[Dette indlæg blev sendt i P1s Europaklip 31. januar 2009 og kan høres her.]
Makedonsk i Grækenlands nordligste provinser. Kortet viser sprogets livskraft (i 1993), ikke dets størrelse i forhold til andre sprog. Rød: sproget tales af alle aldersgrupper, både privat og offentligt. Lyserød/orange: sproget tales af folk over 30, børn har nogen forståelse af sproget. Gul: sproget tales kun af folk over 60, og mest privat. Stribet: sproget tales, men det er ukendt hvor flydende. Grå: ingen data. (Kort: Riki van Boeschoten)
Grækenland er lidt af et mirakelland: Det ligger på det religiøse og nationale kluddetæppe, som hedder Balkan – men er alligevel en etnisk homogen nationalstat.
Det påstår grækerne i hvert fald – men en del af landets egne borgere er uenige. Dé føler sig som etniske makedonere – men det er ikke nemt at være noget, som ens stat og medborgere insisterer på ikke findes.
Makedonere og grækere synes især i den senere tid generelt ikke særligt godt om hinanden. Grækerne har kæmpet imod, at Makedonien kalder sig Makedonien – for det hedder Grækenlands nordligste provins også. Grækerne siger, makedonerne vil bruge deres lands navn til at kræve områder af det, der i dag er Grækenland, lagt til den makedonske stat.
Indskrifter i gravkammeret i kong Unas' (2375-2345 fv.) pyramide i Saqqara (Foto: Brooklyn Museum, 1900)
Hvad er sprogets funktion? Umiddelbart vil de fleste sikkert sige, at den er at beskrive virkeligheden, så vi kan videregive oplysninger og vurderinger til hinanden. Denne grundopfattelse har man formaliseret i den såkaldte korrespondensteori, der vurderer et udsagns sandhedsværdi på, om der er overensstemmelse mellem udsagnets indhold og virkeligheden. Ifølge denne tankegang kan man altså afgøre ethvert udsagns sandhedsværdi på samme måde, som når vi kigger ud ad vinduet for at afgøre, om det er sandt, hvis nogen har sagt ”Det sner!”.
Samtidig er der dog også en række andre anvendelser af sproget, hvor det virkeligheds-beskrivende aspekt er sekundært eller helt fraværende. Når man under et måltid siger ”Kan du nå saltet?” er det sjældent, fordi man prøver at komme frem til en præcis beskrivelse af de rumlige forhold mellem den tiltalte og en bestemt genstand på bordet, men derimod en høflig måde at opfordre vedkommende til en bestemt handling, nemlig at række én saltet. Herved bliver talehandlingen i realiteten en måde at skaffe sig saltet på som alternativ til f.eks. at rejse sig og hente det selv.
Indien består pt af 28 delstater og syv "territorier". Med 438 indfødte sprog (ifølge ethnologue.org) er landet nr 4 på verdensranglisten, efter Papua Niugini (830), Indonesien (719) og Nigeria (514).
Indien er på det sproglige område et af verdens mest forskelligartede og opsplittede lande. Der eksisterer således ikke noget ’indisk’ fællesprog, som kan forene hele befolkningen. Derimod findes i dag en snes forskellige officielt anerkendte sprog og et utal af mindre udbredte sprog og dialekter.
Sproglige forskelle har også spillet en stor rolle for både den politiske opbygning af landet og for den måde de politiske partier organiserer sig inden for det demokratiske system, som har kendetegnet Indien siden uafhængigheden fra briterne i 1947. Allerede før Indien blev selvstændigt havde uafhængighedsbevægelsen, Den Indiske Nationalkongres, internt organiseret sig i sprogligt homogene enheder, og det var bevægelsens erklærede politik, at det selvstændige Indien skulle opbygges omkring sprogligt nogenlunde homogene provinser.
Vi er ikke mere end 4.000 mennesker. Vi er det sidste indoeuropæiske folk der stadig eksisterer, der har beholdt deres før-islamiske religion. Kalashaerne lever i Hindukush-bjergene i det vestlige Himalaya, i grænseområdet mellem Afghanistan og Pakistan.
Jeg er involveret i projekter vedrørende alfabetisering af truede sprog, og jeg laver dokumentarfilm. Derudover er jeg aktivist for indfødte kulturer som kalasha. Jeg har en kandidatuddannelse i menneskerettigheder.
Jeg er inviteret til Danmark af Svend Castenfeldt, som arbejder på publikationen af tredje del af Halfdan Siigers værk om kalasha, og jeg er en af redaktørerne.
Verdenshavenes vandstand stiger. Det skyldes som bekendt dels at den globale opvarmning smelter verdens is, dels at vand fylder mere jo varmere det bliver. Nogle steder kan de allerede mærke det skvulpe. Gangesdeltaet i Bangladesh, fx, og små flade ølande som Maldiverne. Og stillehavslandene Tuvalu og Kiribati er også ved at forsvinde.
Makedoniens flag foran det gigantiske kors (vist nok verdens største) på Vodnobjerget uden for hovedstaden Skopje. (Foto: Uffe Andersen)
Det makedonske spørgsmål har naget Balkan og dermed Europa i halvandet hundrede år.Endnu i dette øjeblik graves der i arkiver, bøger og jorden for at finde krukker med inskriptioner, gamle kort og andre beviser på, at ’Makedonien er vores’.
Spørgsmålet er ikke så meget, om de enkelte parter kan bevise deres påstande, som strider mod hinanden. Nej, problemet er, at det er alle parter selv overbeviste om, at de kan … ja, at de faktisk for længst har gjort det.
[lyd: jord hældes ned af slisken i Heraklea]
Jorden, der her hældes ned ad en sliske i det sydlige Makedonien, er symptomatisk for hele det makedonske spørgsmål – det spørgsmål, som gennem halvandet hundrede år har slået tusinder ihjel og kompliceret livet og internationale relationer – ikke kun for dem, der selv bor i området, men også for omverden.
Pyramiderne ved Gizeh i dramatisk belysning. Fund tyder på at de gamle ægyptere også dyrkede numerologi.
Navne har altid været sammensat af bogstaver, og vi har altid, uanset hvor langt tilbage vi går i historien, haft navne, også selvom vi ikke kunne stave til dem, blev de alligevel tildelt os. Hvert bogstav har et tal, som igen har en vibration, og når man så regner de navne ud fra et numerologisk synspunkt, får man en anden historie end bare et navn, for man får en energi der fortæller hvad personen skal i dette liv. Vi udlever alle en eller anden form for skæbne, og det er hvad der står i vores navne.
Skulle man regne mit navn ud, som er Annet, ville det være = 1+5+5+5+4= 20, som er et godt tal for mig, som 8er-person. Men jeg har også et efternavn så alle energierne i både fornavn og efternavn har en indvirkning på personens skæbneforløb i livet, og sådan er det for alle, mennesker, hunde, katte, o.s.v. Hvad der står, er hvad vi får Læs mere…
Roma og Sinti – eller sigøjnerne, som vi traditionelt kalder dem – er et gammelt folk med et sprog af den indiske gruppe, romani, og efter traditionen udvandret til Europa fra Indien. De er på engelsk kendt som gypsies, egentlig ”ægyptere”, fordi en stor del af dem indvandrede til Europa fra Ægypten. De har traditionelt set gennem århundrederne været et vandrende folk med mobile hjem, og har aldrig indtaget eller fået tildelt noget bestemt territorium som hjemstavn. Lige som andre meget vandrende folk – jøderne og armenierne – har de været udsat for forfølgelser, værst lige som jøderne under Anden Verdenskrig, hvor nazisterne sidestillede dem med jøderne som ”parasitter på de skabende ariske folk”.
The uproar of Uyghurs against the Chinese administration in summer 2009 caused for the first time a bigger response among journalists world-wide. There have been uproars again and again during the last decades without any reaction in the West. This time doubtlessly the revolt of the Tibetans against the Chinese occupation during early summer has caused an interest in the Uyghur revolt.
East Turkestan's flag is illegal in East Turkestan
As the Dalai Lama is a personality respected world-wide and Nobel prize winner, the situation of the Tibetans has always gained more interest among Western journalists and a small part of politicians. It has always been very different with the Uyghurs who also fight against the destruction of their culture, but have neither a leader who represents them on an international level, nor seems hardly anything being known about who they actually are.
Maren var i århundreder et af de mest populære pigenavne i Danmark. Det var så populært at mere end 20 % af alle kvinder bar dette navn i 1600-tallets Vendsyssel. I 1800-tallet begyndte det imidlertid at gå ned ad bakke for Maren, og det har det gjort siden. I dag får mindre end ti piger hvert år Maren som første fornavn.
Hvad er det der er gået galt for Maren? Hvorfor er det før så populære pigenavn ikke blevet populært igen?
I persiske arveord (marg, bar) skrives de korte vokaler normalt ikke, i låneord (diktatur) skrives alle vokaler som lange.
Marg bar diktatur, ordret Død over diktatoren, eller på mere afdæmpet dansk: Ned med diktatoren.
Verden over har folk i medierne kunnet høre den protest de unge iranere råbte i gaderne efter det iranske svindelvalg 12. juni. Ifølge New York Times meddelte selveste Vogternes Råd at der i 50 byer var afgivet flere stemmer end der var stemmeberettigede, dvs over 100 %s valgdeltagelse! Men pyt med det, sagde de også, et omvalg ville alligevel ikke ændre det samlede resultat.
Da der ikke findes noget register i Danmark over indbyggernes religiøse tilhørsforhold, har man taget udgangspunkt i Familiestyrelsens liste over godkendte pige- og drengenavne og deraf udarbejdet en liste over alle godkendte navne fra den muslimske verden. Det er ud fra denne liste man har fundet frem til de muslimer som har deltaget i undersøgelsen. DR skriver at ”det sikrer, at kun muslimer i Danmark, der ikke bærer et muslimsk navn, er blevet udelukket fra at deltage i undersøgelsen”, samt at ”denne gruppe vurderes at være yderst marginal om overhovedet eksisterende” (se link til undersøgelsen nedenfor).
Der bliver ikke beskrevet hvad man opfatter som et muslimsk navn. Betegnelsen er yderst problematisk, i hvert fald set fra en navneforskers synsvinkel. Ikke desto mindre benyttes den ofte (også i navneforskningens faglitteratur), men nogen egentlig definition på muslimske navne har jeg aldrig set.
Uanset hvordan man i undersøgelsen har defineret muslimske navne, så har man overset alle de mennesker som bærer et navn der ikke figurerer på Familiestyrelsens liste over godkendte pige- og drengenavne. Læs mere…
I betragtning af hvor meget islam fylder i TV – morgen, middag og aften er næppe for meget sagt – er det forbavsende hvad redaktionerne slipper af sted med.
Fx rapporterer den ene af nyhedsudsendelserne her søndag aften – jeg husker ikke hvilken, jeg kan kun kende forskel på dem når jeg på forhånd ved jeg skal – om folk i Kabul der sætter drager op, en fornøjelse der var forbudt dengang taliban regerede.
Dragerne flyver i anledning af islams nytår, fortæller nyhedsoplæseren.
Kristeligt Dagblads Julie Jo Boding fortæller i dag at der er opstandelse i Geneve fordi en prominent prostitueret er blevet begravet på byens fineste kirkegård hvor bl.a. den protestantiske fundamentalist John Calvin også ligger begravet. Ham kommer vi snart til at høre meget mere til for 10. juli i år er det 500 år siden han blev født, og det skal nok blive fejret grundigt af de mange millioner mennesker verden rundt der hylder hans salafistiske udgave af kristendommen.
Men det er ikke den side af historien der interesserer os her på sprogbloggen, det er kirkegårdens navn. Det er i følge Boding “Cemetery of the Kings”, og det oversætter hun rimeligt nok til “Kongernes Kirkegård”. Men hvorfor skulle en kirkegård i Geneve hedde noget engelsk?
5 kommentarer 
