SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Dansk tolkning i EU

Danske embedsmænd er tre gange bedre til fremmedsprog end svenske. I hvert fald bruger Sverige tre gange så meget på tolkning i EU som Danmark.

Tolkningen til og fra dansk i EU er stadig faldende. Dansk er det eneste sprog det gælder for. Danmark sparer meget mere på tolkning end andre lande, skriver Kristeligt Dagblad.

EU afsætter to milliarder euro årligt pr land til tolkning. Udgifter derudover må landene selv betale. Men hvis man bruger færre penge, kan en tredjedel af midlerne anvendes til rejser.

Dét kunne selvfølgelig også være forklaringen på at den danske tolkning med ét slag blev halveret, da disse regler blev indført i forbindelse med den store østudvidelse i 2004.

Læs også:

  1. Tolkning og oversættelse i Europa Flygtningestrømmen fra Nordafrika har sat Schengensamarbejdet under pres. Måske giver det sig udslag i en indskrænkning af arbejdskraftens fri bevægelighed i EUs indre marked. I Danmark diskuteres det at reetablere...
  2. Ingen fare for domænetab: naturvidenskabelige forskere vil altid have brug for dansk Mia Madsen: "Der vil altid være brug for dansk" Er naturvidenskabelig forskning truet af domænetab til engelsk? Hvis forskerne næsten udelukkende udgiver artikler på engelsk, betyder det så ikke, at...
  3. Er dansk sværere at tilegne sig end svensk? Det høres ofte at dansk er svært for udlændinge. En tværsproglig undersøgelse baseret på 18 sprog peger på en svær begyndelse også for danske babyer. Undersøgelsen er baseret på de...
  4. Er dansk et truet sprog? En eftermiddag blandt konservative studenter De Konservative Studenter organiserer jævnligt forelæsninger. Den 4. maj var forelæseren Christian N. Eversbusch fra Modersmålskredsen på besøg på Aarhus Universitet, inviteret af studenterforbundet. Han er retoriker, og jeg tror...
Tagget med: , , , , ,

4 kommentarer

  1. Det samme gælder mange af de danske politikere, som sidder i Europaparlamentet. Det er jo sååå gode til engelsk! Så for manges vedkommende er der virkelig ikke brug for tolkning til dansk. Ihvert fald i følge deres egen mening. Lidt anderledes ser det ud, når man taler med tolkene. De krummer ofte tæer, når deres “arbejdsgivere” udfolder sig på engelsk. Tolkene må ikke udtale sig officielt. Men nogle af brølerne bliver nævnt i bogen “English-Only Europe?” af prof. Robert Phillipson, ISBN 0-415-28807-X.

  2. Det væsentlige er, om kommunikationen fungerer, ikke, om tolkene krummer tæer. Og den typiske danske holdning er, at man åbenbart føler, at man har mere føling med kommunikationen, hvis man ikke bruger tolkning.
    Mit indtryk er, at danske tolkningsbrugere faktisk i udgangspunktet har mindre tillid til tolkes professionalitet end andre nationaliteter, og at de med tiden får større tillid.
    Tolkning kan være et lidt tungt redskab i små intime kredse, hvor man har øjenkontakten og det personlige kendskab til hinanden til at kompensere for sproglig usikkerhed.
    Men på store møder med mange nationaliteter, hvor tiden ikke er en ubegrænset ressource og de fysiske rammer alligevel er til det i form af kabiner og anlæg, er tolkning da virkelig et godt tilbud!
    For nogle er det en aha-oplevelse: “tænk, vi havde tolkning, og det var jo mageløst, hvor godt tolkene kunne håndtere det, selv om det sørme var svære ting, vi snakkede om!”.
    Som garvet konferencetolk kan jeg sige, at det er en ros, som man smiler lidt træt ad – for søren, det er jo det, vi kan! Hvorfor er der altid denne underliggende, ikke direkte udtalte mangel på tillid til, at vi kan vores kram?
    Så EP-parlamentarikerne skal ikke bruge tolkning, fordi deres engelsk ikke er smukt – de skal bruge den, fordi de får deres budskab BEDRE igennem i store forsamlinger – de skal ikke tænke over, hvad det nu er, man kalder det på engelsk, men kan tale frit fra leveren, være slagfærdige, ironiske, polemiske, humoristiske – og være sikre på, at det bliver formidlet retorisk og indholdsmæssigt præcist og passende til de andre sprog.

  3. @ Hanne:
    Du har fuldstændig ret: Det væsentlige er, om kommunikationen fungerer. Når jeg så skriver, at tolkene krummer træer, er det jo kun et udtryk for, hvor dårligt den fungerer. Hvilket du jo også bekræftere længere nede, når skriver om, hvorfor det er en fordel at vælge tolkning.
    Det er også min erfaring, at den typiske danske holdning er fundet på grundlag af en følelse. Dette er meget beklageligt. Jeg ville ønske mig, at man ville finde frem til en holdning efter at have beskæftiget sig med fakta og argumenter.

  4. Det er nu kun to millioner euro per land on aaret der er sat af til tolkning i Raadet men det er selvfoelgelig ogsaa penge. :-)

Skriv en kommentar