Der er store ungarske mindretal i Ungarns nabolande, især i Rumænien (1,4 mio), Slovakiet (500.000) og Serbien (400.000). (Kort: Wikipedia)

Ungarns nationale problem går langt tilbage i tiden. Da magyarerne (udtales madjarerne) brød ind på den ungarske slette i slutningen af 800-tallet, var de hedninge uden eget skriftsprog. Med kristendommens indførelse i 1000-tallet fik landet to sprog: kirkens latin og det magyariske sprog, som bruger latinsk alfabet, men i en tyskpåvirket udgave. Det er grunden til, at S på ungarsk udtales som sj (svarende til lydkvaliteten i ord som Stahl og Spiel), mens SZ betegner et almindeligt s (svarende til det tyske sprogs anvendelse af ss eller ß som angivelse af, at dette s hverken skal udtales stemt (som i “Saal”) eller som sj).

Ungarn kom til at dække hele området inden for Karpatherbuen, d.v.s. ud over det nuværende Ungarn også Slovakiet, den transkarpatiske del af Ukraine, Transsilvanien, Vojvodina i Serbien og Burgenland i Østrig. Ungarerne har højst udgjort 50% af dette store territoriums befolkning, hvortil kommer det oprindelig selvstændige kongerige Kroatien, som den daværende ungarske konge bemægtigede sig i 1102 og som gav Ungarn adgang til havet. En stor del af indbyggerne i dette vældige territorium var slaver, men de ungarske konger importerede også tyskere fra Rhinlandet, de såkaldte sachsere, som der stadig er nogle tilbage af i de områder, som i dag hører til Rumænien.

Læs mere…

Tjerkessere over hele verden højtideligholder i dag mindedagen for folkedrabet 21. maj 1864

Det er ikke blot i Danmark der markeres et 150 års jubilæum i 2014, også det kaukasiske folkeslag tjerkesserne, som findes spredt over flere kontinenter, markerer i 2014 150-året for deres fordrivelse og flugt fra Kaukasus.

Der er voksende protester over at vinter-OL 2014 skal finde sted lige oven på tjerkessernes grave i Sotji. Se www.nosochi2014.com

Det sker samtidig med afholdelsen af Vinterolympiaden i den russiske Sortehavsby Sotji, som er det sidste sted tjerkesserne blev udskibet fra efter nederlaget i 1864, og som var hjemsted for det sidste tjerkessiske parlament.

Ydermere vil de alpine discipliner finde sted i Krasnaja Poljana, som i nutiden især er kendt som hjemsted for Putins sommerhus, men som for tjerkesserne er det mytologiske sted Kbaada, hvor man led det endelige militære nederlag i den 101 år lange krig mod Rusland.

Tjerkessere i mange lande markerer dette nederlag hvert år den 21 . maj, som er den dag hvor det russiske militær afholdt en sejrsparade i Krasnaja Poljana/Kbaada.

For tjerkesserne finder Vinter OL derfor sted på områder, som ikke blot har symbolsk værdi, men hvor mange tjerkessere døde og ligger begravet. Dagen er officiel sørgedag i de nordkaukasiske republikker.

Læs mere…

[Dette indlæg blev sendt i P1s Europaklip 19. januar 2008 og kan høres her.]

Rusinerne lever i grænseområderne mellem Slovakiet, Polen, Ukraine og Rumænien. Der er også et rusinsk mindretal i Vojvodina i Serbien og i Slavonien i Kroatien, syd for kortet.

Prešov er den tredjestørste by i dagens Slovakiet og har spillet en vigtig rolle i regionens historie. Men Prešov står også ud på andre måder.

Fra dét, at den engelske dronning i sin krone bærer en opal fra den berømte mine ved Prešov. Over, at den amerikanske ti-dollar-seddel er underskrevet af Michal Bosak – en af Prešovs utallige emigrerede. Og til, at man i Prešovs græsk-katolske kirke har den ene af verdens fire kopier af det berømte ’Jesu ligklæde’ i Torino.

Centraleuropæisk kultur

Og netop den græsk-katolske kirke er centrum for det, der i dag burde sætte Prešov på listen over verdens kulturarv.

Prešov var engang det nærmeste, man kom religiøs frihed i det stærkt katolske habsburgske imperium – hvad ’de frie fugle’, der er ved at gå til ro i et lavt træs tætte grenværk ved Prešovs Hlavna Ulica, dvs. Hovedgaden, måske kan symbolisere.

Mens modreformationen jagtede ’kættere’ i det meste af resten af riget, byggede man her i dets østlige udkant – omkring tyve skridt fra fuglene i træet – en stor lutheransk kirke, i byens centrum og lige ved siden af den katolske kirke.

Læs mere…

[Dette indlæg blev sendt i P1s Europaklip 31. januar 2009 og kan høres her.]

Makedonsk i Grækenlands nordligste provinser. Kortet viser sprogets livskraft (i 1993), ikke dets størrelse i forhold til andre sprog. Rød: sproget tales af alle aldersgrupper, både privat og offentligt. Lyserød/orange: sproget tales af folk over 30, børn har nogen forståelse af sproget. Gul: sproget tales kun af folk over 60, og mest privat. Stribet: sproget tales, men det er ukendt hvor flydende. Grå: ingen data. (Kort: Riki van Boeschoten)

Grækenland er lidt af et mirakelland: Det ligger på det religiøse og nationale kluddetæppe, som hedder Balkan – men er alligevel en etnisk homogen nationalstat.

Det påstår grækerne i hvert fald – men en del af landets egne borgere er uenige. Dé føler sig som etniske makedonere – men det er ikke nemt at være noget, som ens stat og medborgere insisterer på ikke findes.

Makedonere og grækere synes især i den senere tid generelt ikke særligt godt om hinanden. Grækerne har kæmpet imod, at Makedonien kalder sig Makedonien – for det hedder Grækenlands nordligste provins også. Grækerne siger, makedonerne vil bruge deres lands navn til at kræve områder af det, der i dag er Grækenland, lagt til den makedonske stat.

Læs mere…

Herta Müller modtager Nobels litteraturpris i Stockholm i dag. (Foto: Wikimedia)

Herta Müller

Herta Müller blev født i 1953 i det vestlige Rumænien som del af en dengang forfulgt minoritet, det tysksprogede mindretal, som i 1930 havde udgjort over 4 % af den rumænske befolkning (750.000 af 18,3 millioner), men allerede da var svundet betydeligt ind p.g.a. udvandring, tvangsdeportation, krigstjeneste og overgreb mellem 1930 og 1953. Hendes mor tilbragte år som tvangsdeporteret i Ukraine, hendes far var som mange andre blevet rekrutteret til Waffen-SS.

Selv lykkedes det hende i 1980erne at emigrere til Vesttyskland, som i 1978 havde indgået en aftale med Rumænien om en gradvis udvandring af det tysksprogede mindretal fra landet, som efter planerne skulle have været afsluttet i 2007. For Herta Müller var det hendes konflikt med regimet, som var afgørende for hendes emigration, for de fleste ønsket om en forbedring af deres levevilkår, for diktator Ceauşescu ønsket om en fuldstændig romanisering af landet.
Læs mere…

SomBy fra Finland er dette års samiske deltager i Liet. De ligner et jojk-kor, men det er et rockband.

I aften, lørdag den 31. oktober, afholdes det sjette ‘alternative’ europæiske Melodi Grand Prix i Frislands hovedstad Ljouwert, på hollandsk Leeuwarden.

Liet hedder konkurrencen – det frisiske ord for sang – og du kan følge den live på nettet i aften fra kl 20.30 her eller her, og deltage i afstemningen.

Det ‘alternative’ består i at det er Europas “ikke så brugte sprog” der konkurrerer. Engelsk er helt udelukket.

De deltagende kunstnere optræder på 11 sprog. De synger på samisk og karelsk; på letgallisk; på irsk og skotsk gælisk; på frisisk og nedertysk; og på asturisk, occitansk, sardisk og friuli.

Læs mere…

Europas romanier (Kort: Wikimedia)

Roma og Sinti – eller sigøjnerne, som vi traditionelt kalder dem – er et gammelt folk med et sprog af den indiske gruppe, romani, og efter traditionen udvandret til Europa fra Indien. De er på engelsk kendt som gypsies, egentlig ”ægyptere”, fordi en stor del af dem indvandrede til Europa fra Ægypten. De har traditionelt set gennem århundrederne været et vandrende folk med mobile hjem, og har aldrig indtaget eller fået tildelt noget bestemt territorium som hjemstavn. Lige som andre meget vandrende folk – jøderne og armenierne – har de været udsat for forfølgelser, værst lige som jøderne under Anden Verdenskrig, hvor nazisterne sidestillede dem med jøderne som ”parasitter på de skabende ariske folk”.

Læs mere…

Tidigare i år kritiserade EU:s expertkommitté Sverige för att inte bedriva någon officiell statistikinhämtning vad beträffar regionala språk eller minoritetsspråk.

“Detta begränsar de svenska myndigheternas förmåga att planera och genomföra lämpliga åtgärder för skyddet och befrämjandet av dessa språk och gör det svårt för Expertkommittén att värdera om Sverige fullgör sina åligganden,” hette det i rapporten.

Kritiken är helt korrekt – Sverige saknar officiell språkstatistik, med grundskoleelever som det huvudsakliga undantaget. Nu skulle man tro att det av den anledningen överhuvudtaget inte görs några uttalanden om exempelvis antalet modersmålstalare av olika språk i Sverige. Detta är emellertid långt ifrån sanningen, och i själva verket florerar mängder av mer eller mindre ogrundade uppskattningar.

Læs mere…