Hans Degns indlæg om politiske klicheer fik mig til at gentænke klicheen som sprogpsykologisk fænomen. Artiklen er en fristil om klicheer med udgangspunkt i Erik Hansens gamle artikel.
Erik Hansens artikel “Den sproglige kliché” En studie i pragmatisk stilistik” i Danske studier 1979, s. 5-23 er svær at bruge, fordi den er usammenhængende. Jeg vil her prøve at belyse, hvordan det går til, det forholder sig sådan. Den overordnede usammenhæng i artiklen, som jeg her vil belyse, skyldes, efter skøn, en overordentlig passion for detaljer fra Hansens side.
Den amerikanske bog- og kulturhistoriker Robert Darnton skrev i en artikel i 2008, at skriftkulturen har ændret sig med en hastighed, som kan tage vejret fra én: 4.300 år fra skrift til bog, 1.150 år fra bog til løse typer, 524 år fra løse typer til internettet, 19 år fra internettet til søgemaskiner, 7 år fra søgemaskiner til Googles algoritmisk styrede relevans-søgning. Han kunne have tilføjet at den sidste udvikling medførte, at nye ord dukkede op i mange sprog: at google, at googlificere. (1)
Selvom Google som søgemaskine i nogle henseender vælger søgemuligheder fra (2) er den på grund af sin søgepower og på grund af sine relevans-algoritmer blevet nummer et søgemaskine i verden. Google har udvidet sin søgeflade (3) med bl.a. Google Scholar, som søger i bøger og artikler af forskere, Google World med en fantastisk kortmaskine og Google Books, som i sin tid blev lanceret som et alternativ til eller måske lige frem døden for den kendte bibliotekstype.
Google Books startede sin tilværelse som et hemmeligt projekt i 2002, men blev offentliggjort på Frankfurt Bogmesse i oktober 2004 under navnet Google Print. (4) Læs mere…
Åne rejste denne sten efter sin søn Eskil der døde på togt med Tore i Øresund
(Jeg ville gerne have kunnet bringe teksten i runer, men dem kunne jeg ikke finde. Nationalmuseets nye webresurse med alle danske runeindskrifter er desværre i udu for tiden.)
Stenen står for sig selv, ikke i sit eget rum, men afskærmet på tre sider af sort stof eller noget lignende. Der er en særlig stemning omkring den. Noget mystisk som den står der i mørket, en atmosfære af andægtig forventning, den er jo interaktiv, har personalet gjort opmærksom på. Hvad mon den kan?
Når man træder nærmere stenen, går det interaktive forløb i gang. Det består af to dele.
Var Bremen den sproglige verdenshovedstad i september-oktober 2009? Jævnligt fik vi mails og brochurer tilsendt om den storslående begivenhed Festival der Sprachen. Der var aktiviteter for publikum, der var sprogdage, der var udstillinger, offentlige forelæsninger, og ikke færre end 13 videnskabelige konferencer, alt sammen indenfor tre uger. Initiativtageren var Thomas Stolz, lingvistikprofessor i Bremen.
Vi havde fået så meget at vide om det, at jeg forventede tusindvis af sproglige aktiviteter på Hovedbanegården da jeg landede med toget i Bremen. Det eneste jeg kunne finde var en Festivalavis hos turistinformationen. Jeg lejede en cykel, kørte en tur på et par kilometer, men fandt ingen yderligere spor af sprogfestival. Det var nok ikke en gadefestival.
Undervandsmusik i Badeanstalt Spanien med dubstep-DJ Tzara
Aarhus Kulturnat, 9. oktober. Der var flere sprogligt interessante begivenheder.
Jeg ville tage til en hvor man ikke kunne høre noget. En undervandskoncert. I brochuren Kulturvejleder lovede man at der i Badeanstalten Spanien ville finde “en undervandskoncert med den talentfulde dubstep DJ Tzara” sted. Plus: “Der er tale om en anderledes oplevelse, hvor elementer som lys, lyd og vand smelter sammen på en helt ny måde”. Derudover lovede de: “Musikken kan kun høres under vand – husk badetøj!”
Det ville jeg gerne opleve. Men jeg havde ikke badetøj med. Jeg spurgte kassedamen om det var et problem. Nej, det var det ikke, jeg kunne gå op på anden sal, sætte mig ned der, og opleve undervandkoncerten fra balkonen. Men så skulle jeg ikke glemme at betale 37 kroner for adgang til svømmehallen. Læs mere…
Danmarks Radios 2. sprogsymposium den 5. oktober 2009
Marianne Rathje og Anne Kjærgaard fremlægger Dansk Sprognævns undersøgelse af sproget i Danmarks Radio. (Foto: Jørgen Christian Wind Nielsen)
Det var ikke uden en vis tilfredshed direktøren for DR Programproduktion Mette Bock bød velkommen til dette sprogsymposium nr. 2. Siden det 1. symposium er der blevet ansat en sprogredaktør, der er udnævnt 33 sprogambassadører, der er etableret et internt sprogsite, der måske bliver åbnet for offentligheden med mulighed for dialog og debat online med DRs brugere.
Danmarks Radio er blevet mere bevidst om at arbejde med sproget i lyset af målsætningen om som en public service-institution at bevare og udvikle det danske sprog inden for rammerne af en lang række forskellige genrer: nyheder, satire, direkte udsendelser, tilpasset forskellige målgrupper. Måske vil DR indgå en fremtidig aftale med Dansk Sprognævn om en større brugerundersøgelse. På symposiet i dag skulle også uddeles DRs sprogpris, for første gang suppleret med en kontantpris på kr. 10.000,-. Sagde Mette Bock.
Det er evident at tavshed er et væsentligt moment eller element i sproget. I øvrigt jo i lige så høj grad i musikken, men er musik et sprog? Næppe ifølge John Cage. Og her skal det lige tilføjes at stilhed og tavshed er to vidt forskellige, ja vel egentlig modsatte, ting – en vigtig bemærkning fordi man på engelsk kun har ét ord (silence) for de to fænomener. Stilhed er en baggrund eller en tilstand, mens tavshed er en aktiv sproghandling.
Heinrich Bölls novelle Dr. Murkes samlede tavshed (Doktor Murkes gesammeltes Schweigen) er fra 1955, og jeg vil tro det er Böll der har lanceret begrebet at indtie. Det er tænkeligt – novellens satiriske karakter taget i betragtning – at der var et hint til eller en inspiration fra John Cage, men mon integrationsminister Birthe Rønn Hornbech også var bevidst om arven fra henholdsvis Cage og Böll da hun den 26. november 2008 indtiede hele 45 sekunder på TV2, optaget på Christiansborg af et ihærdigt tv-hold. Baggrunden er kendt – det var næppe stilhed, men en invitation til at stå skoleret for statsministeren der belærte hende om at udvisningen af en tuneser var indiskutabel (og at han på ingen måde skulle integreres, og slet ikke af integrationsministeren).
Interviewet er selvskrevet til udstilling i en montre på Sprogmuseet. Det er umiskendeligt at Hornbech aktivt indtier sin kommentar.
Sideløbende med at de otte halvtimesafsnit nu er ved at blive genudsendt, bliver de lagt ud på STV Play hvor de kan ses indtil 20. nov. Foreløbig kan man se de første to, og det er umagen værd.
Afsnit 1 handler om (svenske) dialekter generelt, især om hvorfor der er dialekter. Det giver udsendelsen tre forskellige svar på. Det første er historisk og svensk: Det moderne Sverige er smeltet sammen af adskilte folkeslag, sveer, gøter, gotlændinge, skåninger osv. Det andet er almenmenneskeligt, socialt: Man udtrykker sine identiteter – sine sociale tilhørsforhold – gennem sproget, og mænd er mere konservative end kvinder. Det tredje svar er, mere overrraskende, biologisk: Dialekter hindrer at man gifter sig med dialektfæller som man kunne være for nært beslægtet med! 75% af svenske par taler forskellig dialekt, hævder programmet.
Er naturvidenskabelig forskning truet af domænetab til engelsk?
Hvis forskerne næsten udelukkende udgiver artikler på engelsk, betyder det så ikke, at man på sigt ikke vil kunne diskutere naturvidenskabelig forskning på dansk?
Nej, mener forfatteren til en ny bog, for det giver slet ikke mening at bruge ordet domænetab, når man taler om brugen af engelsk blandt de naturvidenskabelige forskere. For selv om forskerne i undersøgelsen bruger engelsk, så bruger de også dansk.
Og i stedet for at tale om domænetab, kan situationen mere præcist beskrives som funktionel distribution eller simpelthen hver ting til sin tid.
Med udgangspunkt i frygten for domænetab til engelsk har cand.mag. i lingvistik Mia Madsen undersøgt naturvidenskabelige forskeres brug af dansk henholdsvis engelsk. Læs mere…
'Ja til sprog' støttes også af erhvervslivet, personificeret ved direktør Henning Dyremose, TDC (foto: wind)
Der blev skrevet et lille stykke danmarkshistorie på EU-kommissionens repræsentation i København den 10. juni 2009, da Dansk Industri og sprogfolk gik sammen om et fælles projekt, græsrodsbevægelsen ”Ja til sprog”, der skal fremme ikke bare dansk og engelsk, men tosprogethed og flere fremmedsprog i Danmark.
De store smil var fremme, da godt hundrede sprogfolk i alle afskygninger og aldre – dog med en overvægt af +halvtreds – og DI samt dansk erhvervsliv, personificeret ved Henning Dyremose, satte hinanden stævne i en propfuld konferencesal på Europa-kommissionens repræsentation for at lancere sprognetværket ”Ja til sprog”.
Det er rigtig åndssvagt hvordan nærmest alle fly til og fra og i Brasilien skal gennem Guarulhos lufthavn i São Paulo. Resultatet er at man ofte skal vente 4 timer eller mere på et videreførende fly. Guarulhos ligger ret langt fra byens centrum, og fordi man skal være der i tide inden flyrejsen, nytter det ofte ikke at prøve at vove sig ud i byen. Når det regner opstår der hurtigt en trafikprop som nemt koster én en times tid og rigtig mange reais til taxachaufføreren. Man kan også tage Airport Bus Service for kun 25 reais (65 DKK), men den kan lige så nemt komme til at sidde fast i trafikken. Man skal have mere end fire timer hvis man vil udrette noget i ‘Sampa’. Og hvor skal man tage hen hvis man ikke kender nogen af byens 18 millioner indbyggere?
Da jeg kom tilbage fra et langt ophold i Rondônia hvor jeg er på feltarbejde for at beskrive Aikanã-sproget, skulle jeg vente en hel dag i lufthavnen Guarulhos inden jeg kunne komme videre til Frankfurt. Jeg kender ingen i byen, men havde hørt at det nye sprogmuseum skulle befinde sig på en af metrostationerne, nemlig Estação da Luz (‘Lysets Station’). Læs mere…
De Konservative Studenter organiserer jævnligt forelæsninger. Den 4. maj var forelæseren Christian N. Eversbusch fra Modersmålskredsen på besøg på Aarhus Universitet, inviteret af studenterforbundet. Han er retoriker, og jeg tror at han har sin egen kursusvirksomhed, Rhetor. Modersmålskredsen publicerer deres tidsskrift Budstikken (”Nyt om dansk-nordisk sprog og sprogrøgt”) fire gange om året, og mange kendte skriver i det. Det koster 100 kroner at abonnere.
Der var tre tydeligt adskilte grupper i publikum. En flok venner, som tydeligvis var de konservative studenter selv. De uddelte gratis drikkevarer, og alle havde en øl, på nær én. Så var der en gruppe ældre pensionister, alle sammen vist bekymrede for deres sprog. Og så et antal interesserede studerende, mest fra sprogfagene. Jeg hørte ikke til nogen af disse tre grupper, jeg var så at sige min egen gruppe: jeg tror jeg var den eneste universitetsansatte blandt publikum. Og universitetsundervisere, fik publikum at vide, er ofte venstreorienterede, og de er bare ikke villige til at stoppe denne nedadgående udvikling af det danske sprog.
Den 2. maj 2009 var der en dansk premiere: for første gang blev der vist en opera på tegnsprog i Danmark. (se blogindlæg fra 28. marts.) Forestillingen fandt sted i Musikteatret Vejle, og der var vel mere eller mindre udsolgt. Musikteatret kom med nogle ekstra stole til de flere hundrede tilskuere – langt de fleste af dem døve. Der var busser fra andre dele af landet.
Døve skuespillere, musikere og instruktør på scenen
En opera på tegnsprog??? Hvordan synger man på tegnsprog? Ja, på samme måde som på talesprog, viser det sig.
“The Linguists” følger to amerikanske sprogforskere, David Harrison og Gregory Anderson, på besøg hos tre truede sprog: Chulym, et tyrkisk sprog i det sydvestlige Sibirien; sora, et munda-sprog der tales af 2-300.000 i den indiske delstat Orissa; og kallawaya, et “hemmeligt” blandingssprog der bruges af en lille gruppe mandlige, indfødte healere blandt quechua-talende i Bolivia.
Daniel Tammet har Aspergers Syndrom, som er en mild form for autisme. Der er faktisk mange der har det uden at de ved det, især når de fungerer godt. Og i universitetsverdenen møder man dem regelmæssigt på gangen. Mange af dem er mere intelligente end gennemsnittet, men de har ofte problemer med at begå sig socialt. Med andre ord, de er lidt underlige.
Daniel Tammet er interessant for folk der er interesseret i sprog – men ikke kun derfor. For nogle år siden så jeg et fjernsynprogram om ham. Læs mere…
Det er ikke ofte at man finder en bog med en lingvist som hovedperson, især ikke spændende bøger. Lingvister skriver selv spændende bøger – nogle af dem i hvert fald. I Mikael Parkvalls bog Limits of Language, (som nu også findes i en amerikansk udgave) er der en liste over fiktion med lingvister og romaner skrevet af lingvister, men den her mangler. Den er også temmelig ny. Jeg købte den på udsalg på nederlandsk. Originalsproget er amerikansk engelsk.
Hovedpersonen har et skandinavisk navn, Paul Iverson. Hans kone er fundet død efter hun åbenbart er faldet ned af et træ. Der er kun ét vidne, og det er Lorelei, og Lorelei er en hund. Den eneste måde at finde ud af hvad der er sket på, er at få hunden til at tale. Og det prøver lingvisten.
Språkresan er en ny svensk tv-serie på ialt otte afsnit om indvandrernes rejse ind i det svenske sprog. Den sendes på SVT1 søndage kl 22 og genudsendes tirsdage kl 11 og kan selvfølgelig ses på nettet. På programseriens hjemmeside skriver de
I Sverige talas det idag fler än 200 olika språk. Över 1 miljon människor har ett annat språk än svenska som modersmål. Alla som har kommit till Sverige gör också var och en sin egen resa in i svenskan, med helt olika förutsättningar för att lära sig det nya språket. Det här behöver vi ju förhålla oss till – vad är egentligen det svenska? Och det svenska språket?
Sometimes you get into a kiosk, killing the time when waiting for bus or train, and you see all these thousands of different journals and magazines on you cannot imagine what. People apparently want to read each month about running, or playing guitar, or making homepages, or winning minigolf or buying vintage cars. How many nerds must there be! Nevertheless I was quite surprised, on a recent visit to Sweden, to find a glossy magazine, 100 pages, about language, and only about language. It was number 2, April 2009. It appears six times a year, and a single issue costs 68 kronor. Apparently also normal people produce and read magazines!
Det var overskriften på Dansklærerforeningens sprogkonference den 26. februar 2009 i Dronningesalen, Den Sorte Diamant, Det Kongelige Bibliotek. Dronningesalen, Den Sorte Diamant, lyder i sig selv som indledningen på en fantastisk fortælling. Konferencen blev en fantastisk fortælling, med start kl. 9.00 og slut kl. 17.00, der ikke levnede meget rejsetid for provinsboerne, der formentlig for de flestes vedkommende tog tålt ophold i København.
Som titlen lader ane lagde konferencen afstand til tidens tilbøjelighed til sproglig konsensus og politisk korrekthed: Hvert rum sit sprog. På Christiansborg, i Vendsyssel, i klasselokalet, på pensionistrejsen til Korfu og i omklædningsrummet – det lyder forskelligt, men det er alt sammen dansk.
Sidste år tilbragt jeg nogle dage i Hamburg. Der var en lingvistisk konference, og jeg blev lidt længere for at nyde den største by i Europa som ikke er hovedsted. Rent tilfældigt fandt jeg en udstilling hvor man ikke kunne se noget. Og den ville jeg selvfølgelig se. Men: udstillingen var meget populær, og man måtte vente på en guide som var blind, og man skulle reservere langt inden man kom. Så det lykkedes aldrig. Det var en udstilling i mørke, hvor man så skulle føle i stedet for at se. Jeg synes også det kunne give en interessant vinkel på et sprogmuseum.
Men nu har jeg lige været til møde i Budapest, og det viste sig at man her har en ”ivisible exhibition” (hvor n-et var usynligt, men jeg tror ikke det var med vilje). Hvert kvarter får man en rundvisning – eller rettere en rundtastning) gennem forskellige landskaber.
2 kommentarer 
Den 2. maj 2009 var der en dansk premiere: for første gang blev der vist en opera på tegnsprog i Danmark. (se 
Dokumentarfilmen 
