Hvad er kollokationer? Ordet ser fremmed ud, og et oplagt sted at slå op er da også en fremmedordbog. Slår vi op i Gyldendals Fremmedordbog, kan vi læse at ordet betyder: ”særlig tit brugt sammenstilling af ord, fx en rislende kilde”. En anden god ordbog at ty til er Den Danske Ordbog. Den giver os følgende definition og eksempler: ”forbindelse af to eller flere ord der sædvanligvis optræder hyppigt sammen fx bære ansvaret eller vægtige argumenter.” Og i Den Store Danske kan vi læse denne definition:

kollokation, (af lat. collocatio, af collocare ’sammenstille, placere’, af con- og locus ’sted’), grammatisk betegnelse for leksikalsk sammenhæng i et syntagme, indført af den britiske sprogforsker J.R. Firth. Kollokation findes, hvor ord hyppigt optræder sammen, fx stærk sammen med ord som kaffe og argument og kraftig sammen med ord som vin og motor.

Læs mere…

[Traducción automática al castellano aquí]

Joan Mari Torrealdai (Foto: Wikimedia)

“Jeg er uenig i det, De siger, men jeg vil til min død forsvare Deres ret til at sige det.”

Evelyn Beatrice Hall på vegne af Voltaire

Jeg kan ikke helt huske datoen, men jeg kan godt huske hvor det var jeg mødte ham. Det var i en boghandel i Amsterdam hvor man solgte bøger på spansk, for mere end 10 år siden. Han holdt et foredrag om baskisk børnelitteratur. Jeg læste den gang baskisk som bifag. Min professor, den nu afdøde Rudolf de Rijk fra Leiden Universitet, og hans kone, var der også, og selvfølgelig mange andre.

Foredragsholderen var Joan Mari Torrealdai, redaktør af et baskisksproget tidsskrift Jakin (”Vide, Viden”). I tidsskriftet skrev de mest om litteratur og videnskab. Torrealdai var en meget venlig, rimelig og beskeden mand, ikke en mand man skulle frygte noget som helst fra. Han har bl.a. lavet en bibliografi over baskisk litteratur. Og han har nu været medlem af det baskiske Videnskabelige Akademi, Euskaltzaindia, i en periode. Han har studeret teologi, samfundsvidenskab og informationsvidenskab.

Men den spanske stat er åbenbart bange for ham. Han er lige nu i retten hvor der kræves 14 års fængselsstraf mod ham. Hvad har han så gjort? Han var i 2003 redaktør af det eneste dagblad som kun skrev på baskisk.

Læs mere…

Georgetown-eskperimentet 1954. Et af de første forsøg med maskinoversættelse mellem russisk og engelsk. Maskinen "kunne" 250 ord og 6 grammatiske regler.

En gammel drøm, automatisk oversættelse, det at kunne oversætte sine egne og andres tekster med et enkelt museklik, er efterhånden ved at gå i opfyldelse. Hvem kunne ikke tænke sig at få lavet sine lektier af en automat, at læse en engelsk eller svensk brugsanvisning på dansk og at slippe for besværlige ordbogsopslag ét-ord-ad-gangen.

Som projekt har maskinoversættelse (MT) faktisk en del år på bagen, oprindeligt motiveret af efterretningsmæssige interesser under den kolde krig, ikke mindst med det formål at sætte en engelsktalende person i stand til hurtigt at kunne screene store tekstmængder på sprog som russisk, japansk eller koreansk, gerne i forbindelse med andre sprogteknologiske redskaber som information extraction (IE) og text summarisation.

MT-forskningen har været igennem flere faser af entusiastisk offentlig støtte skiftende med en klippefast overbevisning om at projektet aldrig vil kunne realiseres, og udviklingen er igennem tiden blevet præget af en række teknologiske paradigmer, herunder ord-for-ord tilgangen, generativ syntaks, neuronale netværk, kunstig intelligens, hukommelsesbaseret oversættelse, probabilistisk korpusbaseret oversættelse o.a.

Ud fra et brugersynspunkt kan man i dag skelne mellem machine translation (MT) og computer assisted translation (CAT). Læs mere…