UNESCOs officielle plakat for den Internationale Modersmålsdag 2010

På søndag fejres den 11. internationale modersmålsdag verden over.

Den blev indstiftet af UNESCO i 1999 efter forslag af Bangladesh, og den blev lagt på den 21. februar som også er Bangladesh’ nationale sørgedag for ‘Sprogmartyrerne‘, de studerende som mistede livet under demonstrationerne i 1952 mod indførelsen af urdu som officielt sprog i Bangladesh – i stedet for bengalsk, som med over 200 mio mennesker er verdens sjettestørste sprog, og som Bangladesh nu lobbyer intenst for at få udnævnt til officielt FN-sprog.

Dagen fejres også i Danmark:

København, tors 18 feb, kl 17-19
Forbundet Kommunikation og Sprog
Hauser Plads 20, 3. sal, Kbh K
Foredrag v/ Ditte Laursen: Dansk og digitalt
Arr. Modersmål-Selskabet. Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser. Tilmelding her.

Kalenderen fortsætter
Læs mere…

Hvad er kollokationer? Ordet ser fremmed ud, og et oplagt sted at slå op er da også en fremmedordbog. Slår vi op i Gyldendals Fremmedordbog, kan vi læse at ordet betyder: ”særlig tit brugt sammenstilling af ord, fx en rislende kilde”. En anden god ordbog at ty til er Den Danske Ordbog. Den giver os følgende definition og eksempler: ”forbindelse af to eller flere ord der sædvanligvis optræder hyppigt sammen fx bære ansvaret eller vægtige argumenter.” Og i Den Store Danske kan vi læse denne definition:

kollokation, (af lat. collocatio, af collocare ’sammenstille, placere’, af con- og locus ’sted’), grammatisk betegnelse for leksikalsk sammenhæng i et syntagme, indført af den britiske sprogforsker J.R. Firth. Kollokation findes, hvor ord hyppigt optræder sammen, fx stærk sammen med ord som kaffe og argument og kraftig sammen med ord som vin og motor.

Læs mere…

Perus indfødte sprog. Quechua er de orangebrune områder. Med små fire mio mennesker er det Perus største indfødte sprog, og med yderligere små fire mio i nabolandene er det også Sydamerikas største indfødte sprog. Det er det største indianersprog overhovedet. (Kort: formabiap.org)

Quechua er et sprog der tales af omkring otte millioner mennesker i Sydamerika. Alligevel mener UNESCO at det er et truet sprog.  Kan det virkelig lade sig gøre at udrydde så stort et sprog?

I juli 2006 stod Hilaria Supa og María Sumire og skulle aflægge deres troskabsed som nyvalgte politikere i den peruanske kongres. Som de første nogensinde havde de anmodet om at gøre dette på quechua som er deres modersmål. Desværre stod de ikke over for en formand der anerkendte deres rettigheder. Deres erklæringer blev i flere omgange underkendt med den begrundelse at formanden ikke kunne vide hvad de havde sagt. Det endte med at de var nødt til at aflægge eden på spansk.

Læs mere…

En undersøgelse foretaget ved Syddansk Universitet af 12.992 sprogvurderinger har vist at flere faktorer har indflydelse på børns dansksproglige udvikling allerede i treårsalderen. Rapporten kan findes i Center for Børnesprogs E-prints.

I nærværende artikel fokuseres på to faktorer, nemlig forældres uddannelse, og oprindelsesland. Den sidstnævnte faktor er i praksis det samme som tosprogethed. Der ses på hvor mange børn der har ”lav score” i sprogvurderingen og dermed ser ud til at have brug for sproglig indsats. ”Lav score” vil her (omtrentligt) sige at barnet scorer på højde med de 15% lavest scorende i et dansksprogligt normeringsstudie (under 15%-percentilen). Mere præcis metodebeskrivelse kan læses i Bleses (2009). Sprogvurderingerne så udelukkende på status i dansksproglig udvikling, så hvor intet andet er nævnt, refererer ”sprog” og ”sproglig” til dansk.

Figur 1. De 12.992 børn blev delt ind i grupper afhængig af forældrenes højest opnåede uddannelse; grafen angiver hvor mange børn i hver gruppe (i procent) der har lav score i den danske sprogvurdering (defineret efter de 15% lavest scorende i et normeringsstudie).

Forældres uddannelse

Der er en ret lineær sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og antallet af børn med lav score i dansk ifølge de 12.292 sprogvurderinger, se Figur 1. Uddannelsesniveau defineres her efter den højest opnåede uddannelse af en eller begge forældre.

I gruppen af børn hvis forældre har grundskolen som eneste uddannelse, er der 42% der har lav sprogscore; i gruppen af børn hvor mindst en af forældrene har en lang videregående uddannelse, er det kun 9% der har lav score. En lignende sammenhæng findes mellem børnenes (danske) sprog og forældrenes jobsituation.

Det er indlysende nødvendigt at fremtidig forskning undersøger hvordan disse sammenhænge opstår. Ellers kører den sociale arv videre i en ond cirkel: En svag sproglig udvikling i de tidlige år gør det nemlig meget sværere når børnene senere sidder på skolebænken og kæmper med at lære at læse. Svage læsere får en dårligere skolegang og får sværere ved at tage en uddannelse og få job. Det har så igen indflydelse når de selv får børn som skal lære sproget, og dermed er cirklen sluttet.

Så hvorfor opstår sammenhængen mellem forældres uddannelse og børnenes sprog?

Læs mere…

Lt. Worf, en tam klingon fra Star Trek. Her ved årsskiftet indledte DR HD en kavalkade med 10 af de 11 Star Trek-spillefilm. De bliver vist lørdage kl 20.50. Foreløbig er to af filmene sendt, nr 7 og 8. og hele serien slutter 6. marts med film nr 6 i serien. (Pr-foto)

De har valker af horn/kitin/ben i panden, og længere nede ad kroppen er der også andre fysiske mindelser om deres krebsdyrforfædre. Alligevel kan de få børn med mennesker. Engelsk kan de også tale, men egentlig har de deres eget sprog.

Klingonerne er nogle aliens vi først kom i kontakt med i 2151. I begyndelsen var der krig, men nu samarbejder vi heldigvis. Nødtvunget har de måttet bøje sig for vores fredelige værdier.

Vi befinder os i science fiction-universet Star Trek, den største medieproduktion nogensinde. Siden 1967 er der lavet seks tv-serier på i alt 726 afsnit, 11 spillefilm (nummer 12 ventes om to år), talrige computer- og videospil, mængder af tegneserier, flere hundrede romaner og noveller og et oplevelsescenter i Las Vegas. Det er lukket for tiden, men bebudes genåbnet senere i år.

Klingonsk

Klingonernes sprog lyder hårdt, brysk, brutalt, aggressivt, krigerisk. Det afspejler deres mandighed og racepræg. De har de sædvanlige fem vokaler, men så har de konsonanter og konsonantgrupper som ikke bare ikke forekommer i engelsk, de lyder direkte fremmedartede. Et eksempel er deres selvnavn, klingon. Det gengiver en engelsk accentudtale af det rigtige thlIngan. Og forresten er g’et stumt. ‘Klingon’ udtales som dansk ‘klingren’. Læs mere…

[Dette indlæg blev sendt i P1s Panorama 17. september 2009 og kan høres her. Varer 14:49]

Ternopil er på størrelse med Århus og ligger i Galicien i det vestlige Ukraine

TerNOpil er en by i Ukraine – men IKKE den, hvor et atomkraftværk i 1986 skabte en katastrofe. Dén by hedder TjerNObyl – og begynder altså med lyden ’tje’ og ikke ’te’.

Det kan lyde spidsfindigt, men den lille forskel er vigtig – det véd en russer, som har boet begge steder.

I det hele taget er små sproglige forskelle afgørende, mener hun. Og det er to ukrainske kvinder, der også bor i den vest-ukrainske by Ternopil – og den ukrainske regering – enige i.

Ternopil ligger tre timer i tog øst for den største by i det vestlige Ukraine, Lviv. En af 200.000 indbyggere store Ternopils mest velholdte bygninger er stationen, som med sin stuk, sine pastelfarver og sin højloftethed fortæller, at det ikke er SÅ længe siden, Ternopil – i dag en provinsby i et land, de fleste i bedste fald ser som den alleryderste provins af Europa – at Ternopil var en selvfølgelig del af Centraleuropa.

Læs mere…

Martyrmonumentet Shahid Minar i Bangladesh' hovedstad, Dhaka, udsmykkes med blomster til den internationale Modersmålsdag, de bengalske sprogmartyrers dag, 21. februar. (© globalvoices.org)

Bangladesh har genoptaget opførelsen af landets International Mother Language Institute som blev besluttet i 2001, men aldrig er kommet ordentlig i gang, hvad deres hjemmesides tilstand afspejler.

Instituttet skal udvikle og forske i det bengalske sprog og dets “synkronisering med andre sprog verden over.” Komplekset kommer til at bestå af to store auditorier, et arkiv og et bibliotek og et sprogmuseum, samt parkeringsplads til 120 biler, skriver The Daily Star.

IMLI bliver indviet på den 10. Internationale Modersmålsdag som blev indstiftet af Unesco i 2000. Bangladesh var en drivende kraft i denne beslutning, og dagen, den 21. februar, er en bengalsk mindedag.

Læs mere…

[Første del her]

Sprogkuppet

Selvom man i Norge endnu ikke tillagde sproget den samme værdi som i Danmark, så var der kredse der tillagde det en klar national betydning. Opløsningen af den dansk-norske stat fik øjeblikkelig konsekvenser for betegnelsen af sproget. I februar 1814 bemærkede Claus Pavels en tendens til at folk talte om det norske sprog i stedet for det danske sprog. Han kaldte det latterligt, da ”dansk og norsk Sprog” var og blev et og det samme. ”Hvad er et par hundrede nationale og provinciale Ord imod de mange Tusinde, som Danmark og Norge beholde tilfælles”. Ifølge præsten eksisterede der ligeså lidt et selvstændigt norsk sprog som et selvstændigt schweizisk sprog. Det vigtige var ikke sproget, men ”national Aand og ægte patriotisk Daad.”[67] Hvis man læser videre i Pavels dagbog, så begyndte den danskvenlige nordmand dog selv at betegne sproget som norsk i løbet af 1814.[68] Men slotspræsten omtalte stadig undervisningssproget ved katedralskolen som dansk,[69] og han håbede på et uopløseligt sprogligt fællesskab med Danmark, som han så som det ”literaire” fædreland.[70]

Læs mere…

Tidigare i år kritiserade EU:s expertkommitté Sverige för att inte bedriva någon officiell statistikinhämtning vad beträffar regionala språk eller minoritetsspråk.

“Detta begränsar de svenska myndigheternas förmåga att planera och genomföra lämpliga åtgärder för skyddet och befrämjandet av dessa språk och gör det svårt för Expertkommittén att värdera om Sverige fullgör sina åligganden,” hette det i rapporten.

Kritiken är helt korrekt – Sverige saknar officiell språkstatistik, med grundskoleelever som det huvudsakliga undantaget. Nu skulle man tro att det av den anledningen överhuvudtaget inte görs några uttalanden om exempelvis antalet modersmålstalare av olika språk i Sverige. Detta är emellertid långt ifrån sanningen, och i själva verket florerar mängder av mer eller mindre ogrundade uppskattningar.

Læs mere…

Hvordan kom det dertil, at esperanto blev et af mine tre modersmål?

Min far var tysker. Han forlod Tyskland i 1934, fordi han kunne se, hvad der politisk var under opsejling. Allerede efter første verdenskrig havde han lært esperanto. Nu prøvede han at brødføde sig som esperanto-lærer i bl.a. Danmark. En af hans kursister var en ung, smuk dansk pige, som han giftede sig med i 1937. Jeg blev født i 1947 i Aarhus, men i 1948 flyttede familien til Hamborg. Der voksede jeg op med tre ”moders”mål, tysk, dansk og esperanto.

”Modersmål” er jo egentlig et diskriminerende udtryk. Det er jo ikke alene min moder, som læte mig alle tre sprog. Egentlig burde jeg sige”fødselsmål”.

Hvordan gjorde de? Læs mere…