SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Slut med kancellistil i Norge?

Klarsprog. Norsk Språkråd kan godt lide at illustrere klarsprog med fotogene lyde af vand. Her et eksempel.

Den norske pendant til Dansk Sprognævn, Norsk Språkråd, har set sig gal på det formelle og opstyltede sprog, som det offentlige i Norge alt for ofte bruger. Derfor har rådet udarbejdet en ordliste, som skal gøre op med de tunge, uforståelige ord i breve og andre tekster.

Kansellisten er en liste med litt stive ord og uttrykk som sjelden brukes i dagligspråket, men som ofte forekommer i brev og andre tekster fra det offentlige. Slike «kanselliord» kan skape unødig avstand mellom avsender og mottaker. Derfor bør du være varsom med å bruke dem i vanlig prosa. Kansellisten gir deg forslag til andre uttrykksmåter.”

Sådan lyder Norsk Språkråds egne ord om kansellisten. De skriver dog også, at det ikke er ”meningen at saksbehandlere i det offentlige skal unngå disse ordene for enhver pris.” Spørgsmålet er, om sprogrådet dermed åbner en uhensigtsmæssig dør for, at man som sagsbehandler blot kan fortsætte i gammel gænge, fordi man jo er vant til at bruge de gamle ord.

Min egen erfaring fra en tilsvarende udskiftning af ord i Danica Pension er i hvert fald, at det er vigtigt at holde fast i de nye ord og blive ved med at markedsføre dem internt. Ellers er det let at glemme dem igen, da de gamle ord jo trods alt ligger noget nærmere rygraden.

Eksempler fra Kansellisten

PRØV Å UNNGÅ SKRIV HELLER
Afhænding
Angående
Begunstige
Forestå
Henstand
Ophøre
Samtlige
Undertegnede
Salg
Om
Tilgodese, gi fordeler
Stå for, lede, sørge for
Utsettelse
Slutte
Alle
Jeg

Et demokratiprojekt

Kansellisten er en del af det norske projekt ”Klart språk i staten”, som startede i 2008. En vigtig del af projektet er hjemmesiden www.klarsprak.no, hvor der også er masser af gode råd om sprog at finde. I den norske avis Aftenposten kalder informationschefen i Norsk Språkråd det et demokratiprojekt:

”Språket skal ikke være en barrière mellom myndigheter og enkeltmennesker, språket skal ikke stå i veien for forståelsen. Folk må kunne forstå sine rettigheter og plikter. Når folk får et brev fra det offentlige som de ikke forstår, så er det et demokratisk problem.”

Det svarer meget godt til Danica Pensions baggrund for at sætte et flerårigt sprogprogram i gang tilbage i 2009: Det er bare ikke i orden, hvis vores kunder ikke forstår, hvordan de er dækket af deres pensionsordninger. Og de skal kunne forstå de breve, vi sender til dem. Derfor arbejder vi i Danica Pension løbende med at forbedre vores kundekommunikation, og vi luger blandt andet ud i de gamle, tunge forsikringsord og bruger i stedet almindelige danske ord. Vi tror nemlig på, at godt sprog giver tilfredse kunder – og det er jo i bund og grund det, vi lever af. Se Sprogmuseets artikel om Danica Pensions sprogprogram her.

Nyt sprog i det offentlige Danmark?

Dette arbejde er jo ikke nyt – heller ikke i Danmark, hvor flere kommuner efterhånden har meldt sig på banen og forsøger at ændre deres breve og sprogbrug i øvrigt, så borgerne lettere kan forstå de breve, de får fra kommunen. Et eksempel er Odense Kommune. Om det så virker, må man spørge borgerne i Odense om.

Ambitionen er i hvert fald prisværdig. Lige som forsikrings- og pensionsbranchen har det offentlige mange års uforståeligt sprog at gøre op med. Derfor kunne det måske være en idé, at Dansk Sprognævn var bannerfører for et projekt i Danmark i stil med det norske? Gerne bundet op på sprognævnets rigtig fine hjemmeside www.sproget.dk.

Mens vi venter, kan jeg anbefale et af de mere muntre indslag på siden. Når man kigger på disse ord, bliver brevene fra kommunen og pensionsselskabet jo næsten til de rene pixibøger :-)

Mette Voigt Jørgensen
Senior kommunikationskonsulent, Danica Pension

Læs også:

  1. Fra pensionssprog til kundesprog De to sproglige vagthunde, Mette Voigt Jørgensen og Christina Beck, vogter over det gode sprog i Danica Pension og underviser kollegerne i at bruge nye, kundevenlige ord. I mange år...
  2. Man har et standpunkt Niels Davidsen-Nielsens sprogdebat- og -erindringsbog "Moders stemme - fars hammer" udkom på dansklærerforeningens forlag i forbindelse med hans afgang i 2009 efter seks år som formand for Dansk Sprrognævn Da...
  3. Norsk sprog 1807-1820 [del 1 af 2] Sprogets betydning og den nordiske renæssance Johann Gottfried Herder (1744-1803) © Bildarchiv Preußischer Kulturbesitz Før nationalismens tidsalder blev sproget sjældent tillagt en kulturel eller politisk betydning. Sproget var for de...
  4. Er dansk sværere at tilegne sig end svensk? Det høres ofte at dansk er svært for udlændinge. En tværsproglig undersøgelse baseret på 18 sprog peger på en svær begyndelse også for danske babyer. Undersøgelsen er baseret på de...
Tagget med: , , , , , , , ,

1 kommentar

  1. Jeg vil lige gøre opmærksom på, at Norsk språkråd nu kun hedder ‘Språkrådet’.

Skriv en kommentar