Disse indlæg er tagget med: Jugoslavien

Makedonsk i Grækenland

[Dette indlæg blev sendt i P1s Europaklip 31. januar 2009 og kan høres her.]

xxx

Makedonsk i Grækenlands nordligste provinser. Kortet viser sprogets livskraft (i 1993), ikke dets størrelse i forhold til andre sprog. Rød: sproget tales af alle aldersgrupper, både privat og offentligt. Lyserød/orange: sproget tales af folk over 30, børn har nogen forståelse af sproget. Gul: sproget tales kun af folk over 60, og mest privat. Stribet: sproget tales, men det er ukendt hvor flydende. Grå: ingen data. (Kort: Riki van Boeschoten)

Grækenland er lidt af et mirakelland: Det ligger på det religiøse og nationale kluddetæppe, som hedder Balkan – men er alligevel en etnisk homogen nationalstat.

Det påstår grækerne i hvert fald – men en del af landets egne borgere er uenige. Dé føler sig som etniske makedonere – men det er ikke nemt at være noget, som ens stat og medborgere insisterer på ikke findes.

Makedonere og grækere synes især i den senere tid generelt ikke særligt godt om hinanden. Grækerne har kæmpet imod, at Makedonien kalder sig Makedonien – for det hedder Grækenlands nordligste provins også. Grækerne siger, makedonerne vil bruge deres lands navn til at kræve områder af det, der i dag er Grækenland, lagt til den makedonske stat.

Læs mere…

Er Rumænien et balkanland?

[Dette indlæg blev sendt i P1s Europaklip 2. august 2008 og kan høres her.]

ottoman

Det Osmanniske Imperiums største udstrækning i Europa er en almindelig måde at definere Balkan på (Kort: Cambridge Modern History Atlas, 1912)

I Vesteuropa opfatter mange Balkan som ’et uciviliseret sted’ – og det er en stereotypisk forestilling, som støttes fra højeste sted.

Blandt andre Frankrigs præsident og Englands premierminister forklarede krigen i Bosnien i 90′erne med, at på Balkan hersker, citat, ”et ældgammelt etnisk had”. Og den franske præsident sagde, at Balkan er et ”stamme-Europa”.

Det er klart, at når omverden ser negativt og nedladende på Balkan, får folk, som bor der, lyst til at glemme, hvor de kommer fra.

I lande som Serbien, Makedonien, Bosnien, Albanien, Grækenland og Bulgarien har man opgivet direkte at benægte sin balkan-identitet – men i Kroatien, Slovenien, Ungarn og Rumænien hævder mange mennesker, at grænsen til Balkan går lige syd eller syd-øst for deres land. Flere lande prøvede efter omvæltningerne i 1989-90 at redefinere deres ’nationale identitet’ til ikke at omfatte ’Balkan’.

Dengang hed det nye politiske projekt euroatlantisk integration. Dét betød, at man ville være medlem af EU og af Nato – og da folk i de vestlige Nato- og EU-lande så nogle stærkt negative billeder for sig, når de hørte ordet ’Balkan’, så var det vigtigt at overbevise dem om, at ens land ikke var ’et balkanland’.

Læs mere…

Serbokroatisk

[Dette indlæg blev sendt i P1s Panorama 31. august 2007 og kan høres her. 14:40]

"Stari most", den berømte 1400talsbro over Neretna, blev ødelagt af kroatiske styrker i 1993 og genopført i 2004.

"Stari most", den berømte osmanniske bro over Neretva fra 1566, blev ødelagt af kroatiske styrker i 1993 og genopført i 2004.

Den tyske forfatter Heinrich Heine skrev i 1821, at

”Dér, hvor man brænder bøger, vil man ende med også at brænde mennesker”.

I ex-Jugoslavien brændte man ikke bøger – men man rensede sproget. Og det gør man stadig.

Her går folk over den berømte tyrkiske bro i den østbosniske by Mostar. Broen var oprindeligt fra 1500-tallet, den blev ødelagt under krigen i 90′erne – men er nu genopbygget. Og det er netop i krigens Mostar, sociologen Božidar Jakšić  begynder sin fortælling om det, der i Jugoslaviens tid hed ’serbokroatisk’.

”Mostar i Herzegovina er en vidunderlig by. Der bor serbere, bosnjakker og kroater – men under krigen satte kroaterne sig på den del af byen, der ligger på vestbredden af floden Neretva, mens bosnjakkerne satte sig på østbedden. Og hvad skete der?”

Læs mere…

Det makedonske spørgsmål

[Dette indlæg blev sendt i P1s Panorama 31. marts 2009 og kan høres her. 14:45]

Vodno

Makedoniens flag foran det gigantiske kors (vist nok verdens største) på Vodnobjerget uden for hovedstaden Skopje. (Foto: Uffe Andersen)

Det makedonske spørgsmål har naget Balkan og dermed Europa i halvandet hundrede år.Endnu i dette øjeblik graves der i arkiver, bøger og jorden for at finde krukker med inskriptioner, gamle kort og andre beviser på, at ’Makedonien er vores’.

Spørgsmålet er ikke så meget, om de enkelte parter kan bevise deres påstande, som strider mod hinanden. Nej, problemet er, at det er alle parter selv overbeviste om, at de kan … ja, at de faktisk for længst har gjort det.

[lyd: jord hældes ned af slisken i Heraklea]

Jorden, der her hældes ned ad en sliske i det sydlige Makedonien, er symptomatisk for hele det makedonske spørgsmål – det spørgsmål, som gennem halvandet hundrede år har slået tusinder ihjel og kompliceret livet og internationale relationer – ikke kun for dem, der selv bor i området, men også for omverden.

Læs mere…

  • austere by roland flint
  • alo vampire wired sennheiser headphone cable
  • freehold car show
  • mrmyers.org
  • alpha township new jersey
  • gro time cots
  • guaifenesin pse
  • 100 free personals in australia
  • 3 digit phone number exchange
  • ac to dc transformers
  • enterpathologylab.com
  • idaho state boards and commissions
  • 12 percent foil shape rudder
  • dave stryker jazz
  • brad paisley ticks on stage
  • birthing clinic in los angeles calif
  • starcase.com
  • businesses in carrollton kentucky
  • carolinas euro