SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Lidt om stød i sproget

“En ændring i artikulationsmåden”, hedder det blandt andet. Det er jo ikke noget man tænker på når man taler, herunder artikulerer. Men jeg kom til at tænke på det da jeg for nylig hørte om de mobiler der blev udstillet på sydstranden i Århus. I den betydning skal ordet åbenbart udtales uden stød – hvilket i hvert fald omhyggeligt (sådan hørte jeg det) blev gjort i den pågældende præsentation i radioen. Det hedder nemlig en mobile i ental, med langt i (og selvfølgelig uden stød) – det er først i flertalsformen det ikke virker selvfølgeligt. Udtalt med stød betyder det jo mobiltelefoner.

Nå, men det fik mig samtidig til at tænke på morsingbomål og den måde man i den dialekt omgås (for ikke at sige omgår) stød på i visse ordformer. Som lille boede jeg en periode hos min moster på Mors (eller Morsø, som den også hedder) og legede med min fætter og hans kammerater, og da jeg kom hjem til København, talte jeg efter sigende morsingbosk – hvilket jeg selvfølgelig ikke kan huske (at jeg gjorde, for det var omkring 1949-50, og jeg var kun 6 år). Men jeg lærte i hvert fald sproget – det er så speciel en dialekt at man næsten kan tale om et sprog: Da jeg i midten af 1960’erne var til min kusines bryllup i forsamlingshuset i Øster Jølby, måtte jeg oversætte et par af talerne for min kæreste, hun forstod stort set ikke et ord.

Ellers er jeg ikke kommet ret meget på  øen, men jeg blev igen mindet om det kære sprog da jeg for et par år siden tilbragte to sommerferieuger på Fur, den lille naboø til Mors: Her taler man også (stadig) morsingbomål. Og øen udtales sådan cirka fugr, sådan at man i stedet for fu’r (med stød) bruger noget der lyder som en hjælpekonsonant – ligesom for at bliver hjulpet over stødet. Jeg ved dog ikke om det vil være korrekt at sige at der ikke er stød i den slags ord på morsingbosk. Der er mange af dem, fx bigl i st. f. bi’l og tugr i st. f. tu’r. I øvrigt udtales Fur ikke i stil med udtalen af Flügger (malerfirmaet) – der ganske vist udtales helt uden stød, ikke? Og for at vende tilbage til udgangspunktet vil jeg tro at en mobil (telefon) på morsingbosk udtales mobigl – det har jeg ganske vist ikke hørt, og det hørte man jo i hvert fald ikke i 1950, men den bil min onkel havde, var i hvert fald en bigl.

Det er jo ikke fordi der ellers ikke er stød i morsingbosk. Og ligeså med århusiansk. Derfor blev jeg lidt skuffet over at blive korrekset når jeg udtalte gadenavnet Graven med stød. Det må man endelig ikke. Graven er en sidegade til Mejlgade, og da jeg i sin tid læste Svend Åge Madsens Tugt og utugt i mellemtiden (det var før jeg fik en kæreste i Århus), fandt jeg det morsomt at der i bogen lå et værtshus ved navn Gravens Rand (hvilket ligesom Graven hentydede til stadsgraven, mens det værtshus af samme navn der tidligere lå i byen, lå lige over for Nordre Kirkegård). Men altså, på århusiansk udtales Graven ikke gra’ven, men graven med langt a. Sikkert ligesom navnet på familien Raven i samme bog.

Det er i øvrigt nærliggende at antage at brugen af stød i sproget kan virke stødende, måske ligefrem frastødende. Jeg har bemærket det i reklame-speak, hvor man jo bevidst arbejder med den slags: Seerne skal tiltrækkes og endelig ikke (fra)stødes. Hør fx på nogle af de speakede tekster i reklame-tv såsom “Send cykel til 1277, så deltar du i lodtrækningen…”. Der er især en speaker der udtaler 12 uden stød og i en noget unaturlig diktion der taler ned til lytteren på en lidt pussenusset facon. Det er aggressiv reklame i fåreklæder, så at sige.

Ole Klitgaard, kultursociolog
bogtilrettelægger, Forlagsbureauet

Læs også:

  1. Borgmesterkæder og dialektgrænser Kort der sammenligner forekomsten af forskellige typer stød i dansk for 100 år siden med resultatet af kommnevalget 2009. (Stødkort: Nordisk Forskningsinstitut http://nfi.ku.dk/) Kortet over borgmesterposterne fra kommunevalget 17. november...
  2. Spørgsmål på spørgsmål ”Ka’ veste flyde? Ka’ jakker!” – de unge medlemmer af Hobro Roklub var klædt på til efterfølgende vandgang, da de var tilskuere til navngivningen af klubbens fire nye fartøjer. (Tekst...
  3. Sønderjyder og københavnere kender naboen på sproget I april 2011 gennemførtes på nettet den hidtil største undersøgelse af, hvor gode dan­skere er til at genkende hinanden på sproget. Næsten 30.000 deltog i undersøgelsen, Resultaterne viser, at både...
  4. TV-serie om sproget I morgen og de følgende fire søndage kl 22.10 sender DR2 en serie udsendelser med fællestitlen ’Kampen om sproget’. Værten Adrian Hughes undersøger mangfoldigheden i dansk sprogbrug. Den store interesse...
Tagget med: , , , , ,

Skriv en kommentar