Der er store ungarske mindretal i Ungarns nabolande, især i Rumænien (1,4 mio), Slovakiet (500.000) og Serbien (400.000). (Kort: Wikipedia)

Ungarns nationale problem går langt tilbage i tiden. Da magyarerne (udtales madjarerne) brød ind på den ungarske slette i slutningen af 800-tallet, var de hedninge uden eget skriftsprog. Med kristendommens indførelse i 1000-tallet fik landet to sprog: kirkens latin og det magyariske sprog, som bruger latinsk alfabet, men i en tyskpåvirket udgave. Det er grunden til, at S på ungarsk udtales som sj (svarende til lydkvaliteten i ord som Stahl og Spiel), mens SZ betegner et almindeligt s (svarende til det tyske sprogs anvendelse af ss eller ß som angivelse af, at dette s hverken skal udtales stemt (som i “Saal”) eller som sj).

Ungarn kom til at dække hele området inden for Karpatherbuen, d.v.s. ud over det nuværende Ungarn også Slovakiet, den transkarpatiske del af Ukraine, Transsilvanien, Vojvodina i Serbien og Burgenland i Østrig. Ungarerne har højst udgjort 50% af dette store territoriums befolkning, hvortil kommer det oprindelig selvstændige kongerige Kroatien, som den daværende ungarske konge bemægtigede sig i 1102 og som gav Ungarn adgang til havet. En stor del af indbyggerne i dette vældige territorium var slaver, men de ungarske konger importerede også tyskere fra Rhinlandet, de såkaldte sachsere, som der stadig er nogle tilbage af i de områder, som i dag hører til Rumænien.

Læs mere…

Ordforrådet

Det er en kendt sag, at ordforrådet i et sprog hele tiden ændrer sig. Ikke hvert minut selvfølgelig, men i et samfund som det danske med nye skandaler, modepåfund, kriser, ulykker, og opfindelser kommer der nu hvert år rundt regnet 200-300 nye ord til. (Jarvad 1999. Og så er der kun taget hensyn til etablerede ord, der kendes af mindst 5% af den voksne akademiske befolkning). Dansk har fået tilført i størrelsesordenen 15.000 ord de sidste 100 år. Når jeg fx udtager 100 tilfældige ord af Nudansk Ordbog 2005’s ca. 60.000 etablerede ord (opslagsord eller ord samlet under et sådant), finder jeg 25, der er opstået i dansk efter 1905. Altså en hel fjerdedel. Det er en broget skare der bl.a. omfatter

bingo!, bintjekartoffel, binyrebarkhormon, e-handel, Eire, fingersnild, følgegruppe, køreprøve, køresyg, lufttrafik, ransagningskendelse, trafiksikkerhed.

En stikprøve i Retskrivningsordbogen 2001’s ca. 64.000 ord viser samme størrelsesorden, nemlig 22% = ca. 14.000 ord indkommet efter 1905, fx

clearingmord, firmabil, informatør, infralyd, kz-fange, platte vb, selvfinansiere, styresystem, udenomsægteskabelig.

Til gengæld er der af vikingernes olddansk (800-1100) kun ca. 4.800 (8%) tilbage i Nudansk og ca. 3.700 (5,8%) i Retskrivningsordbogen. Det er ord som

firme (’konfirmere katolsk’, vist fra 1000-tallet, opr. ferme), følge itk., følge vb., gram adj., indbyrdes, ransage, snild, snip sb.(usikkert), styrke sb., æh(!).

Og tager man for sig Lunds »Det ældste danske skriftsprogs ordforråd« 1877, der fortegner ordforrådet i danske håndskrifter ca. 1250-1300, vil man se, at næsten halvdelen af ordene er forsvundet fra nutidens dansk – og at en del af de bevarede endda går på krykker:

kag (’pæl, lovbrydere blev bundet til og pisket’), kålgård ’urtehave’, nemme vb. (hvad man i ungdommen nemmer…), nød (’okse’, kan vel findes i dialekter, især i nøds < nødhus ’kostald’), sjællandsfar (’sjællænder’; de få, der kender det, henfører spontant 2. led til fa(de)r, skønt det oprindeligt var -fare ’rejsende’ så egentlig er det ikke længere samme ord).

Det er altså klart, at ordforrådet på 1000 år skæres ned til langt under det halve – og samtidig fyldes op igen. Læs mere…

Wilhelm Marstrands store vægmaleri fra 1866 i Roskilde Domkirke: "Christian IV på "Trefoldigheden" i Søslaget på Kolberger-Heide" i 1644. Det var her "gotens [svenskernes) 'hjælm og hjerne brast'" og kongen mistede sit ene øje.

“Kong Christian stod ved højen mast
i røg og damp.
Hans værge hamrede så fast,
at gotens hjælm og hjerne brast …”

Stopp och belägg:

När slogs egentligen Kristian IV mot goterna? (Eller, vad den saken beträffar, någon annan av de danska kungar som hetat Kristian.)

Så vitt känt aldrig.

Danska kungssången handlar heller inte om något sådan, utan kanske om en strid mot antingen tyskarna eller svenskarna (tur för det nordiska broderskapet att svenskar har så svårt att förstå danska!), och svenskarna sönderfaller huvudsakligen i svear och göter.

Det är viktigt med prickar (eller, på danska, streck).

Visserligen heter goter, gutar, göter och jutar samma sak, men de får ändå betraktas som olika folk.

I synnerhet som goterna talade ett östgermanskt språk, medan de övriga (bosatta på Gotland, i Götaland respektive i Jylland) är nordgermaner.

En annan skillnad är att goterna är utdöda, medan de andra tre finns kvar.

Læs mere…

– et spændende sprogprojekt for børn og unge

Professor dr. ABC, alias diplom. pæd. Claus Sax Hinrichs

Tysk er ikke kedeligt!

Tysk er svært at lære, og så er det kedeligt. Det er holdningen blandt mange elever i de danske skoler. Tysklærerne kæmper en sej kamp for at motivere deres elever, når de starter med at få tysk – typisk i 7. klasse. Det er ærgerligt, at interessen for at lære tysk er så lav, når man tænker på, hvilke tætte kulturelle og økonomiske bånd, der knytter Danmark og Tyskland sammen.

Traditionelt har de sønderjyske børn været rigtig gode til tysk, men de engelsksprogede programmer dominerer i stadigt stigende grad fjernsynsvalget hos børn og unge, og i dag er det ikke længere naturligt, at de sønderjyske elever er meget bedre til tysk end resten af eleverne i Danmark. Det skal der gøres noget ved, mener de danske og tyske politikere bag Region Sønderjylland-Schleswig, der derfor i flere omgange har støttet udviklingen af projektet Professor dr. ABC, der skal vise børn på den danske og tyske side af grænsen, at det hverken er svært eller kedeligt at lære nabosproget.

Læs mere…

Te (Camelia sinensis). Fra Koehlers Medizinal-Pflantzen, 1887

Navnet på drikken te stammer via hollandsk thee og malajisk teh (lånt via den hollandske kolonialhandel i Ostindien) fra ordet té på det sydkinesiske sprog hokkien / fujian som tales i provinsen Fujian og på Taiwan. – Ordformen te genfinder vi i Europa overalt mod vest og nord: engelsk tea, tysk Tee, fransk thé etc. etc.

En anden kinesisk form, som man har både på standardnordkinesisk (’mandarin’) og på det sydkinesiske kantonesisk, er cha. – Denne form er lånt til østasiatiske sprog som japansk, koreansk,  thai, tagalog (tsaa) – og også visse indiske sprog som fx bengali og gujarati. Den samme form er også den almindeligste i ét europæisk sprog, nemlig portugisisk chá (importeret via den sydkinesiske koloni Macao). Den samme form cha, char har været almindelig i indisk-engelsk soldaterslang.

En udvidet form af cha er kinesisk chá yèh egtl. ’teblade’. Den form er blevet til formen chay, shay, som findes både på indiske sprog som fx hindi, desuden på mellemøstlige sprog som tyrkisk, arabisk, persisk, georgisk – og også øst- og sydøsteuropæiske sprog som albansk, rumænsk, slovensk, serbokroatisk, bulgarsk og russisk, og også nygræsk tsai.

En tredje kinesisk form har man på det kinesiske sprog wu som tales i og omkring Shanghai; der hedder drikken te: zu. Denne form af ordet er ikke lånt til noget sprog uden for Kina.

Jan Katlev, ph.d. i lingvistik,
forfatter til Politikens “Etymologisk Ordbog”

UNESCOs officielle plakat for den Internationale Modersmålsdag 2010

På søndag fejres den 11. internationale modersmålsdag verden over.

Den blev indstiftet af UNESCO i 1999 efter forslag af Bangladesh, og den blev lagt på den 21. februar som også er Bangladesh’ nationale sørgedag for ‘Sprogmartyrerne‘, de studerende som mistede livet under demonstrationerne i 1952 mod indførelsen af urdu som officielt sprog i Bangladesh – i stedet for bengalsk, som med over 200 mio mennesker er verdens sjettestørste sprog, og som Bangladesh nu lobbyer intenst for at få udnævnt til officielt FN-sprog.

Dagen fejres også i Danmark:

København, tors 18 feb, kl 17-19
Forbundet Kommunikation og Sprog
Hauser Plads 20, 3. sal, Kbh K
Foredrag v/ Ditte Laursen: Dansk og digitalt
Arr. Modersmål-Selskabet. Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser. Tilmelding her.

Kalenderen fortsætter
Læs mere…

Herta Müller modtager Nobels litteraturpris i Stockholm i dag. (Foto: Wikimedia)

Herta Müller

Herta Müller blev født i 1953 i det vestlige Rumænien som del af en dengang forfulgt minoritet, det tysksprogede mindretal, som i 1930 havde udgjort over 4 % af den rumænske befolkning (750.000 af 18,3 millioner), men allerede da var svundet betydeligt ind p.g.a. udvandring, tvangsdeportation, krigstjeneste og overgreb mellem 1930 og 1953. Hendes mor tilbragte år som tvangsdeporteret i Ukraine, hendes far var som mange andre blevet rekrutteret til Waffen-SS.

Selv lykkedes det hende i 1980erne at emigrere til Vesttyskland, som i 1978 havde indgået en aftale med Rumænien om en gradvis udvandring af det tysksprogede mindretal fra landet, som efter planerne skulle have været afsluttet i 2007. For Herta Müller var det hendes konflikt med regimet, som var afgørende for hendes emigration, for de fleste ønsket om en forbedring af deres levevilkår, for diktator Ceauşescu ønsket om en fuldstændig romanisering af landet.
Læs mere…

Skrifttypen Fette Fraktur fås som digital font, og Linotype reklamerer med at det i dag er den mest benyttede font blandt de krøllede bogstaver (broken letters).

Det er nok først efter computerens udbredelse at vi for alvor har fået kendskab til forskellige skrifttyper eller fonte. Nogle af os havde i 1970’erne mulighed for at bruge en IBM-skrivemaskine med kuglehoved, hvor man kunne bruge 3-4 forskellige skrifter. Men ellers var kendskabet til typografi begrænset til fagfolk.

I dag, hvor de fleste herhjemme har (adgang til) en computer, er der i det mindste markant flere der kender betegnelserne Times New Roman og Helvetica for to forskellige skrifttyper man har kunnet vælge imellem (det var de to man kunne vælge i begyndelsen, dvs. fra midt i 1990’erne). Men herfra og til at kende betegnelserne antikva og grotesk – for slet ikke at tale om fraktur – og kunne kende forskel på dem er der nok et skridt, og det kan godt være at denne viden forbliver forbeholdt dem der interesserer sig specielt for typografi og grafisk design.

Uanset dette er det umiddelbare indtryk af en trykt tekst noget der i den grad gør indtryk. Tænk bare på  den almindelige association til Nazi-Tyskland ved synet af tryksager hvor der er benyttet “krøllede bogstaver”, på typografisk kaldet fraktur – som der igen findes særlige og markante varianter af.

Læs mere…

http://books.google.dk

Den amerikanske bog- og kulturhistoriker Robert Darnton skrev i en artikel i 2008, at skriftkulturen har ændret sig med en hastighed, som kan tage vejret fra én: 4.300 år fra skrift til bog, 1.150 år fra bog til løse typer, 524 år fra løse typer til internettet, 19 år fra internettet til søgemaskiner, 7 år fra søgemaskiner til Googles algoritmisk styrede relevans-søgning. Han kunne have tilføjet at den sidste udvikling medførte, at nye ord dukkede op i mange sprog: at google, at googlificere. (1)

Selvom Google som søgemaskine i nogle henseender vælger søgemuligheder fra (2) er den på grund af sin søgepower og på grund af sine relevans-algoritmer blevet nummer et søgemaskine i verden. Google har udvidet sin søgeflade (3) med bl.a. Google Scholar, som søger i bøger og artikler af forskere, Google World med en fantastisk kortmaskine og Google Books, som i sin tid blev lanceret som et alternativ til eller måske lige frem døden for den kendte bibliotekstype.

Google Books startede sin tilværelse som et hemmeligt projekt i 2002, men blev offentliggjort på Frankfurt Bogmesse i oktober 2004 under navnet Google Print. (4)  Læs mere…

[Første del her]

Sprogkuppet

Selvom man i Norge endnu ikke tillagde sproget den samme værdi som i Danmark, så var der kredse der tillagde det en klar national betydning. Opløsningen af den dansk-norske stat fik øjeblikkelig konsekvenser for betegnelsen af sproget. I februar 1814 bemærkede Claus Pavels en tendens til at folk talte om det norske sprog i stedet for det danske sprog. Han kaldte det latterligt, da ”dansk og norsk Sprog” var og blev et og det samme. ”Hvad er et par hundrede nationale og provinciale Ord imod de mange Tusinde, som Danmark og Norge beholde tilfælles”. Ifølge præsten eksisterede der ligeså lidt et selvstændigt norsk sprog som et selvstændigt schweizisk sprog. Det vigtige var ikke sproget, men ”national Aand og ægte patriotisk Daad.”[67] Hvis man læser videre i Pavels dagbog, så begyndte den danskvenlige nordmand dog selv at betegne sproget som norsk i løbet af 1814.[68] Men slotspræsten omtalte stadig undervisningssproget ved katedralskolen som dansk,[69] og han håbede på et uopløseligt sprogligt fællesskab med Danmark, som han så som det ”literaire” fædreland.[70]

Læs mere…

Sprogets betydning og den nordiske renæssance

Johann Gottfried Herder (1744-1803) © Bildarchiv Preußischer Kulturbesitz

Før nationalismens tidsalder blev sproget sjældent tillagt en kulturel eller politisk betydning. Sproget var for de fleste et instrument til at kommunikere med. Men hos den danske elite begyndte der allerede i slutningen af 1600-tallet at opstå en sprogpatriotisme, der søgte at rense og forbedre nationalsprogene.[1] Afgørende betydning fik den tyske filosof Johan Gottfried Herder, da han i 1770erne hævdede, at sproget var udgangspunktet for al menneskelig tankegang. Sproget opstod og udviklede sig i fællesskaber, der dermed skabte forskellige idéer og kulturer. Hermed formede sproget de forskellige nationers værdier og traditioner, som adskilte dem fra andre nationer.

Herders idéer blev i slutningen af 1700-tallet koblet til spirende romantiske tanker, der tillagde den fjerne fortid og ”folkeånd” stor betydning. Både i og udenfor Norden samlede interessen sig om emner som middelalderen, folkedigtningen og sagaerne. København var ved indgangen til 1800-tallet centret for den nordiske filologi med navne som Rasmus Rask, P.E. Müller og N.F.S. Grundtvig.[2] Læs mere…

Tosproget skiltning i Herzberg am Harz: Tysk og esperanto (Foto: www.ic-herzberg.de)

Jeg bliver gerne spurgt om esperanto virkelig tales og bruges i hverdagen, til fest og fagligt. Mit svar er gerne, at, jo, selvfølgelig bliver det det! Esperanto er et velfungerende “brosprog”, velegnet til kommunikation mellem alle nationaliteter om alt muligt.

Som eksempel vil jeg fortælle lidt om den kongres, som blev afholdt i den Europæiske Esperanto Union i en mindre midttysk by, Herzberg am Harz.

Byens borgmester har lært sig esperanto, og byrådet har erklæret byen for en esperantoby. Skiltene på byens togstation hilser alle velkommen med “… die Esperanto-Stadt … la Esperanto-urbo”. Alt foregik på esperanto, fra ankomst til hjemrejse. Foredrag, udflugter, frokoster og underholdning. Flere restaurationer havde endda menukort på både tysk og på esperanto. Sikken lettelse når man nu ikke er så stiv i tyske kulinariske udtryk.

Jeg talte med tyskere (jeg kan ellers godt klare mig på tysk), slovakker, ungarere og andre nationaliteter uden at være nødt til at lære deres sprog først. Vi kunne alle esperanto ved siden af vores egne modersmål. Altså kan man betegne esperanto som et “brosprog”. Så selvfølgelig kan man bruge esperanto til noget.

Det er evident at tavshed er et væsentligt moment eller element i sproget. I øvrigt jo i lige så høj grad i musikken, men er musik et sprog? Næppe ifølge John Cage. Og her skal det lige tilføjes at stilhed og tavshed er to vidt forskellige, ja vel egentlig modsatte, ting – en vigtig bemærkning fordi man på engelsk kun har ét ord (silence) for de to fænomener. Stilhed er en baggrund eller en tilstand, mens tavshed er en aktiv sproghandling.

Heinrich Bölls novelle Dr. Murkes samlede tavshed (Doktor Murkes gesammeltes Schweigen) er fra 1955, og jeg vil tro det er Böll der har lanceret begrebet at indtie. Det er tænkeligt – novellens satiriske karakter taget i betragtning – at der var et hint til eller en inspiration fra John Cage, men mon integrationsminister Birthe Rønn Hornbech også var bevidst om arven fra henholdsvis Cage og Böll da hun den 26. november 2008 indtiede hele 45 sekunder på TV2, optaget på Christiansborg af et ihærdigt tv-hold. Baggrunden er kendt – det var næppe stilhed, men en invitation til at stå skoleret for statsministeren der belærte hende om at udvisningen af en tuneser var indiskutabel (og at han på ingen måde skulle integreres, og slet ikke af integrationsministeren).

Interviewet er selvskrevet til udstilling i en montre på Sprogmuseet. Det er umiskendeligt at Hornbech aktivt indtier sin kommentar.

Læs mere…

Skolen i marts måned 2009 med landestedet og salgsautomaten til tilkøb af nye lektioner i forgrunden og parken i baggrunden

Efter mange år som voksenunderviser på Studieskolen i København, begyndte jeg i efteråret 2006 udfra de mange allerede udtrykte ønsker om web-understøttelse af den eksisterende fremmedsprogsundervisning og på baggrund af de nu mangfoldige muligheder for at inddrage it i undervisningen at overveje, om læringsforløbene eventuelt kunne lægges helt om til at blive afviklet i cyberspace. Jeg ledte efter en platform, et univers, der ville være i stand til at rumme specielt følgende muligheder:

• Kursist og lærer kan indgå i en nærmest naturlig kommunikation
• Kursisten kan repetere stof selvstændigt og et selvvalgt antal gange
• Undervisningsindholdet er repræsenteret visuelt og auditivt
• Undervisningsaktiviteter kan omfatte tale, skrivning, lytning og læsning
• Der er objekter, fx en tekande, der ved aktivering kan afspille sit eget navn
• Deltagere fra hele verden kan samles til kurser eller arrangementer

Læs mere…

Sprogfestivalen i Bremen, som åbnede i går, strækker sig over 21 dage, fra  17. september til 7. oktober, og byder på et væld af forskellige arrangementer, omkring 100.

Festivalen arrangeres af Instituttet for Almen og Anvendt Lingvistisk ved Universitetet i Bremen (som også driver Bremer Sprachblog) i samarbejde med bystyret og en lang række organisationer, virksomheder, biblioteker, museer, indvandrerorganisationer, kulturinstitutter, skoler lokalt, nationalt og internationalt. Det er virkelig en massiv mobilisering.

Læs mere…

Den tyske forbundsdomstol i Karlsruhe har afgjort at nazislogans – som plejer at være forbudt i Tyskland – alligevel ikke er det hvis de er på et andet sprog, i dette tilfælde engelsk.

Forbudt

Tilladt

Retten omstødte en lavere retsinstans’ bøde på 4.200 euro for 100 T-shirts og andre solidaritetsvarer med påskriften Blood and Honour. Dommen henviste myndighederne til at finde andre paragraffer at retsforfølge højreekstremisterne efter.

Sloganet er jo den engelske oversættelse af Hitlerjugends Blut und Ehre. Men oversættelsen til engelsk “bryder sloganets forbindelse til dets nazi-konnotationer” og indebærer en “fundamental forandring” af sloganet, og er dermed ikke forbudt efter tysk lov. Nazislogans er ikke blot kendetegnet ved deres betydning, men også ved det forhold at de er på tysk, præciserede retten.

Læs mere…

Det er intet mindre end en lille mindretalspolitisk revolution, som Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) har lagt op til med sit forslag om en sprogpolitik for det danske i Sydslesvig. Partiet vil arbejde for mere dansk sprog i offentligheden og slutter dermed op til det, der forlængst er standard for de andre mindretal i Europa.

Vores mindretalspolitik har siden 1950erne især handlet om økonomisk ligestilling. Den er stadig lige vigtig for os, men mindretal handler om mere end penge. Derfor vil vi arbejde for, at det danske anerkendes som ligeværdigt sprog i Slesvig-Holsten.

Læs mere…

... frisk, fræk, forførende, farlig ...

Den engelske komiker med det voldsomme navn Sacha Baron Cohen (Cohen betyder præst på hebraisk) havde stor succes med filmen om Borat, den skamløse kazakiske journalist der hængte fordomme og hykleri ud på stribe på en tur gennem Amerika, under ofrenes mere eller mindre modstræbende medvirken. Det var ret morsomt, på trods af at det tit var temmelig plat.

Nu vil han gentage succesen med en ny persona, Brüno, en bøsse-modejournalist som er “den bedst kendte østriger efter Hitler”, der hænger fordomme og hykleri ud på stribe på en tur gennem Amerika, under ofrenes mere eller mindre modstræbende medvirken. Den ser også ud til at blive morsom og muligvis endnu mere plat.

Filmen om Brüno har premiere verden over i morgen fredag, jüly 10, this sümmer, som der står i foromtalen. Men den er selvfølgelig allerede på Twitter.

Læs mere…

Groussherzogtum Lëtzebuerg

Inden jeg kaster mig ud i lidt mere specifikke sprogvidenskabelige kommentarer fra hjertet af Europa, vil jeg starte med at give et lille indblik i mit liv i Luxembourg der i sig selv er som at leve i Babelstårnet.

Jeg har tit undret mig over hvordan det er at være i mindretal i sit eget land – eller rettere i hovedstaden af sit eget land. Ca 70 % af indbyggerne i byen Luxembourg er indvandrere hvoraf de fleste nok ikke kan sige mere end ”merci” og ”äddi” på det lokale sprog.

I hele landet er indvandrerantallet 43,7 % af de små 500 000 indbyggere der bor i et land på  størrelse med Fyn. Den største gruppe af indvandrere er portugisere, de udgør ca 17 % af alle nationaliteter. De er kommet her i 60erne da Luxembourg var i desperat nød for arbejdskraft til deres store stålværksindustri. Grunden til portugisernes udvandring var militærdiktaturet i Portugal, der fik mange unge til at flygte. Da Luxembourg i 1972 indførte lov om familiesammenføring for portugisiske flygtninge i landet, kom der mange flere.

På andenpladsen er franskmændene, som vi hermed glemmer lidt, da det er ganske naturligt med indvandring fra nabolandet.

Læs mere…

'Ja til sprog' støttes også af erhvervslivet, personificeret ved direktør Henning Dyremose, TDC (foto: wind)

Der blev skrevet et lille stykke danmarkshistorie på EU-kommissionens repræsentation i København den 10. juni 2009, da Dansk Industri og sprogfolk gik sammen om et fælles projekt, græsrodsbevægelsen ”Ja til sprog”, der skal fremme ikke bare dansk og engelsk, men tosprogethed og flere fremmedsprog i Danmark.

De store smil var fremme, da godt hundrede sprogfolk i alle afskygninger og aldre – dog med en overvægt af +halvtreds – og DI samt dansk erhvervsliv, personificeret ved Henning Dyremose, satte hinanden stævne i en propfuld konferencesal på Europa-kommissionens repræsentation for at lancere sprognetværket ”Ja til sprog”.

Læs mere…

Vi er langsomt, men sikkert ved at reducere Danmark til en nation af dansk- og engelsktalende – at best, so to speak. Derfor vælger vi at råbe til oprør mod sprogdøden i Danmark.

I dag, onsdag 10. juni, lancerer vi netværket ’Ja til sprog’.

Vi vil have sat sproget – både vort eget og alle de andre – øverst på dagsordenen. Netværket favner bredt – for det sproglige lavvande rammer bredt: i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne, på de videregående uddannelser og i arbejdslivet.

For sent i gang

Lad os tegne et statusbillede af sprogets tilstand anno 2009. Vi kommer sent i gang med sprog. I den danske folkeskole introduceres det første fremmedsprog flere år senere, end det er tilfældet hos vore nordiske naboer.

De danske børn kommer derfor senere i gang og får ikke mulighed for at lege fremmedsprog ind. De danske elever er typisk 9 år, når engelsk introduceres. I Sverige og Finland er eleverne 7 år, mens de i Norge er 6 år.

Læs mere…

Polen har ratificeret Den Europæiske Pagt om Regionale eller Minoritetssprog til ikrafttræden 1. juni 2010. Traktaten blev indstiftet i 1992 af Europarådet til beskyttelse og fremme af Europas mindretalssprog. Indvandrersprog er ikke omfattet af traktaten.

Polen bliver det 24. af Europarådets 47 medlemslande som stadfæster traktaten. Den komplette liste over de lande der har tiltrådt den og hvilke mindretalssprog den omfatter, findes her.

Polen anerkender 15 mindretalssprog og tildeler dem allesammen traktatens “højeste grad af beskyttelse”:

• 1 regionalt sprog: kasjubisk
• 10 nationale mindretalssprog: armensk, hebraisk, hviderussisk, jiddish, litauisk, russisk, slovakisk, tjekkisk, tysk og ukrainsk
• 4 etniske mindretalssprog: karaim, lemkisk, romani og tatar

Læs mere…