Verbet at DRESSERE ’afrette, oplære’ er lånt fra fransk dresser som foruden ’dressere’ betyder: ’rette ud, gøre lige; anrette’. Det er igen lånt fra italiensk d(i)rizzare ’rejse op; surre fast’ som igen stammer fra vulgærlatin dîrectiâre ’rette ud, gøre lige’. Det er afledt af dîrectus ’rettet ud, (gjort) lige’. Det er det samme som fremmedordet direkte – et participium af verbet dîrigere ’rette ud, rette, bestemme’, jf. fremmedordet dirigere ’styre, lede (især orkestermusik)’.
Dress
Det samme franske verbum dresser er lånt til engelsk som dress. Det har betydninger der ligner det franske verbums som fx ’rette ind i geleddet; ordne …’ men også betydninger som det franske verbum ikke har, først og fremmest ’klæde på’. Heraf afledes navneordet dress ’påklædning; kjole’.
Dressing
Verbet dress betyder på engelsk også ligesom fransk dresser ’anrette’ fx ’anrette en salat’, og deraf fås afledningen dressing som på dansk kun betyder ’flydende tilbehør til salat’; men på engelsk desuden også ’det at klæde sig på; forbinding; salve; tøjstivelse; udspredt kompost [kendt på dansk som topdressing].
Adresse
En udvidelse af fransk dresser med forstavelsen a-:adresser betyder ’rette til, sende til, stile til’, lånt på dansk som adressere ’forsyne et brev med en angivelse af det sted hvor modtageren af brevet bor’, med det afledte substantiv adresse ’angivelse af det sted en person bor’.
Det keltiske navnelement -rix er almindeligt kendt fra historierne om Asterix og hans gæve gallere. Rix betød 'rig, mægtig'
Det latinske verbum dîrigere kommer af ældre disregere, sammensataf dis- ’fra hinanden, i alle retninger’ + regere ’styre, rette’. Andre sammensætninger med regere ’styre, rette’ på latin har vi i de verber der er lånt på dansk som erigere, korrigere. Og dette regere er igen afledt af ordet rex ’konge’; det er beslægtet med indisk rajah ’konge’ (sml. maharajah egtl. ’storkonge’), og også med keltisk –rix i fyrstenavne som fx Vercingetorix. Det keltiske –rix er lånt videre til germansk som rîk- ’mægtig, rig’, det er det der er blevet til dansk rig.
Jan Katlev, ph.d. i lingvistik
forfatter til Politikens “Etymologisk Ordbog”
UNESCOs officielle plakat for den Internationale Modersmålsdag 2010
På søndag fejres den 11. internationale modersmålsdag verden over.
Den blev indstiftet af UNESCO i 1999 efter forslag af Bangladesh, og den blev lagt på den 21. februar som også er Bangladesh’ nationale sørgedag for ‘Sprogmartyrerne‘, de studerende som mistede livet under demonstrationerne i 1952 mod indførelsen af urdu som officielt sprog i Bangladesh – i stedet for bengalsk, som med over 200 mio mennesker er verdens sjettestørste sprog, og som Bangladesh nu lobbyer intenst for at få udnævnt til officielt FN-sprog.
Dagen fejres også i Danmark:
København, tors 18 feb, kl 17-19 Forbundet Kommunikation og Sprog
Hauser Plads 20, 3. sal, Kbh K
Foredrag v/ Ditte Laursen: Dansk og digitalt
Arr. Modersmål-Selskabet. Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser. Tilmelding her.
Niels Davidsen-Nielsens sprogdebat- og -erindringsbog "Moders stemme - fars hammer" udkom på dansklærerforeningens forlag i forbindelse med hans afgang i 2009 efter seks år som formand for Dansk Sprrognævn
Da jeg i 1991 blev valgt ind i Dansk Sprognævn, var begrundelsen at jeg foruden at være ’velindsat’ i dansk sprog var ekspert i moderne engelsk. Allerede dengang stod det nemlig klart at dansk blev påvirket af engelsk, og at nævnet derfor nok burde forholde sig til denne udvikling. Det lå nu i luften at jeg med min engelskfaglige baggrund kunne vurdere om der var behov for et udspil fra Sprognævnet.
Blandt sprogfolk var den fremherskende holdning på det tidspunkt at det fornuftigste man kunne gøre, var at lade sproget passe sig selv, og altså ikke foretage sig noget. Sådan så jeg også nærmest selv på det, for selvom importen af ord fra engelsk var stor, var den dog betydelig mindre, mente jeg, end den ordeksport der tidligere havde fundet sted fra dansk til engelsk.
Det var jo heller ikke forkert. I en klassisk, formidlende og prisbelønnet bog fra 1906 –Growth and Structure of the English Language – havde den navnkundige engelskprofessor Otto Jespersen påvist at det engelske sprogs udvikling er kendetegnet ved at der oven på det angelsaksiske fundament blev bygget tre ’superstrukturer’: en skandinavisk (i vikingetiden), en fransk (efter den normanniske invasion i 1066) og en latinsk (i renæssancen). Da vikingerne huserede i England, var oldnordisk og oldengelsk nært beslægtede, og det var en væsentlig grund til at så mange skandinaviske ord kunne glide ubesværet ind i engelsk. Blandt dem kan nævnes stedordene they, them, their samt en masse andre helt almindelige hverdagsord, herunder navneord som husband, sky, skin, wing, root og udsagnsord som die, take, call, scrape og guess. På grund af dets tre superstrukturer er engelsk i ordforrådet i dag et blandingssprog, og det er da også blevet betegnet som et ’bastardmål’. Men som dets udbredelse i dag viser, har det jo på ingen måde svækket dets stilling.
Språkförsvaret är ett ideellt, partipolitiskt obundet nätverk. Språkförsvaret står språkpolitiskt på tre ben: 1) vi försvarar svenska språket, särskilt gentemot engelskans expansion; 2) vi förordar mångspråkighet och 3) mellannordisk språkförståelse. Vi strävar efter att uppnå största möjliga enighet kring dessa frågor.
Språkförsvarets logo
Språkförsvaret startade som privat hemsida redan 2002. Denna händelse i det fördolda uppmärksammades faktiskt i efterhand, 2007, av Tomasso M. Milani i en avhandling vid Stockholms universitet, i vilken han hävdade att detta var den ena signifikanta språkhändelsen i Sverige detta år – den andra var Fredrik Lindströms tv-serie ”Värsta språket”. Flera likasinnade anslöt sig successivt, men först under våren 2005 var vi tillräckligt många för att kunna bilda ett nätverk. Vi uppnådde en kritisk massa, som innebar att vår verksamhet kunde expandera.
Indien består pt af 28 delstater og syv "territorier". Med 438 indfødte sprog (ifølge ethnologue.org) er landet nr 4 på verdensranglisten, efter Papua Niugini (830), Indonesien (719) og Nigeria (514).
Indien er på det sproglige område et af verdens mest forskelligartede og opsplittede lande. Der eksisterer således ikke noget ’indisk’ fællesprog, som kan forene hele befolkningen. Derimod findes i dag en snes forskellige officielt anerkendte sprog og et utal af mindre udbredte sprog og dialekter.
Sproglige forskelle har også spillet en stor rolle for både den politiske opbygning af landet og for den måde de politiske partier organiserer sig inden for det demokratiske system, som har kendetegnet Indien siden uafhængigheden fra briterne i 1947. Allerede før Indien blev selvstændigt havde uafhængighedsbevægelsen, Den Indiske Nationalkongres, internt organiseret sig i sprogligt homogene enheder, og det var bevægelsens erklærede politik, at det selvstændige Indien skulle opbygges omkring sprogligt nogenlunde homogene provinser.
Urdu-udgaven af Stig Dalagers roman om H.C. Andersen: "Nelaahat mein Safar" (Rejse i blåt, 2004)
Mine to romaner “Rejse i blåt” og “To dage i juli” er som de første danske romaner nogensinde oversat til urdu, et sprog jeg ikke har noget forhold til, men som er smukt, nærmest kalligrafisk i sin opsætning, og som læses fra højre imod venstre. Det indebærer, at de to hardbackbøger på urdu holdes omvendt i forhold til en dansk bog og at det, der normalt vil være bagsiden på en dansk bog, er forsiden på en bog, skrevet med urduskrift.
Urdu er officielt sprog i Pakistan, ved siden af engelsk, og det er verdens tyvendestørste sprog. Det er nært beslægtet med hindi, men skrives i modsætning til det med det arabiske alfabet. Med baggrund i sprogets størrelse og de over hundrede millioner, der taler og skriver det, så har f.eks. BBC deres egne urdu-sprogrammer, hvor den ene af mine to nævnte romaner “Rejse i blåt” (en roman om H.C. Andersen, på urdu: “Nelaahat mein Safar”) også blev omtalt og meget positivt kommenteret ligesom den også er blevet anmeldt positivt og sine steder omfattende i urdusprogede aviser og tidsskrifter.
Bartolomé de las Casas (1484-1566), spansk biskop i Mexico, negerslaveriets 'opfinder' og senere kritiker
Da Columbus i julemåneden 1492 nåede frem til den ø han kaldte Lille Spanien, Hispaniola på latin, blev han alt for venligt modtaget af landets indfødte befolkning, taino-indianerne. Kun få årtier senere var de fleste af dem omkommet af det hårde slavearbejde de spanske kolonister tvang dem til. Nyindførte sygdomme hjalp også godt med. Den første koppeepidemi brød ud i 1507, femten år efter spaniernes ankomst.
Indianernes uhyrlige lidelser vakte biskop Bartolomé de las Casas’ medlidenhed, og han udvirkede kong Ferdinand den Katolskes tilladelse til at skibe der anløb de nye spanske kolonier i Vestindien, kunne medbringe slaver fra Vestafrika, der ligefrem blev kaldt Slavekysten, i dag landene Benin, Togo og Ghana.
Las Casas var ikke motiveret af ondskab eller profithunger, tværtimod, det var kristen næstekærlighed der drev ham. Afrikanere var nemlig meget mere hårdføre end indianere, og derfor kunne de også tåle langt mere umenneskelige arbejdsvilkår i minerne og plantagerne. De var også meget mere tykhudede og tykhovedede end indianere, og derfor led de heller ikke så meget ved lidelserne.
At tage hånd om sproget var det glade julebudskab fra MF, kulturordfører for Socialdemokraterne Mogens Jensen, i hans elektroniske nyhedsbrev Kulturnyt den 22. december 2009.
I hvilken anledning er Mogens Jensen i julehumør? Julehumøret kunne blandt andet tilskrives resultatet af den forespørgselsdebat til videnskabsminister Helge Sander, der blev gennemført i Folketinget den 10. december 2009. Mogens Jensen skrev bl.a.:
Skaberen af esperanto, L.L. Zamenhof (1859-1917), fejres i dag, 15. december, på sin 150 års fødselsdag. (Foto: Wikimedia)
I sommeren 1909 blev der arrangeret international esperantokongres i Barcelona. Blandt deltagerne var en del jernbanefolk, som i løbet af ugen fandt sammen og blev enige om at gøre noget for at udbrede kendskabet til det dengang 22 år gamle sprog. Allerede på det tidspunkt eksisterede der flere fag- og interessegrupper i verdensesperantosamfundet, og esperantoarbejdet i jernbanesammenhæng har altid været præget af først og fremmest det faglige.
Et andet aspekt var ’det internationale moment i arbejdet’. Jernbanefolk har altid haft gode muligheder (i forhold til deres sociale placering i samfundet, især før i tiden) for at rejse og møde nye folk og kulturer – og har brugt disse muligheder.
9. september samme år stiftede disse mennesker en international forening for esperantotalende jernbanefolk, og allerede året efter udkom det første jernbanefaglige esperantoblad.
Georgetown-eskperimentet 1954. Et af de første forsøg med maskinoversættelse mellem russisk og engelsk. Maskinen "kunne" 250 ord og 6 grammatiske regler.
En gammel drøm, automatisk oversættelse, det at kunne oversætte sine egne og andres tekster med et enkelt museklik, er efterhånden ved at gå i opfyldelse. Hvem kunne ikke tænke sig at få lavet sine lektier af en automat, at læse en engelsk eller svensk brugsanvisning på dansk og at slippe for besværlige ordbogsopslag ét-ord-ad-gangen.
Som projekt har maskinoversættelse (MT) faktisk en del år på bagen, oprindeligt motiveret af efterretningsmæssige interesser under den kolde krig, ikke mindst med det formål at sætte en engelsktalende person i stand til hurtigt at kunne screene store tekstmængder på sprog som russisk, japansk eller koreansk, gerne i forbindelse med andre sprogteknologiske redskaber som information extraction (IE) og text summarisation.
MT-forskningen har været igennem flere faser af entusiastisk offentlig støtte skiftende med en klippefast overbevisning om at projektet aldrig vil kunne realiseres, og udviklingen er igennem tiden blevet præget af en række teknologiske paradigmer, herunder ord-for-ord tilgangen, generativ syntaks, neuronale netværk, kunstig intelligens, hukommelsesbaseret oversættelse, probabilistisk korpusbaseret oversættelse o.a.
Ud fra et brugersynspunkt kan man i dag skelne mellem machine translation (MT) og computer assisted translation (CAT). Læs mere…
Verdenshavenes vandstand stiger. Det skyldes som bekendt dels at den globale opvarmning smelter verdens is, dels at vand fylder mere jo varmere det bliver. Nogle steder kan de allerede mærke det skvulpe. Gangesdeltaet i Bangladesh, fx, og små flade ølande som Maldiverne. Og stillehavslandene Tuvalu og Kiribati er også ved at forsvinde.
Den amerikanske bog- og kulturhistoriker Robert Darnton skrev i en artikel i 2008, at skriftkulturen har ændret sig med en hastighed, som kan tage vejret fra én: 4.300 år fra skrift til bog, 1.150 år fra bog til løse typer, 524 år fra løse typer til internettet, 19 år fra internettet til søgemaskiner, 7 år fra søgemaskiner til Googles algoritmisk styrede relevans-søgning. Han kunne have tilføjet at den sidste udvikling medførte, at nye ord dukkede op i mange sprog: at google, at googlificere. (1)
Selvom Google som søgemaskine i nogle henseender vælger søgemuligheder fra (2) er den på grund af sin søgepower og på grund af sine relevans-algoritmer blevet nummer et søgemaskine i verden. Google har udvidet sin søgeflade (3) med bl.a. Google Scholar, som søger i bøger og artikler af forskere, Google World med en fantastisk kortmaskine og Google Books, som i sin tid blev lanceret som et alternativ til eller måske lige frem døden for den kendte bibliotekstype.
Google Books startede sin tilværelse som et hemmeligt projekt i 2002, men blev offentliggjort på Frankfurt Bogmesse i oktober 2004 under navnet Google Print. (4) Læs mere…
Bangladesh har genoptaget opførelsen af landets International Mother Language Institute som blev besluttet i 2001, men aldrig er kommet ordentlig i gang, hvad deres hjemmesides tilstand afspejler.
Instituttet skal udvikle og forske i det bengalske sprog og dets “synkronisering med andre sprog verden over.” Komplekset kommer til at bestå af to store auditorier, et arkiv og et bibliotek og et sprogmuseum, samt parkeringsplads til 120 biler, skriver The Daily Star.
IMLI bliver indviet på den 10. Internationale Modersmålsdag som blev indstiftet af Unesco i 2000. Bangladesh var en drivende kraft i denne beslutning, og dagen, den 21. februar, er en bengalsk mindedag.
Danmarks Radios 2. sprogsymposium den 5. oktober 2009
Marianne Rathje og Anne Kjærgaard fremlægger Dansk Sprognævns undersøgelse af sproget i Danmarks Radio. (Foto: Jørgen Christian Wind Nielsen)
Det var ikke uden en vis tilfredshed direktøren for DR Programproduktion Mette Bock bød velkommen til dette sprogsymposium nr. 2. Siden det 1. symposium er der blevet ansat en sprogredaktør, der er udnævnt 33 sprogambassadører, der er etableret et internt sprogsite, der måske bliver åbnet for offentligheden med mulighed for dialog og debat online med DRs brugere.
Danmarks Radio er blevet mere bevidst om at arbejde med sproget i lyset af målsætningen om som en public service-institution at bevare og udvikle det danske sprog inden for rammerne af en lang række forskellige genrer: nyheder, satire, direkte udsendelser, tilpasset forskellige målgrupper. Måske vil DR indgå en fremtidig aftale med Dansk Sprognævn om en større brugerundersøgelse. På symposiet i dag skulle også uddeles DRs sprogpris, for første gang suppleret med en kontantpris på kr. 10.000,-. Sagde Mette Bock.
Før nationalismens tidsalder blev sproget sjældent tillagt en kulturel eller politisk betydning. Sproget var for de fleste et instrument til at kommunikere med. Men hos den danske elite begyndte der allerede i slutningen af 1600-tallet at opstå en sprogpatriotisme, der søgte at rense og forbedre nationalsprogene.[1] Afgørende betydning fik den tyske filosof Johan Gottfried Herder, da han i 1770erne hævdede, at sproget var udgangspunktet for al menneskelig tankegang. Sproget opstod og udviklede sig i fællesskaber, der dermed skabte forskellige idéer og kulturer. Hermed formede sproget de forskellige nationers værdier og traditioner, som adskilte dem fra andre nationer.
Herders idéer blev i slutningen af 1700-tallet koblet til spirende romantiske tanker, der tillagde den fjerne fortid og ”folkeånd” stor betydning. Både i og udenfor Norden samlede interessen sig om emner som middelalderen, folkedigtningen og sagaerne. København var ved indgangen til 1800-tallet centret for den nordiske filologi med navne som Rasmus Rask, P.E. Müller og N.F.S. Grundtvig.[2] Læs mere…
Skolen i marts måned 2009 med landestedet og salgsautomaten til tilkøb af nye lektioner i forgrunden og parken i baggrunden
Efter mange år som voksenunderviser på Studieskolen i København, begyndte jeg i efteråret 2006 udfra de mange allerede udtrykte ønsker om web-understøttelse af den eksisterende fremmedsprogsundervisning og på baggrund af de nu mangfoldige muligheder for at inddrage it i undervisningen at overveje, om læringsforløbene eventuelt kunne lægges helt om til at blive afviklet i cyberspace. Jeg ledte efter en platform, et univers, der ville være i stand til at rumme specielt følgende muligheder:
Kursist og lærer kan indgå i en nærmest naturlig kommunikation
Kursisten kan repetere stof selvstændigt og et selvvalgt antal gange
Undervisningsindholdet er repræsenteret visuelt og auditivt
Undervisningsaktiviteter kan omfatte tale, skrivning, lytning og læsning
Der er objekter, fx en tekande, der ved aktivering kan afspille sit eget navn
Deltagere fra hele verden kan samles til kurser eller arrangementer
I en del lande, især omkring ækvator, er der en del nye sprog der har udviklet sig under bestemte sociale forhold. Disse sprog kaldes kreolsprog.
Kreolsprog (Kort: Atlas of Pidgin and Creole Language Structures (APiCS))
Deres ordforråd er klart det samme som i andre eksisterende sprog (fx fransk), men deres grammatiske systemer adskiller sig temmelig radikalt fra de sprog hvorfra ordforrådet kommer. Der er kreolsprog med ordforråd der kommer fra engelsk, fransk, nederlandsk, portugisisk og spansk, men også ikke-europæiske sprog som arabisk og malajisk. Her er nogle eksempler.
Først, et portugisisk-baseret kreolsprog fra Karibien, som hedder papiamento:
Californiens lovgivende forsamling har vedtaget en bestemmelse der forbyder forretninger mm at stille krav om at der bruges et bestemt sprog (læs: engelsk).
Californien har nu i et halvt århundrede haft en vidtgående borgerrettighedslov der yder hvad der vist er verdens mest detaljerede beskyttelse mod forskelsbehandling pga “køn, race, hudfarve, alder, tro, afstamning, oprindeligt hjemland, handicap, helbredstilstand, ægtestand eller seksuel orientering.”
Hertil skal nu føjes at man heller ikke længere må diskriminere ved at “påbyde, begrænse eller forbyde” noget sprog, undtagen hvor forretningsmæssige hensyn gør det nødvendigt.
Den tyske forbundsdomstol i Karlsruhe har afgjort at nazislogans – som plejer at være forbudt i Tyskland – alligevel ikke er det hvis de er på et andet sprog, i dette tilfælde engelsk.
Forbudt
Tilladt
Retten omstødte en lavere retsinstans’ bøde på 4.200 euro for 100 T-shirts og andre solidaritetsvarer med påskriften Blood and Honour. Dommen henviste myndighederne til at finde andre paragraffer at retsforfølge højreekstremisterne efter.
Sloganet er jo den engelske oversættelse af Hitlerjugends Blut und Ehre. Men oversættelsen til engelsk “bryder sloganets forbindelse til dets nazi-konnotationer” og indebærer en “fundamental forandring” af sloganet, og er dermed ikke forbudt efter tysk lov. Nazislogans er ikke blot kendetegnet ved deres betydning, men også ved det forhold at de er på tysk, præciserede retten.
I et uddannelsespolitisk oplæg, 10 forslag fra KL til styrket uddannelse,foreslår Kommunernes Landsforening at der skal undervises i engelsk allerede fra 1. klasse.
Danmarks Lærerforening mener dog at man først bør lave nogle forsøg og se hvordan det virker. De Radikales uddannelsespolitiske ordfører Marianne Jelved advarer mod for tidlig engelskstart, fordi:
Inden jeg kaster mig ud i lidt mere specifikke sprogvidenskabelige kommentarer fra hjertet af Europa, vil jeg starte med at give et lille indblik i mit liv i Luxembourg der i sig selv er som at leve i Babelstårnet.
Jeg har tit undret mig over hvordan det er at være i mindretal i sit eget land – eller rettere i hovedstaden af sit eget land. Ca 70 % af indbyggerne i byen Luxembourg er indvandrere hvoraf de fleste nok ikke kan sige mere end ”merci” og ”äddi” på det lokale sprog.
I hele landet er indvandrerantallet 43,7 % af de små 500 000 indbyggere der bor i et land på størrelse med Fyn. Den største gruppe af indvandrere er portugisere, de udgør ca 17 % af alle nationaliteter. De er kommet her i 60erne da Luxembourg var i desperat nød for arbejdskraft til deres store stålværksindustri. Grunden til portugisernes udvandring var militærdiktaturet i Portugal, der fik mange unge til at flygte. Da Luxembourg i 1972 indførte lov om familiesammenføring for portugisiske flygtninge i landet, kom der mange flere.
På andenpladsen er franskmændene, som vi hermed glemmer lidt, da det er ganske naturligt med indvandring fra nabolandet.
Er naturvidenskabelig forskning truet af domænetab til engelsk?
Hvis forskerne næsten udelukkende udgiver artikler på engelsk, betyder det så ikke, at man på sigt ikke vil kunne diskutere naturvidenskabelig forskning på dansk?
Nej, mener forfatteren til en ny bog, for det giver slet ikke mening at bruge ordet domænetab, når man taler om brugen af engelsk blandt de naturvidenskabelige forskere. For selv om forskerne i undersøgelsen bruger engelsk, så bruger de også dansk.
Og i stedet for at tale om domænetab, kan situationen mere præcist beskrives som funktionel distribution eller simpelthen hver ting til sin tid.
Med udgangspunkt i frygten for domænetab til engelsk har cand.mag. i lingvistik Mia Madsen undersøgt naturvidenskabelige forskeres brug af dansk henholdsvis engelsk. Læs mere…
'Ja til sprog' støttes også af erhvervslivet, personificeret ved direktør Henning Dyremose, TDC (foto: wind)
Der blev skrevet et lille stykke danmarkshistorie på EU-kommissionens repræsentation i København den 10. juni 2009, da Dansk Industri og sprogfolk gik sammen om et fælles projekt, græsrodsbevægelsen ”Ja til sprog”, der skal fremme ikke bare dansk og engelsk, men tosprogethed og flere fremmedsprog i Danmark.
De store smil var fremme, da godt hundrede sprogfolk i alle afskygninger og aldre – dog med en overvægt af +halvtreds – og DI samt dansk erhvervsliv, personificeret ved Henning Dyremose, satte hinanden stævne i en propfuld konferencesal på Europa-kommissionens repræsentation for at lancere sprognetværket ”Ja til sprog”.
Sprogmuseet.dk has obtained the ranked lists of scientific journals that the Ministry of Science wants to keep secret.
The Ministry had asked hundreds of scientists from all disciplines to come up with a list of all scientific journals. Ten percent were to be ranked top journals: publishing in those would provide more money for the universities. After a few days already, the lists were removed from the Ministry’s website, because they met with sharp criticism in the media. Sprogmuseet.dk now reveals which of the the language-related journals are ranked highest.
Bruges der for meget engelsk i norske reklamer? Egner nogle varemærker sig bedre til engelsksproget markedsføring end andre? Gør brugen af engelsk en virksomhed mere effektiv? Det er nogle af de spørgsmål, der blev stillet i en undersøgelse, som i vinteren 2008-2009 blev udført på foranledning af det norske Språkrådet. Hensigten var at afdække aktuelle problemstillinger, der kunne stimulere til egentlig forskning inden for et område, hvor der ikke foreligger megen viden.
Rapportens resultater stammer fra tre forskellige undersøgelser: Dels en kvalitativ undersøgelse baseret på dybdeinterviews med ti erhvervsledere fra store norske virksomheder; dels to tematisk forbundne kvantitative undersøgelser, hvoraf den ene indbefattede en målgruppe bestående af et repræsentativt udvalg af befolkningen (799 respondenter), den anden et repræsentativt udsnit af virksomhedsledere (802 respondenter). Visse spørgsmål blev stillet til begge grupper.
Her ved middagstid klokken 12.22 dansk tid nåede engelsks ordforråd op på en million. Det kan endda fastslås hvilket ord der er det millionte: Web 2.0. (”Web 2.0″? Øhh, … er det et ord?)
Det meddeler alverdens medier i dag, og de har det fra en dygtig mand der ved hvad han snakker om. Paul JJ Payack opfinder nemlig selv sine data. Han har fx fundet på at engelsk optager et nyt ord hver 98ende minut. Derfor kunne han allerede for et halvt år siden vide at ord nr én million ville blive en del af engelsk i dag kl 12.22.
Den slags meningsløs præcision kan altid finde plads i medierne, Læs mere…
Vi er langsomt, men sikkert ved at reducere Danmark til en nation af dansk- og engelsktalende – at best, so to speak. Derfor vælger vi at råbe til oprør mod sprogdøden i Danmark.
I dag, onsdag 10. juni, lancerer vi netværket ’Ja til sprog’.
Vi vil have sat sproget – både vort eget og alle de andre – øverst på dagsordenen. Netværket favner bredt – for det sproglige lavvande rammer bredt: i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne, på de videregående uddannelser og i arbejdslivet.
For sent i gang
Lad os tegne et statusbillede af sprogets tilstand anno 2009. Vi kommer sent i gang med sprog. I den danske folkeskole introduceres det første fremmedsprog flere år senere, end det er tilfældet hos vore nordiske naboer.
De danske børn kommer derfor senere i gang og får ikke mulighed for at lege fremmedsprog ind. De danske elever er typisk 9 år, når engelsk introduceres. I Sverige og Finland er eleverne 7 år, mens de i Norge er 6 år.
Regeringen har med Globaliseringsstrategien sat sig som mål, at kvaliteten i den offentlige forskning skal kunne måle sig med den bedste i verden. I den forbindelse har Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling besluttet at udvikle en såkaldt bibliometrisk forskningsindikator, der har til formål at fremme publicering i de mest anerkendte udgivelseskanaler og styrke kvaliteten af dansk forskning. Disse tidskrifter er som udgangspunkt engelsksprogede. Kvaliteten af dansk forskning skal med andre ord styrkes, men på engelsk.
Den bibliometriske forskningsindikator skal skabe incitament hos forskerne til at publicere i de bedste tidsskrifter. Og det kommer til at foregå primært på engelsk. Videnskabsministeriet skriver herom:
“… det er rigtigt, at der er et krav om, at tidsskrifterne eller forlagene skal være internationale for at befinde sig på det højeste niveau (niveau 2). Men indikatoren er tilpasset de meget nationalt orienterede fagområder, så danske tidsskrifter også kan komme på det højeste niveau. Fx har faggruppen for Nordisk litteratur og sprog fået 13 tidsskrifter på dansk eller nordisk ud af i alt 45 tidsskrifter på niveau 2. Herudover er seks engelsksprogede tidsskrifter om Skandinavien eller Norden kommet på niveau 2.”
Trods forsikringerne står det ikke helt godt til med mulighederne for at formidle videnskabelige forskningsresultater af højeste internationale karat på dansk. Heller ikke for de danske forlag. Ministeriet ser sig nødsaget til at forklare: Læs mere…
De Konservative Studenter organiserer jævnligt forelæsninger. Den 4. maj var forelæseren Christian N. Eversbusch fra Modersmålskredsen på besøg på Aarhus Universitet, inviteret af studenterforbundet. Han er retoriker, og jeg tror at han har sin egen kursusvirksomhed, Rhetor. Modersmålskredsen publicerer deres tidsskrift Budstikken (”Nyt om dansk-nordisk sprog og sprogrøgt”) fire gange om året, og mange kendte skriver i det. Det koster 100 kroner at abonnere.
Der var tre tydeligt adskilte grupper i publikum. En flok venner, som tydeligvis var de konservative studenter selv. De uddelte gratis drikkevarer, og alle havde en øl, på nær én. Så var der en gruppe ældre pensionister, alle sammen vist bekymrede for deres sprog. Og så et antal interesserede studerende, mest fra sprogfagene. Jeg hørte ikke til nogen af disse tre grupper, jeg var så at sige min egen gruppe: jeg tror jeg var den eneste universitetsansatte blandt publikum. Og universitetsundervisere, fik publikum at vide, er ofte venstreorienterede, og de er bare ikke villige til at stoppe denne nedadgående udvikling af det danske sprog.
”Jeg indrømmer således, at jeg kan have misset noget, også fordi jeg ganske enkelt atter blev fortryllet af Rushdies lingvistiske nerve.”
Lingvistisk nerve? Er Salman Rushdie sprogvidenskabsmand? Jeg ved selvfølgelig godt at Tonny Vorm mener det, som jeg ville have udtrykt som ”Salman Rushdies sproglige nerve”. Jeg blev ikke engang forundret, bare en smule irriteret. Når vi nu på dansk har de to ord sproglig og lingvistisk, hvorfor ikke reservere det sidste for betydningen sprogvidenskabelig? Så behøver man ikke studse og spørge sig om Tonny Vorm nu mente at Rushdie har en sproglig nerve eller en sprogvidenskabelig nerve. Selv om man godt kan finde ud af det – han mener jo næppe det sidste.
(I en eksamensopgave i sprogvidenskab kan der til gengæld tit forekomme kontekster, hvor man kan – og helst ikke burde – være i tvivl.)
Som for så meget andet, får det engelske sprog ofte skylden også for dette: Læs mere…
Søren Buhl er fundraiser i Folkekirkens Nødhjælp og henvendte sig for et par måneder siden til Danmarks Radios ugentlige sprogmagasin Sproglaboratoriet for at få hjælp til at finde et dansk afløsningsord for sin titel: fundraiser.
DR lagde naturligvis opgaven ud til lytterne der kom med en masse opfindsomme forslag, angiveligt hundredevis , fx finansforsyner, formueskaber, kapitalagent, kapitalformidler, legatjæger, legatstøvsuger, pengepuger, pengvin, realisator, sammenskraber, spirekassemand, støttesnuser og økonomidetektiv. Læs mere…
Lørdag den 2. maj opfører den finske døveteatergruppe Teatteri Totti den romantiske opera The Hunt of King Charles på “internationalt tegnsprog” på Vejle Musikteater.
Der er et par tankevækkende ting i den pressemeddelelse.
Kristeligt Dagblads Julie Jo Boding fortæller i dag at der er opstandelse i Geneve fordi en prominent prostitueret er blevet begravet på byens fineste kirkegård hvor bl.a. den protestantiske fundamentalist John Calvin også ligger begravet. Ham kommer vi snart til at høre meget mere til for 10. juli i år er det 500 år siden han blev født, og det skal nok blive fejret grundigt af de mange millioner mennesker verden rundt der hylder hans salafistiske udgave af kristendommen.
Men det er ikke den side af historien der interesserer os her på sprogbloggen, det er kirkegårdens navn. Det er i følge Boding “Cemetery of the Kings”, og det oversætter hun rimeligt nok til “Kongernes Kirkegård”. Men hvorfor skulle en kirkegård i Geneve hedde noget engelsk?
I 1999 blev der smedet en global alliance af bilproducenterne Chrysler og Daimler-Benz. DaimlerChrysler er i mellemtiden faldet fra hinanden, men mellem 1999 og 2003 mistede koncernen 30 milliarder € i børsværdi. I den samme tid steg en anden bilproducent, Porsche i Zuffenhausen, 100 milliarder € i værdi. Da Chrysler og Daimler blev slået sammen i 1999, besluttede man at gå over til engelsk som koncernsprog, mens man i Zuffenhausen holdt fast ved tysk.
Nu er det jo ikke bevist at der er en sammenhæng – men professor i erhvers- og socialstatistik i Dortmund og samtidig formand for Verein für Deutsche Sprache, Walter Krämer, har fået en af sine studerende til at undersøge om der er en sammenhæng mellem aktiekurser, foretagenders markedsværdi og valg af koncernsprog. Læs mere…
Dansk er et af verdens allerstørste sprog. På de fleste opgørelser over antal sprogbrugere rangerer dansk i top-100 ud af tusindvis af sprog. Dansk er også et af verdens allerbedst beskrevne sprog med grammatikker, ordbøger osv. Yderligere er dansk (indtil videre) traktatfastsat i EU og har dermed en international garanteret forankring.
Der skal derfor være tale om meget alvorlige trusler, før dansk på nogen måde kommer i fare – og der ryger altså en hel del andre sprog, før dansk går under. Ikke desto mindre er der i Danmark en tilbagevendende politisk diskurs om det stakkels, “lille” danske sprog. Den store trussel udpeges som regel til at være engelsk. Af og til er det ungdommens sprog, der må være prygelknabe.
0 kommentarer 
