Lt. Worf, en tam klingon fra Star Trek. Her ved årsskiftet indledte DR HD en kavalkade med 10 af de 11 Star Trek-spillefilm. De bliver vist lørdage kl 20.50. Foreløbig er to af filmene sendt, nr 7 og 8. og hele serien slutter 6. marts med film nr 6 i serien. (Pr-foto)
De har valker af horn/kitin/ben i panden, og længere nede ad kroppen er der også andre fysiske mindelser om deres krebsdyrforfædre. Alligevel kan de få børn med mennesker. Engelsk kan de også tale, men egentlig har de deres eget sprog.
Klingonerne er nogle aliens vi først kom i kontakt med i 2151. I begyndelsen var der krig, men nu samarbejder vi heldigvis. Nødtvunget har de måttet bøje sig for vores fredelige værdier.
Vi befinder os i science fiction-universet Star Trek, den største medieproduktion nogensinde. Siden 1967 er der lavet seks tv-serier på i alt 726 afsnit, 11 spillefilm (nummer 12 ventes om to år), talrige computer- og videospil, mængder af tegneserier, flere hundrede romaner og noveller og et oplevelsescenter i Las Vegas. Det er lukket for tiden, men bebudes genåbnet senere i år.
Klingonsk
Klingonernes sprog lyder hårdt, brysk, brutalt, aggressivt, krigerisk. Det afspejler deres mandighed og racepræg. De har de sædvanlige fem vokaler, men så har de konsonanter og konsonantgrupper som ikke bare ikke forekommer i engelsk, de lyder direkte fremmedartede. Et eksempel er deres selvnavn, klingon. Det gengiver en engelsk accentudtale af det rigtige thlIngan. Og forresten er g’et stumt. ‘Klingon’ udtales som dansk ‘klingren’. Læs mere…
Verdenshavenes vandstand stiger. Det skyldes som bekendt dels at den globale opvarmning smelter verdens is, dels at vand fylder mere jo varmere det bliver. Nogle steder kan de allerede mærke det skvulpe. Gangesdeltaet i Bangladesh, fx, og små flade ølande som Maldiverne. Og stillehavslandene Tuvalu og Kiribati er også ved at forsvinde.
IKEA-kataloget betegnes som verdens største kommercielle tryksag. Det udgives på 24 sprog, distribueres til 198 millioner husstande i 38 lande og læses af ca. 400 millioner mennesker. Det danske katalog trykkes i 1.995.000 eksemplarer. Det første IKEA-katalog udkom i 1951.
Det har vakt stor furore rundt om i verden, at IKEA har skiftet font fra en elegant, modernistisk Futura af eget tilsnit til den allestedsnærværende, lidt plumpe Verdana. Alene på www.typophile.com er der nu 192 indlæg om emnet. I Danmark opfordrer Oskars blog folk til at melde sig til gruppen “Stop IKEA going Verdana” på Facebook, og han er ikke den eneste.
Hvorfor hidse sig sådan op over en sølle font? Kan den ene ikke være lige så god som den anden? Jo, og kan det ikke også være lige meget, om man har cowboybukser eller nederdel på? Moonboots eller højhælede sko? Bobbet hår eller skinheadfrisure?
Skrifttypen Fette Fraktur fås som digital font, og Linotype reklamerer med at det i dag er den mest benyttede font blandt de krøllede bogstaver (broken letters).
Det er nok først efter computerens udbredelse at vi for alvor har fået kendskab til forskellige skrifttyper eller fonte. Nogle af os havde i 1970’erne mulighed for at bruge en IBM-skrivemaskine med kuglehoved, hvor man kunne bruge 3-4 forskellige skrifter. Men ellers var kendskabet til typografi begrænset til fagfolk.
I dag, hvor de fleste herhjemme har (adgang til) en computer, er der i det mindste markant flere der kender betegnelserne Times New Roman og Helvetica for to forskellige skrifttyper man har kunnet vælge imellem (det var de to man kunne vælge i begyndelsen, dvs. fra midt i 1990’erne). Men herfra og til at kende betegnelserne antikva og grotesk – for slet ikke at tale om fraktur – og kunne kende forskel på dem er der nok et skridt, og det kan godt være at denne viden forbliver forbeholdt dem der interesserer sig specielt for typografi og grafisk design.
Uanset dette er det umiddelbare indtryk af en trykt tekst noget der i den grad gør indtryk. Tænk bare på den almindelige association til Nazi-Tyskland ved synet af tryksager hvor der er benyttet “krøllede bogstaver”, på typografisk kaldet fraktur – som der igen findes særlige og markante varianter af.
Åne rejste denne sten efter sin søn Eskil der døde på togt med Tore i Øresund
(Jeg ville gerne have kunnet bringe teksten i runer, men dem kunne jeg ikke finde. Nationalmuseets nye webresurse med alle danske runeindskrifter er desværre i udu for tiden.)
Stenen står for sig selv, ikke i sit eget rum, men afskærmet på tre sider af sort stof eller noget lignende. Der er en særlig stemning omkring den. Noget mystisk som den står der i mørket, en atmosfære af andægtig forventning, den er jo interaktiv, har personalet gjort opmærksom på. Hvad mon den kan?
Når man træder nærmere stenen, går det interaktive forløb i gang. Det består af to dele.
Pyramiderne ved Gizeh i dramatisk belysning. Fund tyder på at de gamle ægyptere også dyrkede numerologi.
Navne har altid været sammensat af bogstaver, og vi har altid, uanset hvor langt tilbage vi går i historien, haft navne, også selvom vi ikke kunne stave til dem, blev de alligevel tildelt os. Hvert bogstav har et tal, som igen har en vibration, og når man så regner de navne ud fra et numerologisk synspunkt, får man en anden historie end bare et navn, for man får en energi der fortæller hvad personen skal i dette liv. Vi udlever alle en eller anden form for skæbne, og det er hvad der står i vores navne.
Skulle man regne mit navn ud, som er Annet, ville det være = 1+5+5+5+4= 20, som er et godt tal for mig, som 8er-person. Men jeg har også et efternavn så alle energierne i både fornavn og efternavn har en indvirkning på personens skæbneforløb i livet, og sådan er det for alle, mennesker, hunde, katte, o.s.v. Hvad der står, er hvad vi får Læs mere…
Udover vold, sladder og rygter om de fine, fjernsyn og fodbold har familieavisen BT to særlige prioriteter i sin dækning af verdens gang: dels kendte babes‘ trusser, intimbarbering, numser og bryster, dels sex med børn, vel nok en noget mere betænkelig interesse.
BT bruger betydelige resurser på at holde sig selv og befolkningen grundigt orienteret om dette vigtige stofområde. Blandt andet har de hyret den undersøgende journalist Lars Fogt til at grave sig ned i pædofiliens pirrende profitable pøl. Og det ser der ud til at kunne komme artige sager ud af.
I fredags kunne han fx afsløre at “børnepornojægerne” i den pæne hjælpeorganisation Red Barnets “logo er lavet af en pædofil”! Frydefuldt skandaløst.
Så muskeljournalisten sætter tænderne i Red Barnets stakkels kommunikationschef Mogens Damgaard, der skræmt giver ham ret:
Den portugisiske designer João Sabino har fremstillet en sjov udgave af den åbne dametaskeslags som er dekoreret med tastaturknapper. Keybag fås i fire stærke farver: sort, hvid, rød og lilla.
Tasken er sammensat af, eller snarere belagt med 393 nylonknapper af den kvadratiske slags, noget mere end de 52 der er af dem på mit tastatur.
På sin hjemmeside skriver Sabino at hver taske kan blive (er? men det har jeg svært ved at forestille mig) enestående. Knapperne kan jo arrangeres på et utal af forskellige måder, også til tekst med budskaber hvis det skulle være.
Hvis man vil have et bestemt knaparrangement koster det nu nok lidt mere end standardprisen på 125 €. Det kunne ellers være sjovt hvis man selv kunne flytte rundt på tasterne, men så holdt de vel ikke længe.
Hvorfor er det tilsyneladende så vanskeligt for analfabetiske voksne indvandrere at lære dansk? Kombinationen af flersprogethed og analfabetisme er jo ikke en sjældenhed. Tværtimod er den umådelig udbredt mange steder i den tredje verden og i mange samfund faktisk reglen snarere end undtagelsen. Det korte svar er, at det ved vi ikke. Mens der forskes intensivt i læsetilegnelse hos børn, ligesom andet- og fremmedsprogslæsning hos unge og voksne, der er alfabetiseret på modersmålet og har en solid uddannelsesmæssig baggrund, også tiltrækker en vis opmærksomhed, er læsetilegnelse på andetsproget hos voksne analfabeter næsten uberørt i forskningsmæssig henseende. Imidlertid kan moderne læseteori i kombination med de ganske få studier, der beskæftiger sig med læsetilegnelse hos voksne, give os en ide om, hvad der er på spil.
Den tyske forbundsdomstol i Karlsruhe har afgjort at nazislogans – som plejer at være forbudt i Tyskland – alligevel ikke er det hvis de er på et andet sprog, i dette tilfælde engelsk.
Forbudt
Tilladt
Retten omstødte en lavere retsinstans’ bøde på 4.200 euro for 100 T-shirts og andre solidaritetsvarer med påskriften Blood and Honour. Dommen henviste myndighederne til at finde andre paragraffer at retsforfølge højreekstremisterne efter.
Sloganet er jo den engelske oversættelse af Hitlerjugends Blut und Ehre. Men oversættelsen til engelsk “bryder sloganets forbindelse til dets nazi-konnotationer” og indebærer en “fundamental forandring” af sloganet, og er dermed ikke forbudt efter tysk lov. Nazislogans er ikke blot kendetegnet ved deres betydning, men også ved det forhold at de er på tysk, præciserede retten.
Det russiske luftfartsselskab Aeroflots logo. Bemærk firmaets gamle sovjetiske hammer-og-segl-logo nederst til venstre
Den russiske statsanklager har forlangt at alle indenrigsflybilletter SKAL være på russisk. Næsten alle Ruslands indenrigsflyselskaber printer billetterne på engelsk og altså med latinske bogstaver, og det krænker den russiske forbruger, siger en talsmand for statsanklageren til pressebureauet RIAN. Selskaberne er nu begyndt at printe tosprogede billetter, hvor destination, dato, flynummer, tariffer og passagererens navn er skrevet på russisk.
For et par år siden rejste Katalonien et lignende krav over for udenlandske flyselskaber. Landets forbrugermyndigheder truede 30 flyselskaber, deriblandt SAS, med bøder fra 3-30.000 euro fordi de ikke brugte katalansk på billetter og boarding pass. Katalonsk lov kræver at forretningsdokumenter, forbrugerinformation mm SKAL foreligge på katalansk.
Jeg er hverken inkarneret kaffedrikker eller føler mig særlig hellig. Alligevel har jeg lært mig et par af begreberne, som hellige og kaffeelskere engang har brugt dem. Nu om dage er ibsskal og kaffekat måske nok ord, der hører hjemme på et sprogmuseum, men det er trods alt en stor tilfredsstillelse for nysgerrigheden at finde ud af, hvad der gemmer sig bag den slags ord.
Ordene blev jeg første gang præsenteret for på internettet, hvor min søn, Thomas Dippel, har et lille gratis, men meget populært spil blandt folk med hang til kryds og tværs og tilsvarende ordkløveri, om man så må sige. Pludr, er navnet, og ordkyndige vil vide, at vi her har at gøre med en bydeform. Den slags er der mange af i spillet, hvor det gælder om at finde frem til alle de ord, der kan skjule sig i et lille kvadrat på fem gang fem bogstaver.
Ved første øjekast ser det overkommeligt ud, men det kan være mere drilsk end som så, Læs mere…
Den engelske komiker med det voldsomme navn Sacha Baron Cohen (Cohen betyder præst på hebraisk) havde stor succes med filmen om Borat, den skamløse kazakiske journalist der hængte fordomme og hykleri ud på stribe på en tur gennem Amerika, under ofrenes mere eller mindre modstræbende medvirken. Det var ret morsomt, på trods af at det tit var temmelig plat.
Nu vil han gentage succesen med en ny persona, Brüno, en bøsse-modejournalist som er “den bedst kendte østriger efter Hitler”, der hænger fordomme og hykleri ud på stribe på en tur gennem Amerika, under ofrenes mere eller mindre modstræbende medvirken. Den ser også ud til at blive morsom og muligvis endnu mere plat.
Filmen om Brüno har premiere verden over i morgen fredag, jüly 10, this sümmer, som der står i foromtalen. Men den er selvfølgelig allerede på Twitter.
Snart vil man også finde .eu-websteder med bulgarske og græske skrifttegn.
Europa-Kommissionen har netop vedtaget nye EU-regler, som gør det muligt for internetbrugere og virksomheder at registrere domænenavne under topdomænet .eu med bogstaver fra alle EU’s 23 officielle sprog, herunder fra kyrillisk og græsk. Senere på året vil man kunne finde domænenavne under topdomænet .eu skrevet med bogstaver fra de alfabeter, der benyttes af bulgarere, grækere og cyprioter, og med specialtegn fra andre sprog. Hidtil har tjekkerne kun kunnet benytte 27 ud af 42 skrifttegn, og litauerne har kun kunnet bruge 23 ud af 32 skrifttegn.
Kommissionen har netop udsendt en ny rapport om udviklingen af EU’s topdomæne, og den viser, at antallet af registrerede .eu-domænenavne (pt. omkring tre millioner) voksede med 11 procent i både 2007 og 2008.
I persiske arveord (marg, bar) skrives de korte vokaler normalt ikke, i låneord (diktatur) skrives alle vokaler som lange.
Marg bar diktatur, ordret Død over diktatoren, eller på mere afdæmpet dansk: Ned med diktatoren.
Verden over har folk i medierne kunnet høre den protest de unge iranere råbte i gaderne efter det iranske svindelvalg 12. juni. Ifølge New York Times meddelte selveste Vogternes Råd at der i 50 byer var afgivet flere stemmer end der var stemmeberettigede, dvs over 100 %s valgdeltagelse! Men pyt med det, sagde de også, et omvalg ville alligevel ikke ændre det samlede resultat.
1 kommentar 
