– Kommer Peter til festen i morgen?
– Det er ikke godt at vide.
Hvorfor er det ikke godt at vide når afsender formentlig synes det kunne være rigtig godt at vide om Peter kommer til festen i morgen?
Opslag på Aarhus Universitet for næste Stand-Up Research, tors 4 marts, 13-15 i Nobelsalen
Spørgsmålet er lige blevet trukket op af hatten der er gået rundt blandt publikum og nu toner det frem på den store skærm. Fem sprogforskere, der ikke kendte spørgsmålet på forhånd, skal nu for åben skærm diskutere hvordan man kan nærme sig et svar. De er på slap line, er ikke enige og diskuterer livligt. Publikum har også deres mening som de gerne giver til kende. Sådan bliver de ved i flere timer. Fem ivrige sprogforskere med hver sin mening og et hundredtalligt videbegærligt og vidende publikum der intenst følger med. Måske når de et svar, måske ikke – det er ikke godt at vide; men spørgsmålet bliver belyst fra alle mulige (og umulige) vinkler. For sådan er forskning.
1. Begyndelsen
Det hele begyndte for snart 20 år siden. Jeg var dengang på Handelshøjskolen i Århus (der siden er omdøbt til ASB og er blevet en del af Aarhus Universitet). En dag gik jeg ned ad trappen sammen med nogle af mine 2. dels-studerende efter nogle undervisningstimer i grammatik. Snakken faldt på sprogforskning, og det kom tydeligvis som en stor overraskelse for de studerende at vi lærere faktisk også var forskere, og de spekulerede vist også lidt over hvad sprogforskning egentlig kunne være for noget. Hvordan kunne jeg forske i fransk grammatik når jeg ikke var franskmand? Det var en tankevækkende oplevelse.
Samme aften så jeg udsendelsen Hattenrundt i fjernsynet og det slog mig at her var konceptet der kunne vise de studerende hvad sprogforskning er. Jeg tænkte videre over ideen. Kunne man få sprogforskerne til at improvisere forskning for åben skærm, til at tænke højt foran et publikum og måske også af og til dumme sig? I begyndelsen var det ikke mange der turde og andre var skeptiske over for ideen; men det lykkedes mig at få samlet et lille hold der godt ville være med. Grunden til en succes var lagt, og i dag spørger kolleger lige frem om de må have lov at være med engang.
”Ka’ veste flyde? Ka’ jakker!” – de unge medlemmer af Hobro Roklub var klædt på til efterfølgende vandgang, da de var tilskuere til navngivningen af klubbens fire nye fartøjer. (Tekst og foto: Sparekassen Hobro)
Da jeg læste artiklen om palindromer, kom jeg i tanke om den ordleg (man kan eventuelt kalde den et ordspil) der går ud på at stille et spørgsmål som skal besvares med et spørgsmål. Jeg ved ikke om legen hedder noget, men der er bestemte sproglige regler som skal overholdes for at spørgsmålet – og spørgsmålet til det – er gyldigt.
Ka’ veste flyde? – Ka’ jakker!
Det er en af de kendte. Man kan sådan set godt sætte udråbstegn efter det “besvarende” spørgsmål (der vel er noget andet end et retorisk spørgsmål).
Den palindromitisramte Krister opstod i 1995 under matematikforelæsningerne på Aarhus Universitet. Han har tidligere optrådt i studenterbladet Mads Føk og i to undergrundsalbums. Nu har forlaget politisk revy udgivet et album med Krister på 96 sider.
I anledning af udgivelsen af ”Seks nøgne sirener i seng ønskes”, Kristian Pedersen og undertegnedes tegneserie om Krister, der altid taler i palindromer, har Sprogmuseets redaktør bedt os om at fortælle lidt om palindromer og hvordan Krister-historierne bliver til.
Et palindrom er et ord eller en sætning, der staves ens forfra og bagfra. Mange kender nok palindromet
En af dem der red med fane.
Desuden er der klassikere som regninger samt navnene Otto, Ebbe og Anna. Der er også et indisk sprog, der hedder malayalam. Dansk byder altså naturligt på ord og sætninger, der staves ens forfra og bagfra.
Rulsammentastaturet kan tages med overalt og tåler vand, dvs kaffe
I vores serie om sjove tastaturer er vi nået til rulsammentastaturet, som er uundværligt for enhver rejsende der gerne vil have det store tastatur med på turen.
Det er der åbenbart en hel del der gerne vil, for rulsammentastaturer produceres af flere forskellige virksomheder, i mange farver og til priser fra flere tusinde til blot 100 kr.
Hvis man ikke vil købe et, kan man her finde en vejledning i hvordan man laver et selv.
2003: Nordmanden Atle Antonsen introducerer – på engelsk! – det indtil da ukendte danske ord "kamelåså" for verden
Foranlediget af Martin Perssons kommentar til Dorthe Bleses og Hans Basbølls artikel igår om at dansk er så utydeligt (eller forfinet moduleret med klangfulde vokaler næsten hele vejen igennem), at danske børn må bruge betydelig længere tid end svenske på at lære at skelne ordene – benytter jeg lige lejligheden til at minde om en berømt video der vedrører dette spørgsmål.
Jeg er sikker på at Martin er svensker ;-) for hans triumferende kommentar til det nedslående forskningsresultat var “Kameloso!”, eller som det oftest staves, Kamelåså. Ingen ved hvad det oprindelig skulle betyde – muligvis noget isenkramnoget – men med fare for at virke nedladende på den oplyste læser, vil jeg vove at fortælle at det nuomdage betyder, groft oversat og underforstået: Læs mere…
Den portugisiske designer João Sabino har fremstillet en sjov udgave af den åbne dametaskeslags som er dekoreret med tastaturknapper. Keybag fås i fire stærke farver: sort, hvid, rød og lilla.
Tasken er sammensat af, eller snarere belagt med 393 nylonknapper af den kvadratiske slags, noget mere end de 52 der er af dem på mit tastatur.
På sin hjemmeside skriver Sabino at hver taske kan blive (er? men det har jeg svært ved at forestille mig) enestående. Knapperne kan jo arrangeres på et utal af forskellige måder, også til tekst med budskaber hvis det skulle være.
Hvis man vil have et bestemt knaparrangement koster det nu nok lidt mere end standardprisen på 125 €. Det kunne ellers være sjovt hvis man selv kunne flytte rundt på tasterne, men så holdt de vel ikke længe.
Jeg er hverken inkarneret kaffedrikker eller føler mig særlig hellig. Alligevel har jeg lært mig et par af begreberne, som hellige og kaffeelskere engang har brugt dem. Nu om dage er ibsskal og kaffekat måske nok ord, der hører hjemme på et sprogmuseum, men det er trods alt en stor tilfredsstillelse for nysgerrigheden at finde ud af, hvad der gemmer sig bag den slags ord.
Ordene blev jeg første gang præsenteret for på internettet, hvor min søn, Thomas Dippel, har et lille gratis, men meget populært spil blandt folk med hang til kryds og tværs og tilsvarende ordkløveri, om man så må sige. Pludr, er navnet, og ordkyndige vil vide, at vi her har at gøre med en bydeform. Den slags er der mange af i spillet, hvor det gælder om at finde frem til alle de ord, der kan skjule sig i et lille kvadrat på fem gang fem bogstaver.
Ved første øjekast ser det overkommeligt ud, men det kan være mere drilsk end som så, Læs mere…
Solresols syv stavelser som farver, toner, tal og stenografi
Kunstsproget solresol – hvis opfinder Jean-François Sudre (1787-1864) blev nomineret til ig-nobels lingvistiske fredspris af Peter Bakker her på Sprogmuseet for et par uger siden – er en fantastisk konstruktion.
Samtlige ord er bygget op af kun syv stavelser (do, re, mi, fa, sol, la, si (eller ti)), og sproget kan derfor fx nynnes, spilles på violin som Sudre gjorde, gengives som tal eller vises som farver, foruden naturligvis skrives og udtales som almindelige gammeldags sprog.
Lingvistbloggen har fundet en seks minutters video på YouTube (se nedenfor) der viser lidt af solresols fantastiske og surrealistiske mangesidethed. Det er den berømte balkonscene fra Shakespeares kærlighedstragedie Romeo og Julie, 2. akt, 2. scene (kan høres på engelsk her og læses på engelsk her.
In an earlier message we wrote about the Ig Nobel prizes, and the five prizes awarded to linguistic research in the first 18 years of their existence. A mere 2,7 percent of winners have been chosen from the noble science of linguistics. Here are some more nominees. Readers are urged to propose additional candidates and studies.
(1) Peace Price:
Jean-François Sudre for inventing the Langue Musicale Universelle (Solresol), a language based on the seven-scale tone system. With these tones, he formed a vocabulary of 2600 roots. Whereas other artificial languages discriminated the deaf and blind, Solresol was easily expanded to colours, tactile signs and rhythms, providing a truly international language (see Mikael Parkvall’s book Limits of Language, pages 132-133).
Since 1991, a strange ceremony takes place in Massachussetts, USA. Ten Ig Nobel prizes are given out by Nobel laureates, and organized by the journal Annals of Improbable Research. The prizes are awarded to scientists who studied research results that first make you laugh, and then make you think. Winners are flooded with paper airplanes from the audience. Since a couple of years, some winners of the Ig Nobel Prize present their award-winning research also occasionally outside Massachussetts.
Tuesday the 21st April 2009 an Ig Nobel event took place at the University of Aarhus, for the first time in history in the state of Denmark! I was one of the lucky 1000 people or so who were able to procure a ticket. Not only economists, biologists and physicists make people laugh, but as we will see, even linguists …
Den danske jazzmusiker Benni Chawes har demonstreret enestående færdigheder i at efterligne forskellige musikinstrumenter. Sprog er det jo ikke, men det ligger dog i nærheden, så Sprogmuseet har interviewet ham pr telefon og email, og bl.a. spurgt hvorfor han har lært sig den slags.
Det kom helt naturligt for mig i en meget tidlig alder – tror jeg var 7. Der var alle mulige rytmer inden i mig, der bare skulle ud. Og da jeg ikke kunne få det trommesæt jeg gerne ville have, begyndte trommesættet bare at vælte ud af munden. Det var helt klart mit sprog – en kommunikation til omverdenen af det jeg havde inden i. Selvfølgelig kunne ingen forstå hvad jeg “sagde”, men det var et udtryk for mine følelser og tanker.
3 kommentarer 
