Deportation, tilbagekomst og rehabilitering

Europas højeste bjerg, Elbrus, 5.642 m, ligger i Balkarien og er med sine to toppe et nationalt symbol

Den 8. og 9. marts 1944 blev den samlede befolkning af balkarer – mere end 38.000 personer – deporteret fra deres hjemegn på nordsiden af Kaukasus-bjergkæden og sendt i eksil i Centralasien mange tusind kilometer væk. Ligesom tilfældet var med en række andre folkeslag fra området – tjetjenerne, ingusjerne, kalmykkerne og karatjaierne – blev de beskyldt for at have samarbejdet med Nazi-Tyskland under deres delvise besættelse af området i 1942-43.

Beviser blev der ikke fremlagt – det var tilstrækkeligt mistænkeligt at de havde været besat og potentielt i kontakt med fjenden. Stalin havde behov for at skræmme andre folkeslag i Sovjetunionen (mht at statuere et eksempel, så var befolkningen i to balkarske landsbyer i Tjerek-dalen allerede blevet fuldstændig udslettet i 1942 under påskud om at de skjulte desertører) – og især i Kaukasus-regionen, som det russiske imperium med stort besvær havde koloniseret i løbet af 1800-tallet og som besad et potentiale for samarbejde med andre magter via lokaliseringen nord for Tyrkiet og Iran og yderligere afgrænset af to internationale have: Sortehavet og det Kaspiske Hav.

Arkivstudier har vist at det formodentlig var en tilfældighed at balkarerne blev inkluderet i deportationsprogrammet. Læs mere…

Te (Camelia sinensis). Fra Koehlers Medizinal-Plantzen, 1887

Navnet på drikken te stammer via hollandsk thee og malajisk teh (lånt via den hollandske kolonialhandel i Ostindien) fra ordet té på det sydkinesiske sprog hokkien / fujian som tales i provinsen Fujian og på Taiwan. – Ordformen te genfinder vi i Europa overalt mod vest og nord: engelsk tea, tysk Tee, fransk thé etc. etc.

En anden kinesisk form, som man har både på standardnordkinesisk (’mandarin’) og på det sydkinesiske kantonesisk, er cha. – Denne form er lånt til østasiatiske sprog som japansk, koreansk,  thai, tagalog (tsaa) – og også visse indiske sprog som fx bengali og gujarati. Den samme form er også den almindeligste i ét europæisk sprog, nemlig portugisisk chá (importeret via den sydkinesiske koloni Macao). Den samme form cha, char har været almindelig i indisk-engelsk soldaterslang.

En udvidet form af cha er kinesisk chá yèh egtl. ’teblade’. Den form er blevet til formen chay, shay, som findes både på indiske sprog som fx hindi, desuden på mellemøstlige sprog som tyrkisk, arabisk, persisk, georgisk – og også øst- og sydøsteuropæiske sprog som albansk, rumænsk, slovensk, serbokroatisk, bulgarsk og russisk, og også nygræsk tsai.

En tredje kinesisk form har man på det kinesiske sprog wu som tales i og omkring Shanghai; der hedder drikken te: zu. Denne form af ordet er ikke lånt til noget sprog uden for Kina.

Jan Katlev, ph.d. i lingvistik,
forfatter til Politikens “Etymologisk Ordbog”

UNESCOs officielle plakat for den Internationale Modersmålsdag 2010

På søndag fejres den 11. internationale modersmålsdag verden over.

Den blev indstiftet af UNESCO i 1999 efter forslag af Bangladesh, og den blev lagt på den 21. februar som også er Bangladesh’ nationale sørgedag for ‘Sprogmartyrerne‘, de studerende som mistede livet under demonstrationerne i 1952 mod indførelsen af urdu som officielt sprog i Bangladesh – i stedet for bengalsk, som med over 200 mio mennesker er verdens sjettestørste sprog, og som Bangladesh nu lobbyer intenst for at få udnævnt til officielt FN-sprog.

Dagen fejres også i Danmark:

København, tors 18 feb, kl 17-19
Forbundet Kommunikation og Sprog
Hauser Plads 20, 3. sal, Kbh K
Foredrag v/ Ditte Laursen: Dansk og digitalt
Arr. Modersmål-Selskabet. Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser. Tilmelding her.

Kalenderen fortsætter
Læs mere…

”Ka’ veste flyde? Ka’ jakker!” – de unge medlemmer af Hobro Roklub var klædt på til efterfølgende vandgang, da de var tilskuere til navngivningen af klubbens fire nye fartøjer. (Tekst og foto: Sparekassen Hobro)

Da jeg læste artiklen om palindromer, kom jeg i tanke om den ordleg (man kan eventuelt kalde den et ordspil) der går ud på at stille et spørgsmål som skal besvares med et spørgsmål. Jeg ved ikke om legen hedder noget, men der er bestemte sproglige regler som skal overholdes for at spørgsmålet – og spørgsmålet til det – er gyldigt.

Ka’ veste flyde? – Ka’ jakker!

Det er en af de kendte. Man kan sådan set godt sætte udråbstegn efter det “besvarende” spørgsmål (der vel er noget andet end et retorisk spørgsmål).

Ka’ mus li’ gulerødder? – Ka’ rotter!

Læs mere…

Georgetown-eskperimentet 1954. Et af de første forsøg med maskinoversættelse mellem russisk og engelsk. Maskinen "kunne" 250 ord og 6 grammatiske regler.

En gammel drøm, automatisk oversættelse, det at kunne oversætte sine egne og andres tekster med et enkelt museklik, er efterhånden ved at gå i opfyldelse. Hvem kunne ikke tænke sig at få lavet sine lektier af en automat, at læse en engelsk eller svensk brugsanvisning på dansk og at slippe for besværlige ordbogsopslag ét-ord-ad-gangen.

Som projekt har maskinoversættelse (MT) faktisk en del år på bagen, oprindeligt motiveret af efterretningsmæssige interesser under den kolde krig, ikke mindst med det formål at sætte en engelsktalende person i stand til hurtigt at kunne screene store tekstmængder på sprog som russisk, japansk eller koreansk, gerne i forbindelse med andre sprogteknologiske redskaber som information extraction (IE) og text summarisation.

MT-forskningen har været igennem flere faser af entusiastisk offentlig støtte skiftende med en klippefast overbevisning om at projektet aldrig vil kunne realiseres, og udviklingen er igennem tiden blevet præget af en række teknologiske paradigmer, herunder ord-for-ord tilgangen, generativ syntaks, neuronale netværk, kunstig intelligens, hukommelsesbaseret oversættelse, probabilistisk korpusbaseret oversættelse o.a.

Ud fra et brugersynspunkt kan man i dag skelne mellem machine translation (MT) og computer assisted translation (CAT). Læs mere…

[Dette indlæg blev sendt i P1s Panorama 17. september 2009 og kan høres her. Varer 14:49]

Ternopil er på størrelse med Århus og ligger i Galicien i det vestlige Ukraine

TerNOpil er en by i Ukraine – men IKKE den, hvor et atomkraftværk i 1986 skabte en katastrofe. Dén by hedder TjerNObyl – og begynder altså med lyden ’tje’ og ikke ’te’.

Det kan lyde spidsfindigt, men den lille forskel er vigtig – det véd en russer, som har boet begge steder.

I det hele taget er små sproglige forskelle afgørende, mener hun. Og det er to ukrainske kvinder, der også bor i den vest-ukrainske by Ternopil – og den ukrainske regering – enige i.

Ternopil ligger tre timer i tog øst for den største by i det vestlige Ukraine, Lviv. En af 200.000 indbyggere store Ternopils mest velholdte bygninger er stationen, som med sin stuk, sine pastelfarver og sin højloftethed fortæller, at det ikke er SÅ længe siden, Ternopil – i dag en provinsby i et land, de fleste i bedste fald ser som den alleryderste provins af Europa – at Ternopil var en selvfølgelig del af Centraleuropa.

Læs mere…

http://books.google.dk

Den amerikanske bog- og kulturhistoriker Robert Darnton skrev i en artikel i 2008, at skriftkulturen har ændret sig med en hastighed, som kan tage vejret fra én: 4.300 år fra skrift til bog, 1.150 år fra bog til løse typer, 524 år fra løse typer til internettet, 19 år fra internettet til søgemaskiner, 7 år fra søgemaskiner til Googles algoritmisk styrede relevans-søgning. Han kunne have tilføjet at den sidste udvikling medførte, at nye ord dukkede op i mange sprog: at google, at googlificere. (1)

Selvom Google som søgemaskine i nogle henseender vælger søgemuligheder fra (2) er den på grund af sin søgepower og på grund af sine relevans-algoritmer blevet nummer et søgemaskine i verden. Google har udvidet sin søgeflade (3) med bl.a. Google Scholar, som søger i bøger og artikler af forskere, Google World med en fantastisk kortmaskine og Google Books, som i sin tid blev lanceret som et alternativ til eller måske lige frem døden for den kendte bibliotekstype.

Google Books startede sin tilværelse som et hemmeligt projekt i 2002, men blev offentliggjort på Frankfurt Bogmesse i oktober 2004 under navnet Google Print. (4)  Læs mere…

Neden for en grøn skråning ved Iserflodens bred midt i byen Jekaterinburg i Ural, Rusland ...

Læs mere…

Skolen i marts måned 2009 med landestedet og salgsautomaten til tilkøb af nye lektioner i forgrunden og parken i baggrunden

Efter mange år som voksenunderviser på Studieskolen i København, begyndte jeg i efteråret 2006 udfra de mange allerede udtrykte ønsker om web-understøttelse af den eksisterende fremmedsprogsundervisning og på baggrund af de nu mangfoldige muligheder for at inddrage it i undervisningen at overveje, om læringsforløbene eventuelt kunne lægges helt om til at blive afviklet i cyberspace. Jeg ledte efter en platform, et univers, der ville være i stand til at rumme specielt følgende muligheder:

• Kursist og lærer kan indgå i en nærmest naturlig kommunikation
• Kursisten kan repetere stof selvstændigt og et selvvalgt antal gange
• Undervisningsindholdet er repræsenteret visuelt og auditivt
• Undervisningsaktiviteter kan omfatte tale, skrivning, lytning og læsning
• Der er objekter, fx en tekande, der ved aktivering kan afspille sit eget navn
• Deltagere fra hele verden kan samles til kurser eller arrangementer

Læs mere…

[Maskinoversættelse til dansk her]

East Turkestan (Chinese: 新疆 (Xinjiang)

The uproar of Uyghurs against the Chinese administration in summer 2009 caused for the first time a bigger response among journalists world-wide. There have been uproars again and again during the last decades without any reaction in the West. This time doubtlessly the revolt of the Tibetans against the Chinese occupation during early summer has caused an interest in the Uyghur revolt.

East Turkestan's flag is illegal in East Turkestan

As the Dalai Lama is a personality respected world-wide and Nobel prize winner, the situation of the Tibetans has always gained more interest among Western journalists and a small part of politicians. It has always been very different with the Uyghurs who also fight against the destruction of their culture, but have neither a leader who represents them on an international level, nor seems hardly anything being known about who they actually are.

Læs mere…

Det russiske luftfartsselskab Aeroflots logo. Bemærk firmaets gamle sovjetiske hammer-og-segl-logo nederst til venstre

Den russiske statsanklager har forlangt at alle indenrigsflybilletter SKAL være på russisk. Næsten alle Ruslands indenrigsflyselskaber printer billetterne på engelsk og altså med latinske bogstaver, og det krænker den russiske forbruger, siger en talsmand for statsanklageren til pressebureauet RIAN. Selskaberne er nu begyndt at printe tosprogede billetter, hvor destination, dato, flynummer, tariffer og passagererens navn er skrevet på russisk.

For et par år siden rejste Katalonien et lignende krav over for udenlandske flyselskaber. Landets forbrugermyndigheder truede 30 flyselskaber, deriblandt SAS, med bøder fra 3-30.000 euro fordi de ikke brugte katalansk på billetter og boarding pass. Katalonsk lov kræver at forretningsdokumenter, forbrugerinformation mm SKAL foreligge på katalansk.

I “Horisont” DR1 mandag d. 22-6. 2009 var Anders Fogh Rasmussen i studiet som kommende generalsekretær i NATO. En stor del af udsendelsen handlede om NATO og Rusland/Anders Fogh Rasmussen og Rusland. Anders Fogh Rasmussen udtalte bl.a., at han i sin nye stilling ønskede at kommunikere MEGET med Rusland. Og så tænker jeg, som formand for Russisklærerforeningen, at jeg håber da, at Anders Fogh Rasmussen kan rådføre sig med nogle, der dels taler russisk og dels har indgående kendskab til russiske forhold.

Sådanne personer findes, men hvor længe? hvis den nuværende sprogpolitik (eller mangel på samme) varer ret meget længere. I skoleåret 2008-2009 blev der oprettet 1 – ét –hold med russisk i 1.g  (det blev oprettet i januar i Ribe).

Polen har ratificeret Den Europæiske Pagt om Regionale eller Minoritetssprog til ikrafttræden 1. juni 2010. Traktaten blev indstiftet i 1992 af Europarådet til beskyttelse og fremme af Europas mindretalssprog. Indvandrersprog er ikke omfattet af traktaten.

Polen bliver det 24. af Europarådets 47 medlemslande som stadfæster traktaten. Den komplette liste over de lande der har tiltrådt den og hvilke mindretalssprog den omfatter, findes her.

Polen anerkender 15 mindretalssprog og tildeler dem allesammen traktatens “højeste grad af beskyttelse”:

• 1 regionalt sprog: kasjubisk
• 10 nationale mindretalssprog: armensk, hebraisk, hviderussisk, jiddish, litauisk, russisk, slovakisk, tjekkisk, tysk og ukrainsk
• 4 etniske mindretalssprog: karaim, lemkisk, romani og tatar

Læs mere…