SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Sans serif eller avec?

Da bogtrykket blev indført i Europa – af Gutenberg i 1450’erne, Jenson i 1470’erne og Aldus i 1490’erne – var princippet en efterligning af håndskriften: hos Gutenberg af Textura (den tidlige fraktur) og hos Jenson og Aldus af antikva. Og sådan har det i princippet været lige siden med udvikling og forbedring af skrifttyper beregnet til bogtryk – helt indtil omkring slutningen af det  20. århundrede.

Med computerskærmen som medie, som skriftgengiver, synes det princip at være blevet vendt om. Mens man til tryk på papir eller andet fast materiale (metal eller træ for skiltemalere, granit for stenhuggere) stadig har et kalligrafisk udgangspunkt, står man med skærmen som medie over for en udfordring der kræver primær hensyntagen til déns form for skriftgengivelse. I hovedsagen drejer det sig om at skærmene/monitorerne ikke er faste flader: Skriften gengives jo ikke på skærmens glas eller plasmaoverflade, men i ubestandig, “flydende” form afhængigt af opdateringen af de punkter der sammensætter bogstaver og tal.

Det er ikke helt simpelt. Generelt plejer man at sige at sans serif-skrifter (grotesker) egner sig bedre end serif-skrifter (antikva) til en tydeligst mulig gengivelse på skærme ved brug af hvad der svarer til “løse typer” i bogtryk, fordi fraværet af små, tynde streger og rundinger af uens tykkelse giver mindre flimren på skærmen. Fraværet, ja, “sans” betyder jo “uden”.

Skrifttypen Georgia, designet af Matthew Carter for Microsoft Corporation 1996. Kategoriseret som serif-skrift (antikva) og som man ser: med minuskeltal, på engelsk text (old-style) figures, på dansk bogstavtal eller mediævaltal.

Men det er måske kun til dels rigtigt. For dels bliver skærm-teknologien gradvis forbedret (med digital gengivelse af bogstaverne på skærmen), dels kan den bedre læsbarhed der jo netop er antikvaens force, opveje noget af uskarpheden ved nyere skrifter hvor man i designet har taget højde for computerskærmens svagheder mht. at gengive bogstaver. Et konkret eksempel er den skrifttype som benyttes her på Sprogmuseets blog, Georgia, som jo er en antikva og altså er avec serif. Dens antikva-karakter fremhæves yderligere af den detalje at den benytter minuskeltal, også kaldet mediævaltal.Der er i den forbindelse lige en vigtig ting at tage i betragtning: På en blog eller på en hjemmeside hvor man i sine tekstklummer kører med det jeg kalder “løse typer” (forsåvidt som man ikke benytter PDF hvor skrifttyperne er fikseret, eller med et program hvor de på lignende vis er embedded), er man ved valget af skrifttype afhængig af at den forefindes på de fleste modtager-computere – altså hvis man vil have en vis sikkerhed for at den opsætning og typografi man har valgt, gengives tilsvarende rundt omkring hos dem der åbner ens hjemmeside eller blog.

Der findes opgørelser over de forskellige skrifttypers udbredelse som man kan orientere sig efter. Den seneste viser at de to mest udbredte serif-typer på Windows-baserede maskiner er Georgia og Times New Roman: De forefindes installeret på hhv. 98,3% og 98,1% af computerne, og af de to er Georgia langt bedst egnet til formålet. De to mest udbredte sans serif-typer er Microsoft Sans Serif og Verdana (med hhv. 99,7% og 99,3%).

Skrifttypen New Alphabet fra The Foundry, London, designet af Wim Crouwel i 1976. Det er en såkaldt geometrisk font under kategorien sans serif. Alfabetet er det latinske (fra a til z; især a, k, m, w og x skiller sig ud). Der er ingen forskel på store og små bogstaver; i The Foundrys skriftoversigt anvendes dog en tværstreg over bogstavet til at markere versal. Skriften er designet så den passer til teknologien i de første CRT-skærme i lav opløsning.

Som man endnu kan se på sin skærm, er heller ikke sans serif en fuldkommen løsning på det omvendte Gutenberg-princip (at tilpasse bogstaverne til skærmgengivelse): Det er stadig de runde og skrå streger der dominerer bogstavernes udformning. Den radikale konsekvens ville altså være en absolut sans – dvs. uden både runde og skrå streger. Et sådant design er faktisk blevet udviklet, vistnok først af hollænderen Wim Crouwel i 1967, kaldet New Alphabet. Han lod det dog blive ved det eksperimentelle, først og fremmest fordi bogstaverne var for uigenkendelige (og alfabetet for flere karakterers vedkommende måtte læres på ny). Men princippet var ellers netop at tilpasse karaktererne i designet til den nye teknologi (de tidlige skærme med katodestrålerør, CRT) i stedet for omvendt. Faktisk passer de bedre til den tids nye display – som sjovt nok stadig i sit forældede udseende anvendes på bl.a. bussernes display. Derfor virker det lidt kikset at digitalisere dette New Alphabet sådan som fontstruct gjorde det i 2008: Her er det tydeligvis blevet grimmere, eller objektivt sagt mindre funktionelt, idet hjørnernes stiliserede udformning fremhæves som skrå streger, hvilket er imod det oprindelige design.

Altså er der ikke andet at gøre end at vente på at skærmteknologien bliver god nok til at man igen uden forbehold kan anvende antikvaen, den som jo egner sig bedst til gengivelse af bogskrift, uanset om det er e-bøger eller trykte bøger.

Det kan selvfølgelig også være det der passer software- og hardwareproducenterne bedst: at den udvikling der blev skudt i gang ved computerens udbredelse i 1990’erne, kan fortsætte – med en stadig hurtigere omsætning som følge af den i produkterne indbyggede forældelse. Mens en “computergeneration” omkring årtusindskiftet sagdes at være ca. 2 år, er den i dag under 1 år.

Men computerskærme (eller monitorer, som de også hedder) – hvordan ser det ud med dem rundt omkring blandt de danske computerbrugere (ifølge Danmarks Statistik har mellem 80 og 90% en pc med adgang til internettet)? Der findes vist ingen undersøgelser af den materielle it-standard hos brugerfolket, men erfaringen viser at der på skærmfronten benyttes alt lige fra de gamle 15 eller 17 tommers (måske endda 14 tommers) CRT-skærme med dårlige grafikkort til de nyeste TFT-fladskærme på 24 tommer eller mere – henholdsvis de nye bærbare med skærme helt ned til 10 tommer som vinder mere og mere frem.

Altså kan vi med moderne briller konstatere at spørgsmålet stadig – eller igen – ikke er: SANS SERIF eller AVEC? forstået som et absolut spørgsmål, men at det drejer sig om hvilken skrift der egner sig bedst til bestemte formål i den grafiske opsætning, og her skelner man typografologisk ikke kun mellem disse to skriftgrupper, men mellem 9 eller 10.

I øvrigt er udtrykket sans serif slet ikke fransk, som man kunne tro. Ordet sans er på engelsk et låneord fra fransk, og ordet serif hed hos skrifthistorikeren William Hollins (1813) surriphes = fremspring (af filologen Julian Hibbert, 1827, stavet syrifs – det stammede ifølge ham fra græsk). På mere teknisk typografisk engelsk kalder man sansserifferne eller groteskerne for lineals, dvs. skrifter med lige/rette og lige brede linjer og med vertikalt helt lodrette, modsat hældende, bogstaver. Betegnelsen grotesk skyldes efter sigende – især de tyske – typografers indtryk af disse skrifter da de fremkom: de virkede groteske, nemlig i betydningen mærkværdige (for groteske i den ornamentale betydning er de jo netop ikke).

Det kunne være dejligt om vi også til skærmbrug kunne fortsætte med at bruge skrifterne til det de egner sig til, uden at være hæmmet af mangelfuld teknologi.

Ole Klitgaard, kultursociolog
bogtilrettelægger, Forlagsbureauet

Læs også:

  1. Jødebogstaver Skrifttypen Fette Fraktur fås som digital font, og Linotype reklamerer med at det i dag er den mest benyttede font blandt de krøllede bogstaver (broken letters). Det er nok først...
  2. Pædofile bogstaver Red Barnets logo med skriften Gill Sans Udover vold, sladder og rygter om de fine, fjernsyn og fodbold har familieavisen BT to særlige prioriteter i sin dækning af verdens gang:...
  3. Sproglig eller lingvistisk? Tonny Vorm skrev i Information den 30. april om Salman Rushdies nys danskudkomne bog Fortryllersken fra Firenze, ”Jeg indrømmer således, at jeg kan have misset noget, også fordi jeg ganske...
  4. Pædagogsprog – eller hvad? Når man googler ordet pædagogsprog finder man ingenting substantielt, kun enkelte spredte, ofte negative bemærkninger. Ikke så meget som en avisartikel. Søgning i bibliotekernes database giver heller intet resultat. Ikke...
Tagget med: , , , , ,

Skriv en kommentar