dk-hierarkiet, de danske nyhedsgrupper

Der er noget der kaldes nyhedsgrupper (newsgroups). De er åbne for alle i hele verden, men folk har en naturlig tendens til at bruge dem der hører til deres eget sprogområde. Der er ingen betingelser for at deltage ud over at ens udbyder kan sætte visse grundbetingelser for hvordan man benytter sin opkobling og opfører sig i offentlig sammenhæng.

Der er grupper om alt muligt mellem himmel og jord. De er organiseret i forskellige hierarkier. Nogle er nationale og indledes med en landekode, mens andre er oprettet under andre overordnede hierarkier (f.eks. rec. for recreation = fritid) – og endnu andre er oprettet af private firmaer eller personer som har deres egen server. Servere der fører nyhedsgrupper, kaldes newsservere. Alle newsservere udveksler løbende alle indlæg i alle grupper. Det er derved de kan distribueres over hele verden.

De danske gruppers navne begynder med “dk.”, men også den del er underopdelt i admin, edb, fritid osv., hvor grupperne så hedder noget med dk.admin, dk.edb, dk.fritid og tilsvarende. En oversigt over alle de danske grupper kan man finde her. På det site ligger der i øvrigt mange oplysninger om det danske hierarki.

Der findes også en gruppe om sprog, og den hedder dk.kultur.sprog. Den blev oprettet i begyndelsen af 1998, og den samlede hurtigt en del folk med speciel interesse for sprog, både ukyndige, halvstuderede røvere og eksperter. Emnerne tager naturligvis udgangspunkt i sproglige forhold, men da sprog jo altid handler om noget, bliver det ret ofte nødvendigt at inddrage andre emner for at kunne afklare de sproglige forhold. Det betyder at diskussionerne bliver mangfoldige, levende og spændende.

Læs mere…

När skandinaver samtalar kan de använda sitt eget modersmål: Om en svensk ställer en fråga till en dansk på svenska, så kan den i sin tur svara på danska. Det här fenomenet, som brukar kallas för semikommunikation (efter Haugen 1966), möjliggörs genom det ringa språkliga avståndet mellan de skandinaviska språken, som ju har ett stort gemensamt ordförråd och liknar varandra även på det syntaktiska planet.

Den ömsesidiga förståelsen inom Skandinavien är dock inte helt perfekt. Ur många undersökningar och enkäter (Haugen 1966, Maurud 1976, Bø 1978, Delsing & Lunding Åkesson 2005) framgår att i synnerhet den dansk-svenska talspråksförståelsen kan vara problematisk: danskar brukar förstå svenskar betydligt bättre än tvärtom. Den dansk-svenska talspråksförståelsen är alltså asymmetrisk. Det är inte helt klart varför det är så, för vi har ju alla lärt oss i skolan att avståndet mellan A och B är lika stort som avståndet mellan B och A. Varför gäller det då uppenbarligen inte för språklig förståelse?

Læs mere…

PINSEUNDERET. “Og de var ude af sig selv af forundring og sagde: “Se, er de, der taler, ikke allesammen galilæere? Hvor kan vi så høre dem tale, hver på vort eget modersmål?”

Der står ikke noget i Apostlenes Gerninger om at Guds Moder skulle have været med ved pinsemiraklet. Men det er hun alligevel tit i de gamle afbildninger. Ildtungerne skal forestille Helligånden. Duen symboliserer Guds Nåde, og tungetale er en nådegave. St Albans Psalter, England, ca 1130.

Så er det pinse igen, og hvorfor er det lige det ér dét?

Det er der ikke mange der véd selv om det sker hvert eneste år og giver en fridag. Pinsen er en rest af fordums kristentro som kun en brøkdel af befolkningen kan redegøre for.

Og det er synd. For pinsen er interessant, i hvert fald ud fra en sproglig synsvinkel.

Helligånden

Efter at Jesus var steget til himmels, sad apostlene noget rådvilde tilbage. Hvad nu? Her havde de fået til opgave at gøre alverden til Hans disciple, og så kunne de kun tale aramæisk. Men så en dag hvor de atter ville viderebringe det glade budskab til folk der talte en stribe andre sprog, skete der et mirakel.

Forfatteren Lukas har fastholdt hændelsen i kapitel 2 i “Apostlenes Gerninger”:

Da lød med eet fra Himmelen en susen som af et vældigt åndepust, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og der viste sig for dem tunger som af ild, og de fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Og de blev alle fyldt med Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad Ånden indgav dem at forkynde.

Denne begivenhed regnes for ‘Kirkens fødsel’. Den er grunden til at vi holder pinse.

Læs mere…

"Klant ikke Deres Irmapige". For en del år siden gjorde Irma et omdiskuteret forsøg på at omgå den akavede bydemåde af ordet "klandre" ved at fjerne en stavelse

Når man skal lære at stave er det praktisk at dele sproget op i mindre byggeklodser som går igen i mange ord. Det er også praktisk at bruge stavelsen som enhed, da udtalen af de enkelte bogstaver varierer alt efter hvor i stavelsen de forekommer. Da jeg gik i skole, lærte vi at klappe os igennem ordene. VA-SKE-MA-SKI-NE. Fem klap, fem stavelser. I dansk er vi vant til at tænke at der til hver stavelse hører ét vokalbogstav, og til hvert vokalbogstav hører én stavelse. I ord der er indlånt fra andre sprog, kan der godt nok være flere vokalbogstaver pr. stavelse. Vi udtaler yoghurt, niveau og kleinsmed som tostavelsesord, på trods af at de hver især indeholder mere end to vokaler. Og enkelte ord som lejr og sejr udtaler vi også som tostavelsesord på trods af at de kun indeholder en enkelt ortografisk vokal. Fonologisk set er de dog tostavelsesord; vi udtaler dem som om de var stavet jugurt, nivo, klajnsmed, lejer og sejer.

Vi har nok alle en intuitiv fornemmelse af hvor mange stavelser der er i et ord, men det er ikke altid ligetil at give en videnskabelig definition på hvad en stavelse er, navnlig ikke hvis denne skal stemme overens med sprogbrugernes egen fornemmelse. Hvordan kan vi være sikre på at der faktisk er to stavelser i sejr og niveau? Og hvad med et ord som menneskelig; udtales det MEN-NE-SKE-LIG, MEN-SKE-LIG eller MENSK-LIG?

Læs mere…

Múhaha, ay-yah-FYAH'-plah-yer-kuh-duhl, múhaha. (Fra den islandske netavis visir.is)

Det er ikke kun asken fra Eyjafjallajökull der har voldt store problemer. Udtalen er heller ikke nem. “I forget my yoghurt” fik de det omtrentlig til i CBS’ sofa.

Verdens medier har haft store vanskeligheder med det navn, og det er ikke kun på Island de griner.

Der er endda folk der direkte prøver at sabotere verdens fælles fonetiske bestræbelser:

Læs mere…

ordnet.dk/ddo

Siden november 2009 har Den Danske Ordbog været tilgængelig på nettet. Redaktionen af Sprogmuseet har i den anledning bedt mig give en omtale af ordbogen, dens omfang og anlæg generelt og mere specifikt beskrive hvordan den fungerer i netversionen.

Den Danske Ordbog indskriver sig i traditionen af danske modersmålsordbøger, dvs. ordbøger der registrerer og forklarer danske ord ved hjælp af andre danske ord. Den primære brugergruppe er derfor naturligt nok personer med dansk som modersmål, men også udlændinge der lærer dansk på højere niveau, vil have glæde af ordbogen. Ordbogen beskriver det almindelige ordforråd i moderne dansk fra ca. 1955 til i dag, med hovedvægten på en kerneperiode 1983-1992. Den giver besked om ordenes stavning, bøjning, udtale, oprindelse, betydning og brug. Og den viser hvordan ordene forbindes med andre ord i grammatiske konstruktioner, faste udtryk og orddannelser.

Læs mere…

“Er nogle sprog kønnere end andre?
Og hvad er dit yndlingssprog?”

Sådan lød et af spørgsmålene da vi den 4. marts igen afholdt StandUpResearch med emnet (næsten) alt om sprog. Spørgsmålet var lige trukket op af hatten og der udspandt sig en livlig diskussion hvorunder man bl.a. ikke var enige om hvorvidt der overhovedet kunne gives nogen form for videnskabelige belæg for at svare på sådan et spørgsmål.

Også til denne dag havde vi samlet et stærkt hold. Siddende fra venstre: Steffen Krogh, tysk, (Sprog, Litteratur og Kultur); Alexandra Kratschmer, italiensk, (Sprog, Litteratur og Kultur); Peter Bakker, lingvistik, (Antropologi, Arkæologi og Lingvistik); Ocke Bohn, engelsk, (Sprog, Litteratur og Kultur); Sten Vikner, engelsk, (Sprog, Litteratur og Kultur), Ole Togeby, Nordisk; og stående helt ude til venstre, holdleder Henning Nølke, fransk, (Sprog, Litteratur og Kultur).

Læs mere…

Ordforrådet

Det er en kendt sag, at ordforrådet i et sprog hele tiden ændrer sig. Ikke hvert minut selvfølgelig, men i et samfund som det danske med nye skandaler, modepåfund, kriser, ulykker, og opfindelser kommer der nu hvert år rundt regnet 200-300 nye ord til. (Jarvad 1999. Og så er der kun taget hensyn til etablerede ord, der kendes af mindst 5% af den voksne akademiske befolkning). Dansk har fået tilført i størrelsesordenen 15.000 ord de sidste 100 år. Når jeg fx udtager 100 tilfældige ord af Nudansk Ordbog 2005’s ca. 60.000 etablerede ord (opslagsord eller ord samlet under et sådant), finder jeg 25, der er opstået i dansk efter 1905. Altså en hel fjerdedel. Det er en broget skare der bl.a. omfatter

bingo!, bintjekartoffel, binyrebarkhormon, e-handel, Eire, fingersnild, følgegruppe, køreprøve, køresyg, lufttrafik, ransagningskendelse, trafiksikkerhed.

En stikprøve i Retskrivningsordbogen 2001’s ca. 64.000 ord viser samme størrelsesorden, nemlig 22% = ca. 14.000 ord indkommet efter 1905, fx

clearingmord, firmabil, informatør, infralyd, kz-fange, platte vb, selvfinansiere, styresystem, udenomsægteskabelig.

Til gengæld er der af vikingernes olddansk (800-1100) kun ca. 4.800 (8%) tilbage i Nudansk og ca. 3.700 (5,8%) i Retskrivningsordbogen. Det er ord som

firme (’konfirmere katolsk’, vist fra 1000-tallet, opr. ferme), følge itk., følge vb., gram adj., indbyrdes, ransage, snild, snip sb.(usikkert), styrke sb., æh(!).

Og tager man for sig Lunds »Det ældste danske skriftsprogs ordforråd« 1877, der fortegner ordforrådet i danske håndskrifter ca. 1250-1300, vil man se, at næsten halvdelen af ordene er forsvundet fra nutidens dansk – og at en del af de bevarede endda går på krykker:

kag (’pæl, lovbrydere blev bundet til og pisket’), kålgård ’urtehave’, nemme vb. (hvad man i ungdommen nemmer…), nød (’okse’, kan vel findes i dialekter, især i nøds < nødhus ’kostald’), sjællandsfar (’sjællænder’; de få, der kender det, henfører spontant 2. led til fa(de)r, skønt det oprindeligt var -fare ’rejsende’ så egentlig er det ikke længere samme ord).

Det er altså klart, at ordforrådet på 1000 år skæres ned til langt under det halve – og samtidig fyldes op igen. Læs mere…

Seks moderne danske talesprog, dvs. dialekter, er undersøgt. Fra øst: bornholmsk (Rønne), københavnsk (Østerbro), sydsjællandsk (Næstved), østfynsk (Nyborg), sønderjysk (Sønderborg) og vestjysk (Skjern), Resultaterne vil være overraskende for somme.

…. og nøj er stadig noget.

For den, der lytter med åbne øren, og som fordomsfrit lader sprogets lyde gøre deres aftryk på trommehinderne, vil forskelle i talesprogene rundt om i Danmark træde tyde­ligt frem. Den, som slår sig ned bagerst i bus­sen, lader roen komme til sig i et hjør­ne af den lo­ka­le bodega, stiller sig i det lokale super­markeds længste kassekø, og som med åbent sind venter og lyt­ter, han vil opleve mangfoldighed i det dan­ske sprog. En mangfoldighed som somme i lang tid har dømt ude; andre ganske død.

Uanset hvor i Danmark man vælger sit udgangspunkt, så synes forskellene i talesprogene at vokse ligefremt proportionalt med afstanden til udgangspunktet.

Dugfrisk undersøgelse af danske talesprog

En ny og stor undersøgelse af seks moderne danske talesprog er netop afsluttet; ho­ved­målet har væ­ret akustisk at be­skrive vokalerne i danske talesprog i seks regioner i Danmark; så­dan som for­hol­de­ne er lige nu.

Læs mere…

Kort der sammenligner forekomsten af forskellige typer stød i dansk for 100 år siden med resultatet af kommnevalget 2009. (Stødkort: Nordisk Forskningsinstitut http://nfi.ku.dk/)

Kortet over borgmesterposterne fra kommunevalget 17. november virkede mærkeligt bekendt for os på Afdeling for Dialektforskning. Grænsen mellem venstreborgmestrene i vest og de socialdemokratiske borgmestre i øst viste sig at følge grænsen mellem de østjyske dialekter og de vestjyske dialekter forbløffende tæt. Kortet ovenfor viser udbredelsen af vestjysk stød, men omtrent på samme måde går grænsen mellem æ mand og manden og grænsen for det vestjyske genus-system hvor alle tællelige begreber er fælleskøn, fx en bord, en stol og ikke et bord og en stol. Kan der være en sammenhæng? Taler vi som vi stemmer?

Læs mere…

I filmen Avatar har heltene deres eget særlige sprog, na'vi. Her taler heltinden, høvdingedatteren Neytiri, med en plante. Na'vi blev skabt af lingvisten Paul Frommer. Der findes et interview med ham på P1s Sproglaboratoriet (dr.dk/p1/sproglaboratoriet). (pr-foto)

Oeri ta peyä fahew akewong ontu teya längu.
‘ Jeg har næsen fuld af hans fremmede stank’

Det er ikke pga historien man bør se Avatar, den er temmelig endimensionel, banal og moraliserende, indimellem direkte kedelig. Men filmen byder på et væld af visuelle og teknologiske effekter som nok i sig selv er en biograftur værd. Man får udleveret nogle briller så man kan se de tredimensionelle dybder i de sære dyr og planter og svævende klipper med vandfald, og det er altsammen forbavsende troværdigt. .

Med alle sine imponerende effekter har James Camerons film efter sigende kostet over halvanden milliard kroner at producere – sikke et beløb! – og i sådan et budget har der også været råd til at hyre en professionel sprogmand til at konstruere na’vi, det sprog filmens ædle blåhuder taler, når de ikke taler engelsk.

Læs mere…

En stadig større del af de tekster som offentliggøres og læses på internettet, er skrevet af ikkeprofessionelle skribenter, og tekster af professionelle og ikkeprofessionelle optræder mellem hinanden.

I forhold til skriftsproget repræsenterer denne udvikling en helt ny situation. Tidligere kunne almindelige mennesker ikke i samme omfang læse andre almindelige menneskers tekster. Massemediernes massepublicerede tekster var skrevet af folk som levede af at skrive, men nu kan alle læse hvad alle skriver. I stedet for massemedier har vi fået en masse medier, og de ændrede skribentmønstre som dette fører med sig, får konsekvenser for den måde dansk skriftsprog kommer til at udvikle sig på.

Hvert øjeblik kommer der nye tekster på internettet, mængden af tekster vokser eksponentielt, blogindlæg, wikies, statusopdateringer på Facebook, artikler i avisernes elektroniske arkiver, nye hjemmesidetekster – alle mulige slags tekster.

Læs mere…

”Ka’ veste flyde? Ka’ jakker!” – de unge medlemmer af Hobro Roklub var klædt på til efterfølgende vandgang, da de var tilskuere til navngivningen af klubbens fire nye fartøjer. (Tekst og foto: Sparekassen Hobro)

Da jeg læste artiklen om palindromer, kom jeg i tanke om den ordleg (man kan eventuelt kalde den et ordspil) der går ud på at stille et spørgsmål som skal besvares med et spørgsmål. Jeg ved ikke om legen hedder noget, men der er bestemte sproglige regler som skal overholdes for at spørgsmålet – og spørgsmålet til det – er gyldigt.

Ka’ veste flyde? – Ka’ jakker!

Det er en af de kendte. Man kan sådan set godt sætte udråbstegn efter det “besvarende” spørgsmål (der vel er noget andet end et retorisk spørgsmål).

Ka’ mus li’ gulerødder? – Ka’ rotter!

Læs mere…

Verdenshavenes vandstand stiger. Det skyldes som bekendt dels at den globale opvarmning smelter verdens is, dels at vand fylder mere jo varmere det bliver. Nogle steder kan de allerede mærke det skvulpe. Gangesdeltaet i Bangladesh, fx, og små flade ølande som Maldiverne. Og stillehavslandene Tuvalu og Kiribati er også ved at forsvinde.

Læs mere…

Danske børns tilegnelse af det receptive ordforråd er langsom!

Det høres ofte at dansk er svært for udlændinge. En tværsproglig undersøgelse baseret på 18 sprog peger på en svær begyndelse også for danske babyer (Bleses et al., 2008). Undersøgelsen er baseret på de såkaldte forældrerapporter som nu findes på mere end 40 sprog.

Receptivt ordforrådsscore fordelt på sprog og alder

I figuren ses udviklingen af det receptive ordforråd fra 8 til 15 måneder baseret på medianen (kun de sprog der har opgivet medianen er inkluderet i figuren, men det samme resultat finder man hvis man sammenligner den gennemsnitlige score). Blandt de 18 sprog var foruden germanske også romanske, slaviske og semitiske sprog, dvs. sprog der på en række dimensioner er meget forskellige fra dansk, hvilket gør en tolkning af resultatet vanskelig.

Hvis vi indskrænker sammenligningen til kun at omfatte danske og svenske børn kan vi i højere grad gå ud fra at opgaven ligner hinanden for de to grupper af børn. Dansk og svensk er genetisk tæt beslægtede og typologisk meget ens ligesom de samfundsmæssige forhold som børnene vokser op under, ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden.

Læs mere…

Danmarks Radios 2. sprogsymposium den 5. oktober 2009

Marianne Rathje og Anne Kjærgaard fremlægger Dansk Sprognævns undersøgelse af sproget i Danmarks Radio. (Foto: Jørgen Christian Wind Nielsen)

Det var ikke uden en vis tilfredshed direktøren for DR Programproduktion Mette Bock bød velkommen til dette sprogsymposium nr. 2. Siden det 1. symposium er der blevet ansat en sprogredaktør, der er udnævnt 33 sprogambassadører, der er etableret et internt sprogsite, der måske bliver åbnet for offentligheden med mulighed for dialog og debat online med DRs brugere.

Danmarks Radio er blevet mere bevidst om at arbejde med sproget i lyset af målsætningen om som en public service-institution at bevare og udvikle det danske sprog inden for rammerne af en lang række forskellige genrer: nyheder, satire, direkte udsendelser, tilpasset forskellige målgrupper. Måske vil DR indgå en fremtidig aftale med Dansk Sprognævn om en større brugerundersøgelse. På symposiet i dag skulle også uddeles DRs sprogpris, for første gang suppleret med en kontantpris på kr. 10.000,-. Sagde Mette Bock.

Læs mere…

Sprogets betydning og den nordiske renæssance

Johann Gottfried Herder (1744-1803) © Bildarchiv Preußischer Kulturbesitz

Før nationalismens tidsalder blev sproget sjældent tillagt en kulturel eller politisk betydning. Sproget var for de fleste et instrument til at kommunikere med. Men hos den danske elite begyndte der allerede i slutningen af 1600-tallet at opstå en sprogpatriotisme, der søgte at rense og forbedre nationalsprogene.[1] Afgørende betydning fik den tyske filosof Johan Gottfried Herder, da han i 1770erne hævdede, at sproget var udgangspunktet for al menneskelig tankegang. Sproget opstod og udviklede sig i fællesskaber, der dermed skabte forskellige idéer og kulturer. Hermed formede sproget de forskellige nationers værdier og traditioner, som adskilte dem fra andre nationer.

Herders idéer blev i slutningen af 1700-tallet koblet til spirende romantiske tanker, der tillagde den fjerne fortid og ”folkeånd” stor betydning. Både i og udenfor Norden samlede interessen sig om emner som middelalderen, folkedigtningen og sagaerne. København var ved indgangen til 1800-tallet centret for den nordiske filologi med navne som Rasmus Rask, P.E. Müller og N.F.S. Grundtvig.[2] Læs mere…

... frisk, fræk, forførende, farlig ...

Den engelske komiker med det voldsomme navn Sacha Baron Cohen (Cohen betyder præst på hebraisk) havde stor succes med filmen om Borat, den skamløse kazakiske journalist der hængte fordomme og hykleri ud på stribe på en tur gennem Amerika, under ofrenes mere eller mindre modstræbende medvirken. Det var ret morsomt, på trods af at det tit var temmelig plat.

Nu vil han gentage succesen med en ny persona, Brüno, en bøsse-modejournalist som er “den bedst kendte østriger efter Hitler”, der hænger fordomme og hykleri ud på stribe på en tur gennem Amerika, under ofrenes mere eller mindre modstræbende medvirken. Den ser også ud til at blive morsom og muligvis endnu mere plat.

Filmen om Brüno har premiere verden over i morgen fredag, jüly 10, this sümmer, som der står i foromtalen. Men den er selvfølgelig allerede på Twitter.

Læs mere…

Dalai Lama besøger København i disse dage. Hans fulde navn/titel er

Translitteration (bogstavoversættelse):

Dalai Lama nr 14 besteg tronen som treårig i 1940 (Wikimedia)

gong sa skjabs mgon rgjal ba’i dbang po taa la’i bla ma sku phreng bdju bsji pa bstan ‘dzin rgja mtso mtjog

Transskription (udtale). Sammenlign med bogstavoversættelsen og bemærk det store antal stumme bogstaver der er i tibetansk:

gong sa kjab gøn gjal væ wang po taa lai la ma ku treng tju sji pa ten dzin gja tso tjog

Betydning, ord for ord:

Høj stadie beskytte mester sejrrig herre Dalai Lama krop række 14 Doktrin-holde Hav excellent

dvs

Hans Excellence Tendzin Gjatso, Dalai Lamas 14. reinkarnation, den sejrrige herre, den høje mester og beskytter.

Læs mere…