SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

De sproglige rettigheder i straffesager styrkes – bare ikke i Danmark

arrestEuropa-Parlamentet og Rådet har fremlagt et forslag til direktiv om retten til tolkning og oversættelse i straffesager. Forslaget tager sigte på at opstille fælles minimumsstandarder i hele Den Europæiske Union. De enkelte medlemsstater må gerne introducere eller bevare højere standarder.

Det er det første forslag i en række initiativer om proceduremæssige rettigheder, hvis endelige formål er gradvist at skabe større gensidig tillid og tiltro til hinandens retssystemer. Et lignende forslag har tidligere været fremlagt, men nåede ikke at blive vedtaget inden Lissabontraktaten trådte i kraft, af hvilken grund det bortfaldt.

Retten til tolkning og oversættelse hidrører fra menneskerettighedskonventionen og kan også udledes af EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Den er af grundlæggende betydning for at en person, der sigtes for et strafbart forhold, og som ikke forstår det sprog, der benyttes under retssagen, kan vide hvad sigtelserne drejer sig om og forstå sagsforløbet. I overensstemmelse med menneskerettighedskonventionen skal tolkning og oversættelse være vederlagsfri for den sigtede. I menneskerettighedskonventionens artikel 5, retten til frihed og sikkerhed, fastsættes det at

”enhver, der anholdes, skal ufortøvet på et sprog, som han forstår, underrettes om grundene til anholdelsen og om enhver mod ham rettet anklage”.

I artikel 6, retten til en retfærdig rettergang, fastsættes at

”Enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, er i særdeleshed berettiget til:

a) ufortøvet at modtage udførlig underretning på et sprog, som han forstår, om arten af og årsagen til den anklage, der er rejst mod ham, og
(…)
e) at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i retten.”

I Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastlægges disse rettigheder i artikel 6 og artikel 47 til 50.

Vederlagsfri tolkning

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at tiltalte har ret til vederlagsfri tolkning, selv i tilfælde af domsfældelse, at han har ret til at få udleveret anklageskrifterne på et sprog, han forstår, at tolkningen skal være tilstrækkelig til at sætte tiltalte i stand til at forstå sagsforløbet, og at tolken skal være kompetent. Tolkningen skal være af så tilstrækkelig høj kvalitet, at tiltalte kan få kendskab til sagen imod ham, og at han kan forsvare sig selv. Denne ret finder anvendelse på dokumentationsmateriale og på sagens forberedelse. Tolkningen skal endvidere være på et hensigtsmæssigt niveau, og nærmere oplysninger om anklagen skal udleveres til tiltalte på et sprog, som vedkommende forstår. Det påhviler de retslige myndigheder at bevise, at tiltalte taler domstolens sprog tilstrækkeligt, og ikke tiltalte at bevise, at han ikke gør det. Tolken skal være kompetent, og dommeren skal garantere en retfærdig rettergang.

Retten til vederlagsfri tolkebistand gælder ikke kun mundtlige erklæringer fremsat under retshøringer, men også dokumentmateriale og sagsbehandlingen forud for retssagen. En person, “der er tiltalt for en lovovertrædelse”, og som ikke kan forstå eller tale det sprog, der anvendes under retssagen, har ret til vederlagsfri tolkebistand med henblik på oversættelse eller tolkning af samtlige dokumenter eller erklæringer under retssagen imod ham, som han bliver nødt til at forstå eller få oversat fra domstolens sprog for at få en retfærdig rettergang.

Bestemmelserne går dog ikke så vidt som til at kræve en skriftlig oversættelse af alt skriftligt bevismateriale eller alle officielle dokumenter i sagen. Den tolkebistand, der ydes, skal sætte den tiltalte i stand til at få kendskab til sagen mod ham og til at forsvare sig, navnlig ved at kunne fremlægge sin version af begivenhederne for retten. Det er nødvendigt, at den rettighed, der er beskyttet, er konkret og effektiv, hvorfor de kompetente myndigheders pligt ikke kun begrænses til udpegning af en tolk, men også til, hvis de gøres bekendt med problemer i konkrete tilfælde, i en vis grad efterfølgende at kontrollere, hvorvidt tolkningen har været tilstrækkelig.

Tolkningens kvalitet

Kommissionens Tænketank for Flersprogethed og Tolkeuddannelse har fremlagt en rapport med anbefalinger angående kvaliteten af tolkning og oversættelse. Tænketanken har konkluderet, at der er behov for at forbedre udbuddet af kompetente og kvalificerede tolke i straffesager. Anbefalingerne omfatter et uddannelsesforløb i retstolkning og et system for beskikkelse, autorisation og registrering af retstolke.

Generaldirektoratet for Oversættelse i Europa-Kommissionen (DGT) har i forlængelse heraf iværksat et initiativ vedrørende en europæisk mastergrad i oversættelse (EMT). I samarbejde med en ekspertgruppe er der blevet skabt en referenceramme, der indeholder seks kompetencer for universitetsuddannelse af oversættere. I september 2009 etablerede DGT et netværk for uddannelsesforløb i uddannelse på masterniveau i hele EU for at tilstræbe topkvalitet, herunder på specialområdet retlig oversættelse, og for at fremme oversætterhvervet i alle medlemsstater.

Anvendelsesområde

Anvendelsesområdet for direktivet omfatter straffesager og sager i tilknytning til fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre. Det omfatter enhver person fra det tidspunkt, hvor den pågældende er mistænkt for at have begået en strafbar handling, til afslutningen af retssagen (inklusive eventuelle anker). Også sager på grundlag af en europæisk arrestordre er omfattet, da disse rettigheder kun behandles på et overordnet plan i rammeafgørelsen vedrørende den europæiske arrestordre. Rettighederne finder anvendelse fra det øjeblik, hvor personen underrettes om, at vedkommende er mistænkt for at have begået en strafbar handling.

Det gælder principielt, at der skal ydes tolkning i sagens efterforsknings- og retsforhandlingsfaser, dvs. under politiafhøringer, under retssagen og under andre mellemliggende afhøringer eller under anke. Det omfatter også tolkning af meddelelser mellem den mistænkte eller tiltalte og dennes advokat.

Der skal endvidere indføres et system, der gør det muligt at afgøre, om en person har brug for tolkning og som gør det muligt for den pågældende at få prøvet en afgørelse om, at der ikke er behov for tolkning, samt at klage over kvaliteten af tolkningen.

Det bør være muligt at påklage en afgørelse om afslag på tolkning eller oversættelse.

Medlemsstaterne bør sikre, at den mistænkte eller tiltalte har ret til at få prøvet en afgørelse om afslag på tolkning, herunder i sager, hvor tolkningen eller oversættelsen er så mangelfuld, at det svarer til, at der ingen tolkning er.

En person kan give afkald på sin ret til oversættelse, på betingelse af at vedkommende forinden har modtaget juridisk rådgivning. Medlemsstaterne skal afholde omkostningerne til tolkning og oversættelse.

Væsentlige dokumenter

Den mistænkte har ret til skriftlig oversættelse af væsentlige dokumenter, så der sikres en retfærdig rettergang. Retten til tolkning gælder “dokumentationsmateriale”, og tiltalte skal have tilstrækkeligt kendskab til sagen mod ham i et sådant omfang at det sætter ham i stand til at forsvare sig selv. De væsentlige dokumenter i straffesager bør derfor omfatte anklageskriftet eller tiltalen og alt andet relevant dokumentmateriale, såsom vigtige vidneerklæringer, der er af afgørende betydning for udførligt at forstå “arten af og årsagen til den anklage, der er rejst mod ham”.

Enhver kendelse om varetægtsfængsling eller frihedsberøvelse af en person bør ligeledes oversættes, og det samme bør domme, da det er nødvendigt for, at personen kan udøve sin ret til at anke dommen. Hvis dokumenterne er meget lange, kan oversættelsen begrænses til relevante passager.

Den mistænkte eller tiltalte bør bl.a. kunne give sin version af begivenhederne til forsvareren, påpege, hvis den pågældende er uenig i det anførte, og oplyse forsvareren om de faktiske omstændigheder, der skal anføres til den pågældendes forsvar.

Handicap

Omsorgspligten over for mistænkte og tiltalte, der er i en potentiel svag stilling, navnlig som følge af et fysisk handicap, der påvirker deres evne til at kommunikere effektivt, udgør en del af grundlaget for et retfærdigt retsvæsen. De kompetente myndigheder bør derfor sikre, at sådanne personer sættes i stand til at udøve de rettigheder, direktivet giver dem, på effektiv vis, ved at være opmærksom på alle handicap, der eventuelt påvirker deres evne til at følge med i retssagen og til at gøre sig forståelige, og ved at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at beskytte disse rettigheder.

Målet med direktivforslaget

Målet med direktivforslaget kan ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne hver for sig, da målet er at fremme tilliden mellem dem. Derfor er det vigtigt at blive enige om fælles minimumsstandarder, der finder anvendelse overalt i Den Europæiske Union. Forslaget sikrer en gensidig tilnærmelse af medlemsstaternes materielle proceduremæssige regler vedrørende tolkning og oversættelse i straffesager for derved at skabe gensidig tillid. Forslaget opfylder derfor subsidiaritetsprincippet.

For at sikre en effektiv tolkning og oversættelse bør der anvendes forskellige midler såsom uddannelsestilbud til dommere, advokater, anklagere, politi og andet relevant retspersonale, for derved at skabe bevidsthed omkring situationen for dem, der har behov for tolkning, og dem, der yder tolkebistand.

… bare ikke i Danmark

På grund af de retslige forbehold deltager Danmark ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende og ikke finde anvendelse i Danmark. Danmark deltager derfor heller ikke i bestræbelserne for gradvist at skabe større gensidig tillid og tiltro til hinandens retssystemer i EU. Det risikerer at stille Danmark i en situation hvor de øvrige medlemsstater i Danmark ikke længere har tillid og tiltro det danske retssystem.

Jørgen Christian Wind Nielsen

Læs også:

  1. Dansk tolkning i EU Danske embedsmænd er tre gange bedre til fremmedsprog end svenske. I hvert fald bruger Sverige tre gange så meget på tolkning i EU som Danmark. Tolkningen til og fra dansk...
  2. Tolkning og oversættelse i Europa Flygtningestrømmen fra Nordafrika har sat Schengensamarbejdet under pres. Måske giver det sig udslag i en indskrænkning af arbejdskraftens fri bevægelighed i EUs indre marked. I Danmark diskuteres det at reetablere...
  3. Ikke så ny at det gør noget: Norges nye Bibeloversættelse I Norge river folk den nye oversættelse af Bibelen ned fra hylderne. Men det kan ikke være fordi de vil læse Guds ord i en helt ny version. For i...
  4. Quechua: Ikke kun små sprog er i fare for at uddø! Perus indfødte sprog. Quechua er de orangebrune områder. Med små fire mio mennesker er det Perus største indfødte sprog, og med yderligere små fire mio i nabolandene er det også...
Tagget med: , , , , , , , , , , , , , , ,

3 kommentarer

  1. Europaredaktør Jens Bostrup på Politiken har et større indlæg om direktivet i Politiken den 13. juni 2010 under overskriften “EU vil sørge for tolke til sigtede i straffesager.” Jørgen Christian Wind Nielsen

Trackbacks

  1. De sproglige rettigheder i straffesager styrkes – bare ikke i Danmark | DF-Nyt

Skriv en kommentar