Deportation, tilbagekomst og rehabilitering

Europas højeste bjerg, Elbrus, 5.642 m, ligger i Balkarien og er med sine to toppe et nationalt symbol

Den 8. og 9. marts 1944 blev den samlede befolkning af balkarer – mere end 38.000 personer – deporteret fra deres hjemegn på nordsiden af Kaukasus-bjergkæden og sendt i eksil i Centralasien mange tusind kilometer væk. Ligesom tilfældet var med en række andre folkeslag fra området – tjetjenerne, ingusjerne, kalmykkerne og karatjaierne – blev de beskyldt for at have samarbejdet med Nazi-Tyskland under deres delvise besættelse af området i 1942-43.

Beviser blev der ikke fremlagt – det var tilstrækkeligt mistænkeligt at de havde været besat og potentielt i kontakt med fjenden. Stalin havde behov for at skræmme andre folkeslag i Sovjetunionen (mht at statuere et eksempel, så var befolkningen i to balkarske landsbyer i Tjerek-dalen allerede blevet fuldstændig udslettet i 1942 under påskud om at de skjulte desertører) – og især i Kaukasus-regionen, som det russiske imperium med stort besvær havde koloniseret i løbet af 1800-tallet og som besad et potentiale for samarbejde med andre magter via lokaliseringen nord for Tyrkiet og Iran og yderligere afgrænset af to internationale have: Sortehavet og det Kaspiske Hav.

Arkivstudier har vist at det formodentlig var en tilfældighed at balkarerne blev inkluderet i deportationsprogrammet. Læs mere…

Sprøjtegift? = Pesticid? = Plantebeskyttelsesmiddel? = Planteværn!

Siden bondestenalderen for 6000 år siden har man med de bare næver og redskaber bekæmpet ukrudt og skadedyr. For kun omkring 100 år siden fandt man af uvidenhed på at bruge sprøjtegifte, der har vist sig uhyre effektive, men med voldsomme bivirkninger.

I dag er der  sprøjtegifte i vores natur, fødevarer og drikkevand. Det har bombet bestanden af lærker, viber og alverdens dyr og planter tilbage i både antal og artsrigdom. Samtidig ved vi nu, at giftene skader sædkvalitet og folkesundhed generelt. Alligevel sprøjter færre og færre landmænd mere og mere.

En af årsagerne til, at landbrugsindustrien slipper af sted med denne forgiftning af os alle og vores verden, skal findes i det sproglige bedrag, vi har været udsat for. Da den kemiske krigsførelse startede, kaldte man giftene, det de er, nemlig sprøjtegifte. I dag bruger man i folkemunde mest ordet pesticider, der dækker over en række sprøjtegifte til forskellige formål, for eksempel herbicider, insekticider eller fungicider.

Læs mere…