Dirigere

Verbet at DRESSERE ’afrette, oplære’ er lånt fra fransk dresser som foruden ’dressere’ betyder: ’rette ud, gøre lige; anrette’. Det er igen lånt fra italiensk d(i)rizzare ’rejse op; surre fast’ som igen stammer fra vulgærlatin dîrectiâre ’rette ud, gøre lige’. Det er afledt af dîrectus ’rettet ud, (gjort) lige’. Det er det samme som fremmedordet direkte – et participium af  verbet dîrigere ’rette ud, rette, bestemme’,  jf. fremmedordet dirigere ’styre, lede (især orkestermusik)’.

Dress

Det samme franske verbum dresser er lånt til engelsk som dress. Det har betydninger der ligner det franske verbums som fx ’rette ind i geleddet; ordne …’ men også betydninger som det franske verbum ikke har, først og fremmest ’klæde på’. Heraf afledes navneordet dress ’påklædning; kjole’.

Dressing

Verbet dress betyder på engelsk også ligesom fransk dresser ’anrette’ fx ’anrette en salat’, og deraf fås afledningen dressing som på dansk kun betyder ’flydende tilbehør til salat’; men på engelsk desuden også ’det at klæde sig på; forbinding; salve; tøjstivelse; udspredt kompost [kendt på dansk som topdressing].

Adresse

En udvidelse af fransk dresser med forstavelsen a-: adresser betyder ’rette til, sende til, stile til’, lånt på dansk som adressere ’forsyne et brev med en angivelse af det sted hvor modtageren af brevet bor’, med det afledte substantiv adresse ’angivelse af det sted en person bor’.

Det keltiske navnelement -rix er almindeligt kendt fra historierne om Asterix og hans gæve gallere. Rix betød 'rig, mægtig'

Det latinske verbum dîrigere kommer af ældre disregere, sammensat af dis- ’fra hinanden, i alle retninger’ + regere ’styre, rette’. Andre sammensætninger med regere ’styre, rette’ på latin har vi i de verber der er lånt på dansk som erigere, korrigere. Og dette regere er igen afledt af ordet rex ’konge’; det er beslægtet med indisk rajah ’konge’ (sml. maharajah egtl. ’storkonge’), og også med keltisk –rix i fyrstenavne som fx Vercingetorix. Det keltiske –rix er lånt videre til germansk som rîk- ’mægtig, rig’, det er det der er blevet til dansk rig.

Jan Katlev, ph.d. i lingvistik
forfatter til Politikens “Etymologisk Ordbog”

UNESCOs officielle plakat for den Internationale Modersmålsdag 2010

På søndag fejres den 11. internationale modersmålsdag verden over.

Den blev indstiftet af UNESCO i 1999 efter forslag af Bangladesh, og den blev lagt på den 21. februar som også er Bangladesh’ nationale sørgedag for ‘Sprogmartyrerne‘, de studerende som mistede livet under demonstrationerne i 1952 mod indførelsen af urdu som officielt sprog i Bangladesh – i stedet for bengalsk, som med over 200 mio mennesker er verdens sjettestørste sprog, og som Bangladesh nu lobbyer intenst for at få udnævnt til officielt FN-sprog.

Dagen fejres også i Danmark:

København, tors 18 feb, kl 17-19
Forbundet Kommunikation og Sprog
Hauser Plads 20, 3. sal, Kbh K
Foredrag v/ Ditte Laursen: Dansk og digitalt
Arr. Modersmål-Selskabet. Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser. Tilmelding her.

Kalenderen fortsætter
Læs mere…

Niels Davidsen-Nielsens sprogdebat- og -erindringsbog "Moders stemme - fars hammer" udkom på dansklærerforeningens forlag i forbindelse med hans afgang i 2009 efter seks år som formand for Dansk Sprrognævn

Da jeg i 1991 blev valgt ind i Dansk Sprognævn, var begrundelsen at jeg foruden at være ’velindsat’ i dansk sprog var ekspert i moderne engelsk. Allerede dengang stod det nemlig klart at dansk blev påvirket af engelsk, og at nævnet derfor nok burde forholde sig til denne udvikling. Det lå nu i luften at jeg med min engelskfaglige baggrund kunne vurdere om der var behov for et udspil fra Sprognævnet.

Blandt sprogfolk var den fremherskende holdning på det tidspunkt at det fornuftigste man kunne gøre, var at lade sproget passe sig selv, og altså ikke foretage sig noget. Sådan så jeg også nærmest selv på det, for selvom importen af ord fra engelsk var stor, var den dog betydelig mindre, mente jeg, end den ordeksport der tidligere havde fundet sted fra dansk til engelsk.

Det var jo heller ikke forkert. I en klassisk, formidlende og prisbelønnet bog fra 1906 – Growth and Structure of the English Language – havde den navnkundige engelskprofessor Otto Jespersen påvist at det engelske sprogs udvikling er kendetegnet ved at der oven på det angelsaksiske fundament blev bygget tre ’superstrukturer’: en skandinavisk (i vikingetiden), en fransk (efter den normanniske invasion i 1066) og en latinsk (i renæssancen). Da vikingerne huserede i England, var oldnordisk og oldengelsk nært beslægtede, og det var en væsentlig grund til at så mange skandinaviske ord kunne glide ubesværet ind i engelsk. Blandt dem kan nævnes stedordene they, them, their samt en masse andre helt almindelige hverdagsord, herunder navneord som husband, sky, skin, wing, root og udsagnsord som die, take, call, scrape og guess. På grund af dets tre superstrukturer er engelsk i ordforrådet i dag et blandingssprog, og det er da også blevet betegnet som et ’bastardmål’. Men som dets udbredelse i dag viser, har det jo på ingen måde svækket dets stilling.

Læs mere…

Kort der sammenligner forekomsten af forskellige typer stød i dansk for 100 år siden med resultatet af kommnevalget 2009. (Stødkort: Nordisk Forskningsinstitut http://nfi.ku.dk/)

Kortet over borgmesterposterne fra kommunevalget 17. november virkede mærkeligt bekendt for os på Afdeling for Dialektforskning. Grænsen mellem venstreborgmestrene i vest og de socialdemokratiske borgmestre i øst viste sig at følge grænsen mellem de østjyske dialekter og de vestjyske dialekter forbløffende tæt. Kortet ovenfor viser udbredelsen af vestjysk stød, men omtrent på samme måde går grænsen mellem æ mand og manden og grænsen for det vestjyske genus-system hvor alle tællelige begreber er fælleskøn, fx en bord, en stol og ikke et bord og en stol. Kan der være en sammenhæng? Taler vi som vi stemmer?

Læs mere…

Hvad er kollokationer? Ordet ser fremmed ud, og et oplagt sted at slå op er da også en fremmedordbog. Slår vi op i Gyldendals Fremmedordbog, kan vi læse at ordet betyder: ”særlig tit brugt sammenstilling af ord, fx en rislende kilde”. En anden god ordbog at ty til er Den Danske Ordbog. Den giver os følgende definition og eksempler: ”forbindelse af to eller flere ord der sædvanligvis optræder hyppigt sammen fx bære ansvaret eller vægtige argumenter.” Og i Den Store Danske kan vi læse denne definition:

kollokation, (af lat. collocatio, af collocare ’sammenstille, placere’, af con- og locus ’sted’), grammatisk betegnelse for leksikalsk sammenhæng i et syntagme, indført af den britiske sprogforsker J.R. Firth. Kollokation findes, hvor ord hyppigt optræder sammen, fx stærk sammen med ord som kaffe og argument og kraftig sammen med ord som vin og motor.

Læs mere…

En undersøgelse foretaget ved Syddansk Universitet af 12.992 sprogvurderinger har vist at flere faktorer har indflydelse på børns dansksproglige udvikling allerede i treårsalderen. Rapporten kan findes i Center for Børnesprogs E-prints.

I nærværende artikel fokuseres på to faktorer, nemlig forældres uddannelse, og oprindelsesland. Den sidstnævnte faktor er i praksis det samme som tosprogethed. Der ses på hvor mange børn der har ”lav score” i sprogvurderingen og dermed ser ud til at have brug for sproglig indsats. ”Lav score” vil her (omtrentligt) sige at barnet scorer på højde med de 15% lavest scorende i et dansksprogligt normeringsstudie (under 15%-percentilen). Mere præcis metodebeskrivelse kan læses i Bleses (2009). Sprogvurderingerne så udelukkende på status i dansksproglig udvikling, så hvor intet andet er nævnt, refererer ”sprog” og ”sproglig” til dansk.

Figur 1. De 12.992 børn blev delt ind i grupper afhængig af forældrenes højest opnåede uddannelse; grafen angiver hvor mange børn i hver gruppe (i procent) der har lav score i den danske sprogvurdering (defineret efter de 15% lavest scorende i et normeringsstudie).

Forældres uddannelse

Der er en ret lineær sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og antallet af børn med lav score i dansk ifølge de 12.292 sprogvurderinger, se Figur 1. Uddannelsesniveau defineres her efter den højest opnåede uddannelse af en eller begge forældre.

I gruppen af børn hvis forældre har grundskolen som eneste uddannelse, er der 42% der har lav sprogscore; i gruppen af børn hvor mindst en af forældrene har en lang videregående uddannelse, er det kun 9% der har lav score. En lignende sammenhæng findes mellem børnenes (danske) sprog og forældrenes jobsituation.

Det er indlysende nødvendigt at fremtidig forskning undersøger hvordan disse sammenhænge opstår. Ellers kører den sociale arv videre i en ond cirkel: En svag sproglig udvikling i de tidlige år gør det nemlig meget sværere når børnene senere sidder på skolebænken og kæmper med at lære at læse. Svage læsere får en dårligere skolegang og får sværere ved at tage en uddannelse og få job. Det har så igen indflydelse når de selv får børn som skal lære sproget, og dermed er cirklen sluttet.

Så hvorfor opstår sammenhængen mellem forældres uddannelse og børnenes sprog?

Læs mere…

Jens, 1801

Jensen, nutiden

En ny kortlægning af danske efternavne viser at danskerne ikke har flyttet så meget rundt i landet de seneste ca. 150 år som undertegnede troede. Da de danske sen-efternavne, som vi kender dem i dag, blev dannet i løbet af 1800-tallet, var visse af de mandsnavne efternavnene blev dannet til, nemlig særligt udbredte i bestemte områder. Stikprøver viser at de sen-efternavne som er dannet til disse regionalt udbredte mandsnavne, stadig den dag i dag findes i de områder hvor fornavnene fandtes i 1800-tallet.

Læs mere…

At tage hånd om sproget var det glade julebudskab fra MF, kulturordfører for Socialdemokraterne Mogens Jensen, i hans elektroniske nyhedsbrev Kulturnyt den 22. december 2009.

I hvilken anledning er Mogens Jensen i julehumør? Julehumøret kunne blandt andet tilskrives resultatet af den forespørgselsdebat til videnskabsminister Helge Sander, der blev gennemført i Folketinget den 10. december 2009. Mogens Jensen skrev bl.a.:

Læs mere…

Skrifttypen Fette Fraktur fås som digital font, og Linotype reklamerer med at det i dag er den mest benyttede font blandt de krøllede bogstaver (broken letters).

Det er nok først efter computerens udbredelse at vi for alvor har fået kendskab til forskellige skrifttyper eller fonte. Nogle af os havde i 1970’erne mulighed for at bruge en IBM-skrivemaskine med kuglehoved, hvor man kunne bruge 3-4 forskellige skrifter. Men ellers var kendskabet til typografi begrænset til fagfolk.

I dag, hvor de fleste herhjemme har (adgang til) en computer, er der i det mindste markant flere der kender betegnelserne Times New Roman og Helvetica for to forskellige skrifttyper man har kunnet vælge imellem (det var de to man kunne vælge i begyndelsen, dvs. fra midt i 1990’erne). Men herfra og til at kende betegnelserne antikva og grotesk – for slet ikke at tale om fraktur – og kunne kende forskel på dem er der nok et skridt, og det kan godt være at denne viden forbliver forbeholdt dem der interesserer sig specielt for typografi og grafisk design.

Uanset dette er det umiddelbare indtryk af en trykt tekst noget der i den grad gør indtryk. Tænk bare på  den almindelige association til Nazi-Tyskland ved synet af tryksager hvor der er benyttet “krøllede bogstaver”, på typografisk kaldet fraktur – som der igen findes særlige og markante varianter af.

Læs mere…

2003: Nordmanden Atle Antonsen introducerer – på engelsk! – det indtil da ukendte danske ord "kamelåså" for verden

Foranlediget af Martin Perssons kommentar til Dorthe Bleses og Hans Basbølls artikel igår om at dansk er så utydeligt (eller forfinet moduleret med klangfulde vokaler næsten hele vejen igennem), at danske børn må bruge betydelig længere tid end svenske på at lære at skelne ordene – benytter jeg lige lejligheden til at minde om en berømt video der vedrører dette spørgsmål.

Jeg er sikker på at Martin er svensker ;-) for hans triumferende kommentar til det nedslående forskningsresultat var “Kameloso!”, eller som det  oftest staves, Kamelåså. Ingen ved hvad det oprindelig skulle betyde – muligvis noget isenkramnoget – men med fare for at virke nedladende på den oplyste læser, vil jeg vove at fortælle at det nuomdage betyder, groft oversat og underforstået: Læs mere…

Danske børns tilegnelse af det receptive ordforråd er langsom!

Det høres ofte at dansk er svært for udlændinge. En tværsproglig undersøgelse baseret på 18 sprog peger på en svær begyndelse også for danske babyer (Bleses et al., 2008). Undersøgelsen er baseret på de såkaldte forældrerapporter som nu findes på mere end 40 sprog.

Receptivt ordforrådsscore fordelt på sprog og alder

I figuren ses udviklingen af det receptive ordforråd fra 8 til 15 måneder baseret på medianen (kun de sprog der har opgivet medianen er inkluderet i figuren, men det samme resultat finder man hvis man sammenligner den gennemsnitlige score). Blandt de 18 sprog var foruden germanske også romanske, slaviske og semitiske sprog, dvs. sprog der på en række dimensioner er meget forskellige fra dansk, hvilket gør en tolkning af resultatet vanskelig.

Hvis vi indskrænker sammenligningen til kun at omfatte danske og svenske børn kan vi i højere grad gå ud fra at opgaven ligner hinanden for de to grupper af børn. Dansk og svensk er genetisk tæt beslægtede og typologisk meget ens ligesom de samfundsmæssige forhold som børnene vokser op under, ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden.

Læs mere…

Mejlbystenen, Kulturhistorisk Museum Randers

På Kulturhistorisk Museum Randers står Mejlbystenen, en mandshøj runesten med indskriften:

Åne rejste denne sten efter sin søn Eskil der døde på togt med Tore i Øresund

(Jeg ville gerne have kunnet bringe teksten i runer, men dem kunne jeg ikke finde. Nationalmuseets nye webresurse med alle danske runeindskrifter er desværre i udu for tiden.)

Stenen står for sig selv, ikke i sit eget rum, men afskærmet på tre sider af sort stof eller noget lignende. Der er en særlig stemning omkring den. Noget mystisk som den står der i mørket, en atmosfære af andægtig forventning, den er jo interaktiv, har personalet gjort opmærksom på. Hvad mon den kan?

Når man træder nærmere stenen, går det interaktive forløb i gang. Det består af to dele.

Læs mere…

De to sproglige vagthunde, Mette Voigt Jørgensen og Christina Beck, vogter over det gode sprog i Danica Pension og underviser kollegerne i at bruge nye, kundevenlige ord.

I mange år har vi i pensionsbranchen haft et ensidigt fokus på at skrive juridisk korrekt – uanset om vores breve og oversigter så var til at forstå for kunderne eller ej. Vores ordvalg har også i høj grad taget afsæt i vores, og ikke kundernes, udgangspunkt.

Det er hverken tilfredsstillende for kunderne eller for os. Derfor har vi i Danica Pension gjort det til et af vores fokusområder at forbedre kommunikationen og se kritisk på, hvad det egentlig er, vi skriver til vores kunder.

I DR’s magasin Penge blev der den 7. oktober 2009 sat fokus på de mange uforståelige pensionsord.

Hvorfor gør vi det nu?

Traditionelt har vi danskere været vant til, at vi ikke forstod de breve og oversigter, vi fik fra vores forsikrings- og pensionsselskaber. Den går imidlertid ikke længere. Vi kan mærke, at vores branche er under pres fra omverdenen, fordi kunderne vil vide, hvad deres penge går til. For nogle er det jo en pæn sum penge – måske 10-15 procent af deres løn – der hver måned går til pensionsordningen.

Læs mere…

Danmarks Radios 2. sprogsymposium den 5. oktober 2009

Marianne Rathje og Anne Kjærgaard fremlægger Dansk Sprognævns undersøgelse af sproget i Danmarks Radio. (Foto: Jørgen Christian Wind Nielsen)

Det var ikke uden en vis tilfredshed direktøren for DR Programproduktion Mette Bock bød velkommen til dette sprogsymposium nr. 2. Siden det 1. symposium er der blevet ansat en sprogredaktør, der er udnævnt 33 sprogambassadører, der er etableret et internt sprogsite, der måske bliver åbnet for offentligheden med mulighed for dialog og debat online med DRs brugere.

Danmarks Radio er blevet mere bevidst om at arbejde med sproget i lyset af målsætningen om som en public service-institution at bevare og udvikle det danske sprog inden for rammerne af en lang række forskellige genrer: nyheder, satire, direkte udsendelser, tilpasset forskellige målgrupper. Måske vil DR indgå en fremtidig aftale med Dansk Sprognævn om en større brugerundersøgelse. På symposiet i dag skulle også uddeles DRs sprogpris, for første gang suppleret med en kontantpris på kr. 10.000,-. Sagde Mette Bock.

Læs mere…

[Første del her]

Sprogkuppet

Selvom man i Norge endnu ikke tillagde sproget den samme værdi som i Danmark, så var der kredse der tillagde det en klar national betydning. Opløsningen af den dansk-norske stat fik øjeblikkelig konsekvenser for betegnelsen af sproget. I februar 1814 bemærkede Claus Pavels en tendens til at folk talte om det norske sprog i stedet for det danske sprog. Han kaldte det latterligt, da ”dansk og norsk Sprog” var og blev et og det samme. ”Hvad er et par hundrede nationale og provinciale Ord imod de mange Tusinde, som Danmark og Norge beholde tilfælles”. Ifølge præsten eksisterede der ligeså lidt et selvstændigt norsk sprog som et selvstændigt schweizisk sprog. Det vigtige var ikke sproget, men ”national Aand og ægte patriotisk Daad.”[67] Hvis man læser videre i Pavels dagbog, så begyndte den danskvenlige nordmand dog selv at betegne sproget som norsk i løbet af 1814.[68] Men slotspræsten omtalte stadig undervisningssproget ved katedralskolen som dansk,[69] og han håbede på et uopløseligt sprogligt fællesskab med Danmark, som han så som det ”literaire” fædreland.[70]

Læs mere…

Sprogets betydning og den nordiske renæssance

Johann Gottfried Herder (1744-1803) © Bildarchiv Preußischer Kulturbesitz

Før nationalismens tidsalder blev sproget sjældent tillagt en kulturel eller politisk betydning. Sproget var for de fleste et instrument til at kommunikere med. Men hos den danske elite begyndte der allerede i slutningen af 1600-tallet at opstå en sprogpatriotisme, der søgte at rense og forbedre nationalsprogene.[1] Afgørende betydning fik den tyske filosof Johan Gottfried Herder, da han i 1770erne hævdede, at sproget var udgangspunktet for al menneskelig tankegang. Sproget opstod og udviklede sig i fællesskaber, der dermed skabte forskellige idéer og kulturer. Hermed formede sproget de forskellige nationers værdier og traditioner, som adskilte dem fra andre nationer.

Herders idéer blev i slutningen af 1700-tallet koblet til spirende romantiske tanker, der tillagde den fjerne fortid og ”folkeånd” stor betydning. Både i og udenfor Norden samlede interessen sig om emner som middelalderen, folkedigtningen og sagaerne. København var ved indgangen til 1800-tallet centret for den nordiske filologi med navne som Rasmus Rask, P.E. Müller og N.F.S. Grundtvig.[2] Læs mere…

Skolen i marts måned 2009 med landestedet og salgsautomaten til tilkøb af nye lektioner i forgrunden og parken i baggrunden

Efter mange år som voksenunderviser på Studieskolen i København, begyndte jeg i efteråret 2006 udfra de mange allerede udtrykte ønsker om web-understøttelse af den eksisterende fremmedsprogsundervisning og på baggrund af de nu mangfoldige muligheder for at inddrage it i undervisningen at overveje, om læringsforløbene eventuelt kunne lægges helt om til at blive afviklet i cyberspace. Jeg ledte efter en platform, et univers, der ville være i stand til at rumme specielt følgende muligheder:

• Kursist og lærer kan indgå i en nærmest naturlig kommunikation
• Kursisten kan repetere stof selvstændigt og et selvvalgt antal gange
• Undervisningsindholdet er repræsenteret visuelt og auditivt
• Undervisningsaktiviteter kan omfatte tale, skrivning, lytning og læsning
• Der er objekter, fx en tekande, der ved aktivering kan afspille sit eget navn
• Deltagere fra hele verden kan samles til kurser eller arrangementer

Læs mere…

Engang i sommer læste jeg i en jysk avis en overskrift og nogle linjer om det sønderjyske sprogs fremtid. Det var interessant nok ikke en jysk sprogforsker som havde udtalt sig og leveret stof til en typisk agurketidsoverskrift, men en forsker fra København. Avisoverskriften fik mig til at stille spørgsmål: Er det vigtig fremtidsforskning eller rent gætteri at spå om fremtidens sprogudvikling? Hvad er mon formålet? Måske ren agurketidsfyld. Men også problematisk og provokerende fyld: En alvidende sprogforsker gør sig til herre over en dialekts udvikling og fremtid, og en avis formidler et forældet dialektbegreb.

Det forældede dialektbegreb ligger i journalistens brug af udtrykket ”det oprindelige sønderjyske sprog”, som journalisten måske har fået af sprogforskeren. Der kunne også have stået ”ægte” eller ”ren”. Læs mere…

Jørn Lund på Nordisk konference om sprogbrug, sprogholdninger og sprogpolitik, Helsingør 2008. (Foto: Jørgen Christian Wind Nielsen)

Dette års Modersmål-Pris tildeles professor Jørn Lund.

”Jørn Lund får prisen for et langt livs virke for at udbrede kendskabet til det danske sprogs udtryksmuligheder”, udtaler Modermål-Selskabets formand, Jørgen Christian Wind Nielsen.

”Med sin videnskabelige baggrund, store lydhørhed og skarpsindighed kommenterer og registrerer han ændringer i det danske sprog. Det foregår med en ikke ukritisk kærlighed til modersmålet, hvilket man også kan læse om i hans erindringsbog ’Hørt’”, fortsætter formanden.

Læs mere…

LiteraturHaus i den tidligere metodistkirke på Indre Nørrebro i København

Studieskolen i København, som underviser i over 30 sprog,  holder Sprogenes Dag på søndag 23. august kl 11-17 i LiteraturHaus, Møllegade 7, København N

I løbet af dagen præsenteres en halv snes sprog:

esperanto, spansk, kinesisk, tysk, grønlandsk, japansk, italiensk, fransk, finsk og russisk.

Det sker i form af foredrag, interaktive workshops og kulturelle oplevelser, eksotiske smagsprøver og musik, og stande med bøger og kulturgenstande som er karakteristiske for de enkelte sprogområder.

PROGRAM

Læs mere…

Det er intet mindre end en lille mindretalspolitisk revolution, som Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) har lagt op til med sit forslag om en sprogpolitik for det danske i Sydslesvig. Partiet vil arbejde for mere dansk sprog i offentligheden og slutter dermed op til det, der forlængst er standard for de andre mindretal i Europa.

Vores mindretalspolitik har siden 1950erne især handlet om økonomisk ligestilling. Den er stadig lige vigtig for os, men mindretal handler om mere end penge. Derfor vil vi arbejde for, at det danske anerkendes som ligeværdigt sprog i Slesvig-Holsten.

Læs mere…

Emma og Lucas topper på Danmarks Statistiks nye lister over de mest benyttede drenge- og pigenavne til børn som er født i 2008. Nye navne på listerne er Celina, Ella, Hannah, Johan, Tristan og Sander, mens Filippa, Mia, Sille, Adam, Anders og Hjalte er røget helt ud.

Som de foregående år viser listerne at man foretrækker pigenavne som ender på -a eller -e – især korte navne på to stavelser. Mange af de korte pigenavne er oprindeligt kælenavne dannet til længere pigenavne som i nogle tilfælde også findes på listen, fx Liva af Olivia, Malou af Marielouise og Tilde af Mathilde.

Drengenavnene ender oftest på en konsonant, og en del af dem er længere end pigenavnene. Det der springer mest i øjnene på listen over drengenavne, er en høj frekvens af bibelske navne som fx Lucas, Noah, Mathias og Marcus. Der er intet der tyder på at brugen af disse bibelske navne er religiøst betinget.

Læs mere…

Groussherzogtum Lëtzebuerg

Inden jeg kaster mig ud i lidt mere specifikke sprogvidenskabelige kommentarer fra hjertet af Europa, vil jeg starte med at give et lille indblik i mit liv i Luxembourg der i sig selv er som at leve i Babelstårnet.

Jeg har tit undret mig over hvordan det er at være i mindretal i sit eget land – eller rettere i hovedstaden af sit eget land. Ca 70 % af indbyggerne i byen Luxembourg er indvandrere hvoraf de fleste nok ikke kan sige mere end ”merci” og ”äddi” på det lokale sprog.

I hele landet er indvandrerantallet 43,7 % af de små 500 000 indbyggere der bor i et land på  størrelse med Fyn. Den største gruppe af indvandrere er portugisere, de udgør ca 17 % af alle nationaliteter. De er kommet her i 60erne da Luxembourg var i desperat nød for arbejdskraft til deres store stålværksindustri. Grunden til portugisernes udvandring var militærdiktaturet i Portugal, der fik mange unge til at flygte. Da Luxembourg i 1972 indførte lov om familiesammenføring for portugisiske flygtninge i landet, kom der mange flere.

På andenpladsen er franskmændene, som vi hermed glemmer lidt, da det er ganske naturligt med indvandring fra nabolandet.

Læs mere…

Mia Madsen: "Der vil altid være brug for dansk"

Er naturvidenskabelig forskning truet af domænetab til engelsk?

Hvis forskerne næsten udelukkende udgiver artikler på engelsk, betyder det så ikke, at man på sigt ikke vil kunne diskutere naturvidenskabelig forskning på dansk?

Nej, mener forfatteren til en ny bog, for det giver slet ikke mening at bruge ordet domænetab, når man taler om brugen af engelsk blandt de naturvidenskabelige forskere. For selv om forskerne i undersøgelsen bruger engelsk, så bruger de også dansk.

Og i stedet for at tale om domænetab, kan situationen mere præcist beskrives som funktionel distribution eller simpelthen hver ting til sin tid.

Med udgangspunkt i frygten for domænetab til engelsk har cand.mag. i lingvistik Mia Madsen undersøgt naturvidenskabelige forskeres brug af dansk henholdsvis engelsk. Læs mere…

[Maskinoversættelse til dansk her]

Sprogmuseet.dk has obtained the ranked lists of scientific journals that the Ministry of Science wants to keep secret.

The Ministry had asked hundreds of scientists from all disciplines to come up with a list of all scientific journals. Ten percent were to be ranked top journals: publishing in those would provide more money for the universities. After a few days already, the lists were removed from the Ministry’s website, because they met with sharp criticism in the media. Sprogmuseet.dk now reveals which of the the language-related journals are ranked highest.

Læs mere…

Vi er langsomt, men sikkert ved at reducere Danmark til en nation af dansk- og engelsktalende – at best, so to speak. Derfor vælger vi at råbe til oprør mod sprogdøden i Danmark.

I dag, onsdag 10. juni, lancerer vi netværket ’Ja til sprog’.

Vi vil have sat sproget – både vort eget og alle de andre – øverst på dagsordenen. Netværket favner bredt – for det sproglige lavvande rammer bredt: i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne, på de videregående uddannelser og i arbejdslivet.

For sent i gang

Lad os tegne et statusbillede af sprogets tilstand anno 2009. Vi kommer sent i gang med sprog. I den danske folkeskole introduceres det første fremmedsprog flere år senere, end det er tilfældet hos vore nordiske naboer.

De danske børn kommer derfor senere i gang og får ikke mulighed for at lege fremmedsprog ind. De danske elever er typisk 9 år, når engelsk introduceres. I Sverige og Finland er eleverne 7 år, mens de i Norge er 6 år.

Læs mere…

Videnskabsministerens store interesse for dansk

Den bibliometriske forskningsindikator skal skabe incitament hos forskerne til at publicere i de bedste tidsskrifter. Og det kommer til at foregå primært på engelsk. Videnskabsministeriet skriver herom:

“… det er rigtigt, at der er et krav om, at tidsskrifterne eller forlagene skal være internationale for at befinde sig på det højeste niveau (niveau 2). Men indikatoren er tilpasset de meget nationalt orienterede fagområder, så danske tidsskrifter også kan komme på det højeste niveau. Fx har faggruppen for Nordisk litteratur og sprog fået 13 tidsskrifter på dansk eller nordisk ud af i alt 45 tidsskrifter på niveau 2. Herudover er seks engelsksprogede tidsskrifter om Skandinavien eller Norden kommet på niveau 2.”

Trods forsikringerne står det ikke helt godt til med mulighederne for at formidle videnskabelige forskningsresultater af højeste internationale karat på dansk. Heller ikke for de danske forlag. Ministeriet ser sig nødsaget til at forklare: Læs mere…

Gulspurv er ikke en spurv men derimod en værling og burde retteligen hedde Gulværling. © Svend Rønnest

Bomlærke er ikke en lærke, men er i nær familie med værlinger. Har da også tidligere heddet Kornværling. Der er stadig stor diskussion om artens rette navn. © Svend Rønnest

Der har været en betydelig uorden i danske fuglenavne. Det gælder både navnene på hjemlige og navnene på mere fremmede og fjerne arter.

Nogle arter kaldes flere forskellige ting. Fuglenavne der optræder i udenlandske medier oversættes forskelligt, og nogle fuglegrupper er ret usystematiske i navngivningen. Der er f.eks et værre rod i gruppen af småfinker: de hedder på tværs af de forskellige familier sisken eller irisk; værlinger kaldes spurve osv. Nogle navne er overflødigt lange. Skal den danske Rørhøne nødvendigvis også kaldes Grønbenet, når den nu er den eneste rørhøneart vi har?

For at løse den slags problemer har repræsentanter for foreninger og institutioner med interesse for fuglenavne i en årrække arbejdet på at standardisere de danske navne på verdens knap 10.000 fuglearter.

Dette er sket i samarbejde med lignende bestræbelser i andre lande og med tilsvarende forsøg på at fastlægge en udtømmende navngivning af andre dyregrupper, som fx insekter og pattedyr.

Læs mere…

Danske embedsmænd er tre gange bedre til fremmedsprog end svenske. I hvert fald bruger Sverige tre gange så meget på tolkning i EU som Danmark.

Tolkningen til og fra dansk i EU er stadig faldende. Dansk er det eneste sprog det gælder for. Danmark sparer meget mere på tolkning end andre lande, skriver Kristeligt Dagblad.

EU afsætter to milliarder euro årligt pr land til tolkning. Udgifter derudover må landene selv betale. Men hvis man bruger færre penge, kan en tredjedel af midlerne anvendes til rejser.

Dét kunne selvfølgelig også være forklaringen på at den danske tolkning med ét slag blev halveret, da disse regler blev indført i forbindelse med den store østudvidelse i 2004.

Danskerne vil ikke længere hedde det samme som sidemanden i skolen eller kollegaen på jobbet. Derfor undgår man i stigende grad de mest udbredte fornavne, og den andel af en årgang der bærer de hyppigste navne, bliver mindre og mindre som tiden går. Der er imidlertid ikke tale om en ny tendens. De nyeste tal der findes for en hel årgang gælder 2007, og her bærer 2,4 % af de nyfødte piger det hyppigste navn, Mathilde. I 1950’erne fik 4,0 % af pigerne den tids hyppigste pigenavn, Susanne, mens det tilsvarende tal for 1900-tallets første årti er hele 17,3 % for det hyppigste pigenavn, Marie.

En anden tendens er at man den ene gang efter den anden støder på helt nye og ofte temmelig specielle navne. Læs mere…

Det var overskriften på Dansklærerforeningens sprogkonference den 26. februar 2009 i Dronningesalen, Den Sorte Diamant, Det Kongelige Bibliotek. Dronningesalen, Den Sorte Diamant, lyder i sig selv som indledningen på en fantastisk fortælling. Konferencen blev en fantastisk fortælling, med start kl. 9.00 og slut kl. 17.00, der ikke levnede meget rejsetid for provinsboerne, der formentlig for de flestes vedkommende tog tålt ophold i København.

Som titlen lader ane lagde konferencen afstand til tidens tilbøjelighed til sproglig konsensus og politisk korrekthed: Hvert rum sit sprog. På Christiansborg, i Vendsyssel, i klasselokalet, på pensionistrejsen til Korfu og i omklædningsrummet – det lyder forskelligt, men det er alt sammen dansk.

Læs mere…

Dansk er et af verdens allerstørste sprog. På de fleste opgørelser over antal sprogbrugere rangerer dansk i top-100 ud af tusindvis af sprog. Dansk er også et af verdens allerbedst beskrevne sprog med grammatikker, ordbøger osv. Yderligere er dansk (indtil videre) traktatfastsat i EU og har dermed en international garanteret forankring.

Der skal derfor være tale om meget alvorlige trusler, før dansk på nogen måde kommer i fare – og der ryger altså en hel del andre sprog, før dansk går under. Ikke desto mindre er der i Danmark en tilbagevendende politisk diskurs om det stakkels, “lille” danske sprog. Den store trussel udpeges som regel til at være engelsk. Af og til er det ungdommens sprog, der må være prygelknabe.

Læs mere…