SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Sumardagurinn fyrsti – den første sommerdag i Island

Nordens Hus i Reykjavik med de ni nordiske flag

Nordens Hus i Reykjavik med de ni nordiske flag (Foto: norden.org)

Den første sommerdag fejrede islændinge i går torsdag 22. april. Fejringen markeres med hejste flag og fest. Fra mit vindue så jeg de 9 nordiske flag som vajer i vinden foran Nordens Hus. Og i min indboks har jeg e-hilsner fra kolleger som ønsker ”gleðilegt sumar”! Jeg har ladet mig fortælle og set i en islandsk blog at nogle også tilføjer en tak for vinteren: ”Gleðilegt sumar og takk fyrir veturinn”!

Den første sommerdag er en officiel fridag i Island. Folk holder fri. Forretningerne holder lukket (eller har søndagsåbningstid). På min lille lokale købmands dør står der et skilt med denne tekst: ”Lokið sumardagurinn fyrsti”. Det er lyset som giver grund til glæde og sommerdagsfejring. Vinteren er forbi. Sommeren kommet. Den første sommerdag fejrer islændinge altid en torsdag i perioden 19.-25. april. Det betyder at de kommende års første sommerdag er 21. april i 2011, 19. april i 2012, 25. april i 2013 og 24. april i 2014, ifølge islandske Wikipedia.

Udtrykket sumardagurinn fyrsti og traditionen med at fejre denne dag går tilbage til norrøn eller oldnordisk tid hvor man delte året ind i et sommer- og et vinterhalvår. Foruden Island har også Norge holdt fast ved at første sommerdag er i april. I Norge er sommerdagen den 14. april. Det er ”første dag i det nordlige sommerhalvåret, en av merkedagene som er førkristen og folkelig”, og en dag som var knyttet til mange forskellige traditioner: I Vestnorge var det tidligere første sådag, i Østnorge spiste man sommergrød, nogle steder var det flyttedag for tjenere og arbejdere, for den dag kunne folk afslutte leje- og arbejdsaftaler.

Den norske sommerdag er den første dag på sommersiden af den såkaldte primstav. En primstav er en flad, tosidet kalender i træ med indskårne hak eller streger for hver dag i året og med figurer og tegn som vist på billedet nedenfor. Sommeren går fra 14. april til 13. oktober, vinteren fra 14. oktober til 13. april.

Primstav med sommerside og vinterside (Foto: Wikimedia)

Primstav med sommerside og vinterside (Foto: Wikimedia)

De kunstfærdigt udsmykkede primstave var i brug i Norge til langt op i 1700-tallet, indtil det blev almindeligt med trykte kalendere, eller almanakker som de hed. Primstave hænger stadig til pryd i en del norske hjem, og ordet er almindelig kendt i Norge og står i de to store moderne norske ordbøger, Bokmålsordboka og Nynorskordboka.

En primstav blev ”i ældre tid brugt som en slags almanak”, melder Ordbog over Det Danske Sprog hvor vi også kan læse at ordet primstav kommer fra oldnordisk prímstafr hvor første led betyder ’nymåne’. Også Den Store Danske har ordet med, men det står ikke i nyere danske ordbøger som Den Danske Ordbog og Nudansk Ordbog. Det er altså forsvundet fra almensproget og nok kun kendt i fagkredse.

Mens Island og Norge holder sig til den norrøne eller oldnordiske årstidsinddeling hvor sommerhalvåret begynder i april og varer til oktober, er det i både Danmark og Sverige meteorologerne som bestemmer, eller rettere sagt temperaturen og meteorologernes definitioner. Danskere og svenskere kan derfor aldrig vide hvornår første sommerdag kommer. I Danmark definerer Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) en sommerdag som ”en dag hvor maksimumtemperaturen kommer op over 25,0° C et eller andet sted i landet”, og tidspunktet kan svinge fra midt i april til lidt ud i juli, altså med over 3 måneders forskel. I Sverige siger meteorologerne ”att sommaren har anlänt när dygnsmedeltemperaturen överstiger 10° i minst fem dygn i följd”, som min svenske kollega skriver i en e-post. Det er med andre ord et vidt begreb hvornår sommeren begynder i Norden. Island og Norge har første sommerdag i april, mens Danmark og Sverige nok må vente en måned til eller længere. En normal ”første sommerdag” er ifølge DMI i Danmark sidst i maj.

Den specielle første og faste islandske sommerdag i april har pirret min nysgerrighed efter variationen i nordiske ”sommerdage”. Gad vide hvornår det er første sommerdag på Færøerne, i Grønland og i Finland. Mon sommeren dér også kan begynde i april? I hvert fald: Glædelig sommer!

Randi Benedikte Brodersen
Islands Universitet, Reykjavík

Læs også:

  1. Norsk sprog 1807-1820 [del 2 af 2] [Første del her] Sprogkuppet Selvom man i Norge endnu ikke tillagde sproget den samme værdi som i Danmark, så var der kredse der tillagde det en klar national betydning. Opløsningen...
  2. Språkpolitikk i Noreg I dag er det 125 år siden at Norges Storting vedtog “jamstillingsvedtaket” som sidestillede nynorsk og bokmål. De fire norske hoveddialekter: nordnorsk (gul), trøndersk (mørkeblå), vestlandsk (rød) og østlandsk (lyseblå)....
  3. Norsk sprog 1807-1820 [del 1 af 2] Sprogets betydning og den nordiske renæssance Johann Gottfried Herder (1744-1803) © Bildarchiv Preußischer Kulturbesitz Før nationalismens tidsalder blev sproget sjældent tillagt en kulturel eller politisk betydning. Sproget var for de...
  4. Dansk tunge Det nordiske sprogfællesskab i vikingetid og tidlig middelalder De germanske sprog i Europa omkring år 900. Rødt: nordisk (mørkerødt: vestnordisk/norrønt; lyserødt: østnordisk/olddansk og fornsvensk). Grønt: vestgermansk. Blåt: østgermansk. (Kort: http://wiki.verbix.com/Languages/GermanicNorth...
Tagget med: , , , , , , , , , , , , , , , , ,

1 kommentar

  1. Tak for interessant læsning

Skriv en kommentar