SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Kurmancî og soranî

Kurderne udgør majoriteten af befolkningen i det 550.000 km² store bjergrige, ikke selvstændige område – Kurdistan. Denne term har været brugt siden 1200-tallet. Dets indbyggere, kurderne, er indoeuropæere, nedstammende fra mangeartede stammer som Guti, Kurti, Kardokh, Medere, osv., der menes at have bosat sig i området over en 1000-årig periode.

Qesrî Şîrîn-aftalen 17. maj 1639 skulle sætte en stopper for 120 års krig mellem det daværende tyrkiske Osmannerrige og Perserriget og sætte en grænse mellem de to rivaliserende regionale magter. Hermed blev Kurdistan delt i 2; iransk (persisk) og osmannisk Kurdistan. Den sidste del blev med Lausanne-traktaten i 1923 yderligere delt i 3, således, at Kurdistan i dag består af 4 dele:

  • ”Nordkurdistan” dækker over det Kurdistan, der findes i det nuværende Sydøstyrkiet
  • ”Sydkurdistan” er den nordlige del af Irak
  • ”Østkurdistan” ligger i det nordvestlige Iran
  • ”Vestkurdistan” ligger i det nordøstlige Syrien
Kurderne taler et indeeuropæisk, iransk sprog, der dermed er beslægtet med Irans officielle sprog, persisk. Grundet mangel på kurdisk selvstændighed og dermed central administration, har der aldrig kunne skabes ét ”standardkurdisk” som det eksempelvis er sket med dansk via ”rigsdansk”. Dette betyder, at kurderne, trods det fælles sprog, taler forskellige dialekter, der kan være indbyrdes uforståelige.

Flertallet i Nord- og Vestkurdistan taler dialekten kurmancî, der mest skrives med det latinske alfabet:

A, B, C, Ç, D, E, Ê, F, G, H, I, Î, J, K, L, M, N, O, P, Q, R, S, Ş, T, U, Û, V, W, X, Y, Z

Samtidig taler de fleste i Syd- og Østkurdistan soranî, der primært skrives med arabiske bogstaver (skrives fra højre til venstre, men her gengivet fra venstre til højre):

ى ,ێ ,ە ,ﮪ ,ﻭﻭ ,ﻭ ,ﯙ ,ﻥ ,ﻡ ,ڵ ,ﻝ ,ﮒ ,ﮎ ,ﻕ ,ڤ ,ﻑ ,ﻍ ,ﻉ ,ﺵ ,ﺱ ,ﮊ ,ﺯ ,ڕ ,ﺭ ,ﺩ ,ﺥ ,ﺡ ,ﭺ ,ﺝ ,ﺕ ,ﭖ ,ﺏ ,ﺍ

Den kurdiske population vurderes til 35-40 millioner – heriblandt halvdelen i tyrkisk Kurdistan – og er dermed det største folk i verden uden en uafhængig stat.

Kurmandî og soranî (© www.kurdishtranslation.co.uk)

Kurmancî og soranî (© www.kurdishtranslation.co.uk)

Det sydlige Kurdistan (Irak) har i længere tid diskuteret de kurdiske dialekter, kurmancî og soranî. Kurdistans regionale regering har erklæret soranî som officielt sprog, men i Behdînan-området undervises børn i kurmancî. Flere soranî-talende kurdere, såsom digteren Şêrko Bêkes vil imidlertid have styrket soranîs stilling i irakisk Kurdistan. Andre ledende politikere har forsøgt at erstatte kurmancî med soranî som undervisningssprog i kurmancî-talende områder.

Tilhængere af soranî som eneste undervisningssprog i irakisk Kurdistan peger på, at flertallet, muligvis 55% af de irakiske kurdere, taler denne dialekt. Som konsekvens af, at soranî blev erklæret som Iraks officielle form for kurdisk allerede i 1938 regnes soranî også for mere standardiseret i Irak end kurmancî. Imidlertid henviser modstandere af soranî som eneste undervisningssprog til, at 65-70% af alle kurdere taler kurmancî, heriblandt et stort flertal i Tyrkiet, alle Syriens og Kaukasus’ kurdere, ca. 45% af Iraks kurdere osv.

Ved at fjerne kurmancî forringes den sproglige forbindelse mellem kurdere i syd og resten af Kurdistan, hedder det. De kurmancî-talende kurdere advarer om, at sådan en udvikling vil være til gavn for Tyrkiet, Iran og Syrien, der ikke ønsker samhørighed mellem de forskellige landes kurdere, pankurdismen. Således var tyrkisk diplomatisk pres en af årsagerne til, at Irak fik soranî, og ikke kurmancî, som officielt kurdisk i 1938.

Sammenslutningen af Kurdiske Skribenter i Duhok har foreslået både soranî og kurmancî som undervisningssprog i Irak.

(Der er også en fælles wikipedia for både kurmancî og soranî)


Læs også:

  1. Standardisering af kurdisk Kurdisk tales i dag i adskillige dialekter, der er forskellige nok til at kunne kaldes forskellige sprog. I denne artikel foreslås det at genoplive det 2000 år gamle - og...
  2. Det evige tyrkiske paradoks – kurderne og kurdisk ”Når vi bruger tre bogstaver, som ikke er en del af det tyrkiske sprog, får vi problemer. Den kommende generation vil grine af denne situation.” Sådan udtalte Diyarbakirs borgmester Osman...
  3. Balkarerne – Deportationsdag 8. marts Deportation, tilbagekomst og rehabilitering Europas højeste bjerg, Elbrus, 5.642 m, ligger i Balkarien og er med sine to toppe et nationalt symbol Den 8. og 9. marts 1944 blev den...
  4. Tjerkesserne 21. maj 1864-2014 Tjerkessere over hele verden højtideligholder i dag mindedagen for folkedrabet 21. maj 1864 Det er ikke blot i Danmark der markeres et 150 års jubilæum i 2014, også det kaukasiske...
Tagget med: , , , , , , , , , , ,

2 kommentarer

  1. Hevalê Hêja

    Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for dit fine indlæg om de to største kurdiske dialekter og deres status i de forskellige dele af Kurdistan.
    En væsentlig kommentar til din udlægning er, at du ikke nævner de resterende kurdiske dialekter, som er Feyli/Lekî, Zazakî/Dimilî og Hewramanî/Goranî. Selvom Hewramanî er ved at uddø og ikke har samme officielle status som Kurmancî og Soranî, er jeg af den opfattelse, at disse tre dialekter fortjener at blive omtalt. Også hvis et indlæg kun fokuserer på Kurmancî og Soranî.
    De tre ovenstående dialekter har en række arkaiske træk, som ikke går igen i Kurmancî og Soranî. Samtidig repræsenterer de førstnævnte dialekter nogen afarter af det protokurdiske sprog. Endelig har de været mere udbredte end Soranî og Kurmancî indtil 1500-tallet, hvor de to sidstnævnte dialekter begyndte at udbrede sig.
    At du undlader at medtage Feylî, Zazakî og Hewramanî i din udlægning efterlader mig og andre kurdere, der taler disse dialekter med en følelse af at blive ekskluderet fra det kurdiske fællesskab.
    På trods af denne mangel vil jeg endnu engang sige tak for dit fine indlæg, som på overskuelig vis ridser Kurmancî vs. Soranî problematikken op i Sydkurdistan.

    Silav u rêz

    Saman Zaki

  2. Jeg skrev for 15 år siden et par artikler om kurdisk (http://www.olestig.dk/sprog/kurdisk.html) hvor jeg bl.a skrev:

    “Da kurdisk endnu ikke er standardiseret, kan man hurtigt komme ind i uendelige diskussioner om dialektgrænser. Fx findes der en variant, zaza, der ofte hævdes at være fór forskellig til at være kurdisk, selv om de selv opfatter sig som kurdere. Der er næsten ingen zazaer i Danmark, men i Sverige forsøger zaza-talende kurdere at udvikle en selvstændig skriftstandard for denne dialekt af kurdisk, der så måske alligevel skal betragtes som et selvstændigt sprog.”

    I en årrække fik jeg et par gange om året rasende mails fra en tysk zaza-organisation der mente at jeg støttede kurdernes “fascistiske undertrykkelse” af det selvstændige zazaki-sprog. Blot fordi jeg nævnte zaza i en artikel om kurdisk. Jeg ved ikke en gang om de kunne læse artiklen. Det var der ikke noget i deres rasende mails der tydede på.

Skriv en kommentar