Inskriptionen på Ringen er skrevet med elviske tengwar-bogstaver, men sproget er Saurons (Den mørke fyrstes) ”sorte sprog”. (Fra filmen "Eventyret om Ringen")
Den engelske forfatter Marjorie Boulton blev engang spurgt hvorfor i al verden hun skrev digte på esperanto? Hun svarede med et modspørgsmål: Hvorfor i al verden får pæretræet pærer?
Boulton mente altså at det er sproget selv der er ”skyld” i litteraturen. Litterært anlagte mennesker skriver som de gør fordi de tænker på et bestemt sprog, som afføder billeder i sindet. Den sanselige virkelighed er en meget kompleks størrelse, og sproget er med til at vælge hvilke af de uendeligt mange aspekter digteren fokuserer på. (Bare tænk på dansk der har et eget ord for ”døgn”. En del andre sprog må klare sig med ”nat og dag”, og gør det mindre oplagt at tale om ”døgnkiosker”). Dette ”tankesprog” kan være ens modersmål, men det kan også være et fremmedsprog som man behersker på højt niveau (såsom Boultons esperanto eller det engelsk som Piet Hein brugte i nogle af sine gruk [grooks]). Derfor er den litterære verden i særligt stor grad tjent med at den sproglige mangfoldighed bevares og dyrkes. De litteraturer der udspringer af sprog X og Y kan smage lige så forskelligt som æbler og pærer – eller i det mindste som Gråsten og Rød Aroma.
I Danmark har vi Benny Andersen, som skrev en hel bog ud fra udtrykket ”at gå fra snøvsen”. For hvem var Snøvsen for én? Det ved vi nu, takket være Andersen. (Og vi ville slet ikke have fået lige dén historie, hvis han havde skrevet på et andet sprog end dansk).
Ingen forfatter overgår Boultons landsmand J.R.R. Tolkien (1892–1971) i sproglig frugtsætning. Læs mere…
– Kommer Peter til festen i morgen?
– Det er ikke godt at vide.
Hvorfor er det ikke godt at vide når afsender formentlig synes det kunne være rigtig godt at vide om Peter kommer til festen i morgen?
Opslag på Aarhus Universitet for næste Stand-Up Research, tors 4 marts, 13-15 i Nobelsalen
Spørgsmålet er lige blevet trukket op af hatten der er gået rundt blandt publikum og nu toner det frem på den store skærm. Fem sprogforskere, der ikke kendte spørgsmålet på forhånd, skal nu for åben skærm diskutere hvordan man kan nærme sig et svar. De er på slap line, er ikke enige og diskuterer livligt. Publikum har også deres mening som de gerne giver til kende. Sådan bliver de ved i flere timer. Fem ivrige sprogforskere med hver sin mening og et hundredtalligt videbegærligt og vidende publikum der intenst følger med. Måske når de et svar, måske ikke – det er ikke godt at vide; men spørgsmålet bliver belyst fra alle mulige (og umulige) vinkler. For sådan er forskning.
1. Begyndelsen
Det hele begyndte for snart 20 år siden. Jeg var dengang på Handelshøjskolen i Århus (der siden er omdøbt til ASB og er blevet en del af Aarhus Universitet). En dag gik jeg ned ad trappen sammen med nogle af mine 2. dels-studerende efter nogle undervisningstimer i grammatik. Snakken faldt på sprogforskning, og det kom tydeligvis som en stor overraskelse for de studerende at vi lærere faktisk også var forskere, og de spekulerede vist også lidt over hvad sprogforskning egentlig kunne være for noget. Hvordan kunne jeg forske i fransk grammatik når jeg ikke var franskmand? Det var en tankevækkende oplevelse.
Samme aften så jeg udsendelsen Hattenrundt i fjernsynet og det slog mig at her var konceptet der kunne vise de studerende hvad sprogforskning er. Jeg tænkte videre over ideen. Kunne man få sprogforskerne til at improvisere forskning for åben skærm, til at tænke højt foran et publikum og måske også af og til dumme sig? I begyndelsen var det ikke mange der turde og andre var skeptiske over for ideen; men det lykkedes mig at få samlet et lille hold der godt ville være med. Grunden til en succes var lagt, og i dag spørger kolleger lige frem om de må have lov at være med engang.
UNESCOs officielle plakat for den Internationale Modersmålsdag 2010
På søndag fejres den 11. internationale modersmålsdag verden over.
Den blev indstiftet af UNESCO i 1999 efter forslag af Bangladesh, og den blev lagt på den 21. februar som også er Bangladesh’ nationale sørgedag for ‘Sprogmartyrerne‘, de studerende som mistede livet under demonstrationerne i 1952 mod indførelsen af urdu som officielt sprog i Bangladesh – i stedet for bengalsk, som med over 200 mio mennesker er verdens sjettestørste sprog, og som Bangladesh nu lobbyer intenst for at få udnævnt til officielt FN-sprog.
Dagen fejres også i Danmark:
København, tors 18 feb, kl 17-19 Forbundet Kommunikation og Sprog
Hauser Plads 20, 3. sal, Kbh K
Foredrag v/ Ditte Laursen: Dansk og digitalt
Arr. Modersmål-Selskabet. Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser. Tilmelding her.
I filmen Avatar har heltene deres eget særlige sprog, na'vi. Her taler heltinden, høvdingedatteren Neytiri, med en plante. Na'vi blev skabt af lingvisten Paul Frommer. Der findes et interview med ham på P1s Sproglaboratoriet (dr.dk/p1/sproglaboratoriet). (pr-foto)
Oeri ta peyä fahew akewong ontu teya längu.
‘ Jeg har næsen fuld af hans fremmede stank’
Det er ikke pga historien man bør se Avatar, den er temmelig endimensionel, banal og moraliserende, indimellem direkte kedelig. Men filmen byder på et væld af visuelle og teknologiske effekter som nok i sig selv er en biograftur værd. Man får udleveret nogle briller så man kan se de tredimensionelle dybder i de sære dyr og planter og svævende klipper med vandfald, og det er altsammen forbavsende troværdigt. .
Med alle sine imponerende effekter har James Camerons film efter sigende kostet over halvanden milliard kroner at producere – sikke et beløb! – og i sådan et budget har der også været råd til at hyre en professionel sprogmand til at konstruere na’vi, det sprog filmens ædle blåhuder taler, når de ikke taler engelsk.
Lt. Worf, en tam klingon fra Star Trek. Her ved årsskiftet indledte DR HD en kavalkade med 10 af de 11 Star Trek-spillefilm. De bliver vist lørdage kl 20.50. Foreløbig er to af filmene sendt, nr 7 og 8. og hele serien slutter 6. marts med film nr 6 i serien. (Pr-foto)
De har valker af horn/kitin/ben i panden, og længere nede ad kroppen er der også andre fysiske mindelser om deres krebsdyrforfædre. Alligevel kan de få børn med mennesker. Engelsk kan de også tale, men egentlig har de deres eget sprog.
Klingonerne er nogle aliens vi først kom i kontakt med i 2151. I begyndelsen var der krig, men nu samarbejder vi heldigvis. Nødtvunget har de måttet bøje sig for vores fredelige værdier.
Vi befinder os i science fiction-universet Star Trek, den største medieproduktion nogensinde. Siden 1967 er der lavet seks tv-serier på i alt 726 afsnit, 11 spillefilm (nummer 12 ventes om to år), talrige computer- og videospil, mængder af tegneserier, flere hundrede romaner og noveller og et oplevelsescenter i Las Vegas. Det er lukket for tiden, men bebudes genåbnet senere i år.
Klingonsk
Klingonernes sprog lyder hårdt, brysk, brutalt, aggressivt, krigerisk. Det afspejler deres mandighed og racepræg. De har de sædvanlige fem vokaler, men så har de konsonanter og konsonantgrupper som ikke bare ikke forekommer i engelsk, de lyder direkte fremmedartede. Et eksempel er deres selvnavn, klingon. Det gengiver en engelsk accentudtale af det rigtige thlIngan. Og forresten er g’et stumt. ‘Klingon’ udtales som dansk ‘klingren’. Læs mere…
2003: Nordmanden Atle Antonsen introducerer – på engelsk! – det indtil da ukendte danske ord "kamelåså" for verden
Foranlediget af Martin Perssons kommentar til Dorthe Bleses og Hans Basbølls artikel i går om at dansk er så utydeligt (eller forfinet moduleret med klangfulde vokaler næsten hele vejen igennem), at danske børn må bruge betydelig længere tid end svenske på at lære at skelne ordene – benytter jeg lige lejligheden til at minde om en berømt video der vedrører dette spørgsmål.
Jeg er sikker på at Martin er svensker for hans triumferende kommentar til det nedslående forskningsresultat var “Kameloso!”, eller som det oftest staves, Kamelåså. Ingen ved hvad det oprindelig skulle betyde – muligvis noget isenkramnoget – men med fare for at virke nedladende på den oplyste læser, vil jeg vove at fortælle at det nuomdage betyder, groft oversat og underforstået: Læs mere…
Udover vold, sladder og rygter om de fine, fjernsyn og fodbold har familieavisen BT to særlige prioriteter i sin dækning af verdens gang: dels kendte babes‘ trusser, intimbarbering, numser og bryster, dels sex med børn, vel nok en noget mere betænkelig interesse.
BT bruger betydelige resurser på at holde sig selv og befolkningen grundigt orienteret om dette vigtige stofområde. Blandt andet har de hyret den undersøgende journalist Lars Fogt til at grave sig ned i pædofiliens pirrende profitable pøl. Og det ser der ud til at kunne komme artige sager ud af.
I fredags kunne han fx afsløre at “børnepornojægerne” i den pæne hjælpeorganisation Red Barnets “logo er lavet af en pædofil”! Frydefuldt skandaløst.
Så muskeljournalisten sætter tænderne i Red Barnets stakkels kommunikationschef Mogens Damgaard, der skræmt giver ham ret:
Danmarks Radios 2. sprogsymposium den 5. oktober 2009
Marianne Rathje og Anne Kjærgaard fremlægger Dansk Sprognævns undersøgelse af sproget i Danmarks Radio. (Foto: Jørgen Christian Wind Nielsen)
Det var ikke uden en vis tilfredshed direktøren for DR Programproduktion Mette Bock bød velkommen til dette sprogsymposium nr. 2. Siden det 1. symposium er der blevet ansat en sprogredaktør, der er udnævnt 33 sprogambassadører, der er etableret et internt sprogsite, der måske bliver åbnet for offentligheden med mulighed for dialog og debat online med DRs brugere.
Danmarks Radio er blevet mere bevidst om at arbejde med sproget i lyset af målsætningen om som en public service-institution at bevare og udvikle det danske sprog inden for rammerne af en lang række forskellige genrer: nyheder, satire, direkte udsendelser, tilpasset forskellige målgrupper. Måske vil DR indgå en fremtidig aftale med Dansk Sprognævn om en større brugerundersøgelse. På symposiet i dag skulle også uddeles DRs sprogpris, for første gang suppleret med en kontantpris på kr. 10.000,-. Sagde Mette Bock.
Jeg er hverken inkarneret kaffedrikker eller føler mig særlig hellig. Alligevel har jeg lært mig et par af begreberne, som hellige og kaffeelskere engang har brugt dem. Nu om dage er ibsskal og kaffekat måske nok ord, der hører hjemme på et sprogmuseum, men det er trods alt en stor tilfredsstillelse for nysgerrigheden at finde ud af, hvad der gemmer sig bag den slags ord.
Ordene blev jeg første gang præsenteret for på internettet, hvor min søn, Thomas Dippel, har et lille gratis, men meget populært spil blandt folk med hang til kryds og tværs og tilsvarende ordkløveri, om man så må sige. Pludr, er navnet, og ordkyndige vil vide, at vi her har at gøre med en bydeform. Den slags er der mange af i spillet, hvor det gælder om at finde frem til alle de ord, der kan skjule sig i et lille kvadrat på fem gang fem bogstaver.
Ved første øjekast ser det overkommeligt ud, men det kan være mere drilsk end som så, Læs mere…
Den engelske komiker med det voldsomme navn Sacha Baron Cohen (Cohen betyder præst på hebraisk) havde stor succes med filmen om Borat, den skamløse kazakiske journalist der hængte fordomme og hykleri ud på stribe på en tur gennem Amerika, under ofrenes mere eller mindre modstræbende medvirken. Det var ret morsomt, på trods af at det tit var temmelig plat.
Nu vil han gentage succesen med en ny persona, Brüno, en bøsse-modejournalist som er “den bedst kendte østriger efter Hitler”, der hænger fordomme og hykleri ud på stribe på en tur gennem Amerika, under ofrenes mere eller mindre modstræbende medvirken. Den ser også ud til at blive morsom og muligvis endnu mere plat.
Filmen om Brüno har premiere verden over i morgen fredag, jüly 10, this sümmer, som der står i foromtalen. Men den er selvfølgelig allerede på Twitter.
Festivalen foregår d. 7 juli 2009 til d. 12. juli 2009 i Helsingør, hvor over 100 esperanto-talende fra hele verden vil samles, og kunstnere vil optræde på esperanto for alle interesserede. Der vil også være sprogundervisning for interesserede hver dag under festivalen.
Kulturfestivalen “Kultura Esperanto Festivalo” vil videreudvikle den sprællevende esperantokultur med nye sange, litteratur, teater, video, tegneserier og meget mere – alt sammen på esperanto!
2009 er i øvrigt et særlig år for verdens esperanto-talende, da det markerer 150-års jubilæet for fødslen af esperantos ophavsmand dr. Zamenhof.
Kultura Esperanto Festivalo 2009 i Helsingør bliver den niende nordiske kulturfestival for esperanto-talende. Sidste gang, Danmark var vært for Kultura Esperanto Festivalo, var i 1996 i København.
Mange musikgrupper og bands synger på ét sprog, nogle få på to, og endnu færre på flere sprog. I mange år har jeg ledt efter det band der synger på flest sprog. Jeg kender nu i hvert fald to bands, begge to fra syd for grænsen, som synger på otte-ni forskellige sprog. Og deres musik er lige så flot og spændende som den er multilingval. Læs mere…
Den 2. maj 2009 var der en dansk premiere: for første gang blev der vist en opera på tegnsprog i Danmark. (se blogindlæg fra 28. marts.) Forestillingen fandt sted i Musikteatret Vejle, og der var vel mere eller mindre udsolgt. Musikteatret kom med nogle ekstra stole til de flere hundrede tilskuere – langt de fleste af dem døve. Der var busser fra andre dele af landet.
Døve skuespillere, musikere og instruktør på scenen
En opera på tegnsprog??? Hvordan synger man på tegnsprog? Ja, på samme måde som på talesprog, viser det sig.
Daniel Tammet har Aspergers Syndrom, som er en mild form for autisme. Der er faktisk mange der har det uden at de ved det, især når de fungerer godt. Og i universitetsverdenen møder man dem regelmæssigt på gangen. Mange af dem er mere intelligente end gennemsnittet, men de har ofte problemer med at begå sig socialt. Med andre ord, de er lidt underlige.
Daniel Tammet er interessant for folk der er interesseret i sprog – men ikke kun derfor. For nogle år siden så jeg et fjernsynprogram om ham. Læs mere…
Den danske jazzmusiker Benni Chawes har demonstreret enestående færdigheder i at efterligne forskellige musikinstrumenter. Sprog er det jo ikke, men det ligger dog i nærheden, så Sprogmuseet har interviewet ham pr telefon og email, og bl.a. spurgt hvorfor han har lært sig den slags.
Det kom helt naturligt for mig i en meget tidlig alder – tror jeg var 7. Der var alle mulige rytmer inden i mig, der bare skulle ud. Og da jeg ikke kunne få det trommesæt jeg gerne ville have, begyndte trommesættet bare at vælte ud af munden. Det var helt klart mit sprog – en kommunikation til omverdenen af det jeg havde inden i. Selvfølgelig kunne ingen forstå hvad jeg “sagde”, men det var et udtryk for mine følelser og tanker.
Mængden af utålelige reality-shows og konkurrencer i tv er så overvældende at det er noget nær umuligt at undgå dem hvis man overhovedet vil se fjernsyn. Man kan zappe væk, og det gør man, men så havner man bare i en anden reality-konkurrence.
En der flygtigt nåede at fange min interesse, hedder Min Italienske Drøm. Den kører for tiden på DR1 og handler om fire danske par der sammen skal sætte et hus i en lille italiensk by i stand og indrette det til en pension for turister. Samtidig er det også en konkurrence, og vinderparret får en bunke penge og lov til at købe huset.
En af udfordringerne undervejs går ud på at lære (noget) italiensk, og her bliver der virkelig lagt hindringer i vejen for konkurrencens deltagere. Læs mere…
Sidste år tilbragt jeg nogle dage i Hamburg. Der var en lingvistisk konference, og jeg blev lidt længere for at nyde den største by i Europa som ikke er hovedsted. Rent tilfældigt fandt jeg en udstilling hvor man ikke kunne se noget. Og den ville jeg selvfølgelig se. Men: udstillingen var meget populær, og man måtte vente på en guide som var blind, og man skulle reservere langt inden man kom. Så det lykkedes aldrig. Det var en udstilling i mørke, hvor man så skulle føle i stedet for at se. Jeg synes også det kunne give en interessant vinkel på et sprogmuseum.
Men nu har jeg lige været til møde i Budapest, og det viste sig at man her har en ”ivisible exhibition” (hvor n-et var usynligt, men jeg tror ikke det var med vilje). Hvert kvarter får man en rundvisning – eller rettere en rundtastning) gennem forskellige landskaber.
3 kommentarer 
for hans triumferende kommentar til det nedslående 
Den 2. maj 2009 var der en dansk premiere: for første gang blev der vist en opera på tegnsprog i Danmark. (se 
