SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Døvblindblevne og tegnsprog

Personer der er døvblinde har en kombineret syns- og hørenedsættelse, som begrænser deres deltagelse i samfundet. I stedet for at bruge syns- og høresanserne må de støtte sig til deres øvrige sanser, som føle- og berøringssanserne, lugt- og smagssanserne, foruden at støtte sig til deres hukommelse og benytte sig af logiske slutninger.

Døvblindblevne kan deles op i to grupper:

1) Tegnsprogede døvblindblevne, som består af primært døve døvblindblevne, der indtil de blev blinde, har levet et normalt døveliv, hvor de har gået på døveskole og kommunikeret på tegnsprog;
2) Ikke-tegnsprogede døvblindblevne, som består af

  • a) primært blinde døvblindblevne, der er født blinde og som senere i deres liv mister hørelsen;
  • b) personer med erhvervet døvblindhed, dvs. personer, der er født med normal syns- og høresans, men som har mistet disse senere i livet f.eks. pga. sygdom eller traume og
  • c) ældre døvblindblevne, dvs. personer, der er født med syns- og høresans, men som senere i livet har mistet disse pga. alderen.

Gruppe 2 har altså dansk som modersmål.

Døvblindhed kan være aldersrelateret, men kan også skyldes sygdommen Ushers Syndrom, som er den hyppigste årsag til døvblindhed hos yngre personer. Sygdommen er arvelig og begge forældre kan bære det gen, der forårsager den. Ushers Syndrom kan deles op i typerne Usher I, Usher II og Usher III.

Personer med Ushers Syndrom er født med hørenedsættelse af større eller mindre grad, da sygdommen forårsager defekter i det indre øre, i den del der kaldes cochlea (sneglen). Foruden hørenedsættelsen har de også øjensygdommen Retinitis Pigmentosa, som langsomt nedbryder øjets nethinde og med alderen giver tunnelsyn.

Personer med Usher I er født døve og vokser derfor op med tegnsprog. Da deres syn med tiden bliver ringere og synsfeltet indsnævres, får de dog efterhånden problemer med at aflæse tegnsproget og må derfor gøre brug af den taktile sans, dvs. sansning fra det man føler på huden, samt benytte sig af logiske slutninger. Kommunikationsformen kaldes ofte taktilt tegnsprog, da den er baseret på døves tegnsprog. De vigtige elementer i døves tegnsprog, som mimik og kropssproget, må dog i stedet udtrykkes gennem hænderne eller kropsbevægelser.

Følgende tre sætninger på dansk tegnsprog viser forskellige betydninger for ellers samme tegn, hvor det er mimikken, der afgør betydningen af sætningerne. Mimikken i de tre eksempler varer lige så længe som udførelsen af de manuelle tegn:

Du er godt nok træt!
Mimik: bekræftende (nik og hævede øjenbryn)
Tegn: TRÆT PEG+modtager

Du er da ikke træt!
Mimik: negation (ryst på hovedet og rynkede øjenbryn)
Tegn: TRÆT PEG+modtager

Er du træt?
Mimik: spørgende (hævede øjenbryn)
Tegn: TRÆT PEG+modtager

Desuden kan mange tegn forveksles, hvorfor ekstra information gives i form af stavning med håndalfabetet.

Døvblindblevne må også benytte sig af deres hukommelse og af at kunne drage logiske slutninger, da de kun kan mærke et tegns håndform og ikke præcist opfatte, hvor det udføres.

Som eksempel kan nævnes tegnet for KØKKEN, APPELSIN og KOLD, som har samme håndform og bevægelse, men som har hvert deres artikulationssted ved ansigtet.

"køkken"

"køkken"

kold

"kold"

"appelsin"

"appelsin"

Artikulationsstedet er det sted i tegnrummet, hvor et tegn udføres. Artikluationsstedet kan være kropsbundet (som på de tre billeder) eller udføres et andet sted i tegnrummet. Tegnrummet er det område omkring tegneren, hvor tegnsproget udføres. Det går fra lidt over tegners hoved til lidt under bæltestedet og i ca. en halv arms længde ud fra tegneren i en halvcirkel.

Pilene på billederne viser tegnets bevægelse. De betyder, at de fire fingre mødes med tommeltotten og åbnes igen og at bevægelsen gentages i begge retninger – altså lukke/åbne/lukke/åbne.

Hvis man f.eks. siger: ”Kaffen står i køkkenet” til en døvblind, må denne drage den logiske slutning, at det tegn der menes er KØKKEN og ikke hverken APPELSIN eller KOLD, da det ikke ville give mening at sige at ”Kaffen står i appelsin” eller ”Kaffen står i kold” (Dalum et al 1997: 23).

Taktil kommunikationen foregår firhændigt og den ideelle samtalestilling er hvor man sidder overfor hinanden, i samme øjenhøjde og sidder så tæt på hinanden som muligt, hvilket gør en samtalesituation meget intim.

I al samtale mellem to eller flere personer er det vigtigt med løbende feedback, der signalerer at man er med i samtalen og forstår og måske endda er enig i det der udtrykkes. I taktil kommunikation foregår feedback ved klem i hånden eller ved at bruge tegn, der f.eks. angiver enighed. I dansk tegnsprog bruger man foruden mimik og nik, tegn som f.eks. JA, ENIG og PASSER for at signalere at ’man er med’.

De fleste tror stadig at f.eks. dansk tegnsprog er dansk med hænderne, men det er det ikke. Dansk tegnsprog er et sprog i sig selv, med en grammatik der er væsentlig forskellig fra dansk. Tegnsprog er heller ikke internationalt. Men ligesom engelsk bruges af verdens hørende befolkning i mange internationale sammenhænge, så er amerikansk tegnsprog (ASL) også det tegnsprog, der bruges i internationale sammenhænge inden for døveverdenen. Desuden er der gestuno, et internationalt tegnsystem, der er udviklet af World Federation of the Deaf (WFD) tilbage i starten af 1970’erne. Groft sagt kan man sige at gestuno er tegnsprogs pendant til esperanto. Faktisk hedder det i dag International Sign, og har ikke længere meget tilfælles med datidens gestuno.

I dag tror jeg ikke længere at der er nogen inden for lingvistikkens verden, der mener at tegnsprog ikke er sprog på lige fod med talte sprog. Med snart halvtreds års forskning i tegnsprog skulle myterne i hvert fald gerne være aflivet.

En kendt døvblind: Helen Adams Keller (1880-1968) var en amerikansk forfatter og den første døvblinde, der fik en bachelorgrad. Hun rejste verden rundt og holdt foredrag om døvblindblevnes forhold.

Kilder

Dalum, Vibeke; Jeppesen, Ole; Myrup, Louise No & Pedersen Annegrethe. 1997. Taktil Tegnsprogskommunikation. Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation. København: F. Hendriksens Eftf.

Olesen, Birgitte R. & Jansbøl, Kirsten. 2005. At få en diagnose. Erfaringer fra mennesker med døvblindhed – et nordisk projekt. VidensCentret for DøvBlindBlevne. Herlev.

Rubino, F.; Hayhurst, A. & Guejlman, J. 1975. Gestuno. International sign language of the deaf. Carlisle: British Deaf Association.

Læs også:

  1. Findes internationalt tegnsprog? Både ja og nej! På Ole Stig Andersens opfordring (næsten for to år siden, undskyld Ole!) vil jeg her prøve at forklare, hvorfor der alligevel blev skrevet ”internationalt tegnsprog”/”internationale tegn”, da verdens første opera...
  2. Ordbog over Dansk Tegnsprog i fare for at lukke Ordbog over Dansk Tegnsprog er i fare for at blive lukket, såfremt der ikke snarest skaffes midler til den fortsatte drift....
  3. Verdens første opera på tegnsprog opføres i Vejle Lørdag den 2. maj opfører den finske døveteatergruppe Teatteri Totti den romantiske opera The Hunt of King Charles på “internationalt tegnsprog” på Vejle Musikteater. Der er et par tankevækkende ting...
  4. Kan sprogvidenskab redde liv? – Om taktilt tegnsprog I Danmark bor der 10-15.000 døvblinde. Nogle af dem er døvblinde fra fødslen, andre er blevet det i en senere alder. Døvblinde kommunikerer via taktilt tegnsprog. Selvom det er lidt...
Tagget med: , , , , , , ,

Skriv en kommentar