Etsprogede og tosprogede med og uden sprogproblemer
0 kommentarer En undersøgelse foretaget ved Syddansk Universitet af 12.992 sprogvurderinger har vist at flere faktorer har indflydelse på børns dansksproglige udvikling allerede i treårsalderen. Rapporten kan findes i Center for Børnesprogs E-prints.
I nærværende artikel fokuseres på to faktorer, nemlig forældres uddannelse, og oprindelsesland. Den sidstnævnte faktor er i praksis det samme som tosprogethed. Der ses på hvor mange børn der har ”lav score” i sprogvurderingen og dermed ser ud til at have brug for sproglig indsats. ”Lav score” vil her (omtrentligt) sige at barnet scorer på højde med de 15% lavest scorende i et dansksprogligt normeringsstudie (under 15%-percentilen). Mere præcis metodebeskrivelse kan læses i Bleses (2009). Sprogvurderingerne så udelukkende på status i dansksproglig udvikling, så hvor intet andet er nævnt, refererer ”sprog” og ”sproglig” til dansk.
Figur 1. De 12.992 børn blev delt ind i grupper afhængig af forældrenes højest opnåede uddannelse; grafen angiver hvor mange børn i hver gruppe (i procent) der har lav score i den danske sprogvurdering (defineret efter de 15% lavest scorende i et normeringsstudie).
Forældres uddannelse
Der er en ret lineær sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og antallet af børn med lav score i dansk ifølge de 12.292 sprogvurderinger, se Figur 1. Uddannelsesniveau defineres her efter den højest opnåede uddannelse af en eller begge forældre.
I gruppen af børn hvis forældre har grundskolen som eneste uddannelse, er der 42% der har lav sprogscore; i gruppen af børn hvor mindst en af forældrene har en lang videregående uddannelse, er det kun 9% der har lav score. En lignende sammenhæng findes mellem børnenes (danske) sprog og forældrenes jobsituation.
Det er indlysende nødvendigt at fremtidig forskning undersøger hvordan disse sammenhænge opstår. Ellers kører den sociale arv videre i en ond cirkel: En svag sproglig udvikling i de tidlige år gør det nemlig meget sværere når børnene senere sidder på skolebænken og kæmper med at lære at læse. Svage læsere får en dårligere skolegang og får sværere ved at tage en uddannelse og få job. Det har så igen indflydelse når de selv får børn som skal lære sproget, og dermed er cirklen sluttet.
Så hvorfor opstår sammenhængen mellem forældres uddannelse og børnenes sprog?
Tags: Afrika, arvelig, Asien, børn, børnehaveklasse, Center for Børnesprog, Danmark, Danmarks Statistik, dansk, danskundervisning, E-prints, etnisk, hjemmemiljø, ikke-vestlige lande, majoritetssprog, Mellemøsten, modersmål, modersmålsundervisning, nabolande, oprindelsesland, Pisa, Pisa Etnisk, Rockwool Fonden, score, sprogproblemer, sprogstimulering, sprogvurderinger, Syddansk Universitet, test, tosprogethed, treårige, uddannelse, udvikling, vestlige lande
