undersøgelsen og gennemføre den. Af disse var 15.791 mænd og 12.680 kvinder. Mændene opnåede i gen­nemsnit 7,12 point, mens kvinderne i gennemsnit opnåede 6,95, hvoraf det ses, at mændene er bedre til at genkende dialekterne end kvinderne. Da mængden af besvarelser er så stor som de næsten 30.000, fremstår denne forskel som statistisk signifikant, om end den i absolutte tal måske ikke syner så væl­dig stor. Aldersfordelingen i be­svarelserne fremgår af tabel 1. Ved siden af tabellen ses resultaterne gjort op og illustreret grafisk som med en kurve i figur 2.

Figur_2_normalfordeling

Figur 2. Normalfordeling

Kurven i figur 2 illustrerer en interessant normalfordeling, hvor informanterne i alderen 35 til 65 år viser sig at være de bedste til at genkende talesprogene og placere dem præcist geografisk. De alleryngste mellem 7 og 14 år, hvis sprog­til­egnelse ikke er fuldført, klarer sig dårligst. Interessant er det, at informanter mel­lem 15 og 24 år klarer sig på linje med informanter, der er mellem 85 og 99 år. Mens det mest interessante nok er, at informanter mellem 25 og 34 år klarer sig bedre og placerer sprogprøverne mere præcist, end infor­manter, der er mellem 75 og 84 år. De ældste informanter klarer sig altså ikke bedre end de unge – tvært­imod.

Regionerne

Regioner

Tabel 2. Regionernes fordeling

For at kunne styre alle de næsten 30.000 besvarelser og holde dem op mod hinanden, var det nødvendigt at skabe et system, som kunne henføre de enkelte informanter til en gruppe, der også repræsenterer et af­græn­set sprog­område. Her blev postnumrene valgt, da de er direkte henførbare til jernbanernes løb i Dan­mark. Jern­banerne er anlagt med den første i 1847 og frem til cirka 1920, hvorefter kun små justeringer er sket. Det stemmer ganske godt overens med de in­formanter og de dialektbeskrivelser, som i flere sam­men­hænge (blandt andet fra Københavns Universitet) benævnes som de klassiske dialekter; uden at dette dog i detaljen de­fineres og beskrives. Postnumrenes grupperinger og relationer til egne og dialektområder svarer igen ganske godt til før­omtalte undersøgelse af moderne talesprog i de seks provinsbyer, som på mange om­rå­der knytter sig tæt til tidligere tiders dialektbeskrivelser med informanter fra 100 år eller længere si­den. Altså er det af praktis­ke grunde valgt at henføre sprogene og befolkningen til grupper som refererer til disse postnumre. Dette er sket i overensstemmelse med den nøgle, der fremgår af tabel 2, således at alle postnumre der starter med de angivne to cifre, henregnes til den anførte egn i Danmark.

Vest slår øst

Det næste interessante spørgsmål er så, om der er forskel på, hvor præcist informanterne fra de enkelte re­gioner har kunnet placere de enkelte sprogprøver. Der viser sig at være forskelle, og generelt er de cen­trale regioner i Danmark bedst til at placere sprogprøverne præcist. Og det er herefter de vestlige egne, som vin­der over de østlige egne. Sønderjyderne er bedst med et gennemsnit på 8,6 point, og herefter føl­ger fynbo­erne med 7,5 point, og lige i hælene herpå har vi vestjyderne og midtjyderne med henholdsvis 7,4 og 7,3 po­int. De præ­cise pointscorer fremgår at tabel 3 nedenfor:

Score

Tabel 3. Regionernes gennemsnitlige pointscorer. Gul farve: regioner, uden dialekt med i testen. Ingen farve: regioner med 1 dialekt med i testen. Lilla: region med 2 dialekter med i testen

Osterbro_dialekt_kort

Fig 3. I København kender man Østerbro

Der er naturligvis et problem i at sammenligne tallene på tværs af alle regioner, da informanter i en region med egen dialekt som udgangspunkt må forventes at svare bedre end folk uden egen dialekt med i testen. Alligevel tyder resultaterne ikke på, at denne bias er problematisk, da både regioner med og uden egne dia­lekter i testen klarer sig henholdsvis godt og dårligt i testen som f.eks. Bornholm (med egen dialekt i testen, men dårligt resultat) versus Vestfyn (uden egen dialekt i testen, men godt resultat) og Sønder­jyl­land (med egen dialekt i testen, og godt resultat) versus Nordjylland (uden egen dialekt i testen, og dårligt resultat).

Sonderborg_dialekt_kort

Fig 4. I Sønderborg kender de sig selv

Hvis man sammenligner inden for de to grupper med flere regioner (gul og ingen farve), så tegner der sig et generelt mønster af, at folk midt i riget og mod vest er bedst til dialekter, idet Fyn, Midt- og Vestjylland kla­rer sig rigtig godt modsat Bornholm og København, der klarer sig relativt skidt.

Formentlig kan det også kon­kluderes, at Sønderjylland klarer sig rigtig flot, men at de har bias, fordi de har hele to dialekter med i un­der­søgelsen, og det forstyrrer billedet i denne sammenhæng. Desuden må vi konstatere, at nord­jyder og østdanske­re generelt og alt andet lige er de dårligste til at kende og præcist placere dialekterne i testen.

Ronne_dialekt_kort

Fig 5. På Bornholm kender de ikke dem fra Rønne

Fi­gur 3, 4 og 5 illustrerer nogle af resultaterne grafisk som heatmaps: jo mørkere far­ven på kortet er, jo højere pointscore har informanterne generelt opnået i den region, der har den mørke farve.

 

Hvilken by blev gættet af flest?

Her når vi så til et spændende punkt, idet det er muligt at tælle sig frem, til hvilken by og dermed hvilken sprog­prøve, de fleste kunne genkende. Og vi kan sam­tidig sam­menligne med, om det så er de samme, som tid­li­ge­re var dygtige til kende sig selv (bysbørnene), der også er (eller net­op ikke er) gode til at placere an­dre sprogprø­ver præcist. Her kan der igen være lidt bias i form af de for­skel­lige antal af deltagere i de en­kelte regioner, og her kunne regionens delta­ge­re sor­te­res fra ved de en­kelte byer. Men der er eksempelvis re­lativt få born­hol­mere med, og alligevel placere de øvrige danskere dem let og præcist. Og fynbo­er­ne er pænt repræ­sen­te­ret, men kun få kan placere Nyborg præcist. De tal overrasker.

Top

Tabel 4. Antal korrekt placerede sprogprøver i forhold til byen

Bemærk i øvrigt, at det er muligt at registrere, at ved sprogprøven fra Aabenraa placerer næsten lige så mange dem på Sønderborg på den plads, mens når de så hører sprogprøven fra Sønderborg, så er de samme informanter mindre i tvivl. Det kan måske have no­get at gøre med ræk­ke­følgen af sprogprøverne, da Sønderborg kommer sidst i testen. Ideelt set burde testen have ’shufflet’ ræk­ke­følgen af sprogprøverne. De numeriske tal for præcist og korrekt placerede sprogprøver i forhold til by fremgår af tabel 4.

Til yderligere undersøgelse i fremtiden vil datamaterialet eksempelvis være egnet til at undersøge detal­jer­ne i fynboernes besvarelser og finde ud af, om fynboer er bedre til at placere sprogprøven i Nyborg helt kor­­rekt, end landsgennemsnittet viser. Og er der mon forskel på Vest- og Østfyn mht. at placere den fynske sprog­prøve fra Nyborg korrekt? Holdt op imod hvor gode er resten af landet til at placere sprogprøverne på hhv. Fyn og i Nyborg. Men ét er sikkert, dem fra Sønderjylland, det være sig Haderslev, Tønder eller Aaben­raa, så er de bedre til at kende forskel på de to sønderjyske sprogprøver end resten af landet. Faktisk er det såle­des, at af sønderjyderne alene placerer 39 % Aabenraa korrekt, og 53 % placerer Sønderborg korrekt. For resten af Danmark er tallene, at 14 % placerer Aabenraa korrekt, og 27 % placerer Sønderborg korrekt. Det er en særdeles signifikant forskel. Sønderjyderne kender hinandens sprog rigtig godt.

Konklusion

Danskerne vest for Storbælt klarede i gennemsnit bedre i forhold til at kunne placere sprogprøverne kor­rekt end østdanskerne. Resultaterne er bemærkelsesværdige, både fordi forskere fra især Københavns Universitet i mange år har præsenteret resultater, der angaves at vise, at dialekterne i Danmark er døde, og fordi undersøgelsen er meget stor og overbevisende med sine næsten 30.000 deltagere fra hele landet. Men ret beset burde resultaterne ikke overraske, idet øst- vest- og sønderjyder viser sig at være bedre til at kende dialekter end københavnerne, og vestdanskerne bor jo sammen med de dialekter, som vi sjældent hører i medierne, men som vestdanskerne er vant til og kender, for de bor dér, hvor de tales og hører dem hver dag, så derfor er deres ører uden tvivl meget mere vant til at høre forskellige former for dansk talesprog og at have et bud på, hvor sprogformerne stammer fra.

Og så viser det sig, at mænd er bedre end kvinder til at genkende dialekt. Det er måske heller ikke så over­ras­kende, idet svenske undersøgelser har vist, at mænd i højere grad holder fast i lokalt talesprog end kvin­der. Mændene scorede faktisk signifikant flere point end kvinderne Et andet markant resul­tat fra under­sø­gel­sen er fordelingen af point på aldersgrupper, idet det ofte antages, at de ældre danskere ”må være” me­get bedre end de unge generationer til at skelne dialekterne, fordi dialekt jo ikke rigtig findes mere, og hvis det endelig skulle vise at være til stede, så er det de gamle menneskers sprog. Men det kan ikke eftervises her – tværtimod. De midaldrende informanter klarer sig bedst, og de unge generationer er en anelse bedre end de ældste, hvis man fraregner gruppen på under 14 år, hvis sprogtilegnelse ikke er afsluttet. Alders­grup­perne fra 35 til 64 år scorer således allerbedst, og de 25-34-årige scorer bedre end de 75-84-årige og ikke meget dårligere end de 65-74-årige. Dem i alderen fra 35 til 64 år er altså bedst. De kan kende hin­an­den på sproget. De er sikre, og det er ikke overraskende. De er trygge, på plads og i orden; det er deres sprog, der tæller i vores samfund lige nu. De helt unge og de ældre er mere usikre; måske i forhold til om de­res sprog er på vej ud af eller ind varmen, kunne man godt spekulere.

Undersøgelsen bekræfter en hypo­tese om, at folk i en region er gode til at stedfæste de lokale dialekter helt præcist, idet der i testen var der både et lydklip fra Åbenrå og fra Sønderborg. Og her lykkedes det rig­tig mange sønderjyder at ’pinpointe’ de rigtige byer, og undersøgelsen bekræfter fordommene om, at jo længere væk folk bor fra os selv, jo dårligere er vi til at kende deres dialekt. Til gengæld kan vi høre detal­jerne og spotte folk ret nøjag­tigt, hvis vi bor tæt på dem. Og på den måde bekræfter undersøgelsen jo på bedste vis, at dialekterne lever i bedste velgående. Det på trods af, at de er næsten forsvundet ud af radio og tv, og undersøgelsen peger på, at medierne må stramme ballerne og se at få ryddet pladsen til mere sproglig mangfoldighed, hvis de vil leve op til at repræsentere det sprog, som almindelige danskere faktisk taler.

Københavnerne overrasker

At flest af undersøgelsens næsten 30.000 deltagere placerer Rønne korrekt, overrasker ikke; heller ikke at næstflest placerer Sønderborg korrekt, idet vi er vant til at høre bornholmere og sønderjyder som stolte repræsentanter for deres lokale dialekter. Dem kender vi på sproget. Men at Østerbro indtager tredje­plad­sen overrasker lidt. Det overrasker i sagens natur ikke, at mange danskere kan høre, at personerne kommer fra København, men at de faktisk kan placere dem på Østerbro, overrasker. Alle kender københavnsk; det strømmer konstant og hele tiden ud af mediernes højttalere i en lang strøm. Der er god plads til køben­havnsk i hele Danmark, og vi har alle hørt det – tit. Sønderjysk og bornholmsk ken­der vi som nævnt også; beg­ge landsdele har naboerne tæt på, og de holder fast i dialekten og bruger den, så snart de får en chance Det, der overrasker, er, at københavnerne selv kan kende hinanden. Faktisk er københavnerne supergode til at placere sprogprøverne på Østerbro sikkert og præcist. Det maner til eftertanke, når vi hører, at køben­havnsk sprog mere eller mindre er blevet til én ting, og at moder­ne københavnsk udtale således kan ansku­es under ét. Denne undersøgelse viser, at det ikke synes at være tilfældet, når københavnerne selv i så ud­præget grad er i stand til at placere Østerbro-borgerne præcist. Undersøgelsen giver dem faktisk mulighed for at placere dem adskillige steder i København og omegn. Et resultat, der maner til efter­tan­ke i forbin­del­se med både tolkningen af tidligere undersøgelsers resultater. Denne viden er også vigtig, når fremtidens undersøgelser skal planlægges og deres resultater forstås.

Litteratur

Andersen, P. (1958) Fonemsystemet i Østfynsk; på Grundlag af Dialekten i Revninge Sogn. København: J. H. Schultz Forlag.

Basbøll, H. (2005) The Phonology of Danish. Oxford: Oxford University Press.

Björsten, S., Bruce G., Elers C-C., Engstrand O., Eriksson A., Strangers E., Wretling P. (1999) Svensk dialektologi och fonetik – tjänster och gentjenster1. In Svenska landsmål och svenskt folkliv. Uppsala: Kungl. Gustav Adolf Akademien/Swedish Science Press. 7-23.

Brink, L. & Lund, J. (1974) Udtaleforskelle i Danmark – aldersbestemt, geografisk, socialt. København: Gjellerups Forlag.

Brink, L. & Lund, J. (1975) Dansk Rigsmål 1-2. København: Gyldendal.

Brink, L., Lund, J., Heger, S. & Jørgensen, J. N. (1991) Den store danske udtaleordbog. København: Munks­gaard.

Bruce G. (1970) Diphthongization in the Malmö Dialect. Lund. Working Papers. Lunds universitet. 1-19.

Ejskjær, I. (1970) Fonemsystemet i østsjællandsk; på grundlag af dialekten i Strøby sogn. Udvalg for Folkemåls Publikationer, Serie A, Nr. 24. København: Akademisk Forlag.

Ejstrup, M. (2000) Postvokalisk konsonantlængde i jysk, københavnsk og skånsk – specielt med hensyn til enstavede førsteled i komposita. Upubliceret.

Ejstrup, M. (2009) Dan­­ske Ta­le­sprog i Begyndel­sen af Det Tredje Årtusinde. En Un­der­søgelse af Danske Tale­sprog i Vest-, Syd- og Øst­dan­mark med Fo­kus på Akustisk Undersøgelse af Vokaler. Ph.d.-afhandling. Syddansk Universitet.

Ejstrup, M. K. & Hansen, G. F. (2004) Vowels in Regional Variants of Danish. In Proceedings, FONETIK 2004. Stockholm: Dept. of Linguistics, Stockholm University.

Elert, C-C.  (1981). Ljud och ord i svenskan 2. Umeå Universitet. Almqvist & Wiksell, Stockholm.

Engstrand, O. (1998) One Story of Phonetics or A Research Summary. http://www.ling.su.se/staff/olle/REVIEW.html.

Espersen, J. C. S. (1908/1994) Bornholmsk Ordbog. København: Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.

Geist, H. L & Larsen, M. B. (1974) Lokalsprog og regionalsprog på Bornholm. Dialektstudier. Institut for dansk dialektforskning. København: Akademisk Forlag. 3. 137-168.

Gregersen, F. & Pedersen. I. L. (red.) (1991) The Copenhagen Study in Urban Sociolinguistics. København: C. A. Reitzels Forlag.

Grønnum, N. (2005) Fonetik og Fonologi. Almen og Dansk. København: Akademisk Forlag.

Hansen, E. & Lund, E. (red.) (1983) Skolen, Samfundet og Dialekten. 11 afhandlinger om elevers, læreres og forældres sprog og sprogsyn – belyst ud fra undersøgelser og forholdet mellem skole og dialekt i Hirtshals Kommune. Frederikshavn: Dafolo.

Hernvig, L. (2002) Kvaler med vokaler? Akustisk og per­cep­tuel undersøgelse af de danske urundede for­tunge­vokaler. Speciale. IAAS. Upubliceret.

Jacobsen, G. H., & Skyum-Nielsen P. (1996/2007) Dansk sprog: En grundbog. København: Schønberg.

Jørgensen, H. (1950) Alsisk formlære. Udvalg for Folkemaals Publikationer, Serie A, Nr. 9.  København: J. H. Schultz Forlag.

Jørgensen, J. N. (1994) Moderne sjællandsk: En undersøgelse af unge sjællænderes talesprog. København: C. A. Reitzel.

Kristiansen, T. (2009) Mig og de danske dialekter. En fortælling om baggrunden for mine fortællinger. In: Dialektforskning i 100 år. Afdeling for Dialektforskning. Nordisk Forskningsinstitut. Københavns Universitet.

Kuronen, M. (2000) Vokaluttalets akustik i sverigesvenska, finlandssvenska och finska. Jyväskylä: University of Jyväskylä.

Ladefoged, P. (1984) Elements of Acoustic Phonetics. 2nd edition.  Chicago. The University of Chicago Press.

Nielsen, B. J. & Pedersen, K. M. (1991) Danske talesprog. Dialekter. Regionalsprog. Sociolekter. 1. udg. København: Gyldendal.

Ohlsson, S. (1978) Skånes språkliga försvenskning 1. Lundastudier i nordisk språkvetenskap. Serie A, Nr. 30. Lund: Walter Ekstrands Bokförlag.

Pedersen, I. L. (1991) Dagligsproget – lokalsprog og klassesprog? Hansen, I. E., Petersen, I. L. & Poulsen, I. (red.).  Auditorium X: Dansk før, nu – og i fremtiden? København: Amanda.

Petersen, N. R. (2005) Akustik. www.cphling.dk/nrp/akustik

Sandvad, H. (1931). Stauningmålet. Aarhus: Jysk Forening for Historie og Sprog.

Skautrup, P. (1968) Det Danske Sprogs Historie, IV. København: Gyldendal. Nordisk Forlag.

Skautrup, P. (1976) Dansk sprog og kultur; Udvalgte afhandlinger og artikler 1921-1971. København: Gyldendal. Nordisk Forlag.

Thorsen, P. K. (1886). Bidrag til Nörrejysk Lydlære. Kjøbenhavn: Universitets-Jubilæets Danske Samfund.

Michael Ejstrup, ph.d. et cand. mag
Sprogforsker ved Danmarks Medie og Journalisthøjskole

Læs også:

  1. Meget er stadig møj Seks moderne danske talesprog, dvs. dialekter, er undersøgt. Fra øst: bornholmsk (Rønne), københavnsk (Østerbro), sydsjællandsk (Næstved), østfynsk (Nyborg), sønderjysk (Sønderborg) og vestjysk (Skjern), Resultaterne vil være overraskende for somme. …....
  2. Nyt på dialekt.dk Hvordan lød det gamle dragørsprog? Hvad er vestjysk stød? Det er spørgsmål man nu kan få besvaret på dialekt.dk, der i september 2010 lancerede et dialektkort med 43 lydprøver forsynet...
  3. Borgmesterkæder og dialektgrænser Kort der sammenligner forekomsten af forskellige typer stød i dansk for 100 år siden med resultatet af kommnevalget 2009. (Stødkort: Nordisk Forskningsinstitut http://nfi.ku.dk/) Kortet over borgmesterposterne fra kommunevalget 17. november...
  4. Lidt om stød i sproget “En ændring i artikulationsmåden”, hedder det blandt andet. Det er jo ikke noget man tænker på når man taler, herunder artikulerer. Men jeg kom til at tænke på det da jeg...
Tagget med: , , , , , , , , ,

Skriv en kommentar