SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Standardisering af kurdisk

De videnskabelige og samfundsmæssige implikationer ved rekonstruktionen af proto-kurdisk: En genopdagelse af Kurdistans præislamiske fortid og en demokratisering af kurdisk samfund og kultur.

Kurdish_Language_Map

De kurdiske hoveddialekter/-sprog. Gul: kurmanci. Grumsetgul: sorani. Lysegul: gorani. Rød: zaza. Grøn: blandet. Klik for større kort.

I forbindelse med et seminar omkring konstruktionen af et fælles kurdisk sprog i form af en rekonstruktion af urkurdisk, som jeg afholdt 28/1 ved Københavns Universitet i samarbejde med den dansk-kurdiske netavis Jiyan.dk, fremsatte jeg adskillige argumenter for denne model:

Større repræsentativitet af den diverse kurdiske befolkning, et rent sprog med et minimum af ikke-indoeuropæiske ord og en tilbagevenden til et tidligere sprogligt stadie udgjorde mine argumenter for at bruge proto-kurdisk som et kurdisk lingua franca. Disse argumenter sammenfattede jeg under tre principper: Det repræsentative, det puritanske og det regressive princip.

Principperne har nogle iboende videnskabelige såvel som politiske og kulturelle implikationer. Dvs. at rekonstruktionen af urkurdisk udover at være et videnskabeligt foretagende også kan fungere som et instrument, der kan tjene politiske og kulturelle mål, herunder demokratisering af det kurdiske samfund og en kulturhistorisk berigelse i form af en genopdagelse af kurdernes præislamiske samfund.

På baggrund af ovenstående vil jeg i nærværende artikel udover de sprogvidenskabelige aspekter også koncentrere mig om de politiske og kulturelle forandringer, som et rekonstrueret urkurdisk sprog kan bidrage med, hvilken betydning det kan få for demokratiseringen af kurdisk samfund og kultur og muslimske kurderes forhold til deres præislamiske fortid og islam samt de kurdiske sekulære nationalisters syn på de kurdiske dialekters slægtskabsforhold.

Et rekonstrueret urkurdisk kan føre til en refleksion over bl.a. disse spørgsmål:

  • Hvorfor skal der være plads til en beskæftigelse med kurdernes præislamiske zarathustriske fortid, der i sidste ende kan udløse visse kurderes fascination af Zarathustras lære i sådan en grad, at de måske konverterer til den?
  • Hvilken betydning kan et rekonstrueret urkurdisk få for sekulære kurdiske nationalisters udlægning af de kurdiske sprogs/dialekters slægtskabsforhold og muslimske kurderes forhold til deres præislamiske fortid?
  • Hvordan hænger dette sammen med en demokratisering af kurdisk samfund og kultur?

At jeg netop har valgt at koncentrere mig om demokratisering i skrivende stund hænger sammen med ”demokratiseringsbølgen” i Mellemøsten og Nordafrika, der finder sted i disse måneder. Det kan selvfølgelig diskuteres, hvorvidt det demokrati befolkningerne i de arabiske stater efterstræber, er demokrati efter vestligt forbillede eller en udgave tilpasset mellemøstlig tankegang og samfundsindretning. Ligesom størstedelen af de arabiske befolkninger kæmper for dybdegående samfundsmæssige ændringer, bliver kurderne i de respektive stater før eller siden også nødt til at tage stilling til en række fundamentale og kontroversielle spørgsmål i forhold til deres tankegang, samfundsindretning og identitet, der kan få en afgørende betydning for demokratiseringen af kurdisk samfund og kultur, som mange kurdere i en eller anden udstrækninger ser frem til.

Kurdiske dialekter

Der er ikke enighed blandt fagfolk om de kudiske sprogs/dialekters indbyrdes slægtskabsforhold. Denne udgave (fra Mehrdad Izady: The Kurds 1996) deler protokurdisk op i to hoveddialekter, en der omfatter vore dages store kurdiske dialekter, kurmanji og sorani, og en anden der omfatter de mindre zaza og gorani. Klik på skemaet for læselig tekststørrelse.

De sproglige aspekter ved rekonstruktionen af urkurdisk

Udover at skabe en bedre kommunikation mellem brugere af forskellige kurdiske dialekter/sprog og en deraf større solidaritetsfølelse og sammenhængskræft mellem kurdere på tværs af dialektale, religiøse, stammemæssige og regionale skel, kan et sådant rekonstrueret sprog eller vejen dertil give sprogforskerne et svar på, hvorvidt de kurdiske dialekter/sprog er meget beslægtede med hinanden og har en fælles rod, eller om de er familie med hinanden lidt længere ude.

Eksempelvis hævder europæiske lingvister såsom David Neil Mackenzie og Joyce Blau, at goranî/hawramî og zazakî ikke er kurdiske dialekter, men selvstændige ikke-kurdiske sprog. Ifølge Mackenzie skulle kurmanjî, soranî og feylî være tættere på middelpersisk end medisk.

Under arbejdet med rekonstruktionen af ur-kurdisk kan Mackenzies og andre europæiske lingvisters udlægning af de kurdiske dialekters/sprogs slægtskab af- eller bekræftes.

Samtidig kan lingvisterne under rekonstruktionsprocessen fastslå/kortlægge slægtskabet mellem  forskellige ord og udtryk fra nutidige kurdiske sprog og urkurdisk, der kan rekonstrueres ved hjælp af bl.a. oldpersisk og avesta, et oldiransk sprog, som zarathustrianismens tekster er skrevet på. Dette vil give sprogforskerne en idé om lydudviklingen i kurdiske ord og en større etymologisk viden.

Til illustration af dette kan ordet havîn/hawîn = ‘sommer’ bruges som eksempel. På avesta er det tilsvarende ord hamîne. I kurmancî og soranî er en oprindelig konsonant, m, tilbøjelig til at ændre sig til v/w, som i det foregående eksempel. Den oprindelige konsonant m er bevaret i det tilsvarende ord for sommer på zazakî, hamnan. Jeg kan nævne mange andre ord, der følger dette mønster, men af praktiske årsager vil jeg nøjes med dette ene eksempel.

Hvad kan man udlede af denne observation? At zazakî er mere arkaisk end kurmancî og soranî på mange områder, hvilket måske skyldes geografiske forhold, da zazakîerne mere eller mindre har ført en fast bosiddende tilværelse i et mere isoleret og  uvejsomt bjergterræn end de fleste kurmancîere og soranîere, som indtil for 100 år siden førte en halvnomadisk tilværelse og har bevæget sig over større afstande og været i kontakt med flere ikke-kurdiske folk. Denne kontakt kan have resulteret i sådan en lydmæssig divergens mellem kurmancî og soranî.

Man kan på baggrund af ovennævnte også slå fast, at rekonstruktionen af urkurdisk, som efter alt at dømme ikke har adskilt sig meget fra avesta og oldpersisk, primært må ske gennem zazakî, der i mange henseender er tættere på avesta end de resterende kurdiske sprog er. I artiklen Namenem mih Azad estî (Mit navn er Azad), argumenterer jeg for proto-kurdisks tætte slægtskab med de oldiranske sprog.

mederne.svg

Medernes omtrentlige rige omk 500 fvt (iflg Herodot). Det er populært i kurdiske kredse, men både videnskabeligt og politisk omstridt, at anse mederne for kurdernes ophav.

Studiet af de forskellige rekonstruerede ord og udtryks betydning kan også kaste lys over samfundsindretning, religion osv. i det præislamiske geokulturelle Kurdistan. For eksempel kan det mediske ord  xshathiya, ‘konge’ være en indikation af, at mederne der beboede Kurdistan for 2000-3000 år siden, var organiseret under konger. Ordet shah med samme betydning er afledt af xshathiya. Xshtahiya antages at være et medisk ord, som optræder jævnligt i de oldpersiske indskrifter fra ca. år 500 f.kr.

Den russiske orientalist Vladimir Minorsky argumenterede i sin artikel Les origines des Kurdes fra 1938 for, at mederne, et iransk/arisk folk, der bosatte sig i Kurdistan ca. år 1000 f. kr., var kurdernes forfædre. Med dette in mente kan det sandsynliggøres, at de kurdiske dialekter/sprog stammer fra medernes sprog, medisk.

Mederne er gennem det 20. århundrede blevet flittigt brugt af nationalistisk anlagte kurdiske intellektuelle i deres konstruktion af en kurdisk national identitet. Målet hermed har været at understrege kurdernes ”selvstændige afstamning” og dermed etniske særegenhed. Samtidig har betoningen af den mediske afstamning fungeret som et vægtigt argument for, at kurderne og ikke tyrkerne eller araberne er Kurdistans oprindelige indbyggere og dermed har førsteretten til at regere Kurdistan.

De kurdiske nationalisters udlægning af de kurdiske dialekters/sprogs indbyrdes slægtskab

Rekonstruktionsarbejdet vil også føre til en afklaring af forholdet mellem de kurdiske sprogs/dialekters slægtskabsforhold. Her kan kurdiske nationalister så med et sekulært tankesæt, og som anklager religiøse kurdere for at være ekstremister, reaktionære eller fastlåst i en gammeldags tankegang, gøre op med deres ”ekstremistiske” og kompromisløse udlægning af kurdisk sprog: At kurdisk er en betegnelse for ét sprog og ikke flere, og at kurderne taler ét sprog. Hvis man som kurder har en anden tilgang til emnet ved at sige det modsatte, kan de kurdiske nationalister anklage den pågældende divergerende opfattelse for at tjene fjendens interesser, eller at den vil splitte kurderne.

Med et rekonstrueret urkurdisk må kurdiske  intellektuelle og lingvister, der er under indflydelse af en nationalistisk diskurs være nødt til at underkaste deres udlægning en kritisk stillingtagen.  At være kritisk overfor status quo, det være sig i en akademisk eller en samfundsmæssig sammenhæng, er et bærende element i et demokratisk oplyst samfund, og som mange af de kurdiske nationalister selv kæmper for. Hvis de kurdiske nationalister ikke indser vigtigheden af dette, vil en eventuel kurdisk stat, stater eller et kurdisk autonomt selvstyre blive domineret af en totalitær samfundsindretning og dermed ikke adskille sig synderligt fra de nuværende totalitære mellemøstlige regimer.

De samfundsmæssige aspekter ved rekonstruktionen af urkurdisk: Muslimske kurderes forhold til deres præislamiske fortid og de ikke muslimske kurdere. Demokratisering af kurdisk samfund og kultur

En rekonstruktion af urkurdisk og brugen af det som officielt kommunikationssprog kan resultere i flere paradigmeskift, og overophedede debatter om kurdernes forhold til islam og præislamiske fortid på den ene side og demokratisering af kurdisk samfund og kultur på den anden side.

zarathustra

Moderne helgenbillede af profeten Zerdosht (Zarathustra). Dele af hans lære er bevaret i den hellige bog Avesta og tre kurdiske blandingsreligioner, alevi, yezidi og yarsan (ahl-i-haqq). Yezidi og yarsan udgør kun nogle få tusinde mennesker, men alevierne er over 10 millioner, omkring en sjettedel af Tyrkiets befolkning. En del af kristendommens lære stammer også fra zarathustrianismen.

Kurdere med muslimsk baggrund kan være nødt til at omfavne deres præislamiske fortid og ikke betragte den som et tabu. Dette er vigtigt, da det hænger tæt sammen med demokrati, som de forskellige kurdiske partier og organisationer samt kurdere med ingen politisk tilhørsforhold kæmper for. I et demokratisk samfund skal der udover frie valg, forsamlingsfrihed, ytringsfrihed mm. også være plads til at nedbryde tabuer og tage kontroversielle emner op til diskussion.

Med et rekonstrueret urkurdisk får kurderne i en højere grad end tidligere genopdaget en tabt religion, Zarathustras lære, der var mere eller mindre udbredt i Kurdistan i en lokal form. Den har efterladt levn i de synkretistiske kurdiske religioner, alevismen, yezidismen og yarsanismen (og også blandt muslimske kurdere i form af den kurdiske nytårsfest, Newroz) i form af ritualer, religiøse ord, dogmer, begreber og udtryk, som er gået tabt, eller som stadig eksisterer, men med en anden betydning.

Yêzîdî-kurderne er ligesom zarathustrierne af den opfattelse, at vand, luft, jord og ild er hellige elementer, som ikke må forurenes på nogen måde. Fx begravede de zarathustriske oldpersere ikke deres døde i jorden men anbragte dem på stilladser, hvor ligene blev fortæret af ådselsædere. På denne måde sikrede de sig, at et af de fire hellige elementer, jorden, ikke blev forurenet. Udover zarathustriske træk indeholder yezidismen, og for den sags skyld også alevismen og yarsanismen, elementer fra bl.a. islam og kristendommen.

Hvordan hænger genopdagelsen af Zarathustras lære sammen med proto-kurdisk? I rekonstruktionen af urkurdisk skal lingvisterne bl.a. støtte sig til zarathustrianismens hellige bog Avestaen og de oldpersiske indskrifter. Avestaen omfatter de fem skrifter Yasna, Gatha, Khorda Avesta, Visperad og Vendidad, som er de eneste bevarede hellige skrifter eller bøger ud af de oprindeligt 21 bøger.

Alevis_in_Turkey

Kort over alevierne i Tyrkiet. Mange alevier anser sig selv for muslimer og registreres som sådan af de tyrkiske myndigheder men det afviser mange sunnimuslimer. Andre alevier betragter ikke alevismen som en trosretning indenfor islam, men som en selvstændig religion. Der er både kurdere og tyrkere der er alevier; aleviernes hellige tekster er på tyrkisk. Kortet viser alevi-landsbyerne, men ikke den betydelige alevi-befolkning der i dag lever i storbyer som Istanbul og Ankara.

Med dette i baghovedet vil muslimske kurdere derigennem lære at stå ansigt til ansigt med deres præislamiske religion og undersøge den på flere forskellige niveauer. Dermed er vejen banet for en tilnærmelse mellem muslimske kurdere og ikke-muslimske kurdere, som følger visse zarathustriske ritualer og læresætninger. Som en positiv følgevirkning vil en forebyggelse af konflikter mellem disse religiøse samfund kunne være i sigte.

Da urkurdisk vil blive rekonstrueret med udgangspunkt i zarathustriske tekster og grammatisk og ordforrådsmæssigt vil læne sig tæt op ad dette sprog, kan et rekonstrueret urkurdisk kort sagt vise mange glimt af eller være et direkte vindue til kurdernes zarathustriske fortid og i sidste ende konsolidere muslimske kurderes forståelse for og tolerance overfor ikke-muslimske kurdere, som stadig praktiserer eller har optaget elementer af Zarathustras lære om end i en mere eller mindre forvansket form. Dermed kan urkurdisk være et værn mod ekstremistiske islamiske organisationer eller retninger, der tidligere direkte og indirekte har haft indflydelse på visse muslimske kurderes forhold til de ikke-muslimske kurdere. Et aktuelt eksempel herpå er, da en gruppe muslimske kurdere i februar 2007 angreb yezîdî-kurdere i byen Shêxan i Sydkurdistan/Irakisk Kurdistan.

Et andet eksempel er fra det osmanniske riges tid, hvor visse muslimske kurdere var meddelagtige i forfølgelsen af alevî- og yêzdî-kurdere, som blev styret af de osmanniske myndigheder. Sidstnævnte brugte islam og udsigten til personlig berigelse i et forsøg på at tiltrække de muslimske kurdiske stammers støtte. Hamidiye-regimentet var et godt eksempel herpå. Regimentet var et rytterregiment bestående af sunni-kurdiske stammeledere og krigere, dannet i slutningen af 1800-tallet af Sultan Abdul Hamid til beskyttelse af Osmannerrigets østlige grænser mod russiske indhug. De sunni-kurdiske krigere og stammeledere fik en række privilegier, fx skattefritagelse og frit lejde til at plyndre og forfølge andre kurdiske stammer, heriblandt alevi-kurderne.

Rekonstruktionen af urkurdisk og muslimske kurderes forhold til islam

Brugen af det rekonstruerede urkurdiske sprog, der bl.a. kan føre til en mere akademisk tilgang til kategoriseringen af de kurdiske dialekter/sprog og en genoplivelse af kurdernes præislamiske arv, kan i yderste fald være medvirkende til, at muslimske kurdere i endnu højere grad vil stille en række spørgsmål ved deres religion. Spørgsmålene kunne være: ”Hvis nogle af vores forfædre i en eller anden udstrækning har været tilhængere af en form for zarathustrianisme, som er en del af den ”oprindelige” kurdiske kultur, ville det så ikke være på sin plads at erstatte islam med Zarathustras lære?” og ”I og med at der er en norm om, at kurdiskhed er lig med kurdisk tale, kultur, historie og kurdisk selvstændighed, hvor langt vil der så ikke være til, at mange kurdere, ligesom de dyrker deres sproglige særegenhed, også vender tilbage til deres forfædres zarathustriske religion (og dermed deres religiøse særegenhed), som har længere og dybere historiske rødder i Kurdistan?”

Et andet forhold der kan få flere muslimske kurdere til at stille sig kritisk overfor islam er, at det rekonstruerede urkurdiske sprog, der vil ligge meget tæt op ad sproget i den zarathustriske Avesta (som de kurdere, der til den tid har lært protokurdisk, vil kunne forstå)  kan tjene som et incitament til en nærmere granskning af de zarathustriske tekster. Under læsningen af disse vil den muslimske kurder opdage de mange påfaldende ligheder mellem Zarathustras lære og islam hvad angår kosmologi, læresætninger og ritualer. Spørgsmålene vil så være: Hvad skyldes lighederne? At de begge har en guddommelig oprindelse? At der er tale om nogle universelle idéer, der er opstået uafhængigt af hinanden? Eller at zarathustrianismens idéer, der er ældre end islam, og som sandsynligvis har været kendt af de præislamiske arabere, indirekte og underbevidst har været en inspirationskilde til profeten Muhammeds åbenbaringer og dermed islams teologi og praksis?

Med disse kritiske spørgsmål kan flere muslimske kurdere i fremtiden få en mere rationel tilgang til islams oprindelse, historie, teologi og praksis uden nødvendigvis at skulle give helt afkald på deres religion.

Afslutningsvis vil jeg på baggrund af ovenstående betragtninger slå fast, at en rekonstruktion af urkurdisk og brugen af det som kurdernes fælles sprog kan være en katalysator for en dybdegående samfundsmæssig og kulturel forandring, der ville kunne måle sig med oplysningstidens opgør med den magiske religiøse verdens måde at anskue universet, livet og verden på i Europa.  Størstedelen af kurderne lever i et magisk religiøst univers, hvor mange forhold i livet i sidste ende tilskrives en højere magt i stedet for at de anskues fra en videnskabelig synsvinkel. Et rekonstrueret urkurdisk kan ændre denne præmoderne tankegang hos kurderne og føre til en større demokratisering af kurdisk samfund og kultur, en større viden om Kurdistans præislamiske historie og religiøse liv og en større repræsentativitet.

Med repræsentativitet mener jeg, at kun et rekonstrueret urkurdisk som kurdernes fælles sprog vil kunne appellere til alle kurdere og repræsentere dem, fordi urkurdisk kan betragtes som en bedre sproglig fællesnævner end de enkelte nykurdiske dialekter/sprog, da det kan sandsynliggøres at alle kurdiske dialekter/sprog stammer fra proto-kurdisk.  Nabodialekten eller -sproget vil ”bare” være et blandt flere kurdiske sprog, som den enkelte gennemsnitskurder ikke vil kunne identificere sig med, grundet manglende forståelse og beherskelse af det, samt legitimitet til at fungere som hans/hendes sprog i det offentlige rum. Med større repræsentativitet følger mere demokratisering og en forebyggelse af eksklusive samfundssystemers opståen, som i Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien, hvor kun majoritetens sprog bruges og er tilladt i det offentlige liv. Hvis kurderne vælger urkurdisk som officielt sprog i ét kommende selvstændigt Kurdistan, flere selvstændige ”Kurdistaner” eller autonome ”Kurdistaner” samtidig med, at de lokale dialekter/sprog bevares og bruges i officielt øjemed parallelt med urkurdisk, kan en gentagelse af de nuværende mellemøstlige regimers diskriminerende sprogpolitik undgås, og dermed vil kurderne opnå en af demokratiets største principper: Kulturel, sproglig og politisk repræsentativitet.

Saman Zaki, historiker

Læs også:

  1. Det evige tyrkiske paradoks – kurderne og kurdisk ”Når vi bruger tre bogstaver, som ikke er en del af det tyrkiske sprog, får vi problemer. Den kommende generation vil grine af denne situation.” Sådan udtalte Diyarbakirs borgmester Osman...
  2. TVs muslimske nytår I betragtning af hvor meget islam fylder i TV – morgen, middag og aften er næppe for meget sagt – er det forbavsende hvad redaktionerne slipper af sted med. Fx...
  3. Kurmancî og soranî Kurderne udgør majoriteten af befolkningen i det 550.000 km² store bjergrige, ikke selvstændige område – Kurdistan. Denne term har været brugt siden 1200-tallet. Dets indbyggere, kurderne, er indoeuropæere, nedstammende fra...
  4. Varför saknar Sverige språkstatistik? Tidigare i år kritiserade EU:s expertkommitté Sverige för att inte bedriva någon officiell statistikinhämtning vad beträffar regionala språk eller minoritetsspråk. “Detta begränsar de svenska myndigheternas förmåga att planera och genomföra...
Tagget med: , , , , , , , , , , , , ,

3 kommentarer

  1. “vand, luft, jord og luft” ? Mon ikke en af luftene skal være “ild”?

  2. Hej Jens

    Tak for din kommentar. Du har ret, der skal stå ild til sidst. Jeg beklager fejlen og vil sørge for, at den bliver rettet hurtigst muligt.

    Mvh

    Saman

  3. Jeg så tilfældigt i en avisbod at “Le Monde Diplomatique” også trykkes på kurdisk. Her kan man finde den online:
    http://www.lemonde-kurdi.com/
    “Le Monde” er en fransk kvalitetsavis, og “Le Monde Diplomatique” deres specialiserede avis for internationale relationer.

Skriv en kommentar