Verbet at DRESSERE ’afrette, oplære’ er lånt fra fransk dresser som foruden ’dressere’ betyder: ’rette ud, gøre lige; anrette’. Det er igen lånt fra italiensk d(i)rizzare ’rejse op; surre fast’ som igen stammer fra vulgærlatin dîrectiâre ’rette ud, gøre lige’. Det er afledt af dîrectus ’rettet ud, (gjort) lige’. Det er det samme som fremmedordet direkte – et participium af verbet dîrigere ’rette ud, rette, bestemme’, jf. fremmedordet dirigere ’styre, lede (især orkestermusik)’.
Dress
Det samme franske verbum dresser er lånt til engelsk som dress. Det har betydninger der ligner det franske verbums som fx ’rette ind i geleddet; ordne …’ men også betydninger som det franske verbum ikke har, først og fremmest ’klæde på’. Heraf afledes navneordet dress ’påklædning; kjole’.
Dressing
Verbet dress betyder på engelsk også ligesom fransk dresser ’anrette’ fx ’anrette en salat’, og deraf fås afledningen dressing som på dansk kun betyder ’flydende tilbehør til salat’; men på engelsk desuden også ’det at klæde sig på; forbinding; salve; tøjstivelse; udspredt kompost [kendt på dansk som topdressing].
Adresse
En udvidelse af fransk dresser med forstavelsen a-:adresser betyder ’rette til, sende til, stile til’, lånt på dansk som adressere ’forsyne et brev med en angivelse af det sted hvor modtageren af brevet bor’, med det afledte substantiv adresse ’angivelse af det sted en person bor’.
Det keltiske navnelement -rix er almindeligt kendt fra historierne om Asterix og hans gæve gallere. Rix betød 'rig, mægtig'
Det latinske verbum dîrigere kommer af ældre disregere, sammensataf dis- ’fra hinanden, i alle retninger’ + regere ’styre, rette’. Andre sammensætninger med regere ’styre, rette’ på latin har vi i de verber der er lånt på dansk som erigere, korrigere. Og dette regere er igen afledt af ordet rex ’konge’; det er beslægtet med indisk rajah ’konge’ (sml. maharajah egtl. ’storkonge’), og også med keltisk –rix i fyrstenavne som fx Vercingetorix. Det keltiske –rix er lånt videre til germansk som rîk- ’mægtig, rig’, det er det der er blevet til dansk rig.
Jan Katlev, ph.d. i lingvistik
forfatter til Politikens “Etymologisk Ordbog”
– Kommer Peter til festen i morgen?
– Det er ikke godt at vide.
Hvorfor er det ikke godt at vide når afsender formentlig synes det kunne være rigtig godt at vide om Peter kommer til festen i morgen?
Opslag på Aarhus Universitet for næste Stand-Up Research, tors 4 marts, 13-15 i Nobelsalen
Spørgsmålet er lige blevet trukket op af hatten der er gået rundt blandt publikum og nu toner det frem på den store skærm. Fem sprogforskere, der ikke kendte spørgsmålet på forhånd, skal nu for åben skærm diskutere hvordan man kan nærme sig et svar. De er på slap line, er ikke enige og diskuterer livligt. Publikum har også deres mening som de gerne giver til kende. Sådan bliver de ved i flere timer. Fem ivrige sprogforskere med hver sin mening og et hundredtalligt videbegærligt og vidende publikum der intenst følger med. Måske når de et svar, måske ikke – det er ikke godt at vide; men spørgsmålet bliver belyst fra alle mulige (og umulige) vinkler. For sådan er forskning.
1. Begyndelsen
Det hele begyndte for snart 20 år siden. Jeg var dengang på Handelshøjskolen i Århus (der siden er omdøbt til ASB og er blevet en del af Aarhus Universitet). En dag gik jeg ned ad trappen sammen med nogle af mine 2. dels-studerende efter nogle undervisningstimer i grammatik. Snakken faldt på sprogforskning, og det kom tydeligvis som en stor overraskelse for de studerende at vi lærere faktisk også var forskere, og de spekulerede vist også lidt over hvad sprogforskning egentlig kunne være for noget. Hvordan kunne jeg forske i fransk grammatik når jeg ikke var franskmand? Det var en tankevækkende oplevelse.
Samme aften så jeg udsendelsen Hattenrundt i fjernsynet og det slog mig at her var konceptet der kunne vise de studerende hvad sprogforskning er. Jeg tænkte videre over ideen. Kunne man få sprogforskerne til at improvisere forskning for åben skærm, til at tænke højt foran et publikum og måske også af og til dumme sig? I begyndelsen var det ikke mange der turde og andre var skeptiske over for ideen; men det lykkedes mig at få samlet et lille hold der godt ville være med. Grunden til en succes var lagt, og i dag spørger kolleger lige frem om de må have lov at være med engang.
Perus indfødte sprog. Quechua er de orangebrune områder. Med små fire mio mennesker er det Perus største indfødte sprog, og med yderligere små fire mio i nabolandene er det også Sydamerikas største indfødte sprog. Det er det største indianersprog overhovedet. (Kort: formabiap.org)
Quechua er et sprog der tales af omkring otte millioner mennesker i Sydamerika. Alligevel mener UNESCO at det er et truet sprog. Kan det virkelig lade sig gøre at udrydde så stort et sprog?
I juli 2006 stod Hilaria Supa og María Sumire og skulle aflægge deres troskabsed som nyvalgte politikere i den peruanske kongres. Som de første nogensinde havde de anmodet om at gøre dette på quechua som er deres modersmål. Desværre stod de ikke over for en formand der anerkendte deres rettigheder. Deres erklæringer blev i flere omgange underkendt med den begrundelse at formanden ikke kunne vide hvad de havde sagt. Det endte med at de var nødt til at aflægge eden på spansk.
Bartolomé de las Casas (1484-1566), spansk biskop i Mexico, negerslaveriets 'opfinder' og senere kritiker
Da Columbus i julemåneden 1492 nåede frem til den ø han kaldte Lille Spanien, Hispaniola på latin, blev han alt for venligt modtaget af landets indfødte befolkning, taino-indianerne. Kun få årtier senere var de fleste af dem omkommet af det hårde slavearbejde de spanske kolonister tvang dem til. Nyindførte sygdomme hjalp også godt med. Den første koppeepidemi brød ud i 1507, femten år efter spaniernes ankomst.
Indianernes uhyrlige lidelser vakte biskop Bartolomé de las Casas’ medlidenhed, og han udvirkede kong Ferdinand den Katolskes tilladelse til at skibe der anløb de nye spanske kolonier i Vestindien, kunne medbringe slaver fra Vestafrika, der ligefrem blev kaldt Slavekysten, i dag landene Benin, Togo og Ghana.
Las Casas var ikke motiveret af ondskab eller profithunger, tværtimod, det var kristen næstekærlighed der drev ham. Afrikanere var nemlig meget mere hårdføre end indianere, og derfor kunne de også tåle langt mere umenneskelige arbejdsvilkår i minerne og plantagerne. De var også meget mere tykhudede og tykhovedede end indianere, og derfor led de heller ikke så meget ved lidelserne.
[Dette indlæg blev sendt i P1s Europaklip 2. august 2008 og kan høres her.]
Det Osmanniske Imperiums største udstrækning i Europa er en almindelig måde at definere Balkan på (Kort: Cambridge Modern History Atlas, 1912)
I Vesteuropa opfatter mange Balkan som ’et uciviliseret sted’ – og det er en stereotypisk forestilling, som støttes fra højeste sted.
Blandt andre Frankrigs præsident og Englands premierminister forklarede krigen i Bosnien i 90′erne med, at på Balkan hersker, citat, ”et ældgammelt etnisk had”. Og den franske præsident sagde, at Balkan er et ”stamme-Europa”.
Det er klart, at når omverden ser negativt og nedladende på Balkan, får folk, som bor der, lyst til at glemme, hvor de kommer fra.
I lande som Serbien, Makedonien, Bosnien, Albanien, Grækenland og Bulgarien har man opgivet direkte at benægte sin balkan-identitet – men i Kroatien, Slovenien, Ungarn og Rumænien hævder mange mennesker, at grænsen til Balkan går lige syd eller syd-øst for deres land. Flere lande prøvede efter omvæltningerne i 1989-90 at redefinere deres ’nationale identitet’ til ikke at omfatte ’Balkan’.
Dengang hed det nye politiske projekt euroatlantisk integration. Dét betød, at man ville være medlem af EU og af Nato – og da folk i de vestlige Nato- og EU-lande så nogle stærkt negative billeder for sig, når de hørte ordet ’Balkan’, så var det vigtigt at overbevise dem om, at ens land ikke var ’et balkanland’.
- Mor, hvorfor står manden og piller ved sig selv ved automaten??
- Bare rolig skat, det er bare en fransk turist …
Denne fiktive dialog mellem mor og forundret barn kunne sagtens være virkelighed, hvis man nu var en etsproget (eller var det tosproget ifølge Folkeskolelovens §4a?) fransk turist og fulgte anvisningerne i de nye århusianske bussers betalingsautomater bogstaveligt.
Den amerikanske bog- og kulturhistoriker Robert Darnton skrev i en artikel i 2008, at skriftkulturen har ændret sig med en hastighed, som kan tage vejret fra én: 4.300 år fra skrift til bog, 1.150 år fra bog til løse typer, 524 år fra løse typer til internettet, 19 år fra internettet til søgemaskiner, 7 år fra søgemaskiner til Googles algoritmisk styrede relevans-søgning. Han kunne have tilføjet at den sidste udvikling medførte, at nye ord dukkede op i mange sprog: at google, at googlificere. (1)
Selvom Google som søgemaskine i nogle henseender vælger søgemuligheder fra (2) er den på grund af sin søgepower og på grund af sine relevans-algoritmer blevet nummer et søgemaskine i verden. Google har udvidet sin søgeflade (3) med bl.a. Google Scholar, som søger i bøger og artikler af forskere, Google World med en fantastisk kortmaskine og Google Books, som i sin tid blev lanceret som et alternativ til eller måske lige frem døden for den kendte bibliotekstype.
Google Books startede sin tilværelse som et hemmeligt projekt i 2002, men blev offentliggjort på Frankfurt Bogmesse i oktober 2004 under navnet Google Print. (4) Læs mere…
SomBy fra Finland er dette års samiske deltager i Liet. De ligner et jojk-kor, men det er et rockband.
I aften, lørdag den 31. oktober, afholdes det sjette ‘alternative’ europæiske Melodi Grand Prix i Frislands hovedstad Ljouwert, på hollandsk Leeuwarden.
Liet hedder konkurrencen – det frisiske ord for sang – og du kan følge den live på nettet i aften fra kl 20.30 her eller her, og deltage i afstemningen.
Det ‘alternative’ består i at det er Europas “ikke så brugte sprog” der konkurrerer. Engelsk er helt udelukket.
De deltagende kunstnere optræder på 11 sprog. De synger på samisk og karelsk; på letgallisk; på irsk og skotsk gælisk; på frisisk og nedertysk; og på asturisk, occitansk, sardisk og friuli.
I lørdags landede udviklingsminister Ulla Tørnæs i et feststemt Nicaraguas hovedstad, Managua.
Flere europæiske lande, bl.a. Norge og Finland, har netop standset bistandshjælpen til Nicaragua som straf for uregelmæssigheder ved lokalvalgene, og bragt Nicaragua i alvorlig økonomisk krise med et tab på over 300 mio kroner. Men ikke Danmark. Nicaragua er et såkaldt ‘programsamarbejdsland‘, men selv om den danske bistand til landet er på små 200 mio årligt, var det ikke ministerens besøg der var årsagen til festlighederne.
23. august kunne præsident Daniel Ortega triumferende erklære at analfabetismen er udslettet i Nicaragua, nu kan alle landets borgere læse og skrive.
Det russiske luftfartsselskab Aeroflots logo. Bemærk firmaets gamle sovjetiske hammer-og-segl-logo nederst til venstre
Den russiske statsanklager har forlangt at alle indenrigsflybilletter SKAL være på russisk. Næsten alle Ruslands indenrigsflyselskaber printer billetterne på engelsk og altså med latinske bogstaver, og det krænker den russiske forbruger, siger en talsmand for statsanklageren til pressebureauet RIAN. Selskaberne er nu begyndt at printe tosprogede billetter, hvor destination, dato, flynummer, tariffer og passagererens navn er skrevet på russisk.
For et par år siden rejste Katalonien et lignende krav over for udenlandske flyselskaber. Landets forbrugermyndigheder truede 30 flyselskaber, deriblandt SAS, med bøder fra 3-30.000 euro fordi de ikke brugte katalansk på billetter og boarding pass. Katalonsk lov kræver at forretningsdokumenter, forbrugerinformation mm SKAL foreligge på katalansk.
Det er rigtig åndssvagt hvordan nærmest alle fly til og fra og i Brasilien skal gennem Guarulhos lufthavn i São Paulo. Resultatet er at man ofte skal vente 4 timer eller mere på et videreførende fly. Guarulhos ligger ret langt fra byens centrum, og fordi man skal være der i tide inden flyrejsen, nytter det ofte ikke at prøve at vove sig ud i byen. Når det regner opstår der hurtigt en trafikprop som nemt koster én en times tid og rigtig mange reais til taxachaufføreren. Man kan også tage Airport Bus Service for kun 25 reais (65 DKK), men den kan lige så nemt komme til at sidde fast i trafikken. Man skal have mere end fire timer hvis man vil udrette noget i ‘Sampa’. Og hvor skal man tage hen hvis man ikke kender nogen af byens 18 millioner indbyggere?
Da jeg kom tilbage fra et langt ophold i Rondônia hvor jeg er på feltarbejde for at beskrive Aikanã-sproget, skulle jeg vente en hel dag i lufthavnen Guarulhos inden jeg kunne komme videre til Frankfurt. Jeg kender ingen i byen, men havde hørt at det nye sprogmuseum skulle befinde sig på en af metrostationerne, nemlig Estação da Luz (‘Lysets Station’). Læs mere…
Det andet Portugisiske Sprogmuseum åbner i Lissabon i 2010 i det tidligere Museum for Folkekunst der lukkede i 1999. Bygningen bliver renoveret over sommeren, og det gamle museums udstillingsgenstande er overført til Etnografisk Museum
For en måned siden besluttede Portugals ministerråd at indrette et Portugisisk Sprogmuseum i Lissabon. Museet indgår i en omfattende renovering af Lissabons havnefront ved Tejo-floden i bydelen Belém (“Betlehem”).
Museet skal “fremme det portugisiske sprog” og forventes at åbne i oktober 2010, 100-året for indførelsen af republik i Portugal.
Bygningen kan rumme omkring 300 besøgende ad gangen, og der forventes en 200.000 gæster årligt.
Der bliver ingen fysiske udstillingsgenstande, museet kommer udelukkende til at indeholde “multimediepræsentationer ved hjælp af avanceret teknologi for interaktiv kommunikation”.
Det bliver det andet museum for portugisisk. Der er allerede et i Brasilien. Læs mere…
Mængden af utålelige reality-shows og konkurrencer i tv er så overvældende at det er noget nær umuligt at undgå dem hvis man overhovedet vil se fjernsyn. Man kan zappe væk, og det gør man, men så havner man bare i en anden reality-konkurrence.
En der flygtigt nåede at fange min interesse, hedder Min Italienske Drøm. Den kører for tiden på DR1 og handler om fire danske par der sammen skal sætte et hus i en lille italiensk by i stand og indrette det til en pension for turister. Samtidig er det også en konkurrence, og vinderparret får en bunke penge og lov til at købe huset.
En af udfordringerne undervejs går ud på at lære (noget) italiensk, og her bliver der virkelig lagt hindringer i vejen for konkurrencens deltagere. Læs mere…
0 kommentarer 
