Udkast til Danmarks kommende Sprogmuseum i egen bygning (v/ Iris Bakker)
Tillykke med dagen til os selv!
I dag, 2. marts, fylder Sprogmuseets blog ét år.
I det forløbne år har vi bragt 171 artikler, altså lige knap én hver anden dag. Artiklerne handler om alt der har med sprog at gøre, stort som småt. Skønlitteratur og forfatterskaber lader vi dog andre om.
Artiklerne er skrevet af 71 forskellige forfattere, dvs to en halv artikel pr forfatter og halvanden ny forfatter om ugen.
Vi synes selv at resultatet af vores flid er interessant og spændende, og den stil har vi tænkt os at opretholde.
Har du lyst til at skrive, anmelde, redigere, yde teknisk eller økonomisk bistand eller på anden måde hjælpe Sprogmuseet, så skriv til os på olestigs snabela gmail punktum com, eller ring på +45 2294 2045.
Ole Stig Andersen, informationsarkitekt
Rundviser på Sprogmuseet.dk
– Kommer Peter til festen i morgen?
– Det er ikke godt at vide.
Hvorfor er det ikke godt at vide når afsender formentlig synes det kunne være rigtig godt at vide om Peter kommer til festen i morgen?
Opslag på Aarhus Universitet for næste Stand-Up Research, tors 4 marts, 13-15 i Nobelsalen
Spørgsmålet er lige blevet trukket op af hatten der er gået rundt blandt publikum og nu toner det frem på den store skærm. Fem sprogforskere, der ikke kendte spørgsmålet på forhånd, skal nu for åben skærm diskutere hvordan man kan nærme sig et svar. De er på slap line, er ikke enige og diskuterer livligt. Publikum har også deres mening som de gerne giver til kende. Sådan bliver de ved i flere timer. Fem ivrige sprogforskere med hver sin mening og et hundredtalligt videbegærligt og vidende publikum der intenst følger med. Måske når de et svar, måske ikke – det er ikke godt at vide; men spørgsmålet bliver belyst fra alle mulige (og umulige) vinkler. For sådan er forskning.
1. Begyndelsen
Det hele begyndte for snart 20 år siden. Jeg var dengang på Handelshøjskolen i Århus (der siden er omdøbt til ASB og er blevet en del af Aarhus Universitet). En dag gik jeg ned ad trappen sammen med nogle af mine 2. dels-studerende efter nogle undervisningstimer i grammatik. Snakken faldt på sprogforskning, og det kom tydeligvis som en stor overraskelse for de studerende at vi lærere faktisk også var forskere, og de spekulerede vist også lidt over hvad sprogforskning egentlig kunne være for noget. Hvordan kunne jeg forske i fransk grammatik når jeg ikke var franskmand? Det var en tankevækkende oplevelse.
Samme aften så jeg udsendelsen Hattenrundt i fjernsynet og det slog mig at her var konceptet der kunne vise de studerende hvad sprogforskning er. Jeg tænkte videre over ideen. Kunne man få sprogforskerne til at improvisere forskning for åben skærm, til at tænke højt foran et publikum og måske også af og til dumme sig? I begyndelsen var det ikke mange der turde og andre var skeptiske over for ideen; men det lykkedes mig at få samlet et lille hold der godt ville være med. Grunden til en succes var lagt, og i dag spørger kolleger lige frem om de må have lov at være med engang.
En fodboldkommentator fortæller om generaler, bananskud
og ambitionen om at nå ud til både fodboldnørder og neglerensende kvinder
Tipstjenesten kører i øjeblikket en tv-reklame for Oddset, hvor en yngre kvinde kun hører lyden fra en sportskommentator, mens hun renser negle. I de forskellige versioner studser hun over udtryk som for eksempel: ”Rafael klipper ham uden for feltet”. Via hendes forestilling ser man samtidig, hvordan en frisør rent faktisk klipper håret på en kunde inde på en fodboldbane, hvorefter en dyb mandestemme siger:
”Der er så meget, kvinder ikke forstår”.
Reklamen er egentlig ganske morsom, men hvis man tænker lidt over den, så tror da pokker, at kvinden undrer sig. For sportens og især fodboldens interne sprog er på mange måder mærkeligt.
Hvordan bliver et frispark for eksempel til, at en spiller ’klipper’ en anden?
Hvorfor er den centrale spiller på midtbanen så ofte ’en general’?
Den 4. januar 2010 vågnede jeg op om morgenen og var sprogforsker. Det kunne jeg læse i aviserne, at jeg var, og så måtte det jo det være sandt, eller hvad?
Det hele begyndte en dag i begyndelsen af december. Jeg sad ved computeren og forsøgte at gøre min fremtidsroman om Medea Olsen færdig, og som så ofte kunne jeg ikke rigtigt finde på noget at skrive. Tankerne vandrede.
De foregående dage havde jeg lagt mærke til, at forskellige mennesker, der blev udspurgt om det ene eller det andet i fjernsynet, alle sagde, at de var optaget af noget. Hvis jeg anstrenger mig, kan jeg huske helt tilbage til tiden omkring afslutningen af den spanske borgerkrig, og jeg mener bestemt ikke, at man sagde “optaget af” i hver anden sætning dengang. Jeg mindes ikke, at jeg har hørt Stauning sige det.
At tage hånd om sproget var det glade julebudskab fra MF, kulturordfører for Socialdemokraterne Mogens Jensen, i hans elektroniske nyhedsbrev Kulturnyt den 22. december 2009.
I hvilken anledning er Mogens Jensen i julehumør? Julehumøret kunne blandt andet tilskrives resultatet af den forespørgselsdebat til videnskabsminister Helge Sander, der blev gennemført i Folketinget den 10. december 2009. Mogens Jensen skrev bl.a.:
Åne rejste denne sten efter sin søn Eskil der døde på togt med Tore i Øresund
(Jeg ville gerne have kunnet bringe teksten i runer, men dem kunne jeg ikke finde. Nationalmuseets nye webresurse med alle danske runeindskrifter er desværre i udu for tiden.)
Stenen står for sig selv, ikke i sit eget rum, men afskærmet på tre sider af sort stof eller noget lignende. Der er en særlig stemning omkring den. Noget mystisk som den står der i mørket, en atmosfære af andægtig forventning, den er jo interaktiv, har personalet gjort opmærksom på. Hvad mon den kan?
Når man træder nærmere stenen, går det interaktive forløb i gang. Det består af to dele.
Var Bremen den sproglige verdenshovedstad i september-oktober 2009? Jævnligt fik vi mails og brochurer tilsendt om den storslående begivenhed Festival der Sprachen. Der var aktiviteter for publikum, der var sprogdage, der var udstillinger, offentlige forelæsninger, og ikke færre end 13 videnskabelige konferencer, alt sammen indenfor tre uger. Initiativtageren var Thomas Stolz, lingvistikprofessor i Bremen.
Vi havde fået så meget at vide om det, at jeg forventede tusindvis af sproglige aktiviteter på Hovedbanegården da jeg landede med toget i Bremen. Det eneste jeg kunne finde var en Festivalavis hos turistinformationen. Jeg lejede en cykel, kørte en tur på et par kilometer, men fandt ingen yderligere spor af sprogfestival. Det var nok ikke en gadefestival.
Bangladesh har genoptaget opførelsen af landets International Mother Language Institute som blev besluttet i 2001, men aldrig er kommet ordentlig i gang, hvad deres hjemmesides tilstand afspejler.
Instituttet skal udvikle og forske i det bengalske sprog og dets “synkronisering med andre sprog verden over.” Komplekset kommer til at bestå af to store auditorier, et arkiv og et bibliotek og et sprogmuseum, samt parkeringsplads til 120 biler, skriver The Daily Star.
IMLI bliver indviet på den 10. Internationale Modersmålsdag som blev indstiftet af Unesco i 2000. Bangladesh var en drivende kraft i denne beslutning, og dagen, den 21. februar, er en bengalsk mindedag.
Skolen i marts måned 2009 med landestedet og salgsautomaten til tilkøb af nye lektioner i forgrunden og parken i baggrunden
Efter mange år som voksenunderviser på Studieskolen i København, begyndte jeg i efteråret 2006 udfra de mange allerede udtrykte ønsker om web-understøttelse af den eksisterende fremmedsprogsundervisning og på baggrund af de nu mangfoldige muligheder for at inddrage it i undervisningen at overveje, om læringsforløbene eventuelt kunne lægges helt om til at blive afviklet i cyberspace. Jeg ledte efter en platform, et univers, der ville være i stand til at rumme specielt følgende muligheder:
Kursist og lærer kan indgå i en nærmest naturlig kommunikation
Kursisten kan repetere stof selvstændigt og et selvvalgt antal gange
Undervisningsindholdet er repræsenteret visuelt og auditivt
Undervisningsaktiviteter kan omfatte tale, skrivning, lytning og læsning
Der er objekter, fx en tekande, der ved aktivering kan afspille sit eget navn
Deltagere fra hele verden kan samles til kurser eller arrangementer
Sprogfestivalen i Bremen, som åbnede i går, strækker sig over 21 dage, fra 17. september til 7. oktober, og byder på et væld af forskellige arrangementer, omkring 100.
Festivalen arrangeres af Instituttet for Almen og Anvendt Lingvistisk ved Universitetet i Bremen (som også driver Bremer Sprachblog) i samarbejde med bystyret og en lang række organisationer, virksomheder, biblioteker, museer, indvandrerorganisationer, kulturinstitutter, skoler lokalt, nationalt og internationalt. Det er virkelig en massiv mobilisering.
Ja, det gør der heldigvis. Det ligger i Paarl, ca. 50 km. nord for Cape Town i Sydafrika. Det er indrettet i en meget smuk bygning og drives af tre meget entusiastiske medarbejdere. Du kan besøge det her.
Jeg løb bogstaveligt talt gennem museet i løbet af de 12 minutter, som vores bus kunne vente på mig og mine hollandske studiekammerater. Dette er derfor ikke en anmeldelse, men blot en oplysning om at museet eksisterer, og meget gerne vil have internationale kontakter og ideer.
Det sker i form af foredrag, interaktive workshops og kulturelle oplevelser, eksotiske smagsprøver og musik, og stande med bøger og kulturgenstande som er karakteristiske for de enkelte sprogområder.
Festivalen foregår d. 7 juli 2009 til d. 12. juli 2009 i Helsingør, hvor over 100 esperanto-talende fra hele verden vil samles, og kunstnere vil optræde på esperanto for alle interesserede. Der vil også være sprogundervisning for interesserede hver dag under festivalen.
Kulturfestivalen “Kultura Esperanto Festivalo” vil videreudvikle den sprællevende esperantokultur med nye sange, litteratur, teater, video, tegneserier og meget mere – alt sammen på esperanto!
2009 er i øvrigt et særlig år for verdens esperanto-talende, da det markerer 150-års jubilæet for fødslen af esperantos ophavsmand dr. Zamenhof.
Kultura Esperanto Festivalo 2009 i Helsingør bliver den niende nordiske kulturfestival for esperanto-talende. Sidste gang, Danmark var vært for Kultura Esperanto Festivalo, var i 1996 i København.
Det er rigtig åndssvagt hvordan nærmest alle fly til og fra og i Brasilien skal gennem Guarulhos lufthavn i São Paulo. Resultatet er at man ofte skal vente 4 timer eller mere på et videreførende fly. Guarulhos ligger ret langt fra byens centrum, og fordi man skal være der i tide inden flyrejsen, nytter det ofte ikke at prøve at vove sig ud i byen. Når det regner opstår der hurtigt en trafikprop som nemt koster én en times tid og rigtig mange reais til taxachaufføreren. Man kan også tage Airport Bus Service for kun 25 reais (65 DKK), men den kan lige så nemt komme til at sidde fast i trafikken. Man skal have mere end fire timer hvis man vil udrette noget i ‘Sampa’. Og hvor skal man tage hen hvis man ikke kender nogen af byens 18 millioner indbyggere?
Da jeg kom tilbage fra et langt ophold i Rondônia hvor jeg er på feltarbejde for at beskrive Aikanã-sproget, skulle jeg vente en hel dag i lufthavnen Guarulhos inden jeg kunne komme videre til Frankfurt. Jeg kender ingen i byen, men havde hørt at det nye sprogmuseum skulle befinde sig på en af metrostationerne, nemlig Estação da Luz (‘Lysets Station’). Læs mere…
Det andet Portugisiske Sprogmuseum åbner i Lissabon i 2010 i det tidligere Museum for Folkekunst der lukkede i 1999. Bygningen bliver renoveret over sommeren, og det gamle museums udstillingsgenstande er overført til Etnografisk Museum
For en måned siden besluttede Portugals ministerråd at indrette et Portugisisk Sprogmuseum i Lissabon. Museet indgår i en omfattende renovering af Lissabons havnefront ved Tejo-floden i bydelen Belém (“Betlehem”).
Museet skal “fremme det portugisiske sprog” og forventes at åbne i oktober 2010, 100-året for indførelsen af republik i Portugal.
Bygningen kan rumme omkring 300 besøgende ad gangen, og der forventes en 200.000 gæster årligt.
Der bliver ingen fysiske udstillingsgenstande, museet kommer udelukkende til at indeholde “multimediepræsentationer ved hjælp af avanceret teknologi for interaktiv kommunikation”.
Det bliver det andet museum for portugisisk. Der er allerede et i Brasilien. Læs mere…
Sidste år tilbragt jeg nogle dage i Hamburg. Der var en lingvistisk konference, og jeg blev lidt længere for at nyde den største by i Europa som ikke er hovedsted. Rent tilfældigt fandt jeg en udstilling hvor man ikke kunne se noget. Og den ville jeg selvfølgelig se. Men: udstillingen var meget populær, og man måtte vente på en guide som var blind, og man skulle reservere langt inden man kom. Så det lykkedes aldrig. Det var en udstilling i mørke, hvor man så skulle føle i stedet for at se. Jeg synes også det kunne give en interessant vinkel på et sprogmuseum.
Men nu har jeg lige været til møde i Budapest, og det viste sig at man her har en ”ivisible exhibition” (hvor n-et var usynligt, men jeg tror ikke det var med vilje). Hvert kvarter får man en rundvisning – eller rettere en rundtastning) gennem forskellige landskaber.
I 2006 blev de første spæde skridt taget mod oprettelsen af et Dansk Sprogmuseum. Museet opføres i moderne international arkitektur, placeres antagelig i Århus og forventes at stå klart inden byen bliver europæisk kulturhovedstad i 2017. Museets koordinator er Peter Bakker, lektor ved Afdelingen for Lingvistik på Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik, Århus Universitet.
Sprogmuseer er en ny, global tendens i museumsverdenen. Der er for nylig åbnet moderne sprogmuseer i USA (2008) og Brasilien (2006). Yderligere en halv snes sprogmuseer er på projektstadiet i Storbritannien, Island, Portugal, Italien, Ungarn, Malta og Kina og sikkert også flere andre steder. Ældre, små sprogmuseer findes bl.a. i Sydafrika, Østrig, Belgien, Ukraine og Bangladesh.
3 kommentarer 
