I kvantitativ lingvistik analyserer man tekster ved at optælle, hvor hyppigt udvalgte ord og vendinger forekommer. Af de indsamlede tal forsøger man så at drage konklusioner ved brug af mere eller mindre avancerede statistiske metoder.

Kvantitativ lingvistik var selvsagt en træg affære før computernes tid, men nu er det helt anderledes. Enhver, der har en computer med netforbindelse, kan nu ganske let udføre kvantitativ lingvistik, endda uden brug af specielle programmer. Der er enorme mængder af tekster af alle slags på nettet, og det mest udbredte af alle søgeprogrammer, Google, kan finde og tælle de tekster, som bestemte ord og vendinger forekommer i. Det gælder blot om at stille et veldefineret spørgsmål og gå i gang. Lad os prøve.

Vi stiller spørgsmålet: Er alle politiske partier lige slemme til at bruge klichéer?

Læs mere…

Sprøjtegift? = Pesticid? = Plantebeskyttelsesmiddel? = Planteværn!

Siden bondestenalderen for 6000 år siden har man med de bare næver og redskaber bekæmpet ukrudt og skadedyr. For kun omkring 100 år siden fandt man af uvidenhed på at bruge sprøjtegifte, der har vist sig uhyre effektive, men med voldsomme bivirkninger.

I dag er der  sprøjtegifte i vores natur, fødevarer og drikkevand. Det har bombet bestanden af lærker, viber og alverdens dyr og planter tilbage i både antal og artsrigdom. Samtidig ved vi nu, at giftene skader sædkvalitet og folkesundhed generelt. Alligevel sprøjter færre og færre landmænd mere og mere.

En af årsagerne til, at landbrugsindustrien slipper af sted med denne forgiftning af os alle og vores verden, skal findes i det sproglige bedrag, vi har været udsat for. Da den kemiske krigsførelse startede, kaldte man giftene, det de er, nemlig sprøjtegifte. I dag bruger man i folkemunde mest ordet pesticider, der dækker over en række sprøjtegifte til forskellige formål, for eksempel herbicider, insekticider eller fungicider.

Læs mere…

De Konservative Studenter organiserer jævnligt forelæsninger. Den 4. maj var forelæseren Christian N. Eversbusch fra Modersmålskredsen på besøg på Aarhus Universitet, inviteret af studenterforbundet. Han er retoriker, og jeg tror at han har sin egen kursusvirksomhed, Rhetor. Modersmålskredsen publicerer deres tidsskrift Budstikken (”Nyt om dansk-nordisk sprog og sprogrøgt”) fire gange om året, og mange kendte skriver i det. Det koster 100 kroner at abonnere.

Der var tre tydeligt adskilte grupper i publikum. En flok venner, som tydeligvis var de konservative studenter selv. De uddelte gratis drikkevarer, og alle havde en øl, på nær én. Så var der en gruppe ældre pensionister, alle sammen vist bekymrede for deres sprog. Og så et antal interesserede studerende, mest fra sprogfagene. Jeg hørte ikke til nogen af disse tre grupper, jeg var så at sige min egen gruppe: jeg tror jeg var den eneste universitetsansatte blandt publikum. Og universitetsundervisere, fik publikum at vide, er ofte venstreorienterede, og de er bare ikke villige til at stoppe denne nedadgående udvikling af det danske sprog.

Læs mere…