Te (Camelia sinensis). Fra Koehlers Medizinal-Pflantzen, 1887

Navnet på drikken te stammer via hollandsk thee og malajisk teh (lånt via den hollandske kolonialhandel i Ostindien) fra ordet té på det sydkinesiske sprog hokkien / fujian som tales i provinsen Fujian og på Taiwan. – Ordformen te genfinder vi i Europa overalt mod vest og nord: engelsk tea, tysk Tee, fransk thé etc. etc.

En anden kinesisk form, som man har både på standardnordkinesisk (’mandarin’) og på det sydkinesiske kantonesisk, er cha. – Denne form er lånt til østasiatiske sprog som japansk, koreansk,  thai, tagalog (tsaa) – og også visse indiske sprog som fx bengali og gujarati. Den samme form er også den almindeligste i ét europæisk sprog, nemlig portugisisk chá (importeret via den sydkinesiske koloni Macao). Den samme form cha, char har været almindelig i indisk-engelsk soldaterslang.

En udvidet form af cha er kinesisk chá yèh egtl. ’teblade’. Den form er blevet til formen chay, shay, som findes både på indiske sprog som fx hindi, desuden på mellemøstlige sprog som tyrkisk, arabisk, persisk, georgisk – og også øst- og sydøsteuropæiske sprog som albansk, rumænsk, slovensk, serbokroatisk, bulgarsk og russisk, og også nygræsk tsai.

En tredje kinesisk form har man på det kinesiske sprog wu som tales i og omkring Shanghai; der hedder drikken te: zu. Denne form af ordet er ikke lånt til noget sprog uden for Kina.

Jan Katlev, ph.d. i lingvistik,
forfatter til Politikens “Etymologisk Ordbog”

Undurraga er én af de chilenske vingårde der har et baskisk navn.

Baskisk blomstrer. Selv om man sagtens kan leve et helt liv i Danmark uden at høre sproget omtalt, så ér det der, klar til at springe frem fra skyggerne og svinge med baskerhuen. Man skal blot være opmærksom.

Pludselig kommer der en gammel Fort Durango kørende forbi udenfor. (Opkaldt efter Durango i Mexico som er opkaldt efter Durango i Baskerlandet.) Man henter en flaske chilensk vin op fra kælderen, og skænker måske ikke vingårdens svulstige, baskiske navn en tanke: Undurraga. I et filosofisk øjeblik holder man dog flasken op mod lyset og ser dens rødglødende silhuet. (Efter den franske politiker Étienne de Silhouette [1709–67] af baskisk afstamning – på uforfransket (syd)baskisk ville hans efternavn lyde Zuloeta, Stedet med de mange huler.)  Man tænder for fjernsynet mens man lader den varme bayonneskinke køle af. (Bayonne, på baskisk Baiona, er den største by i Fransk Baskerland.) I tv-avisen fortælles der om uvejr i Biscayen (efter den baskiske provins Bizkaia) og om den politiske situation i Bolivia (opkaldt efter den sydamerikanske frihedskæmper Simón Bolívar, hvis familie stammede fra den lille baskiske landsby Bolibar eller ”Mølleengen”).

(Der har været en betydelig baskisk udvandring til Amerika (USA, Argentina, Chile), så der er en del (nord- og syd-) amerikanere der har et baskisk efternavn. I følge én beregning har mellem 10 og 20 % af Chiles befolkning et baskisk efternavn!)

Læs mere…

UNESCOs officielle plakat for den Internationale Modersmålsdag 2010

På søndag fejres den 11. internationale modersmålsdag verden over.

Den blev indstiftet af UNESCO i 1999 efter forslag af Bangladesh, og den blev lagt på den 21. februar som også er Bangladesh’ nationale sørgedag for ‘Sprogmartyrerne‘, de studerende som mistede livet under demonstrationerne i 1952 mod indførelsen af urdu som officielt sprog i Bangladesh – i stedet for bengalsk, som med over 200 mio mennesker er verdens sjettestørste sprog, og som Bangladesh nu lobbyer intenst for at få udnævnt til officielt FN-sprog.

Dagen fejres også i Danmark:

København, tors 18 feb, kl 17-19
Forbundet Kommunikation og Sprog
Hauser Plads 20, 3. sal, Kbh K
Foredrag v/ Ditte Laursen: Dansk og digitalt
Arr. Modersmål-Selskabet. Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser. Tilmelding her.

Kalenderen fortsætter
Læs mere…

Matsuo Bashoo 1644-1694

Den japanske kortdigtform haiku har siden slutningen af 1800-tallet fascineret mange vestlige digtere, som har forsøgt at oversætte, gendigte eller efterligne den.

De store haikudigtere

De 17 stavelser, der udgør et haiku-digt var oprindelig en indledning til et længere digt, men udviklede sig efterhånden til en selvstændig genre, og digteren Matsuo Bashoo (1644-1694) får ofte æren af at være den første egentlige haikumester. Specielt i værket Oku no hosomichi (Eng.: The Narrow Road to the Deep North), da.: Den snævre vej til vildsomme egne) der er en løst struktureret rejsedagbog spækket med de haiku, Bashoo blev inspireret til undervejs. Bashoo havde studeret både kinesisk og japansk poesi men bestræbte sig på at leve et ureflekteret liv med en simpel og direkte tilgang til verden. Selv sagde han, at han tilstræbte karumi (lethed) i sit liv.

古池や                        furuike ya                    Se, en gammel dam
蛙飛び込む                kawazu tobikomu      en frø springer
水の音　                    mizu no oto                 plask

春なれや                    haru nare ya                  Mon det er forår?
名もなき山の           na mo naki yama no    Et navnløst bjerg
薄霞                            usugasumi                    hyllet i en let dis

Læs mere…

Georgetown-eskperimentet 1954. Et af de første forsøg med maskinoversættelse mellem russisk og engelsk. Maskinen "kunne" 250 ord og 6 grammatiske regler.

En gammel drøm, automatisk oversættelse, det at kunne oversætte sine egne og andres tekster med et enkelt museklik, er efterhånden ved at gå i opfyldelse. Hvem kunne ikke tænke sig at få lavet sine lektier af en automat, at læse en engelsk eller svensk brugsanvisning på dansk og at slippe for besværlige ordbogsopslag ét-ord-ad-gangen.

Som projekt har maskinoversættelse (MT) faktisk en del år på bagen, oprindeligt motiveret af efterretningsmæssige interesser under den kolde krig, ikke mindst med det formål at sætte en engelsktalende person i stand til hurtigt at kunne screene store tekstmængder på sprog som russisk, japansk eller koreansk, gerne i forbindelse med andre sprogteknologiske redskaber som information extraction (IE) og text summarisation.

MT-forskningen har været igennem flere faser af entusiastisk offentlig støtte skiftende med en klippefast overbevisning om at projektet aldrig vil kunne realiseres, og udviklingen er igennem tiden blevet præget af en række teknologiske paradigmer, herunder ord-for-ord tilgangen, generativ syntaks, neuronale netværk, kunstig intelligens, hukommelsesbaseret oversættelse, probabilistisk korpusbaseret oversættelse o.a.

Ud fra et brugersynspunkt kan man i dag skelne mellem machine translation (MT) og computer assisted translation (CAT). Læs mere…