Der er noget der kaldes nyhedsgrupper (newsgroups). De er åbne for alle i hele verden, men folk har en naturlig tendens til at bruge dem der hører til deres eget sprogområde. Der er ingen betingelser for at deltage ud over at ens udbyder kan sætte visse grundbetingelser for hvordan man benytter sin opkobling og opfører sig i offentlig sammenhæng.
Der er grupper om alt muligt mellem himmel og jord. De er organiseret i forskellige hierarkier. Nogle er nationale og indledes med en landekode, mens andre er oprettet under andre overordnede hierarkier (f.eks. rec. for recreation = fritid) – og endnu andre er oprettet af private firmaer eller personer som har deres egen server. Servere der fører nyhedsgrupper, kaldes newsservere. Alle newsservere udveksler løbende alle indlæg i alle grupper. Det er derved de kan distribueres over hele verden.
De danske gruppers navne begynder med “dk.”, men også den del er underopdelt i admin, edb, fritid osv., hvor grupperne så hedder noget med dk.admin, dk.edb, dk.fritid og tilsvarende. En oversigt over alle de danske grupper kan man finde her. På det site ligger der i øvrigt mange oplysninger om det danske hierarki.
Der findes også en gruppe om sprog, og den hedder dk.kultur.sprog. Den blev oprettet i begyndelsen af 1998, og den samlede hurtigt en del folk med speciel interesse for sprog, både ukyndige, halvstuderede røvere og eksperter. Emnerne tager naturligvis udgangspunkt i sproglige forhold, men da sprog jo altid handler om noget, bliver det ret ofte nødvendigt at inddrage andre emner for at kunne afklare de sproglige forhold. Det betyder at diskussionerne bliver mangfoldige, levende og spændende.
Tjerkessere over hele verden højtideligholder i dag mindedagen for folkedrabet 21. maj 1864
Det er ikke blot i Danmark der markeres et 150 års jubilæum i 2014, også det kaukasiske folkeslag tjerkesserne, som findes spredt over flere kontinenter, markerer i 2014 150-året for deres fordrivelse og flugt fra Kaukasus.
Der er voksende protester over at vinter-OL 2014 skal finde sted lige oven på tjerkessernes grave i Sotji. Se www.nosochi2014.com
Det sker samtidig med afholdelsen af Vinterolympiaden i den russiske Sortehavsby Sotji, som er det sidste sted tjerkesserne blev udskibet fra efter nederlaget i 1864, og som var hjemsted for det sidste tjerkessiske parlament.
Ydermere vil de alpine discipliner finde sted i Krasnaja Poljana, som i nutiden især er kendt som hjemsted for Putins sommerhus, men som for tjerkesserne er det mytologiske sted Kbaada, hvor man led det endelige militære nederlag i den 101 år lange krig mod Rusland.
Tjerkessere i mange lande markerer dette nederlag hvert år den 21 . maj, som er den dag hvor det russiske militær afholdt en sejrsparade i Krasnaja Poljana/Kbaada.
For tjerkesserne finder Vinter OL derfor sted på områder, som ikke blot har symbolsk værdi, men hvor mange tjerkessere døde og ligger begravet. Dagen er officiel sørgedag i de nordkaukasiske republikker.
Netavisen ligetil.nu er en gratis netavis for unge og voksne, der har svært ved at læse almindelige aviser og deres hjemmesider. ligetil.nu bliver opdateret i dagtimerne på alle hverdage og bringer aktuelle nyheder i et enkelt og letlæst sprog. Her kan ordblinde og usikre læsere følge med i døgnets vigtigste nyheder.
Netavisen ligetil.nu 's to journalister Ulla Søgaard Thomsen (tv) og Susannah Pedersen (th) får overrakt "Årets Læseinitiativpris 2009". (Foto: laesepaed.dk)
»Wauw, tænk at det kan være så let at læse!«
Sådan lød en kommentar fra en ordblind mand, da vi startede netavisen ligetil.nu. Og det var en kommentar, der varmede os meget, for det er netop målet med ligetil.nu: At præsentere døgnets nyheder i en form, som er let og ligetil at læse.
Læsernes reaktioner tyder på, at det i høj grad er lykkedes. Selv om vi også jævnligt får forslag til forbedringer.
Foreløbig får vi mange meldinger om, at ligetil.nu bliver brugt i undervisningen af ordblinde og unge med læsevanskeligheder og på danskkurser for udlændinge. Ligetil.nu fik da også i november 2009 ”Årets Læseinitiativpris”, der uddeles af Landsforeningen af Læsepædagoger.
Men vores ambition er, at usikre læsere også vil klikke ind på ligetil.nu, uden at der er en lærer, som beder dem om det.
Múhaha, ay-yah-FYAH'-plah-yer-kuh-duhl, múhaha. (Fra den islandske netavis visir.is)
Det er ikke kun asken fra Eyjafjallajökull der har voldt store problemer. Udtalen er heller ikke nem. “I forget my yoghurt” fik de det omtrentlig til i CBS’ sofa.
Verdens medier har haft store vanskeligheder med det navn, og det er ikke kun på Island de griner.
Der er endda folk der direkte prøver at sabotere verdens fælles fonetiske bestræbelser:
Siden november 2009 har Den Danske Ordbog været tilgængelig på nettet. Redaktionen af Sprogmuseet har i den anledning bedt mig give en omtale af ordbogen, dens omfang og anlæg generelt og mere specifikt beskrive hvordan den fungerer i netversionen.
Den Danske Ordbog indskriver sig i traditionen af danske modersmålsordbøger, dvs. ordbøger der registrerer og forklarer danske ord ved hjælp af andre danske ord. Den primære brugergruppe er derfor naturligt nok personer med dansk som modersmål, men også udlændinge der lærer dansk på højere niveau, vil have glæde af ordbogen. Ordbogen beskriver det almindelige ordforråd i moderne dansk fra ca. 1955 til i dag, med hovedvægten på en kerneperiode 1983-1992. Den giver besked om ordenes stavning, bøjning, udtale, oprindelse, betydning og brug. Og den viser hvordan ordene forbindes med andre ord i grammatiske konstruktioner, faste udtryk og orddannelser.
Apples chef, Steve Jobs, viser firmaets e-læser, iPad, frem. (Foto: Wikimedia)
Bogen som medie går tilbage til skriftrullen og andre medier, som kan rumme en større mængde tekst. Det vi i dag forstår ved en bog, nemlig en tekst som er trykt på begge sider af papiret og som er samlet i ryggen, så man kan bladre i den, var et fremskridt på to områder i forhold til skriftrullen: dels brugte man begge sider af papiret (eller hvad man nu skrev på), og dels var det lettere at finde et bestemt sted i teksten. Denne form for bog kaldes codex på latin.
En e-bog er ikke nogen codex. Det er en større tekst, som eksisterer som en elektronisk fil, som kan læses på en skærm. Den er ikke samlet i ryggen, og man har dét som kaldes random access til teksten. Man kan søge i den og finde alle de steder, hvor ens søgestreng findes i teksten. I dén henseende er e-bogen en revolution af bogen.
Seks moderne danske talesprog, dvs. dialekter, er undersøgt. Fra øst: bornholmsk (Rønne), københavnsk (Østerbro), sydsjællandsk (Næstved), østfynsk (Nyborg), sønderjysk (Sønderborg) og vestjysk (Skjern), Resultaterne vil være overraskende for somme.
…. og nøj er stadig noget.
For den, der lytter med åbne øren, og som fordomsfrit lader sprogets lyde gøre deres aftryk på trommehinderne, vil forskelle i talesprogene rundt om i Danmark træde tydeligt frem. Den, som slår sig ned bagerst i bussen, lader roen komme til sig i et hjørne af den lokale bodega, stiller sig i det lokale supermarkeds længste kassekø, og som med åbent sind venter og lytter, han vil opleve mangfoldighed i det danske sprog. En mangfoldighed som somme i lang tid har dømt ude; andre ganske død.
Uanset hvor i Danmark man vælger sit udgangspunkt, så synes forskellene i talesprogene at vokse ligefremt proportionalt med afstanden til udgangspunktet.
Dugfrisk undersøgelse af danske talesprog
En ny og stor undersøgelse af seks moderne danske talesprog er netop afsluttet; hovedmålet har været akustisk at beskrive vokalerne i danske talesprog i seks regioner i Danmark; sådan som forholdene er lige nu.
[Dette indlæg blev sendt i P1s Europaklip 31. januar 2009 og kan høres her.]
Makedonsk i Grækenlands nordligste provinser. Kortet viser sprogets livskraft (i 1993), ikke dets størrelse i forhold til andre sprog. Rød: sproget tales af alle aldersgrupper, både privat og offentligt. Lyserød/orange: sproget tales af folk over 30, børn har nogen forståelse af sproget. Gul: sproget tales kun af folk over 60, og mest privat. Stribet: sproget tales, men det er ukendt hvor flydende. Grå: ingen data. (Kort: Riki van Boeschoten)
Grækenland er lidt af et mirakelland: Det ligger på det religiøse og nationale kluddetæppe, som hedder Balkan – men er alligevel en etnisk homogen nationalstat.
Det påstår grækerne i hvert fald – men en del af landets egne borgere er uenige. Dé føler sig som etniske makedonere – men det er ikke nemt at være noget, som ens stat og medborgere insisterer på ikke findes.
Makedonere og grækere synes især i den senere tid generelt ikke særligt godt om hinanden. Grækerne har kæmpet imod, at Makedonien kalder sig Makedonien – for det hedder Grækenlands nordligste provins også. Grækerne siger, makedonerne vil bruge deres lands navn til at kræve områder af det, der i dag er Grækenland, lagt til den makedonske stat.
Perus indfødte sprog. Quechua er de orangebrune områder. Med små fire mio mennesker er det Perus største indfødte sprog, og med yderligere små fire mio i nabolandene er det også Sydamerikas største indfødte sprog. Det er det største indianersprog overhovedet. (Kort: formabiap.org)
Quechua er et sprog der tales af omkring otte millioner mennesker i Sydamerika. Alligevel mener UNESCO at det er et truet sprog. Kan det virkelig lade sig gøre at udrydde så stort et sprog?
I juli 2006 stod Hilaria Supa og María Sumire og skulle aflægge deres troskabsed som nyvalgte politikere i den peruanske kongres. Som de første nogensinde havde de anmodet om at gøre dette på quechua som er deres modersmål. Desværre stod de ikke over for en formand der anerkendte deres rettigheder. Deres erklæringer blev i flere omgange underkendt med den begrundelse at formanden ikke kunne vide hvad de havde sagt. Det endte med at de var nødt til at aflægge eden på spansk.
En stadig større del af de tekster som offentliggøres og læses på internettet, er skrevet af ikkeprofessionelle skribenter, og tekster af professionelle og ikkeprofessionelle optræder mellem hinanden.
I forhold til skriftsproget repræsenterer denne udvikling en helt ny situation. Tidligere kunne almindelige mennesker ikke i samme omfang læse andre almindelige menneskers tekster. Massemediernes massepublicerede tekster var skrevet af folk som levede af at skrive, men nu kan alle læse hvad alle skriver. I stedet for massemedier har vi fået en masse medier, og de ændrede skribentmønstre som dette fører med sig, får konsekvenser for den måde dansk skriftsprog kommer til at udvikle sig på.
Hvert øjeblik kommer der nye tekster på internettet, mængden af tekster vokser eksponentielt, blogindlæg, wikies, statusopdateringer på Facebook, artikler i avisernes elektroniske arkiver, nye hjemmesidetekster – alle mulige slags tekster.
I kampen om forbrugernes loyalitet må virksomheder træde nye stier for at tilbyde meningsfulde brandoplevelser. I dag tænkes lydbranding oftest situationsbestemt i reklamekampagner. Det giver en kortsigtet værdi, da lyden vil ændre sig med skiftende kampagner. Lydbranding kan dog bruges til at skabe langsigtet værdi for virksomheden i opbygningen af brandet og hvor lyden bruges til at skabe genkendelighed og tilhørsforhold for forbrugerne.
Et eksempel på marketingsstrategiernes betydning for litteraturens emballager. George Orwells 1984, skrevet i 1948, men her i halvtredserforklædning solgt som pulp med “Forbidden Love .… Fear .... Betrayal”.
Slår man op i netleksikonnet thefreedictionary.com forklares ordet ”bestsellerism” blot som, at en bog befinder sig på bestseller-listen. Men tilsyneladende er der uden for ordbøgerne andre betydninger, der har gjort bestsellerisme til et negativt ladet buzzword i mediedebatten, der passer ind i skrækvisionen om overvågningssamfundet. For ordet dukker som regel op sammen med en kritik af den liberalisering af det danske bogmarked, der har ophævet – ikke bare de faste bogpriser over en flerårig periode – men også boghandlernes monopol på bogsalget.
Alligevel er heller ikke det nok til at forklare bestsellerismen, der kort fortalt blot er en ny form for monopol og som snarere skyldes umærkelige mekanismer eller dovenskab i mediekredsløbet. En yderligere del af årsagen kunne være, at der er sket en holdningsmæssig glidning fra at modstille kvalitet og kommercielle egenskaber over mod at vurdere kunstneriske produkter som gode – blot fordi de sælger. Noget lignende har kunnet iagttages inden for kunstmarkedet, hvor samtidskunst som noget nyt fra midten af 1980’erne blev solgt til rekordhøje priser på kunstauktioner.
[Dette indlæg blev sendt i P1s Panorama 17. september 2009 og kan høres her. Varer 14:49]
Ternopil er på størrelse med Århus og ligger i Galicien i det vestlige Ukraine
TerNOpil er en by i Ukraine – men IKKE den, hvor et atomkraftværk i 1986 skabte en katastrofe. Dén by hedder TjerNObyl – og begynder altså med lyden ’tje’ og ikke ’te’.
Det kan lyde spidsfindigt, men den lille forskel er vigtig – det véd en russer, som har boet begge steder.
I det hele taget er små sproglige forskelle afgørende, mener hun. Og det er to ukrainske kvinder, der også bor i den vest-ukrainske by Ternopil – og den ukrainske regering – enige i.
Ternopil ligger tre timer i tog øst for den største by i det vestlige Ukraine, Lviv. En af 200.000 indbyggere store Ternopils mest velholdte bygninger er stationen, som med sin stuk, sine pastelfarver og sin højloftethed fortæller, at det ikke er SÅ længe siden, Ternopil – i dag en provinsby i et land, de fleste i bedste fald ser som den alleryderste provins af Europa – at Ternopil var en selvfølgelig del af Centraleuropa.
Udover vold, sladder og rygter om de fine, fjernsyn og fodbold har familieavisen BT to særlige prioriteter i sin dækning af verdens gang: dels kendte babes‘ trusser, intimbarbering, numser og bryster, dels sex med børn, vel nok en noget mere betænkelig interesse.
BT bruger betydelige resurser på at holde sig selv og befolkningen grundigt orienteret om dette vigtige stofområde. Blandt andet har de hyret den undersøgende journalist Lars Fogt til at grave sig ned i pædofiliens pirrende profitable pøl. Og det ser der ud til at kunne komme artige sager ud af.
I fredags kunne han fx afsløre at “børnepornojægerne” i den pæne hjælpeorganisation Red Barnets “logo er lavet af en pædofil”! Frydefuldt skandaløst.
Så muskeljournalisten sætter tænderne i Red Barnets stakkels kommunikationschef Mogens Damgaard, der skræmt giver ham ret:
Før nationalismens tidsalder blev sproget sjældent tillagt en kulturel eller politisk betydning. Sproget var for de fleste et instrument til at kommunikere med. Men hos den danske elite begyndte der allerede i slutningen af 1600-tallet at opstå en sprogpatriotisme, der søgte at rense og forbedre nationalsprogene.[1] Afgørende betydning fik den tyske filosof Johan Gottfried Herder, da han i 1770erne hævdede, at sproget var udgangspunktet for al menneskelig tankegang. Sproget opstod og udviklede sig i fællesskaber, der dermed skabte forskellige idéer og kulturer. Hermed formede sproget de forskellige nationers værdier og traditioner, som adskilte dem fra andre nationer.
Herders idéer blev i slutningen af 1700-tallet koblet til spirende romantiske tanker, der tillagde den fjerne fortid og ”folkeånd” stor betydning. Både i og udenfor Norden samlede interessen sig om emner som middelalderen, folkedigtningen og sagaerne. København var ved indgangen til 1800-tallet centret for den nordiske filologi med navne som Rasmus Rask, P.E. Müller og N.F.S. Grundtvig.[2] Læs mere…
Jørgen Christian Wind Nielsen – konsulent i Forbundet Kommunikation og Sprog og nyvalgt formand for Modersmål-Selskabet – har i et års tid udsendt en månedlig “Sprogpolitisk opdatering” med nyheder om stort og småt om sprog i indland og udland. Den er blevet strømlinet og hedder nu SprogNyt – Sprogpolitisk opdatering. Man kan få den tilsendt pr mail ved at tilmelde sig på jcn @ kommunikationogsprog.dk, eller man kan følge den på nettet, hvor de tidligere udgaver også ligger. Man opfordres til at fremsende relevante links og meddelelser om relevante arrangementer.
I persiske arveord (marg, bar) skrives de korte vokaler normalt ikke, i låneord (diktatur) skrives alle vokaler som lange.
Marg bar diktatur, ordret Død over diktatoren, eller på mere afdæmpet dansk: Ned med diktatoren.
Verden over har folk i medierne kunnet høre den protest de unge iranere råbte i gaderne efter det iranske svindelvalg 12. juni. Ifølge New York Times meddelte selveste Vogternes Råd at der i 50 byer var afgivet flere stemmer end der var stemmeberettigede, dvs over 100 %s valgdeltagelse! Men pyt med det, sagde de også, et omvalg ville alligevel ikke ændre det samlede resultat.
Nyheder på Tegnsprogs målgrupper er todelt: Først og fremmest henvender vi os til de ca. 5000 døve i Danmark. Men derudover henvender vi os til alle hørende, der vil se vores udsendelse: Hørehæmmede, som har svært ved at følge andre nyhedsudsendelser, og især ældre (hørende), som bruger os som en udvidet radioavis – og en letforståelig optakt til 15 nyhederne på DR1. Det er samtidig med til at udbrede kendskabet til tegnsprog – eller i hvert fald at afmystificere det, fordi en stor gruppe mennesker ser det. (Vores seertal er dagligt mellem 40.000 og 60.000, hvilket er ret flot, når primærmålgruppen er på 5000). Læs mere…
Språkresan er en ny svensk tv-serie på ialt otte afsnit om indvandrernes rejse ind i det svenske sprog. Den sendes på SVT1 søndage kl 22 og genudsendes tirsdage kl 11 og kan selvfølgelig ses på nettet. På programseriens hjemmeside skriver de
I Sverige talas det idag fler än 200 olika språk. Över 1 miljon människor har ett annat språk än svenska som modersmål. Alla som har kommit till Sverige gör också var och en sin egen resa in i svenskan, med helt olika förutsättningar för att lära sig det nya språket. Det här behöver vi ju förhålla oss till – vad är egentligen det svenska? Och det svenska språket?
I betragtning af hvor meget islam fylder i TV – morgen, middag og aften er næppe for meget sagt – er det forbavsende hvad redaktionerne slipper af sted med.
Fx rapporterer den ene af nyhedsudsendelserne her søndag aften – jeg husker ikke hvilken, jeg kan kun kende forskel på dem når jeg på forhånd ved jeg skal – om folk i Kabul der sætter drager op, en fornøjelse der var forbudt dengang taliban regerede.
Dragerne flyver i anledning af islams nytår, fortæller nyhedsoplæseren.
Kristeligt Dagblads Julie Jo Boding fortæller i dag at der er opstandelse i Geneve fordi en prominent prostitueret er blevet begravet på byens fineste kirkegård hvor bl.a. den protestantiske fundamentalist John Calvin også ligger begravet. Ham kommer vi snart til at høre meget mere til for 10. juli i år er det 500 år siden han blev født, og det skal nok blive fejret grundigt af de mange millioner mennesker verden rundt der hylder hans salafistiske udgave af kristendommen.
Men det er ikke den side af historien der interesserer os her på sprogbloggen, det er kirkegårdens navn. Det er i følge Boding “Cemetery of the Kings”, og det oversætter hun rimeligt nok til “Kongernes Kirkegård”. Men hvorfor skulle en kirkegård i Geneve hedde noget engelsk?
0 kommentarer 
