Tjerkessere over hele verden højtideligholder i dag mindedagen for folkedrabet 21. maj 1864

Det er ikke blot i Danmark der markeres et 150 års jubilæum i 2014, også det kaukasiske folkeslag tjerkesserne, som findes spredt over flere kontinenter, markerer i 2014 150-året for deres fordrivelse og flugt fra Kaukasus.

Der er voksende protester over at vinter-OL 2014 skal finde sted lige oven på tjerkessernes grave i Sotji. Se www.nosochi2014.com

Det sker samtidig med afholdelsen af Vinterolympiaden i den russiske Sortehavsby Sotji, som er det sidste sted tjerkesserne blev udskibet fra efter nederlaget i 1864, og som var hjemsted for det sidste tjerkessiske parlament.

Ydermere vil de alpine discipliner finde sted i Krasnaja Poljana, som i nutiden især er kendt som hjemsted for Putins sommerhus, men som for tjerkesserne er det mytologiske sted Kbaada, hvor man led det endelige militære nederlag i den 101 år lange krig mod Rusland.

Tjerkessere i mange lande markerer dette nederlag hvert år den 21 . maj, som er den dag hvor det russiske militær afholdt en sejrsparade i Krasnaja Poljana/Kbaada.

For tjerkesserne finder Vinter OL derfor sted på områder, som ikke blot har symbolsk værdi, men hvor mange tjerkessere døde og ligger begravet. Dagen er officiel sørgedag i de nordkaukasiske republikker.

Læs mere…

(Fra quenya-digtet Oilima Markirya ”Den sidste ark”).

Inskriptionen på Ringen er skrevet med elviske tengwar-bogstaver, men sproget er Saurons (Den mørke fyrstes) ”sorte sprog”. (Fra filmen "Eventyret om Ringen")

Den engelske forfatter Marjorie Boulton blev engang spurgt hvorfor i al verden hun skrev digte på esperanto? Hun svarede med et modspørgsmål: Hvorfor i al verden får pæretræet pærer?

Boulton mente altså at det er sproget selv der er ”skyld” i litteraturen. Litterært anlagte mennesker skriver som de gør fordi de tænker på et bestemt sprog, som afføder billeder i sindet. Den sanselige virkelighed er en meget kompleks størrelse, og sproget er med til at vælge hvilke af de uendeligt mange aspekter digteren fokuserer på. (Bare tænk på dansk der har et eget ord for ”døgn”. En del andre sprog må klare sig med ”nat og dag”, og gør det mindre oplagt at tale om ”døgnkiosker”). Dette ”tankesprog” kan være ens modersmål, men det kan også være et fremmedsprog som man behersker på højt niveau (såsom Boultons esperanto eller det engelsk som Piet Hein brugte i nogle af sine gruk [grooks]). Derfor er den litterære verden i særligt stor grad tjent med at den sproglige mangfoldighed bevares og dyrkes. De litteraturer der udspringer af sprog X og Y kan smage lige så forskelligt som æbler og pærer – eller i det mindste som Gråsten og Rød Aroma.

I Danmark har vi Benny Andersen, som skrev en hel bog ud fra udtrykket ”at gå fra snøvsen”. For hvem var Snøvsen for én? Det ved vi nu, takket være Andersen. (Og vi ville slet ikke have fået lige dén historie, hvis han havde skrevet på et andet sprog end dansk).

Ingen forfatter overgår Boultons landsmand J.R.R. Tolkien (1892–1971) i sproglig frugtsætning. Læs mere…

Alfred Schmidts tegning i det satiriske ugeblad Klods-Hans 1917 (Frederiksborg Museum)

For små 100 år siden overdrog Danmark sin sidste tropekoloni til USA. Prisen for de tre vestindiske Jomfruøer, Skt Thomas, Skt Croix og Skt Jan, var 25 mio $. Der fulgte 40.000 danske borgere med i handelen. Til sammen er øerne på størrelse med det halve Bornholm. Danmark havde besiddet kolonien i 250 år og én dag.

Salget blev besluttet ved en folkeafstemning i 1916, men kun  i Norddanmark. Befolkningen på øerne blev ikke spurgt. De var ellers danske borgere, og principielt frie og det hele.

Slaveriet var jo blevet afskaffet i revolutionsåret 1848, året før Danmark fik sin første demokratiske grundlov der gav stemmeret til ca 3 % af befolkningen, nemlig voksne – meget voksne – formuende mænd med uplettet rygte.

Folkeafstemningen i 1916 var første gang danske kvinder havde stemmeret. Men dem salget direkte angik, havde altså ikke.

Læs mere…

(Kopi af) et gammelt gadeskilt på dansk i US Virgin Islands' hovedstad, Charlotte Amalie. Som det ses, er særskrivning af sammensatte ord ikke nogen ny opfindelse. (Foto: Wikimedia)

Da jeg i februar i en mail til Ole Stig Andersen nævnte, at jeg var i det tidligere Dansk Vestindien, svarede han således:

Vi glæder os på Sprogmuseet til at høre vor korrespondents beretning fra de kære gamle danske kolonier. Med fotos af gadeskilte hvor der står Kongensgade, og afrikanere der kan sige noget på dansk, og sådan noget. Ikke?

Mon ikke den Gamle Redacteur lider af et nationalromantisk sprogsyn? Men det er der ingen næring at hente til i nutidens US Virgin Islands.

Ganske vist er der i hovedstaden Charlotte Amalies hovedgade hist og her hængt nogle nye gadeskilte op, der har gadenavne på engelsk og dansk, King Street/Kongensgade o.s.v., men dem er der ingen bortset fra turister, der tager notits af. Gaden hedder i virkeligheden Main Street.

Læs mere…

Ordforrådet

Det er en kendt sag, at ordforrådet i et sprog hele tiden ændrer sig. Ikke hvert minut selvfølgelig, men i et samfund som det danske med nye skandaler, modepåfund, kriser, ulykker, og opfindelser kommer der nu hvert år rundt regnet 200-300 nye ord til. (Jarvad 1999. Og så er der kun taget hensyn til etablerede ord, der kendes af mindst 5% af den voksne akademiske befolkning). Dansk har fået tilført i størrelsesordenen 15.000 ord de sidste 100 år. Når jeg fx udtager 100 tilfældige ord af Nudansk Ordbog 2005’s ca. 60.000 etablerede ord (opslagsord eller ord samlet under et sådant), finder jeg 25, der er opstået i dansk efter 1905. Altså en hel fjerdedel. Det er en broget skare der bl.a. omfatter

bingo!, bintjekartoffel, binyrebarkhormon, e-handel, Eire, fingersnild, følgegruppe, køreprøve, køresyg, lufttrafik, ransagningskendelse, trafiksikkerhed.

En stikprøve i Retskrivningsordbogen 2001’s ca. 64.000 ord viser samme størrelsesorden, nemlig 22% = ca. 14.000 ord indkommet efter 1905, fx

clearingmord, firmabil, informatør, infralyd, kz-fange, platte vb, selvfinansiere, styresystem, udenomsægteskabelig.

Til gengæld er der af vikingernes olddansk (800-1100) kun ca. 4.800 (8%) tilbage i Nudansk og ca. 3.700 (5,8%) i Retskrivningsordbogen. Det er ord som

firme (’konfirmere katolsk’, vist fra 1000-tallet, opr. ferme), følge itk., følge vb., gram adj., indbyrdes, ransage, snild, snip sb.(usikkert), styrke sb., æh(!).

Og tager man for sig Lunds »Det ældste danske skriftsprogs ordforråd« 1877, der fortegner ordforrådet i danske håndskrifter ca. 1250-1300, vil man se, at næsten halvdelen af ordene er forsvundet fra nutidens dansk – og at en del af de bevarede endda går på krykker:

kag (’pæl, lovbrydere blev bundet til og pisket’), kålgård ’urtehave’, nemme vb. (hvad man i ungdommen nemmer…), nød (’okse’, kan vel findes i dialekter, især i nøds < nødhus ’kostald’), sjællandsfar (’sjællænder’; de få, der kender det, henfører spontant 2. led til fa(de)r, skønt det oprindeligt var -fare ’rejsende’ så egentlig er det ikke længere samme ord).

Det er altså klart, at ordforrådet på 1000 år skæres ned til langt under det halve – og samtidig fyldes op igen. Læs mere…

Det konservative sprogtidsskrift Budstikken lukker. Artiklerne overføres til www.sprakforsvaret.se

Ganske dramatisk er Modersmålskredsens hjemmeside lukket uden henvisninger eller forklaringer af nogen art, og udgivelsen af kvartalstidsskriftet Budstikken - Nyt om dansk-nordisk sprog og sprogrøgt på de tre skandinaviske sprog ophører efter næste nummer. Hermed er en konservativ bastion i sprogdebatten væk. Budstikkens første nummer udkom i marts 2007.

Lukningen skyldes ifølge ildsjælen Arild Hald Kierkegaard at foreningens aktivister har for travlt med arbejde og studier. Modersmålskredsens Facebookside fortsætter dog.

Det materiale der har ligget på hjemmesiden vil hen ad vejen blive overført til svenske Språkförsvaret her.

Foreningen har endnu ikke slettet eller revideret wikipediaartiklen som unægtelig virker som om de selv har skrevet den. Her kan man blandt andet læse at

Modersmålskredsen er en kreds af mennesker der er fælles om kærligheden til modersmålet og derfor ønsker at styrke og udvikle det danske sprog såvel som det nordiske sprogfællesskab, som i kredsen opfattes som en umistelig del af den danske kulturarv.

Modersmålskredsen er bekymret over for tab af sproglige brugsområder (såkaldte domænetab) og den anglificering af ordforrådet, kredsen mener, man er vidne til i disse år. Herudover forholder man sig kritisk til det dansk, man møder i offentligheden og som angiveligt ofte lader meget tilbage at ønske med hensyn til sprogrigtighed, velklang og veltalenhed.

Dirigere

Verbet at DRESSERE ’afrette, oplære’ er lånt fra fransk dresser som foruden ’dressere’ betyder: ’rette ud, gøre lige; anrette’. Det er igen lånt fra italiensk d(i)rizzare ’rejse op; surre fast’ som igen stammer fra vulgærlatin dîrectiâre ’rette ud, gøre lige’. Det er afledt af dîrectus ’rettet ud, (gjort) lige’. Det er det samme som fremmedordet direkte – et participium af  verbet dîrigere ’rette ud, rette, bestemme’,  jf. fremmedordet dirigere ’styre, lede (især orkestermusik)’.

Dress

Det samme franske verbum dresser er lånt til engelsk som dress. Det har betydninger der ligner det franske verbums som fx ’rette ind i geleddet; ordne …’ men også betydninger som det franske verbum ikke har, først og fremmest ’klæde på’. Heraf afledes navneordet dress ’påklædning; kjole’.

Dressing

Verbet dress betyder på engelsk også ligesom fransk dresser ’anrette’ fx ’anrette en salat’, og deraf fås afledningen dressing som på dansk kun betyder ’flydende tilbehør til salat’; men på engelsk desuden også ’det at klæde sig på; forbinding; salve; tøjstivelse; udspredt kompost [kendt på dansk som topdressing].

Adresse

En udvidelse af fransk dresser med forstavelsen a-: adresser betyder ’rette til, sende til, stile til’, lånt på dansk som adressere ’forsyne et brev med en angivelse af det sted hvor modtageren af brevet bor’, med det afledte substantiv adresse ’angivelse af det sted en person bor’.

Det keltiske navnelement -rix er almindeligt kendt fra historierne om Asterix og hans gæve gallere. Rix betød 'rig, mægtig'

Det latinske verbum dîrigere kommer af ældre disregere, sammensat af dis- ’fra hinanden, i alle retninger’ + regere ’styre, rette’. Andre sammensætninger med regere ’styre, rette’ på latin har vi i de verber der er lånt på dansk som erigere, korrigere. Og dette regere er igen afledt af ordet rex ’konge’; det er beslægtet med indisk rajah ’konge’ (sml. maharajah egtl. ’storkonge’), og også med keltisk –rix i fyrstenavne som fx Vercingetorix. Det keltiske –rix er lånt videre til germansk som rîk- ’mægtig, rig’, det er det der er blevet til dansk rig.

Jan Katlev, ph.d. i lingvistik
forfatter til Politikens “Etymologisk Ordbog”

UNESCOs officielle plakat for den Internationale Modersmålsdag 2010

På søndag fejres den 11. internationale modersmålsdag verden over.

Den blev indstiftet af UNESCO i 1999 efter forslag af Bangladesh, og den blev lagt på den 21. februar som også er Bangladesh’ nationale sørgedag for ‘Sprogmartyrerne‘, de studerende som mistede livet under demonstrationerne i 1952 mod indførelsen af urdu som officielt sprog i Bangladesh – i stedet for bengalsk, som med over 200 mio mennesker er verdens sjettestørste sprog, og som Bangladesh nu lobbyer intenst for at få udnævnt til officielt FN-sprog.

Dagen fejres også i Danmark:

København, tors 18 feb, kl 17-19
Forbundet Kommunikation og Sprog
Hauser Plads 20, 3. sal, Kbh K
Foredrag v/ Ditte Laursen: Dansk og digitalt
Arr. Modersmål-Selskabet. Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser. Tilmelding her.

Kalenderen fortsætter
Læs mere…

Niels Davidsen-Nielsens sprogdebat- og -erindringsbog "Moders stemme - fars hammer" udkom på dansklærerforeningens forlag i forbindelse med hans afgang i 2009 efter seks år som formand for Dansk Sprrognævn

Da jeg i 1991 blev valgt ind i Dansk Sprognævn, var begrundelsen at jeg foruden at være ’velindsat’ i dansk sprog var ekspert i moderne engelsk. Allerede dengang stod det nemlig klart at dansk blev påvirket af engelsk, og at nævnet derfor nok burde forholde sig til denne udvikling. Det lå nu i luften at jeg med min engelskfaglige baggrund kunne vurdere om der var behov for et udspil fra Sprognævnet.

Blandt sprogfolk var den fremherskende holdning på det tidspunkt at det fornuftigste man kunne gøre, var at lade sproget passe sig selv, og altså ikke foretage sig noget. Sådan så jeg også nærmest selv på det, for selvom importen af ord fra engelsk var stor, var den dog betydelig mindre, mente jeg, end den ordeksport der tidligere havde fundet sted fra dansk til engelsk.

Det var jo heller ikke forkert. I en klassisk, formidlende og prisbelønnet bog fra 1906 – Growth and Structure of the English Language – havde den navnkundige engelskprofessor Otto Jespersen påvist at det engelske sprogs udvikling er kendetegnet ved at der oven på det angelsaksiske fundament blev bygget tre ’superstrukturer’: en skandinavisk (i vikingetiden), en fransk (efter den normanniske invasion i 1066) og en latinsk (i renæssancen). Da vikingerne huserede i England, var oldnordisk og oldengelsk nært beslægtede, og det var en væsentlig grund til at så mange skandinaviske ord kunne glide ubesværet ind i engelsk. Blandt dem kan nævnes stedordene they, them, their samt en masse andre helt almindelige hverdagsord, herunder navneord som husband, sky, skin, wing, root og udsagnsord som die, take, call, scrape og guess. På grund af dets tre superstrukturer er engelsk i ordforrådet i dag et blandingssprog, og det er da også blevet betegnet som et ’bastardmål’. Men som dets udbredelse i dag viser, har det jo på ingen måde svækket dets stilling.

Læs mere…

Språkförsvaret är ett ideellt, partipolitiskt obundet nätverk. Språkförsvaret står språkpolitiskt på tre ben: 1) vi försvarar svenska språket, särskilt gentemot engelskans expansion; 2) vi förordar mångspråkighet och 3) mellannordisk språkförståelse. Vi strävar efter att uppnå största möjliga enighet kring dessa frågor.

Språkförsvaret startade som privat hemsida redan 2002. Denna händelse i det fördolda uppmärksammades faktiskt i efterhand, 2007, av Tomasso M. Milani i en avhandling vid Stockholms universitet, i vilken han hävdade att detta var den ena signifikanta språkhändelsen i Sverige detta år – den andra var Fredrik Lindströms tv-serie ”Värsta språket”. Flera likasinnade anslöt sig successivt, men först under våren 2005 var vi tillräckligt många för att kunna bilda ett nätverk. Vi uppnådde en kritisk massa, som innebar att vår verksamhet kunde expandera.

Læs mere…

Indien består pt af 28 delstater og syv "territorier". Med 438 indfødte sprog (ifølge ethnologue.org) er landet nr 4 på verdensranglisten, efter Papua Niugini (830), Indonesien (719) og Nigeria (514).

Indien er på det sproglige område et af verdens mest forskelligartede og opsplittede lande. Der eksisterer således ikke noget ’indisk’ fællesprog, som kan forene hele befolkningen. Derimod findes i dag en snes forskellige officielt anerkendte sprog og et utal af mindre udbredte sprog og dialekter.

Sproglige forskelle har også spillet en stor rolle for både den politiske opbygning af landet og for den måde de politiske partier organiserer sig inden for det demokratiske system, som har kendetegnet Indien siden uafhængigheden fra briterne i 1947. Allerede før Indien blev selvstændigt havde uafhængighedsbevægelsen, Den Indiske Nationalkongres, internt organiseret sig i sprogligt homogene enheder, og det var bevægelsens erklærede politik, at det selvstændige Indien skulle opbygges omkring sprogligt nogenlunde homogene provinser.

Læs mere…

Urdu-udgaven af Stig Dalagers roman om H.C. Andersen: "Nelaahat mein Safar" (Rejse i blåt, 2004)

Mine to romaner “Rejse i blåt” og “To dage i juli” er som de første danske romaner nogensinde oversat til urdu, et sprog jeg ikke har noget forhold til, men som er smukt, nærmest kalligrafisk i sin opsætning, og som læses fra højre imod venstre. Det indebærer, at de to hardbackbøger på urdu holdes omvendt i forhold til en dansk bog og at det, der normalt vil være bagsiden på en dansk bog, er forsiden på en bog, skrevet med urduskrift.

Urdu er officielt sprog i Pakistan, ved siden af engelsk, og det er verdens tyvendestørste sprog. Det er nært beslægtet med hindi, men skrives i modsætning til det med det arabiske alfabet. Med baggrund i sprogets størrelse og de over hundrede millioner, der taler og skriver det, så har f.eks. BBC deres egne urdu-sprogrammer, hvor den ene af mine to nævnte romaner “Rejse i blåt” (en roman om H.C. Andersen, på urdu: “Nelaahat mein Safar”) også blev omtalt og meget positivt kommenteret ligesom den også er blevet anmeldt positivt og sine steder omfattende i urdusprogede aviser og tidsskrifter.

Læs mere…

Bartolomé de las Casas (1484-1566), spansk biskop i Mexico, negerslaveriets 'opfinder' og senere kritiker

Da Columbus i julemåneden 1492 nåede frem til den ø han kaldte Lille Spanien, Hispaniola på latin, blev han alt for venligt modtaget af landets indfødte befolkning, taino-indianerne. Kun få årtier senere var de fleste af dem omkommet af det hårde slavearbejde de spanske kolonister tvang dem til. Nyindførte sygdomme hjalp også godt med. Den første koppeepidemi brød ud i 1507, femten år efter spaniernes ankomst.

Indianernes uhyrlige lidelser vakte biskop Bartolomé de las Casas’ medlidenhed, og han udvirkede kong Ferdinand den Katolskes tilladelse til at skibe der anløb de nye spanske kolonier i Vestindien, kunne medbringe  slaver fra Vestafrika, der ligefrem blev kaldt Slavekysten, i dag landene Benin, Togo og Ghana.

Las Casas var ikke motiveret af ondskab eller profithunger, tværtimod, det var kristen næstekærlighed der drev ham. Afrikanere var nemlig meget mere hårdføre end indianere, og derfor kunne de også tåle langt mere umenneskelige arbejdsvilkår i minerne og plantagerne. De var også meget mere tykhudede og tykhovedede end indianere, og derfor led de heller ikke så meget ved lidelserne.

Læs mere…

At tage hånd om sproget var det glade julebudskab fra MF, kulturordfører for Socialdemokraterne Mogens Jensen, i hans elektroniske nyhedsbrev Kulturnyt den 22. december 2009.

I hvilken anledning er Mogens Jensen i julehumør? Julehumøret kunne blandt andet tilskrives resultatet af den forespørgselsdebat til videnskabsminister Helge Sander, der blev gennemført i Folketinget den 10. december 2009. Mogens Jensen skrev bl.a.:

Læs mere…

Skaberen af esperanto, L.L. Zamenhof (1859-1917), fejres i dag, 15. december, på sin 150 års fødselsdag. (Foto: Wikimedia)

I sommeren 1909 blev der arrangeret international esperantokongres i Barcelona. Blandt deltagerne var en del jernbanefolk, som i løbet af ugen fandt sammen og blev enige om at gøre noget for at udbrede kendskabet til det dengang 22 år gamle sprog. Allerede på det tidspunkt eksisterede der flere fag- og interessegrupper i verdensesperantosamfundet,  og esperantoarbejdet i jernbanesammenhæng har altid været præget af først og fremmest det faglige.

Et andet aspekt var ’det internationale moment i arbejdet’. Jernbanefolk har altid haft gode muligheder (i forhold til deres sociale placering i samfundet, især før i tiden) for at rejse og møde nye folk og kulturer – og har brugt disse muligheder.

9. september samme år stiftede disse mennesker en international forening for esperantotalende jernbanefolk, og allerede året efter udkom det første jernbanefaglige esperantoblad.

Læs mere…

Georgetown-eskperimentet 1954. Et af de første forsøg med maskinoversættelse mellem russisk og engelsk. Maskinen "kunne" 250 ord og 6 grammatiske regler.

En gammel drøm, automatisk oversættelse, det at kunne oversætte sine egne og andres tekster med et enkelt museklik, er efterhånden ved at gå i opfyldelse. Hvem kunne ikke tænke sig at få lavet sine lektier af en automat, at læse en engelsk eller svensk brugsanvisning på dansk og at slippe for besværlige ordbogsopslag ét-ord-ad-gangen.

Som projekt har maskinoversættelse (MT) faktisk en del år på bagen, oprindeligt motiveret af efterretningsmæssige interesser under den kolde krig, ikke mindst med det formål at sætte en engelsktalende person i stand til hurtigt at kunne screene store tekstmængder på sprog som russisk, japansk eller koreansk, gerne i forbindelse med andre sprogteknologiske redskaber som information extraction (IE) og text summarisation.

MT-forskningen har været igennem flere faser af entusiastisk offentlig støtte skiftende med en klippefast overbevisning om at projektet aldrig vil kunne realiseres, og udviklingen er igennem tiden blevet præget af en række teknologiske paradigmer, herunder ord-for-ord tilgangen, generativ syntaks, neuronale netværk, kunstig intelligens, hukommelsesbaseret oversættelse, probabilistisk korpusbaseret oversættelse o.a.

Ud fra et brugersynspunkt kan man i dag skelne mellem machine translation (MT) og computer assisted translation (CAT). Læs mere…

Verdenshavenes vandstand stiger. Det skyldes som bekendt dels at den globale opvarmning smelter verdens is, dels at vand fylder mere jo varmere det bliver. Nogle steder kan de allerede mærke det skvulpe. Gangesdeltaet i Bangladesh, fx, og små flade ølande som Maldiverne. Og stillehavslandene Tuvalu og Kiribati er også ved at forsvinde.

Læs mere…

http://books.google.dk

Den amerikanske bog- og kulturhistoriker Robert Darnton skrev i en artikel i 2008, at skriftkulturen har ændret sig med en hastighed, som kan tage vejret fra én: 4.300 år fra skrift til bog, 1.150 år fra bog til løse typer, 524 år fra løse typer til internettet, 19 år fra internettet til søgemaskiner, 7 år fra søgemaskiner til Googles algoritmisk styrede relevans-søgning. Han kunne have tilføjet at den sidste udvikling medførte, at nye ord dukkede op i mange sprog: at google, at googlificere. (1)

Selvom Google som søgemaskine i nogle henseender vælger søgemuligheder fra (2) er den på grund af sin søgepower og på grund af sine relevans-algoritmer blevet nummer et søgemaskine i verden. Google har udvidet sin søgeflade (3) med bl.a. Google Scholar, som søger i bøger og artikler af forskere, Google World med en fantastisk kortmaskine og Google Books, som i sin tid blev lanceret som et alternativ til eller måske lige frem døden for den kendte bibliotekstype.

Google Books startede sin tilværelse som et hemmeligt projekt i 2002, men blev offentliggjort på Frankfurt Bogmesse i oktober 2004 under navnet Google Print. (4)  Læs mere…

Neden for en grøn skråning ved Iserflodens bred midt i byen Jekaterinburg i Ural, Rusland ...

Læs mere…

Martyrmonumentet Shahid Minar i Bangladesh' hovedstad, Dhaka, udsmykkes med blomster til den internationale Modersmålsdag, de bengalske sprogmartyrers dag, 21. februar. (© globalvoices.org)

Bangladesh har genoptaget opførelsen af landets International Mother Language Institute som blev besluttet i 2001, men aldrig er kommet ordentlig i gang, hvad deres hjemmesides tilstand afspejler.

Instituttet skal udvikle og forske i det bengalske sprog og dets “synkronisering med andre sprog verden over.” Komplekset kommer til at bestå af to store auditorier, et arkiv og et bibliotek og et sprogmuseum, samt parkeringsplads til 120 biler, skriver The Daily Star.

IMLI bliver indviet på den 10. Internationale Modersmålsdag som blev indstiftet af Unesco i 2000. Bangladesh var en drivende kraft i denne beslutning, og dagen, den 21. februar, er en bengalsk mindedag.

Læs mere…

Danmarks Radios 2. sprogsymposium den 5. oktober 2009

Marianne Rathje og Anne Kjærgaard fremlægger Dansk Sprognævns undersøgelse af sproget i Danmarks Radio. (Foto: Jørgen Christian Wind Nielsen)

Det var ikke uden en vis tilfredshed direktøren for DR Programproduktion Mette Bock bød velkommen til dette sprogsymposium nr. 2. Siden det 1. symposium er der blevet ansat en sprogredaktør, der er udnævnt 33 sprogambassadører, der er etableret et internt sprogsite, der måske bliver åbnet for offentligheden med mulighed for dialog og debat online med DRs brugere.

Danmarks Radio er blevet mere bevidst om at arbejde med sproget i lyset af målsætningen om som en public service-institution at bevare og udvikle det danske sprog inden for rammerne af en lang række forskellige genrer: nyheder, satire, direkte udsendelser, tilpasset forskellige målgrupper. Måske vil DR indgå en fremtidig aftale med Dansk Sprognævn om en større brugerundersøgelse. På symposiet i dag skulle også uddeles DRs sprogpris, for første gang suppleret med en kontantpris på kr. 10.000,-. Sagde Mette Bock.

Læs mere…

Sprogets betydning og den nordiske renæssance

Johann Gottfried Herder (1744-1803) © Bildarchiv Preußischer Kulturbesitz

Før nationalismens tidsalder blev sproget sjældent tillagt en kulturel eller politisk betydning. Sproget var for de fleste et instrument til at kommunikere med. Men hos den danske elite begyndte der allerede i slutningen af 1600-tallet at opstå en sprogpatriotisme, der søgte at rense og forbedre nationalsprogene.[1] Afgørende betydning fik den tyske filosof Johan Gottfried Herder, da han i 1770erne hævdede, at sproget var udgangspunktet for al menneskelig tankegang. Sproget opstod og udviklede sig i fællesskaber, der dermed skabte forskellige idéer og kulturer. Hermed formede sproget de forskellige nationers værdier og traditioner, som adskilte dem fra andre nationer.

Herders idéer blev i slutningen af 1700-tallet koblet til spirende romantiske tanker, der tillagde den fjerne fortid og ”folkeånd” stor betydning. Både i og udenfor Norden samlede interessen sig om emner som middelalderen, folkedigtningen og sagaerne. København var ved indgangen til 1800-tallet centret for den nordiske filologi med navne som Rasmus Rask, P.E. Müller og N.F.S. Grundtvig.[2] Læs mere…

Skolen i marts måned 2009 med landestedet og salgsautomaten til tilkøb af nye lektioner i forgrunden og parken i baggrunden

Efter mange år som voksenunderviser på Studieskolen i København, begyndte jeg i efteråret 2006 udfra de mange allerede udtrykte ønsker om web-understøttelse af den eksisterende fremmedsprogsundervisning og på baggrund af de nu mangfoldige muligheder for at inddrage it i undervisningen at overveje, om læringsforløbene eventuelt kunne lægges helt om til at blive afviklet i cyberspace. Jeg ledte efter en platform, et univers, der ville være i stand til at rumme specielt følgende muligheder:

• Kursist og lærer kan indgå i en nærmest naturlig kommunikation
• Kursisten kan repetere stof selvstændigt og et selvvalgt antal gange
• Undervisningsindholdet er repræsenteret visuelt og auditivt
• Undervisningsaktiviteter kan omfatte tale, skrivning, lytning og læsning
• Der er objekter, fx en tekande, der ved aktivering kan afspille sit eget navn
• Deltagere fra hele verden kan samles til kurser eller arrangementer

Læs mere…

I en del lande, især omkring ækvator, er der en del nye sprog der har udviklet sig under bestemte sociale forhold. Disse sprog kaldes kreolsprog.

Kreolsprog (Kort: Atlas of Pidgin and Creole Language Structures (APiCS))

Deres ordforråd er klart det samme som i andre eksisterende sprog (fx fransk), men deres grammatiske systemer adskiller sig temmelig radikalt fra de sprog hvorfra ordforrådet kommer. Der er kreolsprog med ordforråd der kommer fra engelsk, fransk, nederlandsk, portugisisk og spansk, men også ikke-europæiske sprog som arabisk og malajisk. Her er nogle eksempler.

Først, et portugisisk-baseret kreolsprog fra Karibien, som hedder papiamento:

Læs mere…

Californiens flag

Californiens lovgivende forsamling har vedtaget en bestemmelse der forbyder forretninger mm at stille krav om at der bruges et bestemt sprog (læs: engelsk).

Californien har nu i et halvt århundrede haft en vidtgående borgerrettighedslov der yder hvad der vist er verdens mest detaljerede beskyttelse mod forskelsbehandling pga “køn, race, hudfarve, alder, tro, afstamning, oprindeligt hjemland, handicap, helbredstilstand, ægtestand eller seksuel orientering.”

Hertil skal nu føjes at man heller ikke længere må diskriminere ved at “påbyde, begrænse eller forbyde” noget sprog, undtagen hvor forretningsmæssige hensyn gør det nødvendigt.

Læs mere…

Den tyske forbundsdomstol i Karlsruhe har afgjort at nazislogans – som plejer at være forbudt i Tyskland – alligevel ikke er det hvis de er på et andet sprog, i dette tilfælde engelsk.

Forbudt

Tilladt

Retten omstødte en lavere retsinstans’ bøde på 4.200 euro for 100 T-shirts og andre solidaritetsvarer med påskriften Blood and Honour. Dommen henviste myndighederne til at finde andre paragraffer at retsforfølge højreekstremisterne efter.

Sloganet er jo den engelske oversættelse af Hitlerjugends Blut und Ehre. Men oversættelsen til engelsk “bryder sloganets forbindelse til dets nazi-konnotationer” og indebærer en “fundamental forandring” af sloganet, og er dermed ikke forbudt efter tysk lov. Nazislogans er ikke blot kendetegnet ved deres betydning, men også ved det forhold at de er på tysk, præciserede retten.

Læs mere…

I et uddannelsespolitisk oplæg, 10 forslag fra KL til styrket uddannelse, foreslår Kommunernes Landsforening at der skal undervises i engelsk allerede fra 1. klasse.

Danmarks Lærerforening mener dog at man først bør lave nogle forsøg og se hvordan det virker. De Radikales uddannelsespolitiske ordfører Marianne Jelved advarer mod for tidlig engelskstart, fordi:

Læs mere…

Groussherzogtum Lëtzebuerg

Inden jeg kaster mig ud i lidt mere specifikke sprogvidenskabelige kommentarer fra hjertet af Europa, vil jeg starte med at give et lille indblik i mit liv i Luxembourg der i sig selv er som at leve i Babelstårnet.

Jeg har tit undret mig over hvordan det er at være i mindretal i sit eget land – eller rettere i hovedstaden af sit eget land. Ca 70 % af indbyggerne i byen Luxembourg er indvandrere hvoraf de fleste nok ikke kan sige mere end ”merci” og ”äddi” på det lokale sprog.

I hele landet er indvandrerantallet 43,7 % af de små 500 000 indbyggere der bor i et land på  størrelse med Fyn. Den største gruppe af indvandrere er portugisere, de udgør ca 17 % af alle nationaliteter. De er kommet her i 60erne da Luxembourg var i desperat nød for arbejdskraft til deres store stålværksindustri. Grunden til portugisernes udvandring var militærdiktaturet i Portugal, der fik mange unge til at flygte. Da Luxembourg i 1972 indførte lov om familiesammenføring for portugisiske flygtninge i landet, kom der mange flere.

På andenpladsen er franskmændene, som vi hermed glemmer lidt, da det er ganske naturligt med indvandring fra nabolandet.

Læs mere…

Mia Madsen: "Der vil altid være brug for dansk"

Er naturvidenskabelig forskning truet af domænetab til engelsk?

Hvis forskerne næsten udelukkende udgiver artikler på engelsk, betyder det så ikke, at man på sigt ikke vil kunne diskutere naturvidenskabelig forskning på dansk?

Nej, mener forfatteren til en ny bog, for det giver slet ikke mening at bruge ordet domænetab, når man taler om brugen af engelsk blandt de naturvidenskabelige forskere. For selv om forskerne i undersøgelsen bruger engelsk, så bruger de også dansk.

Og i stedet for at tale om domænetab, kan situationen mere præcist beskrives som funktionel distribution eller simpelthen hver ting til sin tid.

Med udgangspunkt i frygten for domænetab til engelsk har cand.mag. i lingvistik Mia Madsen undersøgt naturvidenskabelige forskeres brug af dansk henholdsvis engelsk. Læs mere…

'Ja til sprog' støttes også af erhvervslivet, personificeret ved direktør Henning Dyremose, TDC (foto: wind)

Der blev skrevet et lille stykke danmarkshistorie på EU-kommissionens repræsentation i København den 10. juni 2009, da Dansk Industri og sprogfolk gik sammen om et fælles projekt, græsrodsbevægelsen ”Ja til sprog”, der skal fremme ikke bare dansk og engelsk, men tosprogethed og flere fremmedsprog i Danmark.

De store smil var fremme, da godt hundrede sprogfolk i alle afskygninger og aldre – dog med en overvægt af +halvtreds – og DI samt dansk erhvervsliv, personificeret ved Henning Dyremose, satte hinanden stævne i en propfuld konferencesal på Europa-kommissionens repræsentation for at lancere sprognetværket ”Ja til sprog”.

Læs mere…