– et spændende sprogprojekt for børn og unge

Professor dr. ABC, alias diplom. pæd. Claus Sax Hinrichs

Tysk er ikke kedeligt!

Tysk er svært at lære, og så er det kedeligt. Det er holdningen blandt mange elever i de danske skoler. Tysklærerne kæmper en sej kamp for at motivere deres elever, når de starter med at få tysk – typisk i 7. klasse. Det er ærgerligt, at interessen for at lære tysk er så lav, når man tænker på, hvilke tætte kulturelle og økonomiske bånd, der knytter Danmark og Tyskland sammen.

Traditionelt har de sønderjyske børn været rigtig gode til tysk, men de engelsksprogede programmer dominerer i stadigt stigende grad fjernsynsvalget hos børn og unge, og i dag er det ikke længere naturligt, at de sønderjyske elever er meget bedre til tysk end resten af eleverne i Danmark. Det skal der gøres noget ved, mener de danske og tyske politikere bag Region Sønderjylland-Schleswig, der derfor i flere omgange har støttet udviklingen af projektet Professor dr. ABC, der skal vise børn på den danske og tyske side af grænsen, at det hverken er svært eller kedeligt at lære nabosproget.

Læs mere…

Herta Müller modtager Nobels litteraturpris i Stockholm i dag. (Foto: Wikimedia)

Herta Müller

Herta Müller blev født i 1953 i det vestlige Rumænien som del af en dengang forfulgt minoritet, det tysksprogede mindretal, som i 1930 havde udgjort over 4 % af den rumænske befolkning (750.000 af 18,3 millioner), men allerede da var svundet betydeligt ind p.g.a. udvandring, tvangsdeportation, krigstjeneste og overgreb mellem 1930 og 1953. Hendes mor tilbragte år som tvangsdeporteret i Ukraine, hendes far var som mange andre blevet rekrutteret til Waffen-SS.

Selv lykkedes det hende i 1980erne at emigrere til Vesttyskland, som i 1978 havde indgået en aftale med Rumænien om en gradvis udvandring af det tysksprogede mindretal fra landet, som efter planerne skulle have været afsluttet i 2007. For Herta Müller var det hendes konflikt med regimet, som var afgørende for hendes emigration, for de fleste ønsket om en forbedring af deres levevilkår, for diktator Ceauşescu ønsket om en fuldstændig romanisering af landet.
Læs mere…

SomBy fra Finland er dette års samiske deltager i Liet. De ligner et jojk-kor, men det er et rockband.

I aften, lørdag den 31. oktober, afholdes det sjette ‘alternative’ europæiske Melodi Grand Prix i Frislands hovedstad Ljouwert, på hollandsk Leeuwarden.

Liet hedder konkurrencen – det frisiske ord for sang – og du kan følge den live på nettet i aften fra kl 20.30 her eller her, og deltage i afstemningen.

Det ‘alternative’ består i at det er Europas “ikke så brugte sprog” der konkurrerer. Engelsk er helt udelukket.

De deltagende kunstnere optræder på 11 sprog. De synger på samisk og karelsk; på letgallisk; på irsk og skotsk gælisk; på frisisk og nedertysk; og på asturisk, occitansk, sardisk og friuli.

Læs mere…

Prix Europa

Måske er der nogen der har hørt om at en DR-dokumentar ved navn „Rugemor til salg“ har fået en udmærkelse ved en filmfestival i Berlin. Og nej, ikke Berlinalen, men én af de ikke-kommercielle af slagsen der hedder Prix Europa og sluttede her i lørdags d. 24. oktober.

Danmarks Radios 2. sprogsymposium den 5. oktober 2009

Marianne Rathje og Anne Kjærgaard fremlægger Dansk Sprognævns undersøgelse af sproget i Danmarks Radio. (Foto: Jørgen Christian Wind Nielsen)

Det var ikke uden en vis tilfredshed direktøren for DR Programproduktion Mette Bock bød velkommen til dette sprogsymposium nr. 2. Siden det 1. symposium er der blevet ansat en sprogredaktør, der er udnævnt 33 sprogambassadører, der er etableret et internt sprogsite, der måske bliver åbnet for offentligheden med mulighed for dialog og debat online med DRs brugere.

Danmarks Radio er blevet mere bevidst om at arbejde med sproget i lyset af målsætningen om som en public service-institution at bevare og udvikle det danske sprog inden for rammerne af en lang række forskellige genrer: nyheder, satire, direkte udsendelser, tilpasset forskellige målgrupper. Måske vil DR indgå en fremtidig aftale med Dansk Sprognævn om en større brugerundersøgelse. På symposiet i dag skulle også uddeles DRs sprogpris, for første gang suppleret med en kontantpris på kr. 10.000,-. Sagde Mette Bock.

Læs mere…

Jørn Lund på Nordisk konference om sprogbrug, sprogholdninger og sprogpolitik, Helsingør 2008. (Foto: Jørgen Christian Wind Nielsen)

Dette års Modersmål-Pris tildeles professor Jørn Lund.

”Jørn Lund får prisen for et langt livs virke for at udbrede kendskabet til det danske sprogs udtryksmuligheder”, udtaler Modermål-Selskabets formand, Jørgen Christian Wind Nielsen.

”Med sin videnskabelige baggrund, store lydhørhed og skarpsindighed kommenterer og registrerer han ændringer i det danske sprog. Det foregår med en ikke ukritisk kærlighed til modersmålet, hvilket man også kan læse om i hans erindringsbog ’Hørt’”, fortsætter formanden.

Læs mere…

Dialektkort fra den svenske wikipedia

TVserien Svenska dialektmysterier med lingvisten Fredrik Lindström som vært blev vældig rost og vandt prisen som Bedste Svenske Infotainment 2006.

Sideløbende med at de otte halvtimesafsnit nu er ved at blive genudsendt, bliver de lagt ud på STV Play hvor de kan ses indtil 20. nov. Foreløbig kan man se de første to, og det er umagen værd.

Afsnit 1 handler om (svenske) dialekter generelt, især om hvorfor der er dialekter. Det giver udsendelsen tre forskellige svar på. Det første er historisk og svensk: Det moderne Sverige er smeltet sammen af adskilte folkeslag, sveer, gøter, gotlændinge, skåninger osv. Det andet er almenmenneskeligt, socialt: Man udtrykker sine identiteter – sine sociale tilhørsforhold – gennem sproget, og mænd er mere konservative end kvinder. Det tredje svar er, mere overrraskende, biologisk: Dialekter hindrer at man gifter sig med dialektfæller som man kunne være for nært beslægtet med! 75% af svenske par taler forskellig dialekt, hævder programmet.

Læs mere…

En pige og syv drenge i afgangsklassen (9.) i Älvdalen i Dalarna modtog i forrige uge 6.000 svenske kroner hver for at kunne det lokale minoritetssprog älvdalsk. Det er et ’sprogstipendium’ de kan bruge til hvad de vil.

Denne chokerende moderne indsats for et truet sprog kan man læse om på de svenske sprogblogs Språkförsvaret og Lingvistbloggen. Og i lokalavisen.

Älvdalsk – også bare kaldet dalsk, på engelsk dalecarlian (dalkarlsk) – tales af under 3.000 mennesker i Älvdalen kommune i Dalarne.

Älvdalsk afviger så meget fra svensk, at det ofte regnes for et selvstændigt sprog. Læs mere…

Solresols syv stavelser som farver, toner, tal og stenografi

Kunstsproget solresol – hvis opfinder Jean-François Sudre (1787-1864) blev nomineret til ig-nobels lingvistiske fredspris af Peter Bakker her på Sprogmuseet for et par uger siden – er en fantastisk konstruktion.

Samtlige ord er bygget op af kun syv stavelser (do, re, mi, fa, sol, la, si (eller ti)), og sproget kan derfor fx nynnes, spilles på violin som Sudre gjorde, gengives som tal eller vises som farver, foruden naturligvis skrives og udtales som almindelige gammeldags sprog.

Lingvistbloggen har fundet en seks minutters video på YouTube (se nedenfor) der viser lidt af solresols fantastiske og surrealistiske mangesidethed. Det er den berømte balkonscene fra Shakespeares kærlighedstragedie Romeo og Julie, 2. akt, 2. scene (kan høres på engelsk her og læses på engelsk her.

Læs mere…

[Maskinoversættelse til dansk her]

In an earlier message we wrote about the Ig Nobel prizes, and the five prizes awarded to linguistic research in the first 18 years of their existence. A mere 2,7 percent of winners have been chosen from the noble science of linguistics. Here are some more nominees. Readers are urged to propose additional candidates and studies.

(1) Peace Price:

Jean-François Sudre for inventing the Langue Musicale Universelle (Solresol), a language based on the seven-scale tone system. With these tones, he formed a vocabulary of 2600 roots. Whereas other artificial languages discriminated the deaf and blind, Solresol was easily expanded to colours, tactile signs and rhythms, providing a truly international language (see Mikael Parkvall’s book Limits of Language, pages 132-133).

(2) Computer science:

Michael Levit, Richard Huber, Anton Batliner, Elmar Noeth. (Chair for Pattern Recognition, University of Erlangen, Germany). “Use of prosodic speech characteristics for automated detection of alcohol intoxication.”

Læs mere…

[Maskinoversættelse til dansk her]

Since 1991, a strange ceremony takes place in Massachussetts, USA. Ten Ig Nobel prizes are given out by Nobel laureates, and organized by the journal Annals of Improbable Research. The prizes are awarded to scientists who studied research results that first make you laugh, and then make you think. Winners are flooded with paper airplanes from the audience. Since a couple of years, some winners of the Ig Nobel Prize present their award-winning research also occasionally outside Massachussetts.

Tuesday the 21st April 2009 an Ig Nobel event took place at the University of Aarhus, for the first time in history in the state of Denmark! I was one of the lucky 1000 people or so who were able to procure a ticket. Not only economists, biologists and physicists make people laugh, but as we will see, even linguists …

Læs mere…