Ordforrådet

Det er en kendt sag, at ordforrådet i et sprog hele tiden ændrer sig. Ikke hvert minut selvfølgelig, men i et samfund som det danske med nye skandaler, modepåfund, kriser, ulykker, og opfindelser kommer der nu hvert år rundt regnet 200-300 nye ord til. (Jarvad 1999. Og så er der kun taget hensyn til etablerede ord, der kendes af mindst 5% af den voksne akademiske befolkning). Dansk har fået tilført i størrelsesordenen 15.000 ord de sidste 100 år. Når jeg fx udtager 100 tilfældige ord af Nudansk Ordbog 2005’s ca. 60.000 etablerede ord (opslagsord eller ord samlet under et sådant), finder jeg 25, der er opstået i dansk efter 1905. Altså en hel fjerdedel. Det er en broget skare der bl.a. omfatter

bingo!, bintjekartoffel, binyrebarkhormon, e-handel, Eire, fingersnild, følgegruppe, køreprøve, køresyg, lufttrafik, ransagningskendelse, trafiksikkerhed.

En stikprøve i Retskrivningsordbogen 2001’s ca. 64.000 ord viser samme størrelsesorden, nemlig 22% = ca. 14.000 ord indkommet efter 1905, fx

clearingmord, firmabil, informatør, infralyd, kz-fange, platte vb, selvfinansiere, styresystem, udenomsægteskabelig.

Til gengæld er der af vikingernes olddansk (800-1100) kun ca. 4.800 (8%) tilbage i Nudansk og ca. 3.700 (5,8%) i Retskrivningsordbogen. Det er ord som

firme (’konfirmere katolsk’, vist fra 1000-tallet, opr. ferme), følge itk., følge vb., gram adj., indbyrdes, ransage, snild, snip sb.(usikkert), styrke sb., æh(!).

Og tager man for sig Lunds »Det ældste danske skriftsprogs ordforråd« 1877, der fortegner ordforrådet i danske håndskrifter ca. 1250-1300, vil man se, at næsten halvdelen af ordene er forsvundet fra nutidens dansk – og at en del af de bevarede endda går på krykker:

kag (’pæl, lovbrydere blev bundet til og pisket’), kålgård ’urtehave’, nemme vb. (hvad man i ungdommen nemmer…), nød (’okse’, kan vel findes i dialekter, især i nøds < nødhus ’kostald’), sjællandsfar (’sjællænder’; de få, der kender det, henfører spontant 2. led til fa(de)r, skønt det oprindeligt var -fare ’rejsende’ så egentlig er det ikke længere samme ord).

Det er altså klart, at ordforrådet på 1000 år skæres ned til langt under det halve – og samtidig fyldes op igen. Læs mere…

[Dette indlæg blev sendt i P1s Europaklip 31. januar 2009 og kan høres her.]

Makedonsk i Grækenlands nordligste provinser. Kortet viser sprogets livskraft (i 1993), ikke dets størrelse i forhold til andre sprog. Rød: sproget tales af alle aldersgrupper, både privat og offentligt. Lyserød/orange: sproget tales af folk over 30, børn har nogen forståelse af sproget. Gul: sproget tales kun af folk over 60, og mest privat. Stribet: sproget tales, men det er ukendt hvor flydende. Grå: ingen data. (Kort: Riki van Boeschoten)

Grækenland er lidt af et mirakelland: Det ligger på det religiøse og nationale kluddetæppe, som hedder Balkan – men er alligevel en etnisk homogen nationalstat.

Det påstår grækerne i hvert fald – men en del af landets egne borgere er uenige. Dé føler sig som etniske makedonere – men det er ikke nemt at være noget, som ens stat og medborgere insisterer på ikke findes.

Makedonere og grækere synes især i den senere tid generelt ikke særligt godt om hinanden. Grækerne har kæmpet imod, at Makedonien kalder sig Makedonien – for det hedder Grækenlands nordligste provins også. Grækerne siger, makedonerne vil bruge deres lands navn til at kræve områder af det, der i dag er Grækenland, lagt til den makedonske stat.

Læs mere…

Jens, 1801

Jensen, nutiden

En ny kortlægning af danske efternavne viser at danskerne ikke har flyttet så meget rundt i landet de seneste ca. 150 år som undertegnede troede. Da de danske sen-efternavne, som vi kender dem i dag, blev dannet i løbet af 1800-tallet, var visse af de mandsnavne efternavnene blev dannet til, nemlig særligt udbredte i bestemte områder. Stikprøver viser at de sen-efternavne som er dannet til disse regionalt udbredte mandsnavne, stadig den dag i dag findes i de områder hvor fornavnene fandtes i 1800-tallet.

Læs mere…

Pyramiderne ved Gizeh i dramatisk belysning. Fund tyder på at de gamle ægyptere også dyrkede numerologi.

Navne har altid været sammensat af bogstaver, og vi har altid, uanset hvor langt tilbage vi går i historien, haft navne, også selvom vi ikke kunne stave til dem, blev de alligevel tildelt os. Hvert bogstav har et tal, som igen har en vibration, og når man så regner de navne ud fra et numerologisk synspunkt, får man en anden historie end bare et navn, for man får en energi der fortæller hvad personen skal i dette liv. Vi udlever alle en eller anden form for skæbne, og det er hvad der står i vores navne.

Skulle man regne mit navn ud, som er Annet, ville det være = 1+5+5+5+4= 20, som er et godt tal for mig, som 8er-person. Men jeg har også et efternavn så alle energierne i både fornavn og efternavn har en indvirkning på personens skæbneforløb i livet, og sådan er det for alle, mennesker, hunde, katte, o.s.v. Hvad der står, er hvad vi får Læs mere…

Emma og Lucas topper på Danmarks Statistiks nye lister over de mest benyttede drenge- og pigenavne til børn som er født i 2008. Nye navne på listerne er Celina, Ella, Hannah, Johan, Tristan og Sander, mens Filippa, Mia, Sille, Adam, Anders og Hjalte er røget helt ud.

Som de foregående år viser listerne at man foretrækker pigenavne som ender på -a eller -e – især korte navne på to stavelser. Mange af de korte pigenavne er oprindeligt kælenavne dannet til længere pigenavne som i nogle tilfælde også findes på listen, fx Liva af Olivia, Malou af Marielouise og Tilde af Mathilde.

Drengenavnene ender oftest på en konsonant, og en del af dem er længere end pigenavnene. Det der springer mest i øjnene på listen over drengenavne, er en høj frekvens af bibelske navne som fx Lucas, Noah, Mathias og Marcus. Der er intet der tyder på at brugen af disse bibelske navne er religiøst betinget.

Læs mere…

I april vedtog folketinget en mindre ændring af navneloven fra 2006.

Denne ændring indbefatter blandt andet en udvidet adgang til kønsmodsatte fornavne for transseksuelle. Ved lovforslagets førstebehandling i folketinget i februar blev det foreslået af oppositionen at man i stedet for kunne lade voksne myndige personer frit vælge hvad de vil hedde, og kun beholde nogle restriktioner som beskytter børn mod lidt for kreative navngivende forældre.

Godt nok blev det ikke vedtaget, men hvad enten man bryder sig om det eller ej, så er det et interessant forslag oppositionen kom med. For hvad sker der egentlig ved at man ikke kan se på et fornavn om der er tale om en dreng eller pige? Det er allerede tilfældet for en lang række fornavne i Danmark. I februar var der 337 navne der var godkendte som både pige- og drengenavne, og der kan meget vel være godkendt flere siden da.

Læs mere…

Danmarks Radio har fået analysebureauet Capacent til at lave undersøgelsen ”Din muslimske nabo”.

Da der ikke findes noget register i Danmark over indbyggernes religiøse tilhørsforhold, har man taget udgangspunkt i Familiestyrelsens liste over godkendte pige- og drengenavne og deraf udarbejdet en liste over alle godkendte navne fra den muslimske verden. Det er ud fra denne liste man har fundet frem til de muslimer som har deltaget i undersøgelsen. DR skriver at ”det sikrer, at kun muslimer i Danmark, der ikke bærer et muslimsk navn, er blevet udelukket fra at deltage i undersøgelsen”, samt at ”denne gruppe vurderes at være yderst marginal om overhovedet eksisterende” (se link til undersøgelsen nedenfor).

Der bliver ikke beskrevet hvad man opfatter som et muslimsk navn. Betegnelsen er yderst problematisk, i hvert fald set fra en navneforskers synsvinkel. Ikke desto mindre benyttes den ofte (også i navneforskningens faglitteratur), men nogen egentlig definition på muslimske navne har jeg aldrig set.

Uanset hvordan man i undersøgelsen har defineret muslimske navne, så har man overset alle de mennesker som bærer et navn der ikke figurerer på Familiestyrelsens liste over godkendte pige- og drengenavne. Læs mere…

Danskerne vil ikke længere hedde det samme som sidemanden i skolen eller kollegaen på jobbet. Derfor undgår man i stigende grad de mest udbredte fornavne, og den andel af en årgang der bærer de hyppigste navne, bliver mindre og mindre som tiden går. Der er imidlertid ikke tale om en ny tendens. De nyeste tal der findes for en hel årgang gælder 2007, og her bærer 2,4 % af de nyfødte piger det hyppigste navn, Mathilde. I 1950’erne fik 4,0 % af pigerne den tids hyppigste pigenavn, Susanne, mens det tilsvarende tal for 1900-tallets første årti er hele 17,3 % for det hyppigste pigenavn, Marie.

En anden tendens er at man den ene gang efter den anden støder på helt nye og ofte temmelig specielle navne. Læs mere…