SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Slovakisk sproglov vækker protester

Slovakiets flag

Slovakiets flag

Slovakiet har revideret sin sproglov med nye bestemmelser som er designet til at skabe alvorlige problemer for landets store ungarske mindretal.

Loven regulerer staten og de lokale myndigheders brug af det slovakiske sprog og dets anvendelse ved offentlige begivenheder og i medierne. Den pålægger myndighederne at beskytte det slovakiske sprog aktivt, og ifølge statsminister Robert Fico (udtales fitser) skal loven afværge diskrimination af slovakisk. Lederen af et andet af landets regeringspartier, SNS, Ján Slota, har præciseret at det især er i landets mindretalsområder at slovakisk trænger til beskyttelse.

Blandt de foranstaltninger der skal sikre slovakisks fortrinsstilling, er:

  • Etniske mindretal skal forelægge alle dokumenter på slovakisk ved siden af mindretalssproget
  • Ikke-slovakiske indskrifter på mindesmærker og andre offentlige genstande skal ledsages af en slovakisk oversættelse med bogstaver af samme størrelse eller større. Den slovakiske tekst skal godkendes af Kulturministeriet.
  • Alle vejskilte og gadenavne på minoritetssprog skal også bære de tilsvarende slovakiske navne

Loven er ikke bare diskriminerende, den er også bornert: Den forbyder også ‘dårligt sprog’.
Kulturministeriet skal overvåge om myndighederne taler og skriver korrekt slovakisk. SNS trumfede og krævede at alle embedsmænd skulle tale flydende slovakisk, men det blev dog afvist.

Overtrædelse af loven kan straffes med bøder på fra 100-5000 euro.

Slovakiet

Slovakiet har 5,4 mio indbyggere, 86 % af dem slovakker. Der er også slovakiske mindretal i nabolandene, især Tjekkiet. Den slovakiske minoritet i Polen har fornylig fået fuld mindretalsbeskyttelse. Ved den amerikanske folketælling i 1990 var slovakerne den næststørste slaviske gruppe med ca 1,8 mio efterkommere i dagens USA.

Sammen med Tjekkiet blev Slovakiet selvstændig efter Første Verdenskrig efter at have været en del af det Østrig-Ungarske kejserdømme i 800 år, og Tjekkoslovakiet var siden en del af “Østblokken” fra 1948-1989. I 1993 blev Tjekkiet og Slovakiet skilt og i 2004 blev Slovakiet medlem af EU og i 2008 af Eurozonen.

Slovakisk Folkeparti (SNS)

Blandt de betingelser EU stillede var at Slovakiet skulle have nogle civiliserede mindretals- og sproglove: Give mindretal ret til at bruge deres eget sprog i lokale, offentlige sammenhænge der hvor de udgjorde over 20 % af befolkningen.

Det er de mindretalsrettigheder der dengang gav Slovakiet adgang til EU, der nu bliver rokket ved med den nye lov.

Rambo i Budapest. Sylvester Stallones ansigt er erstattet af Ján Slavos. (Fra Jan Slavos facebookside)

Rambo til Budapest! Sylvester Stallones ansigt er erstattet af Ján Slotas, formand for Slovakisk Folkeparti. (Fra Ján Slotas facebookside)

Det højreekstremistiske Slovakisk Folkeparti (SNS) har ved valgene de sidste tyve år fået mellem 5 og 15 % af stemmerne; ved det seneste, i 2006, fik de 20 af parlamentets 150 pladser. Ved det nyligt overståede Europaparlamentsvalg fik SNS 5 % af stemmerne og 1 mandat, som er medlem af Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati, som Dansk Folkeparti er næstformand for.

SNS’ politiske kerneydelse og eksistensgrundlag er hetz og had mod landets ikke-slaviske mindretal, dvs ungarere, romaer og jøder. De kan heller ikke lide homoseksuelle.

Siden valget i 2006 har SNS besat tre af ministertaburetterne i Slovakiets regering, et forhold der har påkaldt sig kraftig kritik fra den socialdemokratiske blok i EU som det ledende regeringsparti er medlem af.

Ungarerne

10 % af Slovakiets befolkning er ungarere

10 % af Slovakiets befolkning er ungarere

Efter Første Verdenskrig blev Ungarn delt op sådan at der i dag er betydelige ungarske mindretal i de omgivende stater Rumænien, Slovakiet, Serbien og Ukraine.

I Slovakiet er lige knap 10 % af befolkningen ungarere, godt en halv million mennesker, hovedsagelig bosat i provinserne langs grænsen til Ungarn. Det er især dem den nye lov skal genere. Desuden er der også 1 % ruthenere/ukrainere. Officielt udgør romaerne 1,7 % men anslås at være flere gange større i virkeligheden. Romaer udsættes for massiv diskrimination i det slovakiske samfund. Anden Verdenskrig kostede Slovakiet næsten hele sin jødiske befolkning, men det hindrer ikke SNS i også at være stærkt antisemitisk.

Derimod er nabosproget tjekkisk helt undtaget fra reguleringerne. Tjekkisk og slovakisk hører til den vestslaviske sproggruppe sammen med polsk, kasjubisk og sorbisk, og de er indbyrdes forståelige, lige som de nordiske sprog. Det blev som forberedelse til den ny sproglov bestemt at tjekkisk var at regne på lige fod med slovakisk.

Fra det satiriske slovakiske webmagasin www.kalerab.sk

Loven er blevet kaldt både totalitær og diskriminerende af kritikere. Den træder i kraft til september, men den har allerede vist tænder. Den ungarsksprogede avis Új Szó fik besked af kulturministeriet på at fra nu af måtte der kun bruges slovakiske by- og stednavne, ikke ungarske. Dette påbud blev kort efter trukket tilbage. Det var en “fejlfortolkning”.

Det gælder i det hele taget at loven er formuleret så tilpas vagt at det ofte vil være op til myndighedernes skøn hvornår den er overtrådt eller ej. Kritikere siger at loven med vilje er formuleret så vagt for at give dette råderum i forvaltningen.

Protester

Der har lydt omfattende protester mod loven fra mindretallene i Slovakiet, fra Ungarn og fra EU. Lingvister i Ungarn har igangsat en akademisk underskriftindsamling i protest mod sprogloven. Protestens tekst citerer flere af lovens paragraffer. Man kan skrive under her.

Hvis ikke loven skrottes, vil den blive bragt for Europadomstolen som en diskriminationssag.

Ole Stig Andersen
Redaktør, Sprogmuseet.dk

Læs også:

  1. Polen anerkender 15 minoritetssprog Polen har ratificeret Den Europæiske Pagt om Regionale eller Minoritetssprog til ikrafttræden 1. juni 2010. Traktaten blev indstiftet i 1992 af Europarådet til beskyttelse og fremme af Europas mindretalssprog. Indvandrersprog...
  2. Ungarerne Der er store ungarske mindretal i Ungarns nabolande, især i Rumænien (1,4 mio), Slovakiet (500.000) og Serbien (400.000). (Kort: Wikipedia) Ungarns nationale problem går langt tilbage i tiden. Da magyarerne...
  3. Rusinerne Rusinerne lever i grænseområderne mellem Slovakiet, Polen, Ukraine og Rumænien. Der er også et rusinsk mindretal i Vojvodina i Serbien og i Slavonien i Kroatien, syd for kortet. Prešov er...
  4. Roma – Europas statsløse folk Europas romanier (Kort: Wikimedia) Roma og Sinti – eller sigøjnerne, som vi traditionelt kalder dem – er et gammelt folk med et sprog af den indiske gruppe, romani, og efter...
Tagget med: , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

5 kommentarer

  1. Korrektion til “I 2003 blev Tjekkiet og Slovakiet skilt efter en folkeafstemning”.
    Tjekkiet og Slovakiet blev skilt efter en politisk beslutning gjort mellem de politiske repræsentationer af begge lande. (Tak. Rettet. OSA)

  2. Kunne vi ikke også blive enige om at Tjekkoslovakiet blev opdelt i 1993 og ikke i 2003, som der står i indlægget? (Tak. Rettet. OSA)

  3. Den där skylten, finns den på riktigt?

  4. Man kan dårlig forestille sig at de slovakiske (trafik)myndigheder ville sætte sådan et officielt skilt op, kan man?
    Så enten har nogen lavet en identitetspolitisk aktion, eller også er billedet photoshoppet.
    Opstillingen er klart ment som en hån mod slovakiske nationalister der heller ikke kan ordentlig engelsk. Men ifølge teksten forneden til venstre stammer billedet fra det slovakiske satiriske webmagasin http://www.kalerab.sk. Jeg kan bare ikke finde det på kalerabs hjemmeside. Jeg har det fra en engelsksproget blog fra Ungarn http://horinca.blogspot.com/2007_09_01_archive.html
    Jeg har føjet en forklarende billedtekst til.

  5. Mange tak.

Skriv en kommentar