SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Sprognetværket ’Ja til sprog’

Sprognetværket ’Ja til sprog’ lanceres onsdag den 10. juni 2009 14-16 i Europakommisionens lokaler, Gothersgade 115, København K.

Fra indbydelsen citeres:

Det sproglige lavvande er over os. Vi er langsomt, men sikkert ved at reducere Danmark til en nation af dansk- og engelsktalende – at best, so to speak. Derfor kalder vi nu til oprør mod sprogdøden i Danmark. Vi vil have sat sprog – både dansk, engelsk og andre fremmedsprog – øverst på dagsordenen.

Vi lancerer derfor et sprognetværk, hvor vi vil forene alle gode kræfter, som ønsker at fremme sprog i Danmark. Uanset om du er sproglærer, forsker, diplomat, oversætter, arbejder med eksport, er politiker eller har en almen kærlighed til sprog, er du meget velkommen i netværket ”Ja til sprog”.

Netværket favner bredt – fordi det sproglige lavvande rammer bredt: i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne, på de videregående uddannelser og i arbejds- og kulturlivet.

Man melder sig til ved at sende en mail til jatilsprog@di.dk med navn, adresse og e-mail. Der er et begrænset antal pladser som fordeles efter først-til-mølle-princippet. Deltagelse i lanceringen er gratis, men medlemskab af netværket koster 300 kr. årligt for privatpersoner (100 kr. for studerende) og 2.000 kr. for virksomheder. Som medlem af netværket kan du forvente spændende seminarer og konferencer, indsigt i internationale erfaringer og spændende indlægsholdere.

Initiativgruppen udgøres af

  • Forfatter og adjungeret professor Thomas Harder (Copenhagen Business School)
  • Forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof (Dansk Industri)
  • Advokat Birgit Philipp (Forumadvokaterne)
  • Dekan Kirsten Refsing (Københavns Universitet)
  • Dekan Bodil Due (Aarhus Universitet)
  • Lektor og formand Frank Østergaard (Fransklærerforeningen)
  • Formand Jens Raahauge (Dansklærerforeningens Hus A/S)

Læs også:

  1. Det sproglige lavvande er over os Vi er langsomt, men sikkert ved at reducere Danmark til en nation af dansk- og engelsktalende – at best, so to speak. Derfor vælger vi at råbe til oprør mod...
  2. Ja til verden! 'Ja til sprog' støttes også af erhvervslivet, personificeret ved direktør Henning Dyremose, TDC (foto: wind) Der blev skrevet et lille stykke danmarkshistorie på EU-kommissionens repræsentation i København den 10. juni...
  3. Hvor slemt står det til med dansk sprog? Dansk er et af verdens allerstørste sprog. På de fleste opgørelser over antal sprogbrugere rangerer dansk i top-100 ud af tusindvis af sprog. Dansk er også et af verdens allerbedst...
  4. En sprogskole i cyberspace Skolen i marts måned 2009 med landestedet og salgsautomaten til tilkøb af nye lektioner i forgrunden og parken i baggrunden Efter mange år som voksenunderviser på Studieskolen i København, begyndte...
Tagget med: ,

7 kommentarer

  1. Spændende nyt på sprogfronten. Lad os få en landsomfattende debat om det sprog vi (mis-)bruger.
    Men fortæl mig lige: Hvad betyder “RSS feed” og “TrackBack URI” som står skrevet ved indledningen til denne rubrik? Her var måske en lejlighed til at gøre meddelelserne forståelige og mindre anglicerede?

  2. Da jeg først stødte på dem, vidste jeg heller ikke hvad de skulle betyde. Men heldigvis har vi Wikipedia hvor man kan slå alle fire ord op.

    Jeg har også spekuleret på hvordan man skulle sige det på ordentlig dansk, uden at finde (på) noget. Et RSS-feed er et program der læser en hjemmeside for dig og giver dig besked når der sker en forandring. Den besked får du i en “reader”, som jeg dog har fundet ud af at oversætte til “Læser”. Der findes adskillige læsere, jeg bruger “Google Reader”. Ved hjælp af RSS-feed kan du holde dig a jour med et stort antal hjemmesider og blogs uden at skulle ind og besøge dem. Når først du har lært at bruge RSS, kan du ikke undvære det.
    Fx er RSS den nemmeste måde at læse Sprogmuseet på. Linket til RSS findes øverst i højre spalte. Du skal dels linke til RSS for artiklerne, dels for kommentarer.

    Og – hvad jeg først opdager nu pga din indvending, er der også et linkt til dem lige over kommentarboksen. Den har jeg ingen indflydelse på (endnu i hvert fald), den kommer sammen med blogprogrammet.

    mvh

    Ole Stig Andersen
    Redaktør

  3. Jeg blev korrespondent fra Handelshøjskolen i København 1983 – i engelsk og spansk. Efterfølgende fik jeg 20 års uafbrudt forløb hvor jeg enten importerede fødevarer fra Spanien til Danmark eller eksporterede danske fødevarer til Spanien. Lige nu går det ikke så godt i Spanien, men i 1995 tog jeg til Tyskland på intensivkursus, så for 1½ år siden fik jeg ansættelse som indkøber ved et firma som importerer slibematerialer fra hovedsagelig Tyskland. Trods min alder (52 år), fik jeg jobbet fordi firmaet i lang tid havde søgt med lys og lygte efter en tysk-kyndig. Med mine sprog har jeg været i uafbrudt beskæftigelse siden 1983!

    Venlig hilsen
    Curt Gyde Sørensen
    Annasvej 17
    4600 Køge

  4. Fremragende ide med et sprognetværk. Det er fuldstændig rigtigt set, at alle andre sprog end engelsk for tiden har som truede dyrearter i dette land. Vigtigt er det at sætte sig nogle konkrete mål for netværket, og her vil jeg gerne komme med et nogle forslag:1) Mængden af engelsksprogede tvprogrammer i DR1 og DR2 og TV2 skal skæres ned og erstattes af andetsprogs programmer. Dette gælder også fx. DR2udland, der som nyhedsudsendelse er præget af, at værternes eneste sprogkompetence er engelsk. Få kompetente sprogfolk til at se med.2) Der skal udarbejdes en sprogpolitik – hvilke sprog skal der undervises i på danske uddannelsesinstitutioner, fra folkeskole til universitet. 3)En styrkelse af oversættelser fra andre sprog en engelsk. 4) særligt fokus på sprog indenfor EU andet end engelsk 5) Revision af målene for engelskundervisningen på alle niveauer – skal danske elever tale engelsk som indfødte?
    Mvh
    Bo Skibelund
    Sysselbjergvej 15,
    6051 Almind

  5. “Det sproglige lavvande er over os”, og “rammer bredt”. Hvad er det for nogle billeder? jeg har da aldrig hørt om at man kan blive ramt af lavvande eller at et lavvande er over noget som helst. Det lyder lige så dumt som når de i DR nyhederne siger at Nordkorea “rasler med sablen”. Det kan man heller ikke. Man kan “rasle med sablerne”, når man tager dem ud af skabet for at forberede sig til krig. Det er synd når sprogfolk går på grund i det sproglige lavvande.

    MVH Jesper Milling

  6. Ja til sprog!

    Det er så nemt at sige ”ja til sprog”! Men hvad kan der gøres for at få flere til at sige andet end ”yes!”?

    Politikerne kan være nok så enige om at ville internationalisering, men den ”luns”, de gav til sprogene ved den sidste justering af gymnasiereformen, det såkaldte ”påskeforliget”, fik hverken sproglærerne eller eleverne til at juble.

    Rektorerne kunne yde en større indsats i deres forpligtende regionale samarbejde, f.eks. kunne de hvert år udbyde OG oprette mindst 2 fortsætter- og mindst 2 begyndersprog for hver 3-4 institutioner, der ligger geografisk i nærheden af hinanden, eller i en region med måske 8 skoler udbyde OG oprette som minimum 2 fortsætter- og 4 begyndersprog. Det er et forslag, men der kunne nævnes mange flere.

    Nutidens sprogpolitik: Vælg om!

    2-3 elever på den ene skole, 5 eller 11 på et par nabogymnasieskoler har valgt sprog. Den typiske automatreaktion er: Disse elever skal bare vælge om, for de er for få! Pyt med den forskning, der siger, at det er nemmest og bedst at lære fremmedsprog inden det fyldte 20 år! Pyt med, at samfundet senere hen skulle få brug for andre fremmedsprog end engelsk!
    Der er både råd og tid til at oprette flere sproghold, og det skal være undtagelsen snarere end reglen bare at overtale elever, der ønsker flere sprog, til at vælge om.

    Fremtidens sprogpolitik: Ja til flere sprog!

    Det er ikke mange år siden, at rektor på Frederiksberg Gymnasium, Jannik Johansen, introducerede begrebet “det humanistiske kølleslag”. Med gymnasiereformen har vi fået et samfundsfagligt kølleslag, hvilket – indrømmet – ikke er comme il faut at sige højt. Sprogbegavede elever mener at have regnet ud, at sproglige studieretninger er ensbetydende med et meget større hjemmearbejde og et lavere karaktergennemsnit. Derfor vælger de ikke de sproglige studieretninger. Hvis arbejdsbyrden ER større, bør det laves om! Jeg kræver ikke rabatter, men lige vilkår for alle elever og kursister!

    Jeg savner – for nu at blive i jargonen – en sprogkølle!

    Jeg vil gerne slå et ekstra slag for sprogkøllen, og derfor hilser jeg initiativet ”Ja til sprog” meget velkomment! Begrundelsen er nærliggende: Vi har brug for at kunne flere fremmedsprog. Det er investeringerne værd – for den enkelte og for samfundet!

    Sigrid Jørgensen
    Medlem af Gymnasieskolernes Lærerforenings hovedbestyrelse (www.gl.org)

  7. Hvordan vil fx en musikstuderende klare sit studium med de sproglige kompetencer – eller mangel på samme – som et gymnasialt niveau giver en student i dag? Fx bliver studiet af klassisk vokalmusik meget vanskeligt uden grundlæggende kompetencer i hovedsprogene engelsk, tysk og fransk – og gerne et minimum af kendskab til et latinsk sprog hvis ikke Verdis operaer må opgives.
    Dette nævnes for blot at slå ned på én af konsekvenserne af Gymnasiereformen.
    Mediernes ensidige fokusering på engelsksprogede udsendelser er dog også en alvorlig trussel mod sproglig mangfoldighed.
    Jeg hilser sprognetværket velkommen, og indsatsen bør også rettes mod det danske sprogs rolle i uddannelsessystemet – og gerne med legen og humoren som murbrækkere for at videreføre inspirationen fra så forskelligartede sprogkunstnere som H. C. Andersen, Halfdan Rasmussen, Benny Andersen, Per Højholt og Ursula Andkjær Olsen
    Mvh Jørgen Aagaard, HF-lærer

Skriv en kommentar