SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Ældre mennesker sjusker med sproget

Gamle mennesker, på sådan ca. 50 år og derover, har tilsyneladende kollektivt besluttet sig for systematisk at ødelægge det danske sprog ved at sjuske og sløse med udtalen. Det er i hvert fald den fornemmelse man ofte får når ældre mennesker åbner munden.

Prøv fx at høre hvordan gamle mennesker forvansker snedker, skomager og købmand til sneker, skomar og kømmand. Hvad sker der lige? Ved de ikke hvordan ordene staves? Ved de ikke hvordan bogstaverne d, g og b skal udtales? Eller er de slet og ret dovne?

Og hvorfor lyder det konsekvent som lægerne når gamle mennesker siger lærerne? Prøv dog lige at lægge lidt energi i artikulationen i stedet for at sidde der og mumle. Lærerne udtales korrekt med en tydelig åben a-lyd. Åbn munden når I taler, gamle nisser, og lav lidt forskel på ordnene så vi andre kan forstå hvad I siger.

Ældre mennesker kan åbenbart ikke finde ud af at løbe, købe og slæbe. De vil hellere løwe køwe og slæwe. Sig mig, hvad lærte I egentlig i skolen? For det kan ikke være stavning der har optaget jeres tid. Eller er det kæbemusklerne der er blevet for slappe til at lukke ordentligt til når I udtaler bogstavet b?

Ethvert begavet mennesket ved at vokalen skal være kort foran dobbeltkonsonanter og lang foran enkeltkonsonanter. Men det er åbenbart for svært at huske når man er kommet op i årene. Så siger man hensigtsmæææhsig. Og dreje og sove bliver til drajje og sowwe. Kom nu, enkeltkonsonant, det hedder draaaje og soooove. Tag dig den tid det tager at udtale ordene ordentligt i stedet for at jabbe afsted.

Øh og bøh, er de gamles yndlingslyde. Ord som skal, kan, vil, det, jeg osv. bliver hos den ældre generation til skøh, køh, vøh, døh, jøh. Og de siger bøhstemme og bøhgynde i stedet for bestemme og begynde. Hallo! Der er en grund til at vi har forskellige vokaler i dansk. Hint: Det er noget med at kunne udtale ord forskelligt så det hele ikke bare bliver til rødgrød.

Men ok det er nok ikke alt sammen de gamles egen skyld. Det er begrænset hvor meget de gik i skole, og lærerne vidste selvfølgelig heller ikke så meget dengang som man ved i dag. Heldigvis tager man sig i dag tid til at lære børnene et ordentligt og tidssvarende sprog.

Forhåbentlig får børnene også tilstrækkelig modstandskraft til at modstå de ældres skadelige sproglige påvirkning, for det er heldigvis blot et spørgsmål om tid før dem der nu er gamle ikke længere kan blande sig.

(NB! For en god ordens skyld gør vi opmærksom på at indlægget er satirisk ment. Der er tale om en parodi over en velkendt læserbrevsgenre hvor ældre mennesker beklager sig over de unges sjusk med sproget. Red.)

Ruben Schachtenhaufen, ph.d.-studerende
ISV, Handelshøjskolen i København
schwa.dk

Tagget med: , , ,

10 kommentarer

  1. Det passer ikke, at der er forskel på lægerne og lærerne. På korrekt nydansk udtales begge dele “lagerne”. Ligesom der heller ikke er forskel på bæger og bærer: begge udtales “bager”. Det samme gælder forøvrigt vejr, vær og hver, som alle skal udtales “vager”. Det skyldes naturligvis, at unge i dag er misundelige på franskmændene, der med deres mange stumme bogstaver, konsonantovertræksregler og minimale udtaleforskelle mellem forskellige vokaler og diftonger har 700% flere misforståelsesmuligheder end noget andet sprog og dermed langt bedre mulighed for at få andre til at tro, at det var dem, der hørte forkert, når man siger noget tåbeligt. Men vi skal nok give dem kamp til stregen. F.eks. er det allerede lykkedes os at få over 90% af befolkningen til at bytte om på udtalen af byer og byger. Der er ganske vist lang vej til franske tilstande, men slaget er ikke slut endnu. Vi skal nok nå det!

    • @Benny Vigan Madsen:
      »franskmændene, der […] har 700% flere misforståelsesmuligheder end noget andet sprog«

      Hmm, javeljaså.

      Nogen sinde hørt om den løvespisende digter i stenhulen?

  2. De unge er der heller ikke helt med på noderne. Hvad med Mette Blomsterberg, når hun skal sige: ‘bærene’? Det bliver til ‘be’erne’! Eller københavnerne der siger ‘bidlerne’ i stedet for ‘billederne’ Jeg kan blive idiot af at høre på det….. Og ‘misse’ er noget man gør med øjnene – ikke at komme for sent.

    mht “løbe, købe og slæbe. De vil hellere løwe køwe og slæwe”, så kan det jo lige så godt være et spørgsmål om dialekt. På Fyn løwer vi alle en tuuuuur, uanset hvor gamle vi er hahaha :)

    Vh
    Thomas (35 år)

  3. Stakkels Ruben
    Det må ikke være sjovt at være ironisk, når folk tager det, man skriver, seriøst.

  4. Hejsa
    Ironi eller blodig alvor. Udvikling eller indvikling.
    Hvorom alting er, Ruben, så prøv at forklare mig, hvor det tungen-ud-af-munden-D er kommet fra i dag. Det er måske sågar de unges opdagelse af de gamles manglende d i snedker?! :-D

    PS Mette Blomsterkonditor siger ikke så få mærkelige ting, fx sjælantine.

  5. Hør og se et fjernsyninterview med forfatteren her:
    http://www.tv2lorry.dk/arkiv/2011/08/16?video_id=56374

  6. Altså! I går hørte jeg et ældre menneske sige ‘arbadde’ i stedet for ‘arbejde’, med blødt d så det rimede på ‘padde’. Og ‘arbadsgiver’. Sådan noget sjusk!

  7. Der var naturligvis underforstået “… som jeg taler”.

  8. http://www.sproget.dk står at læse, at ved korrekt udtale at ord som snedker, bødker og kreds høres d-et ikke. Dette udsagn stammer fra sprogprofessor Erik Hansen.
    Jeg er 69 og har hele mit voksne liv udtalt disse ord på den anførte måde, og så provokerer det mig, at en eller anden knægt af en ph.d.-studerende med et 2 kilometer langt efternavn insinuerer, at jeg skulle sjuske med sproget.

  9. Kære Poul Erik. Beklager hvis du er blevet fornærmet. Indlægget er satirisk ment. Det er en parodi på en læserbrevsgenre hvor ældre mennesker beklager sig over at de unge sjusker med sproget, men her med omvendt fortegn for at vise hvor urimelige den slags beklagelser kan være. Naturligvis er ‘sneker’ og ‘bøker’ ikke sjuskede udtaler, men det er heller ikke sjusk når unge mennesker udtaler ‘kræft’ som ‘kraft’ – det er bare den vej det er gået med udtalen, og nu er det lige så korrekt i unge menneskers udtale, som ‘sneker’ og ‘bøker’ er hos ældre mennesker.

    Pointen er at når vi brokker os over andres sprog, så er vi ofte ikke opmærksomme på hvad der er sjusk og hvad der er forskellige udtalenormer. Hvis du dømmer andre mennesker ud fra din egen udtalenorm, så virker deres udtale ofte sjusket, men det samme kunne disse mennesker sikkert sige om din egen norm.

Skriv en kommentar