I et tidligere indlæg her i Sprogmuseet har jeg antydet, at ordet sprogsyn ligesom ordet menneskesyn har fordømmelsespotentiale. Betegnelsen opfandt jeg til lejligheden og den er vist selvforklarende.
Jeg overvejede derefter, om sammensatte ord, der ender på syn, i almindelighed har fordømmelsespotentiale. Jeg antog, at der midt i den opvarmede klimadebat kunne være nogen, der havde fundet på at sammensætte klima med syn for at have et nemt ord, som med positivt eller negativt fortegn kunne bruges til at karakterisere meningsfæller og modstandere med. Jeg googlede ordet klimasyn og fandt en enkelt forekomst. Efterfølgende har jeg kontrolleret mine antagelser ved en tilbundsgående googling af de pågældende ord. I det følgende gør jeg rede for resultaterne.
Til dem, der ikke orker at læse videre, vil jeg blot sige, at det ser ud til, at jeg havde ret.
Tags: anderledes tænkende, antiteser, Astrid Lindgren, asylpolitik, Berlingske Tidende, Britta Schall Holberg, dannelse, Dansk Folkeparti, diabolisere, didaktik, Djævelen, Dostojevki, Enhedslisten, fordom, fordømmelse, Google, hjemmesider, højrefløjen, ideologi, individualisme, integrationspolitik, Kalundborg Kommune, kliché, klima, klimadebat, klimasyn, konservativ, Konservative Folkeparti, korpus, korpusingvisti, ladning, liberal, Louise Frevert, medfølelse, meningsfælle, menneskesyn, Milos Vendettas, modstander, negativ, Ord, partier, Pia Kjærsgaard, Pia Quist, Politiken, politiker, politiske partier, positiv, Radikale Venstre, Socialdemokraterne, socialisme, Socialistisk Folkeparti, sprogsyn, sprogteori, statistik, Søren Bald, Søren Krarup, Teknisk Ukeblad, tilhænger, tillægsord, tolerance, tro, Udlændingepolitik, Universitetsavisen, Venstre
Ord

Udsnit af Randi Isagers artikel på dr.dk, 4. jan
Den 4. januar 2010 vågnede jeg op om morgenen og var sprogforsker. Det kunne jeg læse i aviserne, at jeg var, og så måtte det jo det være sandt, eller hvad?
Det hele begyndte en dag i begyndelsen af december. Jeg sad ved computeren og forsøgte at gøre min fremtidsroman om Medea Olsen færdig, og som så ofte kunne jeg ikke rigtigt finde på noget at skrive. Tankerne vandrede.
De foregående dage havde jeg lagt mærke til, at forskellige mennesker, der blev udspurgt om det ene eller det andet i fjernsynet, alle sagde, at de var optaget af noget. Hvis jeg anstrenger mig, kan jeg huske helt tilbage til tiden omkring afslutningen af den spanske borgerkrig, og jeg mener bestemt ikke, at man sagde “optaget af” i hver anden sætning dengang. Jeg mindes ikke, at jeg har hørt Stauning sige det.
Læs mere…
Tags: aviserne, bagtanke, Balle-Lars, Berlingske Tidende, biokemi, biologisk fænomen, BT, Charlotte Marie Bisgaard Nielsen, computerprogram, dagligdags sprog, dagspressen, Dansk Folkeparti, den spanske borgerkrig, diskussion, DR, fabel, fejlkilder, fjernsynet, fordømme, fordømmelsespotentiale, formidling, forskning, forudfattet, forudsige, Google, hukommelse, højreorienteret, input, journalistik, Jyllands-Posten, kliché, klimasyn, kontrol, korpus, korrektioner, kulturordfører, lingvist, mag. scient., maskinoversættelse, Mathias Stigsgaard, menneskesyn, Mogens Jensen, naturvidenskabelig metode, naturvidenskabelig undersøgelse, objektiv, optaget af, Pointblog, politiske partier, procentregning, Randi Isager, sammenligne, sandsynlighed, skema, skjult dagsorden, skævhed, Socialdemokraterne, sprogforsker, sprogpsykologi, sprogsyn, statistik, Stauning, subjektiv, Søren Mortensen, Søren Schauser, tekst, undersøgelse, venstreorienteret
Videnskabsteori
I kvantitativ lingvistik analyserer man tekster ved at optælle, hvor hyppigt udvalgte ord og vendinger forekommer. Af de indsamlede tal forsøger man så at drage konklusioner ved brug af mere eller mindre avancerede statistiske metoder.
Kvantitativ lingvistik var selvsagt en træg affære før computernes tid, men nu er det helt anderledes. Enhver, der har en computer med netforbindelse, kan nu ganske let udføre kvantitativ lingvistik, endda uden brug af specielle programmer. Der er enorme mængder af tekster af alle slags på nettet, og det mest udbredte af alle søgeprogrammer, Google, kan finde og tælle de tekster, som bestemte ord og vendinger forekommer i. Det gælder blot om at stille et veldefineret spørgsmål og gå i gang. Lad os prøve.
Vi stiller spørgsmålet: Er alle politiske partier lige slemme til at bruge klichéer?
Tags: Dansk Folkeparti, demokrati, Enhedslisten, eufemisme, Folketinget, Google, hjemmeside, hyppig, kliché, Konservative, kvantitativ, lingvistik, liste, metafor, Ord, parti, politikere, politisk korrekt, politsk parti, Radikale, retorik, SF, Socialdemokraterne, sprogteknologi, statistik, søgemaskine, søgning, tekstanalyse, udtryk, vending, Venstre
retorik
At tage hånd om sproget var det glade julebudskab fra MF, kulturordfører for Socialdemokraterne Mogens Jensen, i hans elektroniske nyhedsbrev Kulturnyt den 22. december 2009.
I hvilken anledning er Mogens Jensen i julehumør? Julehumøret kunne blandt andet tilskrives resultatet af den forespørgselsdebat til videnskabsminister Helge Sander, der blev gennemført i Folketinget den 10. december 2009. Mogens Jensen skrev bl.a.:
Tags: arbejdsmarked, bachelor, betænkning, dansk, Dansk Folkeparti, domænetab, dyrlæger, engelsk, fagsprog, Folketinget, forespørgselsdebat, formidling, forskning, forskningsmiljøer, global konkurrence, Helge Sander, identitet, ingeniører, internationalisering, jurister, kandidat, kultur, kulturbærende, kulturbærer, Kulturnyt, kulturordfører, Kulturudvalg, kvalitet, Malou Aamund, MF, Mogens Jensen, nyhedsbrev, partierne, regulering, samfundsbærende, selvstyre, Socialdemokraterne, Sprog til tiden, sprogbarometer, sprogstrategi, Søren Krarup, termbank, terminologi, terminologicenter, uddannelsesinstitutioner, undervisning, undervisningssprog, universiteterne, Venstre, videnskabsminister
Sprogpolitik