(Fra quenya-digtet Oilima Markirya ”Den sidste ark”).

Inskriptionen på Ringen er skrevet med elviske tengwar-bogstaver, men sproget er Saurons (Den mørke fyrstes) ”sorte sprog”. (Fra filmen "Eventyret om Ringen")

Den engelske forfatter Marjorie Boulton blev engang spurgt hvorfor i al verden hun skrev digte på esperanto? Hun svarede med et modspørgsmål: Hvorfor i al verden får pæretræet pærer?

Boulton mente altså at det er sproget selv der er ”skyld” i litteraturen. Litterært anlagte mennesker skriver som de gør fordi de tænker på et bestemt sprog, som afføder billeder i sindet. Den sanselige virkelighed er en meget kompleks størrelse, og sproget er med til at vælge hvilke af de uendeligt mange aspekter digteren fokuserer på. (Bare tænk på dansk der har et eget ord for ”døgn”. En del andre sprog må klare sig med ”nat og dag”, og gør det mindre oplagt at tale om ”døgnkiosker”). Dette ”tankesprog” kan være ens modersmål, men det kan også være et fremmedsprog som man behersker på højt niveau (såsom Boultons esperanto eller det engelsk som Piet Hein brugte i nogle af sine gruk [grooks]). Derfor er den litterære verden i særligt stor grad tjent med at den sproglige mangfoldighed bevares og dyrkes. De litteraturer der udspringer af sprog X og Y kan smage lige så forskelligt som æbler og pærer – eller i det mindste som Gråsten og Rød Aroma.

I Danmark har vi Benny Andersen, som skrev en hel bog ud fra udtrykket ”at gå fra snøvsen”. For hvem var Snøvsen for én? Det ved vi nu, takket være Andersen. (Og vi ville slet ikke have fået lige dén historie, hvis han havde skrevet på et andet sprog end dansk).

Ingen forfatter overgår Boultons landsmand J.R.R. Tolkien (1892–1971) i sproglig frugtsætning. Læs mere…

“Er nogle sprog kønnere end andre?
Og hvad er dit yndlingssprog?”

Sådan lød et af spørgsmålene da vi den 4. marts igen afholdt StandUpResearch med emnet (næsten) alt om sprog. Spørgsmålet var lige trukket op af hatten og der udspandt sig en livlig diskussion hvorunder man bl.a. ikke var enige om hvorvidt der overhovedet kunne gives nogen form for videnskabelige belæg for at svare på sådan et spørgsmål.

Også til denne dag havde vi samlet et stærkt hold. Siddende fra venstre: Steffen Krogh, tysk, (Sprog, Litteratur og Kultur); Alexandra Kratschmer, italiensk, (Sprog, Litteratur og Kultur); Peter Bakker, lingvistik, (Antropologi, Arkæologi og Lingvistik); Ocke Bohn, engelsk, (Sprog, Litteratur og Kultur); Sten Vikner, engelsk, (Sprog, Litteratur og Kultur), Ole Togeby, Nordisk; og stående helt ude til venstre, holdleder Henning Nølke, fransk, (Sprog, Litteratur og Kultur).

Læs mere…

Seks moderne danske talesprog, dvs. dialekter, er undersøgt. Fra øst: bornholmsk (Rønne), københavnsk (Østerbro), sydsjællandsk (Næstved), østfynsk (Nyborg), sønderjysk (Sønderborg) og vestjysk (Skjern), Resultaterne vil være overraskende for somme.

…. og nøj er stadig noget.

For den, der lytter med åbne øren, og som fordomsfrit lader sprogets lyde gøre deres aftryk på trommehinderne, vil forskelle i talesprogene rundt om i Danmark træde tyde­ligt frem. Den, som slår sig ned bagerst i bus­sen, lader roen komme til sig i et hjør­ne af den lo­ka­le bodega, stiller sig i det lokale super­markeds længste kassekø, og som med åbent sind venter og lyt­ter, han vil opleve mangfoldighed i det dan­ske sprog. En mangfoldighed som somme i lang tid har dømt ude; andre ganske død.

Uanset hvor i Danmark man vælger sit udgangspunkt, så synes forskellene i talesprogene at vokse ligefremt proportionalt med afstanden til udgangspunktet.

Dugfrisk undersøgelse af danske talesprog

En ny og stor undersøgelse af seks moderne danske talesprog er netop afsluttet; ho­ved­målet har væ­ret akustisk at be­skrive vokalerne i danske talesprog i seks regioner i Danmark; så­dan som for­hol­de­ne er lige nu.

Læs mere…

Kort der sammenligner forekomsten af forskellige typer stød i dansk for 100 år siden med resultatet af kommnevalget 2009. (Stødkort: Nordisk Forskningsinstitut http://nfi.ku.dk/)

Kortet over borgmesterposterne fra kommunevalget 17. november virkede mærkeligt bekendt for os på Afdeling for Dialektforskning. Grænsen mellem venstreborgmestrene i vest og de socialdemokratiske borgmestre i øst viste sig at følge grænsen mellem de østjyske dialekter og de vestjyske dialekter forbløffende tæt. Kortet ovenfor viser udbredelsen af vestjysk stød, men omtrent på samme måde går grænsen mellem æ mand og manden og grænsen for det vestjyske genus-system hvor alle tællelige begreber er fælleskøn, fx en bord, en stol og ikke et bord og en stol. Kan der være en sammenhæng? Taler vi som vi stemmer?

Læs mere…

[Traducción automática al castellano aquí]

Joan Mari Torrealdai (Foto: Wikimedia)

“Jeg er uenig i det, De siger, men jeg vil til min død forsvare Deres ret til at sige det.”

Evelyn Beatrice Hall på vegne af Voltaire

Jeg kan ikke helt huske datoen, men jeg kan godt huske hvor det var jeg mødte ham. Det var i en boghandel i Amsterdam hvor man solgte bøger på spansk, for mere end 10 år siden. Han holdt et foredrag om baskisk børnelitteratur. Jeg læste den gang baskisk som bifag. Min professor, den nu afdøde Rudolf de Rijk fra Leiden Universitet, og hans kone, var der også, og selvfølgelig mange andre.

Foredragsholderen var Joan Mari Torrealdai, redaktør af et baskisksproget tidsskrift Jakin (”Vide, Viden”). I tidsskriftet skrev de mest om litteratur og videnskab. Torrealdai var en meget venlig, rimelig og beskeden mand, ikke en mand man skulle frygte noget som helst fra. Han har bl.a. lavet en bibliografi over baskisk litteratur. Og han har nu været medlem af det baskiske Videnskabelige Akademi, Euskaltzaindia, i en periode. Han har studeret teologi, samfundsvidenskab og informationsvidenskab.

Men den spanske stat er åbenbart bange for ham. Han er lige nu i retten hvor der kræves 14 års fængselsstraf mod ham. Hvad har han så gjort? Han var i 2003 redaktør af det eneste dagblad som kun skrev på baskisk.

Læs mere…

Emma og Lucas topper på Danmarks Statistiks nye lister over de mest benyttede drenge- og pigenavne til børn som er født i 2008. Nye navne på listerne er Celina, Ella, Hannah, Johan, Tristan og Sander, mens Filippa, Mia, Sille, Adam, Anders og Hjalte er røget helt ud.

Som de foregående år viser listerne at man foretrækker pigenavne som ender på -a eller -e – især korte navne på to stavelser. Mange af de korte pigenavne er oprindeligt kælenavne dannet til længere pigenavne som i nogle tilfælde også findes på listen, fx Liva af Olivia, Malou af Marielouise og Tilde af Mathilde.

Drengenavnene ender oftest på en konsonant, og en del af dem er længere end pigenavnene. Det der springer mest i øjnene på listen over drengenavne, er en høj frekvens af bibelske navne som fx Lucas, Noah, Mathias og Marcus. Der er intet der tyder på at brugen af disse bibelske navne er religiøst betinget.

Læs mere…

Dronning Henrik på fransk visit nede i riget (foto: Erik Christensen, Wikimedia)

Den netop overståede folkeafstemning og surrealistiske diskussion om ‘ligestilling’ i kongefamiljen om et halvt århundrede, følges nu op af en endnu mere underholdende absurd debat om prins Henriks formodede ønske om at blive kaldt “konge”.

Det hidtil bedste bud på en løsning på dette alvorlige dilemma er vist givet af Per Vadmand på dk.kultur.sprog, som er det i særklasse flittigste og aktuelleste debatforum om det danske sprog.

Læs mere…

I april vedtog folketinget en mindre ændring af navneloven fra 2006.

Denne ændring indbefatter blandt andet en udvidet adgang til kønsmodsatte fornavne for transseksuelle. Ved lovforslagets førstebehandling i folketinget i februar blev det foreslået af oppositionen at man i stedet for kunne lade voksne myndige personer frit vælge hvad de vil hedde, og kun beholde nogle restriktioner som beskytter børn mod lidt for kreative navngivende forældre.

Godt nok blev det ikke vedtaget, men hvad enten man bryder sig om det eller ej, så er det et interessant forslag oppositionen kom med. For hvad sker der egentlig ved at man ikke kan se på et fornavn om der er tale om en dreng eller pige? Det er allerede tilfældet for en lang række fornavne i Danmark. I februar var der 337 navne der var godkendte som både pige- og drengenavne, og der kan meget vel være godkendt flere siden da.

Læs mere…

Den 17 april 2009 holdt Mikkel Wallentin en forelæsning ved Afdeling for Lingvistik (AAL) ved Aarhus Universitet. Der har man offentlige forelæsninger om sprog ca. hver anden uge, og alle er velkomne, også udefra. (Man kan komme på en mailingliste ved at sende besked til lingvistik (at) au.dk, så får man besked hver gang).

Forelæsningen handlede om hjernen, sprog og kvinder. Der er en bestemt foredragsholder, Ann Elisabeth Knudsen, som siger at hjernebjælken (corpus callosum) er større hos kvinder end hos mænd. Hjernebjælken forbinder højre hjernehalvdel med venstre hjernehalvdel. Nu siger man at kvinder er gode til multi-tasking, og derfor har de vel brug for flere og hurtigere forbindelser mellem de to hjernehalvdele. Ellers kan man jo ikke tale om aktiekurser i mobiltelefonen, mens man laver mad, skifter ble og skruer møbler sammen. Neurolingvisten Mikkel Wallentin (Aarhus Universitet) viste på en glimrende måde at denne påstand om hjernebjælken ikke er sand. Der er mange myter om hjerneforskelle mellem mænd og kvinder, men ingen af dem viser sig at være funderet i forskning. Mikkel har lovet at skrive noget om det til Sprogmuseets blog, derfor skriver jeg ikke mere om det nu.

Læs mere…

Danmarks Radio har fået analysebureauet Capacent til at lave undersøgelsen ”Din muslimske nabo”.

Da der ikke findes noget register i Danmark over indbyggernes religiøse tilhørsforhold, har man taget udgangspunkt i Familiestyrelsens liste over godkendte pige- og drengenavne og deraf udarbejdet en liste over alle godkendte navne fra den muslimske verden. Det er ud fra denne liste man har fundet frem til de muslimer som har deltaget i undersøgelsen. DR skriver at ”det sikrer, at kun muslimer i Danmark, der ikke bærer et muslimsk navn, er blevet udelukket fra at deltage i undersøgelsen”, samt at ”denne gruppe vurderes at være yderst marginal om overhovedet eksisterende” (se link til undersøgelsen nedenfor).

Der bliver ikke beskrevet hvad man opfatter som et muslimsk navn. Betegnelsen er yderst problematisk, i hvert fald set fra en navneforskers synsvinkel. Ikke desto mindre benyttes den ofte (også i navneforskningens faglitteratur), men nogen egentlig definition på muslimske navne har jeg aldrig set.

Uanset hvordan man i undersøgelsen har defineret muslimske navne, så har man overset alle de mennesker som bærer et navn der ikke figurerer på Familiestyrelsens liste over godkendte pige- og drengenavne. Læs mere…

Danskerne vil ikke længere hedde det samme som sidemanden i skolen eller kollegaen på jobbet. Derfor undgår man i stigende grad de mest udbredte fornavne, og den andel af en årgang der bærer de hyppigste navne, bliver mindre og mindre som tiden går. Der er imidlertid ikke tale om en ny tendens. De nyeste tal der findes for en hel årgang gælder 2007, og her bærer 2,4 % af de nyfødte piger det hyppigste navn, Mathilde. I 1950’erne fik 4,0 % af pigerne den tids hyppigste pigenavn, Susanne, mens det tilsvarende tal for 1900-tallets første årti er hele 17,3 % for det hyppigste pigenavn, Marie.

En anden tendens er at man den ene gang efter den anden støder på helt nye og ofte temmelig specielle navne. Læs mere…