ordnet.dk/ddo

Siden november 2009 har Den Danske Ordbog været tilgængelig på nettet. Redaktionen af Sprogmuseet har i den anledning bedt mig give en omtale af ordbogen, dens omfang og anlæg generelt og mere specifikt beskrive hvordan den fungerer i netversionen.

Den Danske Ordbog indskriver sig i traditionen af danske modersmålsordbøger, dvs. ordbøger der registrerer og forklarer danske ord ved hjælp af andre danske ord. Den primære brugergruppe er derfor naturligt nok personer med dansk som modersmål, men også udlændinge der lærer dansk på højere niveau, vil have glæde af ordbogen. Ordbogen beskriver det almindelige ordforråd i moderne dansk fra ca. 1955 til i dag, med hovedvægten på en kerneperiode 1983-1992. Den giver besked om ordenes stavning, bøjning, udtale, oprindelse, betydning og brug. Og den viser hvordan ordene forbindes med andre ord i grammatiske konstruktioner, faste udtryk og orddannelser.

Læs mere…

I kvantitativ lingvistik analyserer man tekster ved at optælle, hvor hyppigt udvalgte ord og vendinger forekommer. Af de indsamlede tal forsøger man så at drage konklusioner ved brug af mere eller mindre avancerede statistiske metoder.

Kvantitativ lingvistik var selvsagt en træg affære før computernes tid, men nu er det helt anderledes. Enhver, der har en computer med netforbindelse, kan nu ganske let udføre kvantitativ lingvistik, endda uden brug af specielle programmer. Der er enorme mængder af tekster af alle slags på nettet, og det mest udbredte af alle søgeprogrammer, Google, kan finde og tælle de tekster, som bestemte ord og vendinger forekommer i. Det gælder blot om at stille et veldefineret spørgsmål og gå i gang. Lad os prøve.

Vi stiller spørgsmålet: Er alle politiske partier lige slemme til at bruge klichéer?

Læs mere…

2003: Nordmanden Atle Antonsen introducerer – på engelsk! – det indtil da ukendte danske ord "kamelåså" for verden

Foranlediget af Martin Perssons kommentar til Dorthe Bleses og Hans Basbølls artikel i går om at dansk er så utydeligt (eller forfinet moduleret med klangfulde vokaler næsten hele vejen igennem), at danske børn må bruge betydelig længere tid end svenske på at lære at skelne ordene – benytter jeg lige lejligheden til at minde om en berømt video der vedrører dette spørgsmål.

Jeg er sikker på at Martin er svensker for hans triumferende kommentar til det nedslående forskningsresultat var “Kameloso!”, eller som det  oftest staves, Kamelåså. Ingen ved hvad det oprindelig skulle betyde – muligvis noget isenkramnoget – men med fare for at virke nedladende på den oplyste læser, vil jeg vove at fortælle at det nuomdage betyder, groft oversat og underforstået: Læs mere…

http://books.google.dk

Den amerikanske bog- og kulturhistoriker Robert Darnton skrev i en artikel i 2008, at skriftkulturen har ændret sig med en hastighed, som kan tage vejret fra én: 4.300 år fra skrift til bog, 1.150 år fra bog til løse typer, 524 år fra løse typer til internettet, 19 år fra internettet til søgemaskiner, 7 år fra søgemaskiner til Googles algoritmisk styrede relevans-søgning. Han kunne have tilføjet at den sidste udvikling medførte, at nye ord dukkede op i mange sprog: at google, at googlificere. (1)

Selvom Google som søgemaskine i nogle henseender vælger søgemuligheder fra (2) er den på grund af sin søgepower og på grund af sine relevans-algoritmer blevet nummer et søgemaskine i verden. Google har udvidet sin søgeflade (3) med bl.a. Google Scholar, som søger i bøger og artikler af forskere, Google World med en fantastisk kortmaskine og Google Books, som i sin tid blev lanceret som et alternativ til eller måske lige frem døden for den kendte bibliotekstype.

Google Books startede sin tilværelse som et hemmeligt projekt i 2002, men blev offentliggjort på Frankfurt Bogmesse i oktober 2004 under navnet Google Print. (4)  Læs mere…