SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Knæknavneord

Fad ølI Information var der i lørdags en annonce på side 5 for en Romrejse inklusive Vatikan museet, Peters Pladsen, Capitol Højen og Trevi Fontænen. Jeg er sikker på at der var mange der krummede tæer. Hvor kommer denne syge fra at ellers ganske fornuftige folk ikke kan stave sammensatte navneord som de bør staves, nemlig ud i et?

Der findes endda en gruppe på Facebook som kalder sig “Førstehjælp til sammensatte ord”, hvor man kan se nogle af de mest afskyelige eksempler udstillet. For eksempel dette her: fad øl som er noget helt andet end fadøl som det nok var meningen der skulle have stået.

Det ser ud til at der er tre typer af sammensatte navneord der knækkes over af nogle af vores brødre og søstre i sprogbrug. Først dem hvor særskrivning faktisk er en mulighed – så er de bare ikke sammensatte navneord mere, men betyder noget helt andet. Her har vi fad øl og social antropologi, katte lem samt nogle skrækeksempler fra Fiduso: led bus, sky skraber, Adams æble, dyr læge, og fin mekaniker.

En anden type – og måske den hyppigste – er lektie hjælp, børne sygdomme, tomat ketchup (se Paaskrift), tilbud, kaj kager, luksus hundetegn, spørgeskema undersøgelse, elite staver, sæson lukket, kost tilskud. Her kan man i hvert fald ikke misforstå noget (fordi et særtilbud er noget andet end et sært tilbud).

Og så til sidst den lille gruppe, hvor det knækkede navneord bliver til en lille sætning: kulsyresne slukker, Fjern Østen, politi anmeldes, din naturmedicin vejleder, Påske boller, ringe klokke og katte dør.

Ved indgangen til det ny danske gymnasium i Slesvig står der A. P. MØLLER SKOLEN. Jeg ville mene at en bindestreg ville pynte: A. P. MØLLER-SKOLEN. På samme måde som det nok er mest korrekt at skrive Sankt Ibsvej (ikke Sankt Ibs Vej).

Der er selvfølgelig altid en masse forklaringer på hvor denne knækkesyge kommer fra. Nogle prøver at give sms’erne skylden. Det er rigtigt at det kan blive for meget for den automatiske stavning hvis man prøver at skrive konditorielev eller busstoppested. Men vores dygtige sms’ere har for længst fundet ud af at hvis man bliver irriteret over at 38 giver et og ikke du og 327 giver får og ikke far, så taster man bare 38* eller 327* (prøv selv!). På samme måde kan man i stedet for mellemrumstasten bruge pil til højre hver gang telefonen har fundet af en korrekt stavet del af et ord. Det burde ikke være for svært.

Andre giver skylden til det engelske sprog. Problemet er bare det at de samme folk der knækker substantiverne på dansk skriver alt ud i et på engelsk, hvilket også er forkert. Så bliver det til safetyhelmet, cherrytomatos eller taxidriver. Underligt nok er reglerne stort set ens for dansk og engelsk: hvis et udtryk har ét hovedtryk, så staves det i ét, hvis der er to stavelser med hovedtryk, så er det to ord. En blackbird har tryk på første stavelse og er solsorten, mens en black bird med tryk på begge ord og særskrivning er bare en sort fugl. Så enkelt er det. Præcist som på dansk – stavereglen altså, mens trykforholdene kan være forskellige.

(Dansk har en underlig undtagelse: sammensatte adjektiver af typen skidegodt og brandfarlig – den sidste i betydningen ’meget farlig’, ikke ’letantændelig’ – skal skives sammen på trods af at de har to trykstærke stavelser.)

En god forklaring findes altså ikke. Medmindre man går ud fra at dem der staver på denne måde bare synes det er sejt at stave på denne måde. Lidt som med skiltemalerapostroffen som også var så moderne engang. Det gik også over.

Et andet spørgsmål er hvorfor der er så mange der krummer tæer når de ser disse stavemåder. At der både findes en facebookgruppe og en forening (Fiduso) som netop har taget denne sag op taler jo sit tydelige sprog.

Læs også:

  1. Sprograpport fra Dansk Vestindien (Kopi af) et gammelt gadeskilt på dansk i US Virgin Islands' hovedstad, Charlotte Amalie. Som det ses, er særskrivning af sammensatte ord ikke nogen ny opfindelse. (Foto: Wikimedia) Da jeg...
  2. Er det forkert at splitte sammensatte ord? Særskrivning er et meget udbredt retskrivningsproblem. Men har vi egentlig retskrivningen på vores side når vi beklager os over orddelingsfejlene? Dansk Sprognævns regler for sammensætning af ord er i virkeligheden...
  3. Årets Ord 2010: Wiki Ordet wiki stammer fra hawaiiansk. Ward Cunnigham, der skrev det første wiki-program i 1994, fortæller hvordan han dengang kom til Hawaii og skulle med lufthavnsbussen til Honolulu. Den hedder wiki-wiki,...
  4. Digitale ordbøger Bomærke Kan vi ikke få skruet ned for dommedagsretorikken? Det eneste konstante er forandringen. Og alligevel er der en evindelig ballade hver gang vi tager afsked med noget kendt og...
Tagget med: , , , ,

26 kommentarer

  1. Hvad det sidste spørgsmål angår: Selv krummer jeg især tæer fordi mange særskrivninger helt enkelt gør en tekst svær at læse. Ja, ofte forstår jeg simpelthen ikke hvordan det lykkes for den skrivende at overse hvor forvrøvlet det kan komme til at lyde, især selvfølgelig ved ‘ufrivillige verber’.
    Men i øvrigt virker det som om at folk der er ‘særskrivningsudfordrede’, også tit er ‘samskrivningsditto’: de vil skrive både ‘tør kage’ og ‘idag’ i samme sætning. Hvad sker der med folks fornemmelse for ordgrænser? Man kan godt indvende at det ikke er fatalt betydningsforstyrrende om der står ‘imorgen’ i stedet for ‘i morgen’, men læsbarheden bliver immervæk ringere når folk begynder at analogisere fejlen og skriver ‘iår’ eller ‘hvad ialverden’, det bliver simpelthen for mærkeligt rent ortografisk. ‘Pågrund af vand skade’.

  2. En af mine kollegaer (jeg ved ikke om han vil fremstå med navn) påstår at grunden til at de samme folk der skriver ‘social antropologi’ på dansk laver den omvendte fejl på engelsk (‘mainstation’) er at de i virkeligheden staver efter hit-and-run-metoden: fordelingen mellem forkerte og korrekte stavemåder er totalt arbitrær, og det er bare de forkerte stavninger jeg lægger mærke til …

    PS hit-and-run: das, was auf Deutsch Feuermeldermethode heißt. Reinschlagen und Weglaufen.

  3. Et spørgsmål melder sig, nu hvor der er så meget opmærksomhed rettet mod knæknavneord: Er der noget man kan gøre ud over at pege fingre af de andre? Det er nærmest en uoverskueligt opgave, hvis man vælger at henvende sig til firmaer mv., hver gang man bliver opmærksom på en fejl. Dog er der nogen, der bør skrive til Toms (http://www.toms.dk/), for den er helt gal med deres produktnavne:
    “Toms Gruppen”, “Dragée Blandinger”, “Mini mint frø”, “Nougat hare” “Mini skildpadder”, “Guld Barre”, “Guld karamelbar” og ikke mindst “Dronning Mandler” – hvem er hun i øvrigt?

  4. Jeg forestiller mig at Toms er ganske bevidste om disse stavninger. Jeg tror de lader korrekt være korrekt og fokuserer på at det ér lettere (for deres målgruppe måske især) at læse hvad en minimintfrø er sammensat af når man hjælpes på vej af orddelingen.

  5. Og så var der stillingsannoncen, hvor man søgte en “bar medarbejder” i stedet for en “barmedarbejder”. I en avisoverskrift kunne man læse: “Falck hjælper kvæstet.”, men artiklen viste, at der skulle have stået “Falckhjælper kvæstet.”
    Een af mine gamle venner plejede at sige: “Godt er det sprog, der forstås.” Desværre har mange misforstået denne sætning og mener, at de ikke behøver at gøre sig umage med at udtrykke sig rigtigt.
    Siden 1998 bor jeg i Danmark. Jeg har indtrykket, at danskernes sprogfærdigheder hurtigt aftager, at danskkundskaber er noget man kræver af udlændinge, mens danskerne helst vil droppe de danske sprog for at bruge engelsk, og det så ofte dårligt og/eller forkert.

  6. En mulig forklaring kunne også være de elektroniske stavekontroller. Ofte er disses ordforråd så begrænset, at (korrekt) sammenskrevne komposita afvises, fordi de ikke indgår i stavekontrollens leksikon. Særskriver man dem, godkendes de typisk af stavekontrollen. Dette skyldes, at stavekontrollen har optaget simplekserne i deres leksikon. Derved godkendes særskrivningen – men som to simplekser og ikke som kompositum! Men det kan sprogbrugerne selvfølgelig ikke altid gennemskue.

  7. Apropos orddelingsfejl er det da interessant at se, at der endnu er nogen, der vil holde liv i Foghs kulturkamp mod råd og smagsdommere – nemlig butikskæden “Jagt Eksperterne“!

    Hvad skal man så for øvrigt mene om, at der render en “nøgen hund” rundt i ens nærområde?

  8. Ja, det lyder meget sandsynligt, at Toms benytter sig af bevidste orddelingsfejl – det er vist generelt for flere firmaer. Og “minimintfrøer” forekommer egentligt også mig lidt pudsigt. Men “Dronning Mandler” er helt ude i skoven.

    Og et andet bud på, hvad kan gøres, er at boykotte steder med sådanne fejl – fx kunne jeg aldrig finde på at spise på “Grill Trekanten”. Dog er det ikke nogen holdbar og realistisk løsning.
    Så der er vel to løsningsforslag tilbage:
    1) At styrke skriftsproget på læreruddannelser og i undervisningen på skolerne generelt. Her skal der nogle politiske beslutninger på bordet.
    2) At gøre sprogbrugerne opmærksomme på orddelingsfejlene og evt. forklare dem reglerne. Dette kan alle, der har forstand på reglerne, gøre.

    Spørgsmålet er så, hvad der kan gøres med ordbøgerne i mobiltelefonerne…

  9. @ Jens Erik Mogensen: En undersøgelse af gymnasielevers stavefejl for nogle år siden viste at elever der brugte stavekontroller, ikke lavede flere fejl end dem der skrev i hånden. Tværtimod er stavekontroller gode til at rydde ud i fejl som ‘idag, ialt, igang’ osv. (sådan lærte jeg selv at dele disse ord).

    En mulig forklaring er derimod at kompositumdannelse – især i det omfang det er muligt/påkrævet på dansk – i en vis forstand er unaturligt. Det er ganske få af verdens sprog der tillader at danne ord på denne måde. Sprogpsykologisk set er det lettest at behandle to rødder som to ord, og to ord skal som udgangspunkt adskilles af mellemrum.

    Udfordringen består altså i at forklare folk hvorfor de undtagelsesvist skal undlade mellemrum mellem nogle ord. Det er ikke let at give regler for, og det bliver ikke bedre af at reglerne i Retskrivningsordbogen er direkte misvisende.

  10. @ Ruben: Nu skal det her være en diskussion mellem sprogbrugere (og storforbrugere af sprog, som vi vist alle er) og ikke en fagstrid mellem sprogvideskabsfolk, men jeg stejler lidt ved din påstand at det er “ganske få af verdens sprog der tillader at danne ord på denne måde”. Hvis man nu ser bort fra polysyntetiske sprog (som overgår dansk langt i hvad der kan puttes ind i et ord), så er der ud over dansk, norsk, svensk, nederlandsk og tysk også finsk, græsk, japansk og esperanto blandt de sprog som tillader en produktiv orddannelse af denne type – og jeg er sikker på at der er flere. Og reglerne er efter min mening ganske simple, eller reglen er ganske simpel: ét dansk ord pr. hovedtryk. (Med undtagelse af de ord jeg nævnte i mit første indlæg.) Så hvad er problemet?

  11. @ Hartmut: Det er rigtigt, det kan hurtigt blive teknisk. Du er velkommen til at kontakte mig pr. mail hvis du vil have uddybninger.

    Jeg er ikke ekspert i alverdens sprog, men jeg diskuterede det en gang med én der var. Ifølge ham er denne omfattende kompositumdannelse sjælden uden for de germanske sprog. Der er dog eksempler, inkl. dem du nævner. Polysyntetiske sprog er en anden sag – de er ikke påfaldende mht. kompositumdannelse. Grønlandsk tillader fx kun en stamme pr. ord.

    Mht. problemerne i retskrivningsreglernes § 18, så er det for omfattende til denne kommentar. Jeg har skrevet et længere indlæg på min egen blog om det: http://schwa.dk/ortografi/sammen-satte-ord-fra-et-fonetisk-perspektiv/

    Dem der er interesserede i den del af diskussionen, er velkomne til at fortsætte den derovre.

  12. Jeg ved ikke hvor I har den idé fra at diskussioner i Sprogmuseet ikke skal være “en fagstrid mellem sprogvidenskabsfolk” eller at “det kan hurtigt blive teknisk”.

    Der er ingen grænser for hvad der kan diskuteres om sprog i Sprogmuseet! Fagstrid og tekniske diskussioner er bestemt ingen hindring!

  13. Det er taget ad notam til en anden gang :)

  14. Jeg forstår ikke iveren efter at gøre germansk kompositumdannelse til noget ‘unaturligt’. Det er naturligt for germanere at danne ord ved sammensætning (og for de fleste af dem også ved sammenskrivning), og om det så på verdensplan er en sjældenhed, kommer vel ikke diskussionen ved. Hvis man skulle opgive sammenskrivningen, så skulle det vel gøres konsekvent for at gøre det ‘nemt at forklare’ – og derved skulle alle eksisterende komposita vel skilles? ‘Tirs dag’, ‘barne barn’, ‘regn vejr’? Jeg ser slet ikke nytten af at dele ord der udgør én betydningsmæssig enhed, hverken for forståelsen eller læsbarheden. Og så er der også detaljer som kompositionsfuge-s/-e, hvorfor skulle man til at forklare forskellen mellem genitiv-s og fuge-s?

  15. Dere sliter med det samme som oss, ser jeg :). Merkverdig fenomen med mange mulige (og umulige) forklaringer … Jeg har alltid forklart det overfor meg selv som de ikke-skoleflinkes opprør mot de skoleflinke (= de som er istand til å tilegne seg staveregler). Med den eksplosive spredningen av uformelle arenaer for skriftlig kommunikasjon har også de med forholdsvis liten (stave-!)kontroll også kommet på banen. Og her kan de herske og irritere og terge og endelig få sin hevn over de som i generasjoner har stukket av med de mest behagelige, stillesittende jobbene. Jeg er overbevist om at de på et eller annet nivå er seg sin makt bevisst …

  16. @ Niels Danielsen: ‘Unaturlig’ er nok en lidt for værdiladet betegnelse. ‘Markeret’ er måske en bedre lingvistisk betegnelse.

    Dernæst er der ikke tale om en iver, men en analyse af data: Det er et faktum at kompositumdannelse som i germansk er sjældent i verdens sprog. Det kan være tilfældigt, men det kan også sige noget om hvordan vi mennesker foretrækker at danne ord.

    Det største germanske sprog er ikke vild med komposita. Mange danskere er tydeligvis ikke glade for at undlade mellemrum mellem ord. Annjo fortæller at samme problem findes i norsk, og mon ikke det også findes i de øvrige germanske sprog? Ville sammenskrivning af ord være det mest udbredte hvis vi ikke havde sprognævn til at beskytte det?

    “To stammer, to ord” virker for mig som et koncept der giver kognitiv genklang. Om sammenskrivning så skal droppes i retskrivningen, er en diskussion for sig selv. Personligt er jeg mere interesseret i at få besvaret hvor “denne syge” stammer fra, som var det indledende spørgsmål i indlægget.

    Hvad mener du i øvrigt med “én betydningsmæssig enhed”? På hvilken måde er fx ‘rødvin’ én betydningsmæssig enhed mens ‘rød vin’ ikke er det? Kan fraser eller sætninger ikke udgøre én betydningsmæssig enhed? Kan enkeltord ikke bestå af flere betydningsmæssige enheder?

  17. @ Ruben: At det germanske sprog med de fleste talere kun udnytter kompositadannelsen marginalt, behøver jo ikke bekymre os andre. Det er jo bare de engelsktalendes problem. Engelsk er ikke bare det ‘største germanske sprog’, det er også det største germanske kreolsprog og på mange måder et meget sært sprog, og – som den store EUROTYP-undersøgelse om europæiske sprogs typologi i 90′erne har slået fast – ret atypisk for et europæisk sprog. (Engelsk er i hvert fald ikke en del af det som Whorf kaldte for SAE, Standard Average European.)
    Jeg er enig med dig i at ‘betydningsmæssig enhed’ er et begreb, som vi skal omgås varsomt med. Men det er helt overflødigt i dennne samenhæng, da reglerne udmærket kan formuleres ud fra trykfoldhold, som er langt mere håndgribelige end betydningskategorier. ‘To hovedtryk, to ord’ – med ganske få undtagelser, som måske burde afskaffes – er en udmærket regel.

  18. @ Hartmut: “To hovedtryk, to ord” holder kun for nogle talere, da andre talere godt kan udtale komposita med dobbelttryk. Desuden er det kun én side af sagen; meget ofte skal et ord med bitryk ikke samskrives med foranstående ord med hovedtryk.

    Selv hvis vi finder en særskriver der ikke laver dobbelttryk, og som kan finde ud af at skelne mellem hovedtryk/bitryk, tvivler jeg på reglens anvendelighed. Hvis man opfatter fx ‘perle-kæde’ som to ord og skal læse dem op isoleret for at vurdere tryk, så vil man – gætter jeg på – muligvis have en tendens til at læse dem op med hovedtryk på begge ord, da man jo opfatter det som to ord.

    Du har med andre ord ingen garanti for at særskriveren opfatter hovedtryk-bitryk-sekvensen som en egenskab ved ordet eller som en egenskab ved frasen.

  19. @ Arild: Der mangler link (lænke?) til den nøgne hund!

  20. Jeg fik engang denne forklaring af en journalist efter at have påpeget de mange fejl i en artikel: Det handler om læsevenlighed. Selvom sprogkyndige venner/kolleger havde gjort denne journalist opmærksom på den forkerte skrivning af sammensætninger, blev han ved med at gøre det. Men man kan jo ikke tilsidesætte helt basale sprogregler efter personlige skøn og smag og behag. Det virker på mange hjemmesider helt tilfældigt, om ord skrives i et eller flere ord. Man støder ofte på flere forskellige sammensætninger med et fælles led, som skrive i både et og flere ord. Det er en skandale!

  21. der skulle stå “skrives”

  22. @Ruben, Annjo:

    Særskrivningsproblemet findes på de fleste germanske sprog. Se artiklen i Wikipedia, og læg mærke til hvilke øvrige sprog den findes på:

    http://da.wikipedia.org/wiki/Særskrivning

  23. Kompositdannelse er unaturlig og et levn fra kancellitiden. Foregående sætning kunne sagtens udtrykkes som: Dannelse af kompositter er et levn fra Kancelliets tid. Vi har tillagt en vane (lagt os en vane til) at danne disse lange ord. Fadøl hed før i tiden øl fra fad, og at komme i arbejdsprøvning kunne lige så godt hedde at få prøvet sine muligheder for arbejde. Sproget bliver mere flydende, og man undgår tvetydigheder som “kokosolie” kontra “babyolie”, hvis man sagde olie af kokos og olie til babyer.

    Thomas

  24. Hej,

    Grethe spørger hvad vi kan GØRE ved problemet, og så bliver man jo glad, når der er nogen der faktisk er interesserede i at gøre noget og ikke bare hælde vand ud af ørerne!

    Jeg har et ganske konstruktivt forslag, nemlig at vi tager fat i den danske Wikipedia. Der er en del artikler der er oversat fra engelsk, og det vrimler med solo albums, lp plader og USA turneer, så det er et godt sted at starte. Men kan gå ind og rette og gøre opmærksom hvad man har rettet, og hvorfor – så kan artiklens forfatter måske lære noget.

    Jeg har stillet forslaget på facebooksiden “Førstehjælp til sammesatte ord”, og der var en der foreslog at man skulle kunne markere vigtige artikler med mange sproglige fejl, så skribenterne fik skærpet deres opmærksomhed.

    Hvis der var nok af os, der en gang imellem satte os ned og rettede i Wikipedia ville det have en gavnlig effekt tror jeg!

    Jeg kan i øvrigt aldrig huske om det skrives “idag” eller “i dag”. “dag” får jo en helt ny betydning når man sætter “i” foran, modsat fx “i soveværelset”, derfor giver det god mening at skrive det i eet ord, som et adverbium. Men jeg skal prøve at huske det.. i dag!

    Benedicte

  25. Jeg brokkede mig for flere år siden over ‘Ældre Sagen’: Den venlige bladredaktør svarede, at tvedelingen ikke stod i hendes magt at ændre – hvorimod det var hendes intention ‘gradvis’ at indsnævre mellemrummet mellem de to ord! :)

Trackbacks

  1. Knæknavneord på sprogmuseet » HøyerKold

Skriv en kommentar