Undurraga er én af de chilenske vingårde der har et baskisk navn.
Baskisk blomstrer. Selv om man sagtens kan leve et helt liv i Danmark uden at høre sproget omtalt, så ér det der, klar til at springe frem fra skyggerne og svinge med baskerhuen. Man skal blot være opmærksom.
Pludselig kommer der en gammel Fort Durango kørende forbi udenfor. (Opkaldt efter Durango i Mexico som er opkaldt efter Durango i Baskerlandet.) Man henter en flaske chilensk vin op fra kælderen, og skænker måske ikke vingårdens svulstige, baskiske navn en tanke: Undurraga. I et filosofisk øjeblik holder man dog flasken op mod lyset og ser dens rødglødende silhuet. (Efter den franske politiker Étienne de Silhouette [1709–67] af baskisk afstamning – på uforfransket (syd)baskisk ville hans efternavn lyde Zuloeta, Stedet med de mange huler.) Man tænder for fjernsynet mens man lader den varme bayonneskinke køle af. (Bayonne, på baskisk Baiona, er den største by i Fransk Baskerland.) I tv-avisen fortælles der om uvejr i Biscayen (efter den baskiske provins Bizkaia) og om den politiske situation i Bolivia (opkaldt efter den sydamerikanske frihedskæmper Simón Bolívar, hvis familie stammede fra den lille baskiske landsby Bolibar eller ”Mølleengen”).
(Der har været en betydelig baskisk udvandring til Amerika (USA, Argentina, Chile), så der er en del (nord- og syd-) amerikanere der har et baskisk efternavn. I følge én beregning har mellem 10 og 20 % af Chiles befolkning et baskisk efternavn!)
UNESCOs officielle plakat for den Internationale Modersmålsdag 2010
På søndag fejres den 11. internationale modersmålsdag verden over.
Den blev indstiftet af UNESCO i 1999 efter forslag af Bangladesh, og den blev lagt på den 21. februar som også er Bangladesh’ nationale sørgedag for ‘Sprogmartyrerne‘, de studerende som mistede livet under demonstrationerne i 1952 mod indførelsen af urdu som officielt sprog i Bangladesh – i stedet for bengalsk, som med over 200 mio mennesker er verdens sjettestørste sprog, og som Bangladesh nu lobbyer intenst for at få udnævnt til officielt FN-sprog.
Dagen fejres også i Danmark:
København, tors 18 feb, kl 17-19 Forbundet Kommunikation og Sprog
Hauser Plads 20, 3. sal, Kbh K
Foredrag v/ Ditte Laursen: Dansk og digitalt
Arr. Modersmål-Selskabet. Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser. Tilmelding her.
Lt. Worf, en tam klingon fra Star Trek. Her ved årsskiftet indledte DR HD en kavalkade med 10 af de 11 Star Trek-spillefilm. De bliver vist lørdage kl 20.50. Foreløbig er to af filmene sendt, nr 7 og 8. og hele serien slutter 6. marts med film nr 6 i serien. (Pr-foto)
De har valker af horn/kitin/ben i panden, og længere nede ad kroppen er der også andre fysiske mindelser om deres krebsdyrforfædre. Alligevel kan de få børn med mennesker. Engelsk kan de også tale, men egentlig har de deres eget sprog.
Klingonerne er nogle aliens vi først kom i kontakt med i 2151. I begyndelsen var der krig, men nu samarbejder vi heldigvis. Nødtvunget har de måttet bøje sig for vores fredelige værdier.
Vi befinder os i science fiction-universet Star Trek, den største medieproduktion nogensinde. Siden 1967 er der lavet seks tv-serier på i alt 726 afsnit, 11 spillefilm (nummer 12 ventes om to år), talrige computer- og videospil, mængder af tegneserier, flere hundrede romaner og noveller og et oplevelsescenter i Las Vegas. Det er lukket for tiden, men bebudes genåbnet senere i år.
Klingonsk
Klingonernes sprog lyder hårdt, brysk, brutalt, aggressivt, krigerisk. Det afspejler deres mandighed og racepræg. De har de sædvanlige fem vokaler, men så har de konsonanter og konsonantgrupper som ikke bare ikke forekommer i engelsk, de lyder direkte fremmedartede. Et eksempel er deres selvnavn, klingon. Det gengiver en engelsk accentudtale af det rigtige thlIngan. Og forresten er g’et stumt. ‘Klingon’ udtales som dansk ‘klingren’. Læs mere…
[Dette indlæg blev sendt i P1s Europaklip 2. august 2008 og kan høres her.]
Det Osmanniske Imperiums største udstrækning i Europa er en almindelig måde at definere Balkan på (Kort: Cambridge Modern History Atlas, 1912)
I Vesteuropa opfatter mange Balkan som ’et uciviliseret sted’ – og det er en stereotypisk forestilling, som støttes fra højeste sted.
Blandt andre Frankrigs præsident og Englands premierminister forklarede krigen i Bosnien i 90′erne med, at på Balkan hersker, citat, ”et ældgammelt etnisk had”. Og den franske præsident sagde, at Balkan er et ”stamme-Europa”.
Det er klart, at når omverden ser negativt og nedladende på Balkan, får folk, som bor der, lyst til at glemme, hvor de kommer fra.
I lande som Serbien, Makedonien, Bosnien, Albanien, Grækenland og Bulgarien har man opgivet direkte at benægte sin balkan-identitet – men i Kroatien, Slovenien, Ungarn og Rumænien hævder mange mennesker, at grænsen til Balkan går lige syd eller syd-øst for deres land. Flere lande prøvede efter omvæltningerne i 1989-90 at redefinere deres ’nationale identitet’ til ikke at omfatte ’Balkan’.
Dengang hed det nye politiske projekt euroatlantisk integration. Dét betød, at man ville være medlem af EU og af Nato – og da folk i de vestlige Nato- og EU-lande så nogle stærkt negative billeder for sig, når de hørte ordet ’Balkan’, så var det vigtigt at overbevise dem om, at ens land ikke var ’et balkanland’.
SomBy fra Finland er dette års samiske deltager i Liet. De ligner et jojk-kor, men det er et rockband.
I aften, lørdag den 31. oktober, afholdes det sjette ‘alternative’ europæiske Melodi Grand Prix i Frislands hovedstad Ljouwert, på hollandsk Leeuwarden.
Liet hedder konkurrencen – det frisiske ord for sang – og du kan følge den live på nettet i aften fra kl 20.30 her eller her, og deltage i afstemningen.
Det ‘alternative’ består i at det er Europas “ikke så brugte sprog” der konkurrerer. Engelsk er helt udelukket.
De deltagende kunstnere optræder på 11 sprog. De synger på samisk og karelsk; på letgallisk; på irsk og skotsk gælisk; på frisisk og nedertysk; og på asturisk, occitansk, sardisk og friuli.
Undervandsmusik i Badeanstalt Spanien med dubstep-DJ Tzara
Aarhus Kulturnat, 9. oktober. Der var flere sprogligt interessante begivenheder.
Jeg ville tage til en hvor man ikke kunne høre noget. En undervandskoncert. I brochuren Kulturvejleder lovede man at der i Badeanstalten Spanien ville finde “en undervandskoncert med den talentfulde dubstep DJ Tzara” sted. Plus: “Der er tale om en anderledes oplevelse, hvor elementer som lys, lyd og vand smelter sammen på en helt ny måde”. Derudover lovede de: “Musikken kan kun høres under vand – husk badetøj!”
Det ville jeg gerne opleve. Men jeg havde ikke badetøj med. Jeg spurgte kassedamen om det var et problem. Nej, det var det ikke, jeg kunne gå op på anden sal, sætte mig ned der, og opleve undervandkoncerten fra balkonen. Men så skulle jeg ikke glemme at betale 37 kroner for adgang til svømmehallen. Læs mere…
Det er evident at tavshed er et væsentligt moment eller element i sproget. I øvrigt jo i lige så høj grad i musikken, men er musik et sprog? Næppe ifølge John Cage. Og her skal det lige tilføjes at stilhed og tavshed er to vidt forskellige, ja vel egentlig modsatte, ting – en vigtig bemærkning fordi man på engelsk kun har ét ord (silence) for de to fænomener. Stilhed er en baggrund eller en tilstand, mens tavshed er en aktiv sproghandling.
Heinrich Bölls novelle Dr. Murkes samlede tavshed (Doktor Murkes gesammeltes Schweigen) er fra 1955, og jeg vil tro det er Böll der har lanceret begrebet at indtie. Det er tænkeligt – novellens satiriske karakter taget i betragtning – at der var et hint til eller en inspiration fra John Cage, men mon integrationsminister Birthe Rønn Hornbech også var bevidst om arven fra henholdsvis Cage og Böll da hun den 26. november 2008 indtiede hele 45 sekunder på TV2, optaget på Christiansborg af et ihærdigt tv-hold. Baggrunden er kendt – det var næppe stilhed, men en invitation til at stå skoleret for statsministeren der belærte hende om at udvisningen af en tuneser var indiskutabel (og at han på ingen måde skulle integreres, og slet ikke af integrationsministeren).
Interviewet er selvskrevet til udstilling i en montre på Sprogmuseet. Det er umiskendeligt at Hornbech aktivt indtier sin kommentar.
Roma og Sinti – eller sigøjnerne, som vi traditionelt kalder dem – er et gammelt folk med et sprog af den indiske gruppe, romani, og efter traditionen udvandret til Europa fra Indien. De er på engelsk kendt som gypsies, egentlig ”ægyptere”, fordi en stor del af dem indvandrede til Europa fra Ægypten. De har traditionelt set gennem århundrederne været et vandrende folk med mobile hjem, og har aldrig indtaget eller fået tildelt noget bestemt territorium som hjemstavn. Lige som andre meget vandrende folk – jøderne og armenierne – har de været udsat for forfølgelser, værst lige som jøderne under Anden Verdenskrig, hvor nazisterne sidestillede dem med jøderne som ”parasitter på de skabende ariske folk”.
Festivalen foregår d. 7 juli 2009 til d. 12. juli 2009 i Helsingør, hvor over 100 esperanto-talende fra hele verden vil samles, og kunstnere vil optræde på esperanto for alle interesserede. Der vil også være sprogundervisning for interesserede hver dag under festivalen.
Kulturfestivalen “Kultura Esperanto Festivalo” vil videreudvikle den sprællevende esperantokultur med nye sange, litteratur, teater, video, tegneserier og meget mere – alt sammen på esperanto!
2009 er i øvrigt et særlig år for verdens esperanto-talende, da det markerer 150-års jubilæet for fødslen af esperantos ophavsmand dr. Zamenhof.
Kultura Esperanto Festivalo 2009 i Helsingør bliver den niende nordiske kulturfestival for esperanto-talende. Sidste gang, Danmark var vært for Kultura Esperanto Festivalo, var i 1996 i København.
Solresols syv stavelser som farver, toner, tal og stenografi
Kunstsproget solresol – hvis opfinder Jean-François Sudre (1787-1864) blev nomineret til ig-nobels lingvistiske fredspris af Peter Bakker her på Sprogmuseet for et par uger siden – er en fantastisk konstruktion.
Samtlige ord er bygget op af kun syv stavelser (do, re, mi, fa, sol, la, si (eller ti)), og sproget kan derfor fx nynnes, spilles på violin som Sudre gjorde, gengives som tal eller vises som farver, foruden naturligvis skrives og udtales som almindelige gammeldags sprog.
Lingvistbloggen har fundet en seks minutters video på YouTube (se nedenfor) der viser lidt af solresols fantastiske og surrealistiske mangesidethed. Det er den berømte balkonscene fra Shakespeares kærlighedstragedie Romeo og Julie, 2. akt, 2. scene (kan høres på engelsk her og læses på engelsk her.
Mange musikgrupper og bands synger på ét sprog, nogle få på to, og endnu færre på flere sprog. I mange år har jeg ledt efter det band der synger på flest sprog. Jeg kender nu i hvert fald to bands, begge to fra syd for grænsen, som synger på otte-ni forskellige sprog. Og deres musik er lige så flot og spændende som den er multilingval. Læs mere…
Den 2. maj 2009 var der en dansk premiere: for første gang blev der vist en opera på tegnsprog i Danmark. (se blogindlæg fra 28. marts.) Forestillingen fandt sted i Musikteatret Vejle, og der var vel mere eller mindre udsolgt. Musikteatret kom med nogle ekstra stole til de flere hundrede tilskuere – langt de fleste af dem døve. Der var busser fra andre dele af landet.
Døve skuespillere, musikere og instruktør på scenen
En opera på tegnsprog??? Hvordan synger man på tegnsprog? Ja, på samme måde som på talesprog, viser det sig.
Den danske jazzmusiker Benni Chawes har demonstreret enestående færdigheder i at efterligne forskellige musikinstrumenter. Sprog er det jo ikke, men det ligger dog i nærheden, så Sprogmuseet har interviewet ham pr telefon og email, og bl.a. spurgt hvorfor han har lært sig den slags.
Det kom helt naturligt for mig i en meget tidlig alder – tror jeg var 7. Der var alle mulige rytmer inden i mig, der bare skulle ud. Og da jeg ikke kunne få det trommesæt jeg gerne ville have, begyndte trommesættet bare at vælte ud af munden. Det var helt klart mit sprog – en kommunikation til omverdenen af det jeg havde inden i. Selvfølgelig kunne ingen forstå hvad jeg “sagde”, men det var et udtryk for mine følelser og tanker.
Lørdag den 2. maj opfører den finske døveteatergruppe Teatteri Totti den romantiske opera The Hunt of King Charles på “internationalt tegnsprog” på Vejle Musikteater.
Der er et par tankevækkende ting i den pressemeddelelse.
5 kommentarer 
Den 2. maj 2009 var der en dansk premiere: for første gang blev der vist en opera på tegnsprog i Danmark. (se 
