En undersøgelse foretaget ved Syddansk Universitet af 12.992 sprogvurderinger har vist at flere faktorer har indflydelse på børns dansksproglige udvikling allerede i treårsalderen. Rapporten kan findes i Center for Børnesprogs E-prints.

I nærværende artikel fokuseres på to faktorer, nemlig forældres uddannelse, og oprindelsesland. Den sidstnævnte faktor er i praksis det samme som tosprogethed. Der ses på hvor mange børn der har ”lav score” i sprogvurderingen og dermed ser ud til at have brug for sproglig indsats. ”Lav score” vil her (omtrentligt) sige at barnet scorer på højde med de 15% lavest scorende i et dansksprogligt normeringsstudie (under 15%-percentilen). Mere præcis metodebeskrivelse kan læses i Bleses (2009). Sprogvurderingerne så udelukkende på status i dansksproglig udvikling, så hvor intet andet er nævnt, refererer ”sprog” og ”sproglig” til dansk.

Figur 1. De 12.992 børn blev delt ind i grupper afhængig af forældrenes højest opnåede uddannelse; grafen angiver hvor mange børn i hver gruppe (i procent) der har lav score i den danske sprogvurdering (defineret efter de 15% lavest scorende i et normeringsstudie).

Forældres uddannelse

Der er en ret lineær sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og antallet af børn med lav score i dansk ifølge de 12.292 sprogvurderinger, se Figur 1. Uddannelsesniveau defineres her efter den højest opnåede uddannelse af en eller begge forældre.

I gruppen af børn hvis forældre har grundskolen som eneste uddannelse, er der 42% der har lav sprogscore; i gruppen af børn hvor mindst en af forældrene har en lang videregående uddannelse, er det kun 9% der har lav score. En lignende sammenhæng findes mellem børnenes (danske) sprog og forældrenes jobsituation.

Det er indlysende nødvendigt at fremtidig forskning undersøger hvordan disse sammenhænge opstår. Ellers kører den sociale arv videre i en ond cirkel: En svag sproglig udvikling i de tidlige år gør det nemlig meget sværere når børnene senere sidder på skolebænken og kæmper med at lære at læse. Svage læsere får en dårligere skolegang og får sværere ved at tage en uddannelse og få job. Det har så igen indflydelse når de selv får børn som skal lære sproget, og dermed er cirklen sluttet.

Så hvorfor opstår sammenhængen mellem forældres uddannelse og børnenes sprog?

Læs mere…

Sprøjtegift? = Pesticid? = Plantebeskyttelsesmiddel? = Planteværn!

Siden bondestenalderen for 6000 år siden har man med de bare næver og redskaber bekæmpet ukrudt og skadedyr. For kun omkring 100 år siden fandt man af uvidenhed på at bruge sprøjtegifte, der har vist sig uhyre effektive, men med voldsomme bivirkninger.

I dag er der  sprøjtegifte i vores natur, fødevarer og drikkevand. Det har bombet bestanden af lærker, viber og alverdens dyr og planter tilbage i både antal og artsrigdom. Samtidig ved vi nu, at giftene skader sædkvalitet og folkesundhed generelt. Alligevel sprøjter færre og færre landmænd mere og mere.

En af årsagerne til, at landbrugsindustrien slipper af sted med denne forgiftning af os alle og vores verden, skal findes i det sproglige bedrag, vi har været udsat for. Da den kemiske krigsførelse startede, kaldte man giftene, det de er, nemlig sprøjtegifte. I dag bruger man i folkemunde mest ordet pesticider, der dækker over en række sprøjtegifte til forskellige formål, for eksempel herbicider, insekticider eller fungicider.

Læs mere…