SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Nye retskrivningsregler?

Ovre i Lingoland har de opsnappet nogle af de nye regler som det ser ud til at Dansk Sprognævn vil indføre med den planlagte revision af Retskrivningsordbogen i 2011, men som man endnu ikke kan læse noget om på Sprognævnets hjemmeside. Når offentligheden får kendskab til dem, skal der nok blive ballade, som der jo plejer når det drejer sig om sproglig korrekthed.

Lingoland diskuterer livligt to af fornyelserne:

  1. Adverbium + præposition: F.eks. “Der stod en masse skrammel uden for huset, men indenfor var der pænt og ryddeligt”. Denne skelnen vil blive afskaffet således at man fremover vil skulle sammenskrive adverbium og præposition uanset om præpositionen har en styrelse eller ej.
     
  2. Bindestreger i sammensætninger: Idag kan man sætte bindestreg mellem alle led i en sammensætning. Fremover vil det ikke være tilladt at sætte bindestreg mellem problemfrie sammensætninger. F.eks. er staveformerne e-post-adresse, S-togs-station idag tilladt på lige fod med e-postadresse, S-togsstation, som vil være de eneste gældende med de nye.

Læs også:

  1. Knæknavneord I Information var der i lørdags en annonce på side 5 for en Romrejse inklusive Vatikan museet, Peters Pladsen, Capitol Højen og Trevi Fontænen. Jeg er sikker på at der...
  2. Runinskrifter som inte betyder någonting På Nationalmuseet i Köpenhamn förvaras den märkliga runstenen från Sørup på Fyn. Stenen är idag inte längre del av utställningen, men det beror knappast på publikens ointresse. Den tilldrog sig...
  3. Den Danske Ordbog på nettet ordnet.dk/ddo Siden november 2009 har Den Danske Ordbog været tilgængelig på nettet. Redaktionen af Sprogmuseet har i den anledning bedt mig give en omtale af ordbogen, dens omfang og anlæg...
  4. Overzkrift Overskriften demonstrerer emnet. Z er ikke et hvilket som helst bogstav. Det er magisk som en rune, dets umiddelbare grafiske udtryk er stærkt, og det er livskraftigt i et alfabet,...
Tagget med: ,

16 kommentarer

  1. Det synes jeg da lyder meget fornuftigt. Især da ‘S-togs-station’ lugter lidt af ‘S togs station’ og kan lokke ubefæstede sjæle på afveje.

  2. Reglen om “inden for” og “indenfor” mv. er da ellers rar. Hvorfor skal Dansk Sprognævn give efter for, at det er vilkårligt, om mange mennesker bruger ordene sammensat eller adskilt? Den nuværende regel, vil jeg mene, kan være med til at styrke folks sproglige bevidsthed og forståelse for grammatik.

    På den anden side er det jo ikke alt, hvad Dansk Sprognævn foreslår, der bliver taget til efterretning – se blot på indførelsen af det ny komma. Det blev jo afskaffet igen, fordi få mennesker tog det til sig. Men reglerne for det bliver stadig anbefalet. Det kan da kun medføre forvirring i forhold til, hvordan man sætter kommaer korrekt.

    Det minder mig om retskrivningsdebatten i Tyskland. Hartmut, var der ikke en avis i Tyskland der i protest gik tilbage til de gamle regler i forhold til fx ß?

    At Dansk Sprognævn indfører en reform er ikke ensbetydende med, at sprogbrugerne vil følge den. Det er da fx også først for nylig, at jeg er begyndt at skrive “linje” med “j” i stedet for “i” – det ser da pænere ud med “i”… så kan det godt være, at jeg er konservativ sprogbruger – eller gør et ihærdigt forsøg på at være det.

  3. Efter at have tænkt det igennem og læst argumenterne hos Lingoland må jeg indrømme, at jeg godt kan se det fornuftige i konsekvent at sammenskrive fx “indenfor”. Så vidt jeg kan høre, er der ikke nogen videre udtaleforskel på “inden for” og “indenfor” – men der er sikkert andre, der er af en anden mening på det punkt.
    Men det er træls, hvis de vil lave det om, nu hvor jeg endelig har fået den nuværende regel på plads – deraf en forklaring på mine argumenter i går. Jeg er nok lidt vægelsindet omkring det.

  4. Grethe skriver

    “Så vidt jeg kan høre, er der ikke nogen videre udtaleforskel på “inden for” og “indenfor” ”

    Jo, i standarddansk er der.

    I de usammensatte former har forholdsordet bitryk (her angivet med *, jeg kunne ikke i farten finde de rigtige tryktegn på computeren), i de sammensatte har det nultryk, altså

    han sidder indenfor [ENn*fɔ]
    han sidder inden for [ENnfɔ] døren

    Det er nemmere at høre med forholdsord der har stødbasis, som fx “på” og “i”. De mister stødet når de får nultryk

    den sidder indeni [ENn*i’]
    den sidder inden i [ENni] døren

    den sidder udenpå [UUðn*på’]
    den sidder uden på [UUðnpå] døren

    (Jeg må vist se at få støvet den grammatiske terminologi af og få støvet de korrekte fonetiske tegn op! :-)

  5. @ Ole Stig: Som det blev nævnt ovre på lingoland, er det du beskriver, en konsekvens af at styrelsen næsten altid står efter forholdsordet. Hvis den står før, bliver forholdsordet betonet, fx:

    Døren som den sidder inden i ([i:’]), er grøn.

  6. @ Ole Stig Andersen: Jeg taler også midtsjællandsk, så det er måske dér, det går galt ; )

  7. @ Grethe: Du har ret. Jeg kan ikke huske detaljerne, men jeg mener, at Frankfurter Allgemeine Zeitung gik tilbage til den gamle (‘hævdvundne’ eller ‘prøvede’) tyske retskrivning i 2000, og hele Axel-Springer-Verlag (bl.a. Die Welt, Bild-Zeitung) i 2004. Så vidt jeg husker er DER SPIEGEL aldrig gået over til den ny retskrivning.
    Men hele diskussionen om den tyske retskrivningsreform er en sørgelig historie, som ikke kan fortælles i tre, fire sætninger. Først var der de falske fronter mellem reformmodstandere for enhver pris og reformkritikere, som bare ønskede at reformen skulle give mening, som forplumrede en fornuftig diskussion, og til sidst drejede det hele sig bare om at finde kompromis’er, koste es, was es wolle. Men det er en anden historie.

  8. Hovedtryk med (UTF8: CB 88): ˈ
    og bitryk med: (UTF 8:CB 8C) ˌ
    begge placeret før stavelsen med tryk.
    (Bruger du Mac, ligger de i Tegnpaletten sammen med alle de andre sjove og smarte tegn ,-))

  9. @ Hartmut: Wikipedia hjalp mig lidt på vej med den lange udgave af historien… (http://de.wikipedia.org/wiki/Reform_der_deutschen_Rechtschreibung_von_1996#Frankfurter_Appell)
    Der virker som om, de fleste tyske aviser benytter eller har benyttet sig af en slags blandingsreform. De har vel kun taget det til sig, som de syntes om.

  10. @ Sebastian: Jeg bruger Mac, og det var netop i Macs fonetiske tegnpalet jeg ikke lige kunne finde de tre tryktegn, hovedtryk, bitryk og nultryk

  11. Sebastian og Ole: Hvis man ikke bruger Mac, så kan man ikke se hvad UTF8: CB 88 og UTF8: CB 8C i Sebastians indlæg skal stå for. Findes der ikke en HTML-version af Unicode?

  12. @Ole: men du kan godt se dem, nu hvor jeg har sat dem ind i kommentaren, ikk’? – og kan du finde dem nu? Ellers må du sende et e-brev til mig – du kan jo sikkert se min e-postadresse i bloggens “baggrund”, så kan jeg sende et skærmdump.

    @Hartmut: Kan du ikke se de to streger sidst på de to linier? CB 8C og CB 88 var bare en forklaring på, hvilke tegn, jeg havde fundet – kan du slet ikek se de to tegn, så prøv at tjekke, om din browser bruger UTF-8 og ikke ISO 8859-1 eller Win-et eller andet som tegnsæt til visning af sider.

    Nultryk kan jeg ikke huske ipa-tegnet for ;-(

  13. … nu kan jeg se dem, men de er jo ret små :-)

  14. @ Sebastian. Nej, jeg kan desværre ikke se dem. Og jeg tror da at jeg har alt kodet i UTF-8. Tegnet for nultryk er en lille ring/bolle på samme plads som bitrykstegnet, altså på skrivelinjen.

  15. @Ole: Jeg forsøgte at finde din e-postadresse, og sender en tegntabel med markeringer – lad os se, om du får den.

Trackbacks

  1. SPROGMUSEET » Korrekturlæserens kommentar til (påtænkte) retskrivningsændringer

Skriv en kommentar