Den procentvise andel af krimtatarer i Krims provinser i følge Sovjetunionens folketælling i 1939.

Kara Gün, Den Sorte Dag

I dag, den 18 maj for 66 år siden blev hele den samlede krimtatariske befolkning, mænd og kvinder, børn og gamle, syge og raske, soldater og civile deporteret til Gulag Øhavet i Sibirien og Centralasien. Det skete blot få uger efter at den Røde Hær havde erobret Krim tilbage fra tyskerne.

Midt under Anden Verdenskrigs kampe så Sovjetunionens militære ledelse sig i stand til at afse enorme resurser, materiel og mandskab, nok til at tvangsdeportere flere millioner mennesker fra en lang række forskellige nationale grupper, deriblandt Krims tyrkisktalende befolkning som blev anklaget for kollektivt at have samarbejdet med tyskerne under besættelsen. Hele nationer blev beskyldt for kollaboration med fjenden og straffet kollektivt uden lov og dom.

I følge officielle opgivelser blev 199.626 personer deporteret fra Krim og krimske soldater og officerer fra den kæmpende sovjethær. Selv Ahmet Khan Sultan, som to gange var dekoreret som Sovjetunionens Helt, blev deporteret. Selv dem der havde organiseret partisankampen mod tyskerne, blev deporteret.

Deportationen af de 200.000 krimtatarer var en utroligt effektiv og velplanlagt operation, gennemført på bare tre dage under ledelse af chefen for det politiske politi, oberstløjtnant Ivan Serov.

To måneder efter deportationen opdagede myndighederne at en håndfuld afsidesliggende krimtatariske fiskerlandsbyer var blevet overset. Den 20 juli ankom politiet og førte alle indbyggere ombord på en båd som derefter blev sænket under maskingeværbeskydning.

Læs mere…

Wilhelm Marstrands store vægmaleri fra 1866 i Roskilde Domkirke: "Christian IV på "Trefoldigheden" i Søslaget på Kolberger-Heide" i 1644. Det var her "gotens [svenskernes) 'hjælm og hjerne brast'" og kongen mistede sit ene øje.

“Kong Christian stod ved højen mast
i røg og damp.
Hans værge hamrede så fast,
at gotens hjælm og hjerne brast …”

Stopp och belägg:

När slogs egentligen Kristian IV mot goterna? (Eller, vad den saken beträffar, någon annan av de danska kungar som hetat Kristian.)

Så vitt känt aldrig.

Danska kungssången handlar heller inte om något sådan, utan kanske om en strid mot antingen tyskarna eller svenskarna (tur för det nordiska broderskapet att svenskar har så svårt att förstå danska!), och svenskarna sönderfaller huvudsakligen i svear och göter.

Det är viktigt med prickar (eller, på danska, streck).

Visserligen heter goter, gutar, göter och jutar samma sak, men de får ändå betraktas som olika folk.

I synnerhet som goterna talade ett östgermanskt språk, medan de övriga (bosatta på Gotland, i Götaland respektive i Jylland) är nordgermaner.

En annan skillnad är att goterna är utdöda, medan de andra tre finns kvar.

Læs mere…

– et spændende sprogprojekt for børn og unge

Professor dr. ABC, alias diplom. pæd. Claus Sax Hinrichs

Tysk er ikke kedeligt!

Tysk er svært at lære, og så er det kedeligt. Det er holdningen blandt mange elever i de danske skoler. Tysklærerne kæmper en sej kamp for at motivere deres elever, når de starter med at få tysk – typisk i 7. klasse. Det er ærgerligt, at interessen for at lære tysk er så lav, når man tænker på, hvilke tætte kulturelle og økonomiske bånd, der knytter Danmark og Tyskland sammen.

Traditionelt har de sønderjyske børn været rigtig gode til tysk, men de engelsksprogede programmer dominerer i stadigt stigende grad fjernsynsvalget hos børn og unge, og i dag er det ikke længere naturligt, at de sønderjyske elever er meget bedre til tysk end resten af eleverne i Danmark. Det skal der gøres noget ved, mener de danske og tyske politikere bag Region Sønderjylland-Schleswig, der derfor i flere omgange har støttet udviklingen af projektet Professor dr. ABC, der skal vise børn på den danske og tyske side af grænsen, at det hverken er svært eller kedeligt at lære nabosproget.

Læs mere…

[Traduko en Esperanton ĉi tie]

Baggrund: Napoleonskrigene

Nordfrankrig 1812, på højden af Napoleons magt. Kongedømmet omkring Berlin er Prøjsen. (Kortudsnit fra Wikipedia)

Det er nok ikke alle der er klar over at Danmark og Frankrig en overgang har haft fælles grænse. Under Napoleon strakte Frankrig sig helt til Lübeck, mens Holsten var et hertugdømme under den danske krone. Alle ved til gengæld at Napoleon mødte sit waterloo ved Waterloo i 1815, efter at han havde lavet verdenshistoriens mest sensationelle politiske comeback fra sit fangenskab på øen Elba.

Begivenheden jog virkelig en skræk i livet på alle de europæiske fyrster, som var samlet på kongressen i Wien for at inddæmme Frankrig og tegne kontinentets landegrænser om. Danmark havde været allieret med Frankrig, så Norge blev overført fra Danmark til Sverige. Prøjsen havde derimod været i krig med Napoleon og fik tildelt store dele af det nuværende vestlige Tyskland som belønning.

Napoleon havde opløst det såkaldte Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (som ifølge Voltaire hverken var helligt, romersk eller et rige) og i stedet dannet Rhinforbundet som en klientstat. Til erstatning herfor dannede Wienerkongressen Det tyske Forbund, en løs konføderation med to dominerende medlemmer, Prøjsen og Østrig. Man blev også enig om at oprette Det forenede kongerige Nederlandene som en bufferstat mellem Frankrig og Prøjsen. Luxembourg blev indrettet som et hertugdømme under Det tyske Forbund i personalunion med Nederlandene, dvs. med den nederlandske konge som hertug (lige som Holsten med den danske konge).

En mikrostat skabes

Læs mere…

Skrifttypen Fette Fraktur fås som digital font, og Linotype reklamerer med at det i dag er den mest benyttede font blandt de krøllede bogstaver (broken letters).

Det er nok først efter computerens udbredelse at vi for alvor har fået kendskab til forskellige skrifttyper eller fonte. Nogle af os havde i 1970’erne mulighed for at bruge en IBM-skrivemaskine med kuglehoved, hvor man kunne bruge 3-4 forskellige skrifter. Men ellers var kendskabet til typografi begrænset til fagfolk.

I dag, hvor de fleste herhjemme har (adgang til) en computer, er der i det mindste markant flere der kender betegnelserne Times New Roman og Helvetica for to forskellige skrifttyper man har kunnet vælge imellem (det var de to man kunne vælge i begyndelsen, dvs. fra midt i 1990’erne). Men herfra og til at kende betegnelserne antikva og grotesk – for slet ikke at tale om fraktur – og kunne kende forskel på dem er der nok et skridt, og det kan godt være at denne viden forbliver forbeholdt dem der interesserer sig specielt for typografi og grafisk design.

Uanset dette er det umiddelbare indtryk af en trykt tekst noget der i den grad gør indtryk. Tænk bare på  den almindelige association til Nazi-Tyskland ved synet af tryksager hvor der er benyttet “krøllede bogstaver”, på typografisk kaldet fraktur – som der igen findes særlige og markante varianter af.

Læs mere…

http://books.google.dk

Den amerikanske bog- og kulturhistoriker Robert Darnton skrev i en artikel i 2008, at skriftkulturen har ændret sig med en hastighed, som kan tage vejret fra én: 4.300 år fra skrift til bog, 1.150 år fra bog til løse typer, 524 år fra løse typer til internettet, 19 år fra internettet til søgemaskiner, 7 år fra søgemaskiner til Googles algoritmisk styrede relevans-søgning. Han kunne have tilføjet at den sidste udvikling medførte, at nye ord dukkede op i mange sprog: at google, at googlificere. (1)

Selvom Google som søgemaskine i nogle henseender vælger søgemuligheder fra (2) er den på grund af sin søgepower og på grund af sine relevans-algoritmer blevet nummer et søgemaskine i verden. Google har udvidet sin søgeflade (3) med bl.a. Google Scholar, som søger i bøger og artikler af forskere, Google World med en fantastisk kortmaskine og Google Books, som i sin tid blev lanceret som et alternativ til eller måske lige frem døden for den kendte bibliotekstype.

Google Books startede sin tilværelse som et hemmeligt projekt i 2002, men blev offentliggjort på Frankfurt Bogmesse i oktober 2004 under navnet Google Print. (4)  Læs mere…

Tosproget skiltning i Herzberg am Harz: Tysk og esperanto (Foto: www.ic-herzberg.de)

Jeg bliver gerne spurgt om esperanto virkelig tales og bruges i hverdagen, til fest og fagligt. Mit svar er gerne, at, jo, selvfølgelig bliver det det! Esperanto er et velfungerende “brosprog”, velegnet til kommunikation mellem alle nationaliteter om alt muligt.

Som eksempel vil jeg fortælle lidt om den kongres, som blev afholdt i den Europæiske Esperanto Union i en mindre midttysk by, Herzberg am Harz.

Byens borgmester har lært sig esperanto, og byrådet har erklæret byen for en esperantoby. Skiltene på byens togstation hilser alle velkommen med “… die Esperanto-Stadt … la Esperanto-urbo”. Alt foregik på esperanto, fra ankomst til hjemrejse. Foredrag, udflugter, frokoster og underholdning. Flere restaurationer havde endda menukort på både tysk og på esperanto. Sikken lettelse når man nu ikke er så stiv i tyske kulinariske udtryk.

Jeg talte med tyskere (jeg kan ellers godt klare mig på tysk), slovakker, ungarere og andre nationaliteter uden at være nødt til at lære deres sprog først. Vi kunne alle esperanto ved siden af vores egne modersmål. Altså kan man betegne esperanto som et “brosprog”. Så selvfølgelig kan man bruge esperanto til noget.

Sprogfestivalen i Bremen, som åbnede i går, strækker sig over 21 dage, fra  17. september til 7. oktober, og byder på et væld af forskellige arrangementer, omkring 100.

Festivalen arrangeres af Instituttet for Almen og Anvendt Lingvistisk ved Universitetet i Bremen (som også driver Bremer Sprachblog) i samarbejde med bystyret og en lang række organisationer, virksomheder, biblioteker, museer, indvandrerorganisationer, kulturinstitutter, skoler lokalt, nationalt og internationalt. Det er virkelig en massiv mobilisering.

Læs mere…

Den tyske forbundsdomstol i Karlsruhe har afgjort at nazislogans – som plejer at være forbudt i Tyskland – alligevel ikke er det hvis de er på et andet sprog, i dette tilfælde engelsk.

Forbudt

Tilladt

Retten omstødte en lavere retsinstans’ bøde på 4.200 euro for 100 T-shirts og andre solidaritetsvarer med påskriften Blood and Honour. Dommen henviste myndighederne til at finde andre paragraffer at retsforfølge højreekstremisterne efter.

Sloganet er jo den engelske oversættelse af Hitlerjugends Blut und Ehre. Men oversættelsen til engelsk “bryder sloganets forbindelse til dets nazi-konnotationer” og indebærer en “fundamental forandring” af sloganet, og er dermed ikke forbudt efter tysk lov. Nazislogans er ikke blot kendetegnet ved deres betydning, men også ved det forhold at de er på tysk, præciserede retten.

Læs mere…

Det er intet mindre end en lille mindretalspolitisk revolution, som Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) har lagt op til med sit forslag om en sprogpolitik for det danske i Sydslesvig. Partiet vil arbejde for mere dansk sprog i offentligheden og slutter dermed op til det, der forlængst er standard for de andre mindretal i Europa.

Vores mindretalspolitik har siden 1950erne især handlet om økonomisk ligestilling. Den er stadig lige vigtig for os, men mindretal handler om mere end penge. Derfor vil vi arbejde for, at det danske anerkendes som ligeværdigt sprog i Slesvig-Holsten.

Læs mere…