SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Kan sprog gøre ondt? – Om sprog og følelser

Skældud gør ikke ondt. Det fik vi som børn at vide af vores forældre og i skolen. Men passer det? Kan sprog virkelig ikke gøre ondt? Selvfølgelig kan det det. Med ord kan man ramme et andet menneske temmelig hårdt. På mange forskellige måder.

Hvad ved vi nu om dage om, hvordan sprog og følelser hænger sammen? Indtil for ikke så længe siden var der næsten ingen forskning på området. Det var fordi mange lingvister for det meste opfattede sprog som et kodningssystem, brugt til at formidle faktuelle oplysninger fra en person til en anden, lidt lige som computere kommunikerer med hinanden via modem. Når man ser på sproget på denne måde, ligger spørgsmålet om følelser ikke lige for. Men at se sprog som et kodningssystem er en forsimpling. Folk vil have det hele, og de føler konstant noget. Takket være forskning i psykologi og neurovidenskab, ved vi imidlertid, hvor enorm en indflydelse følelser og humør har på vores tænkning. Derfor er forskningen i berøringsfladen mellem sprog og følelser nu kommet i gang.

Følsomme sager

Din hjerne ser konstant på verden ud fra dine bevidste og ubevidste interesser. Det affektive system, der er ansvarligt for følelser, præferencer og stemninger, spiller her en hovedrolle. Det gør, at du reagerer hurtigt på sager, der påvirker disse interesser. Det sikrer også, at sagerne får mere opmærksomhed og kan få en stærkere indflydelse på dine tanker og handlinger. Dette gælder for positive ting som en lækker is, en attraktiv person eller fredeligt sovende børn, men endnu mere for negative ting, såsom dyremishandling, et vanskabt ansigt, eller den ynkeligt forpassede lejlighed til et kærlighedsforhold. Her er relationen til sproget meget indlysende. Ting der rammer dig, når du ser dem eller oplever dem, kan også ramme dig gennem sprog, du hører eller læser. Det er netop på denne måde, at en klumme kan gøre dig glad eller rasende. Eller en god bog kan gøre meget ondt. Men præcis hvordan virker det?

Med hjernemålinger kan vi løfte en flig af sløret. I MR-scanneren kan man fx se, at sprog med et ubehageligt indhold – dyremishandling, et vanskabt ansigt – aktiverer følelsessystemet i hjernen. Det viser sig desuden at hjernen reagerer meget hurtigt på den slags sprog, til tider inden for et kvart sekund. Denne hurtige respons ser man ved enkeltord, men også ved mere komplekst sprog. Når man læser sætningen ’Dyremishandling er fint’, reagerer hjernen ikke blot lynhurtigt på det ladede ord ’dyremishandling’, men også på ordet ’fint’, der gør det moralsk uacceptable budskab for læseren helt klart. Reaktionen afhænger af ens personlige værdisystem, af hvad man opfatter som vigtigt. Folk der læser sætningen ’Abort er dybest set fint’, reagerer kraftigere på ’fint’, hvis de er imod abort, end folk der er fortalere for abort. Sproget bliver altså personligt, inden der er gået kvart sekund.

Man kan være opfindsom med skældsord

Stærkt sprog

Sprog kan ramme dig, for sprog refererer til følsomme sager. Men sprog kan også gøre ondt, når den person, som taler, gør noget ubehageligt med det. Homo sapiens er ikke blot en tænkende dyreart, men også en meget social dyreart. Vi er rigtige flokdyr. Vi vil gerne høre til og respekteres af andre. Og det er netop grunden til, at skældsord kan gøre ondt. ’Røvhul’, ’svin’, ’perker’ eller ’fedterøv’ – det rammer dig, fordi taleren eller forfatteren viser at han ikke har større respekt for dig. Og social udelukkelse gør ondt. Det ser vi i laboratoriet, hvor vi igennem fMRI-forskning ser, at smerteområderne i hjernen lyser op. Og selvfølgelig ser vi den sårende virkning af skældsord overalt omkring os – bare se nogle episoder af Hotel Paradise på tv eller YouTube.

I modsætning til hvad du måske tror, ligger skældsordenes kraft ikke så meget i det, de henviser til. (Sammenlign ‘pik’ med ’penis’!) Slældsord fungerer først og fremmest, fordi de er tabubelagte. Netop fordi vi ikke må bruge disse ord (forældre, skole, kirke og stat), får de en ekstra kraftig virkning. Velmenende forældre, der ønsker at holde deres børn på rette vej med et ’Fy, sådan siger man ikke!’, fortæller dem faktisk hvilke ord man kan skælde ud med. Den tidlige opdragelses store betydning forklarer også, hvorfor skældsord i dit modersmål normalt fremkalder en stærkere effekt end skældsord på et senere lært andet sprog.

French Connection UK

På grund af deres kraft er skældsord også velegnede til andre ting. Talehandlinger kan blive stærkere: ’Luk så den dør, for helvede!’ Man kan tiltrække opmærksomhed med dem, selv når de er forvrænget, som butikskæden French Connection UK gør det med akronymet FCUK. Man kan skabe fællesskab med skældsord, fx når unge hele tiden bruger ’what-the-fuck’. Og man kan afreagere med sprog, og pifte sig op til bedre præstationer i sport og på andre områder. Bandeord kan endda fungere smertestillende: forsøgspersoner, som skulle holde hånden i isvand så længe som muligt, kunne holde det ud snesevis af sekunder længere, hvis de fik lov til at bande imens.

Svagt sprog

Skældsord og banden er en interessant form for stærkt sprog, hvor følelser spiller en tydelig rolle. Men de samme følelser tilskynder os på en meget anderledes måde også til slapt sprog. For vi er i vores sprogbrug ofte meget mindre direkte, end vi tror. Vi spørger: ’Ved du måske, hvad klokken er?’ Eller ’Vil du række mig saltet?’ Således undgår vi det mere direkte ’Sig mig hvad klokken er’ eller ’Giv mig saltet!’ Hvis en, der lige er flyttet, spørger, om vi har lyst til at hjælpe med at slibe vinduer af en hel weekend, finder vi på en undskyldning: ’Joh, øh, egentlig skal jeg…’ i stedet for at melde klart ud: ’Selvfølgelig ikke!’ Invitationer begynder med en uskyldig optakt:  ’Skal du noget i aften?’, så den anden har en mulighed for at afvise på en elegant måde.

Sociologiske og sproglige analyser af dette fænomen har vist, at vi alle hele tiden forsøger at undgå at tabe ansigt, over for os selv og over for andre, og at det er derfor, vi er så indirekte. Face management er måske den stærkeste, og på samme tid den mest diskrete måde, vores følelser styrer vores sprog på. Læg mærke til det, når du taler med nogen. Vi tror alle, at vi er ret direkte, men faktisk drejer vi uendelig forsigtigt omkring hinanden, i en hårfin balance mellem at få ordnet ting og at holde sig gode venner med andre.

Jos van Berkum, professor
Universiteit van Utrecht

I 2012 udkom bogen “De taalcanon” på nederlandsk, baseret på Canon serien © Concept J.M. Meulenhoff b.v. Amsterdam og redigeret af  Mathilde Jansen og Marianne Boogaard. Bogen indeholder korte artikler om sprog og sprogvidenskab. Sprogmuseet.dk bringer hver uge et bidrag fra bogen.

Vi takker forlaget, forfatterne og redaktørerne for tilladelse til at offentliggøre danske bearbejdelser af deres artikler. De nederlandske tekster er bearbejdet til dansk af Petra Sjouwerman og Peter Bakker. Illustrationer er udvalgt/lavet af Benjamin Riise og Mikael Parkvall.

Initiativet er taget i forbindelse med  Linguistic mythbusters på Aarhus Universitet, lingvistik.

 

Skriv en kommentar