SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Er dansk sværere at tilegne sig end svensk?

Danske børns tilegnelse af det receptive ordforråd er langsom!

Det høres ofte at dansk er svært for udlændinge. En tværsproglig undersøgelse baseret på 18 sprog peger på en svær begyndelse også for danske babyer (Bleses et al., 2008). Undersøgelsen er baseret på de såkaldte forældrerapporter som nu findes på mere end 40 sprog.

xxx

Receptivt ordforrådsscore fordelt på sprog og alder

I figuren ses udviklingen af det receptive ordforråd fra 8 til 15 måneder baseret på medianen (kun de sprog der har opgivet medianen er inkluderet i figuren, men det samme resultat finder man hvis man sammenligner den gennemsnitlige score). Blandt de 18 sprog var foruden germanske også romanske, slaviske og semitiske sprog, dvs. sprog der på en række dimensioner er meget forskellige fra dansk, hvilket gør en tolkning af resultatet vanskelig.

Hvis vi indskrænker sammenligningen til kun at omfatte danske og svenske børn kan vi i højere grad gå ud fra at opgaven ligner hinanden for de to grupper af børn. Dansk og svensk er genetisk tæt beslægtede og typologisk meget ens ligesom de samfundsmæssige forhold som børnene vokser op under, ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden.

Af figuren fremgår det at de danske og svenske børn følges ad til 12 måneders alderen. Fra dette alderstrin skilles vejene: hvor de svenske børn pludseligt sætter tempoet i vejret og i gennemsnit tilegner sig flere ord per måned (helt tilsvarende de andre børn i undersøgelsen), fortsætter de danske børn i samme rolige tempo. Dette medfører at mens et 15 måneder gammelt dansk barn kan forstå 80 ord, kan et svensk barn på samme alder forstå 130 ord. Dette er et overraskende resultat og peger på at danske børn – på trods af at sprogene ligner hinanden så meget – står over for en vanskeligere opgave i den tidlige sproglige udvikling sammenlignet med svenske børn.

Hvad er der i vejen med dansk?

Det har gennem tiderne ikke skortet på lidet smigrende udsagn om dansk. Et snart 500 år gammelt citat om dansk er gengivet i Hans Basbølls bog om dansk fonologi fra 2005 hvor Hemming Gadh om danskere fremsætter at

”…de nedlader sig ikke til at tale som andre, men presser ordene foran som om de vil de hoste og ser ud til dels med vilje at vende ordene rundt nede i halsen før de kommer ud af munden, dels at misforme munden når de taler, vrider ordene frem og tilbage og rynker på næsen så de trækker overlæben til venstre side og underlæben til den højre side, i den tro at det ’ser godt ud’”.

Hastige klik rundt på nettet finder lidet smigrende citater om dansk. Men hvad er det der gør at dansk har sådan et plettet ry? Dette illustreres bedst ved at sammenligne dansk og svensk med hinanden.

Dansk og svensk ligner hinanden meget både morfologisk og syntaktisk, og også ordforrådet er relativt ens. Dansk og svensk er imidlertid forskellige hvad angår sprogets lydside. Der er en række træk ved udtalen af dansk som gør det mere lydligt utydeligt end svensk. På dansk forekommer der en række lydlige reduktioner der gør dansk til et meget ”vokalagtigt” sprog med uklare grænser både inde i ord (som mellem første og anden stavelse i ordet gade, hvor det pga. halvvokalen er umuligt at afgøre hvornår den første stavelse stopper og den næste begynder) og på tværs af ord som i ”luge udenfor”, hvor vokalen i det første ord også bliver den første vokal i det næste ord (tryk på linket og hør selv de iørefaldende forskelle mellem de to sprog ). Mere præcist er det kombinationen af konsonantsvækkelser (p, t, k og b, d, g bliver til halvvokaler i medial og final position) og vokalsvækkelser der tilsammen resulterer i en monoton vokalisk fonetisk struktur.

Den vokalagtige utydelige udtale er ofte kombineret med et højt taletempo. Ny forskning tyder på at danskerne har et højere taletempo end svenskernes (Schüppert et al., indsendt). Selv om danskere og svenskere udtaler de samme ord, siger danskerne 4 ord pr. sekund, mens svenskerne kun siger 3. Forfatterne ved dog ikke, om vi danskere taler hurtigere pga. de mange lydlige reduktioner, eller om reduktionerne skyldes at vi taler hurtigere. Derudover er der tale om oplæsning af semantisk anomale sætninger, dvs. videre forskning må vise om dette resultat også gælde for spontan tale.

Én mulig forklaring på tilegnelsesforskellene mellem danske og svenske børn er at den utydelige danske lydstruktur kombineret med et højt taletempo gør det sværere for danske børn at opdage og identificere sproglige størrelser, og at det derfor tager dem længere tid at generalisere sådanne strukturer.

Danske børn har brug for mere tid til at generalisere sprogets mønstre

Hvordan kan lydstruktur have noget med børnesprog at gøre? Grundlæggende kan sprogtilegnelsesprocessen ”koges ned” til at barnet skal lære at koble en bestemt kæde af lyde til et bestemt indhold. Den talestrøm det lille barn møder i fx ”svenske børn slår danske børn i tilegnelsen af ord”, er ikke i sig selv inddelt i sprogligt relevante størrelser sådan som det ser ud, når sætningen skrives, dvs. med tomme pladser mellem hvert ord. Det skyldes, at talesprog er akustisk transmitteret, dvs. at talesignalet består af lydbølger. I virkeligheden hører barnet sætningen som noget i retning af ”svenskebørnslårdanskebørnitilegnelsenaford”. En af barnets første opgaver er at finde ud af at bestemte sekvenser af lyde er udtryk for betydning. Til at løse opgaven er barnet på den ene side født med en række biologiske, kognitive og sociale færdigheder som understøtter det i tilegnelsen af sproget. På den anden side indeholder selve sproget og de sociale sammenhænge som sproget anvendes i, en masse nøgler der kan hjælpe det lille barn med at knække koden.

De nøgler som forskningen har vist børn bruger til at knække talekoden, herunder at segmentere lydkæden i sprogligt relevante enheder, er enten mere utydelige eller ikke-eksisterende på dansk. Vores grundlæggende hypotese er derfor at danske børn har brug for mere ”materiale”, dvs. mere talesprogligt input og dermed længere tid inden de har et tilstrækkeligt ”evidensbaseret” grundlag med henblik på at generalisere sprogets mønstre. De danske børn indhenter den tidlige forsinkelse, og fra toårsalderen og frem  til tre år hvor undersøgelsen stopper, følges de ad med hensyn til det produktive ordforråd.

Danske børn har det også svært med endelserne

Danske børns langsommere tilegnelse af ordforrådet sammenlignet med svenske børn er ikke enestående. Et nyt sammenlignende studie af danske, svenske, norske og islandske børns tilegnelse af datidsendelser tegner samme billede (Bleses, Basbøll & Vach, indsendt). Resultatet viser at såvel islandske som danske børn var langsomst ved fireårsalderen. Ved seksårsalderen havde de islandske børn indhentet de norske og svenske børn mens de danske børn forblev langsommere. I otteårsalderen var de danske børn stadig langsommere end de andre børn. Igen peger pilen på forskelle i lydstruktur mellem de fire sprog. På dansk udtales endelser som fx datidsendelser meget utydeligt eller droppes helt i daglig tale. Resultatet stemmer derfor overens med forskelle i adgang til lydlige nøgler der hjælper barnet til at identificere og generalisere bøjningsendelserne.

I forbindelse med undersøgelsen prøvede vi at kvantificere hvad den vokalagtige lydstruktur betyder for tilegnelsen af endelser ved at undersøge hvor ofte danske børn (i modsætning til ”simulerede” svenske og norske børn) skal identificere bøjningsendelser i rene vokalagtige sekvenser. Resultatet viste at danske børn i 4 gange så mange tilfælde skal identificere varianter af -ede endelsen (/əðə/) i en vokalisk streng som i ”lovede” hvor alt efter den initiale konsonant er fonetiske vokaler (/lɔ:u̯əðə/). Dette er en klart sværere opgave end fx svenske børn har, hvor både en tydelig stavelsesstuktur og sonoritetsforskelle hjælper barnet til at finde endelsen (som i /lo:vadə/)

Vi skal have børnene ind i Odense BabyLab

Der er altså meget der peger på at danskeres utydelige og hurtige måde at udtale sproget på kan være en udfordring for de små danskere der skal tilegne sig sproget. Om det faktisk er sådan ved vi dog ikke før vi har gennemført eksperimentelle studier.

x

Odense BabyLab, Center for Børnesprog

På Center for Børnesprog har vi de nødvendige eksperimentelle faciliteter til rådighed i form af Odense BabyLab. For tiden gennemføres projektet Whisper (i samarbejde med Widex a/s) der kigger på den tidlige lydtilegnelse hos normalthørende og hørehæmmede børn. Næste skridt er at gennemføre studier hvor vi direkte undersøger danske babyers segmenteringskompetencer ved at manipulere de opgaver barnet stilles overfor, så det er muligt at slutte hvorvidt den utydelige lydstruktur rent faktisk gør opgaven vanskeligere for danske børn.

REFERENCER

  • Basbøll, H. (2005). The Phonology of Danish. Oxford: Oxford University Press.
  • Bleses, D., Basbøll, H.  & Vach, W. (indsendt).  Is Danish difficult to acquire? Evidence from Nordic past tense studies.
  • Bleses, D., Vach, W., Slott, M., Wehberg, S., Thomsen, P., Madsen, T., & Basbøll, H. (2008a). Early vocabulary development in Danish and other languages: a CDI-based comparison. Journal of Child Language, 35, 619-650 (se også her.)
  • Schüppert, A. , Gooskens C., & van Heuven, V. (submitted). Do Danes speak more quickly than Swedes? Language Variation in Europe III. Amsterdam: John Benjamin.

Dorthe Bleses & Hans Basbøll
Center for Børnesprog, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet

Læs også:

  1. Svensk-Dansk Ordbog I oktober 2010 udkom Svensk-Dansk Ordbog på Politikens Forlag. Det er en stor, helt nyudviklet ordbog der er tænkt som afløser for Valfrid Palmgren Munch-Petersen og Ellen Hartmanns store svensk-danske...
  2. Dansk-svensk Svensk-Dansk Ordbog af Kjeld Kristensen. JP/Politikens Forlag 2010. 48.500 opslagsord. Kjeld Kristensen har bedt mig causere om dansk versus svensk. Så hvorfor ikke begynde med begyndelsen, mit allerførste møde med...
  3. Meget er stadig møj Seks moderne danske talesprog, dvs. dialekter, er undersøgt. Fra øst: bornholmsk (Rønne), københavnsk (Østerbro), sydsjællandsk (Næstved), østfynsk (Nyborg), sønderjysk (Sønderborg) og vestjysk (Skjern), Resultaterne vil være overraskende for somme. …....
  4. Stavelser. Del 1: Hvad er en stavelse? "Klant ikke Deres Irmapige". For en del år siden gjorde Irma et omdiskuteret forsøg på at omgå den akavede bydemåde af ordet "klandre" ved at fjerne en stavelse Når man...
Tagget med: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

13 kommentarer

  1. Hvorfor sker knækket lige i 12-månedersalderen? Er der forskel i den lydlige struktur i de ord børnene lærer før hhv. efter 12-månedersalderen?

  2. Kameloso!

  3. Man kan tilføje at dansk er også for voksne sværere at lære end andre, tilsvarerende, sprog. Her en henvisning til artikel på engelsk om emnet, dog mindre godt empirisk dokumenteret end ovenstående mht børneprog.

    Grønnum, N.:
    Why are the Danes so hard to understand?
    i: Take Danish – for instance : linguistic studies in honour of Hans Basbøll presented on the occasion of his 60th birthday 12 July 2003 s. 119-130. ed. by Henrik Galberg Jacobsen [et al.]. University Press of Southern Denmark, Odense 2003.

    For nyligt udfordrede jeg studerende til at finde lange sekvenser af samme sproglyd, som dem her:

    Fx. vi har nye ydelser: tre gange /y/

    Det var hårde år. tre gange /å/

    August Bille løber stærkt tre gange /l/

    De bedste svar kom fra Caroline, Henriette og Martin (den sidste dog delvis lånt fra den store Jørgen Rischel)

    “Det er svært at gennemskue uuddannede unges tankegang”. 4 x /u/

    “Rarere arrestationer” som har 5x/a/.

    “det er hårdere at årelade en elefant end en nattergal”.
    Det indeholder både en dobbelt /e/-lyd, en tripel /n/-lyd og hele 6 uadskilte /å/-lyde.

    Der er måske nogle dansker der vill opfordre folk til at udtale alle bogstaver (se fx. Claus Munchows kommentar på indlægget om DRs sprogpolitik), men så risikerer de at andre ikke forstår dem. Man danske kan, trods alt, forstå hinanden. Eller??? Kamelåså er svaret…

  4. Jeg har skrevet en kommentar til Martin Perssons “kameloso!”-kommentar som en egen artikel: http://sprogmuseet.dk/ord/kamelasa/

  5. Så vil jeg skynde mig at tage kredit for denne: [æɐ en ˈdyɐsguːuuːu uuðˈhʌlˀlli] Er en dyrskueuge uudholdelig? 6 x U-betonet u med trippel-l.

  6. Meget flot, Ruben! Bedre en “rødgrøde med fløde”!

  7. “Er det undulater, Legolas?”
    “Nej, der er snarere araer, Aragorn”

    [ˈsnɑːɑɑ ˈɑːɑɑ ɑɑgɒːˀn]

  8. Der mangler vist desværre et stød i “araer”, gør der ikke?
    Altså [ˈsnɑːɑɑ ˈɑːɑ'ɑ ɑɑgɒːˀn]
    Men den vinder nu prisen alligevel :-)

  9. Jo, det ville nogen nok mene. Jeg er imidlertid oprindeligt bornholmer og kan derfor sagtens sige det uden stød. Mon andre kan?

  10. Haha. Detta är ju jätteroligt :D

  11. Dansk er vel ikke bare dansk – det forekommer mig at generationsaspektet er noget underbelyst i artiklen?

    Jeg (f. 1947) har f.eks. ret tidligt oplevet at mine døtre (f. 1977 og 1980) taler anderledes og med større vokalsammenfald end jeg selv, faktisk således at jeg ind imellem har haft forståelsesproblemer: “brød” blir til (hvad der for mig lyder som) [brod], “lærer(e)” (med mørk, r-påvirket, mere åben vokal) er svært at skelne fra “læger” (som ‘burde’ have mere snæver, lys vokal) – osv. Vi er alle tre fra Københavnsområdet.

    Er der ikke noget om at generationsforskellene rent fonetisk på dansk er større end på norsk og svensk, eller anderledes formuleret: at lydudviklingen går hurtigere, navnlig i de sidste 30-40 år?

Trackbacks

  1. Voldsomme vokalsekvenser – ə

Skriv en kommentar