SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Fremtidens sprogstrategi?

“Ja til sprog”s konference 20. nov 09 på Christiansborg

x

(Foto: Jørgen Christian Wind Nielsen)

Tallet 5 må være et lykketal for Netværket Ja til sprog. Netværket blev i forsommeren stiftet på 5 indsatsområder:

  • Vi skal udforske det danske sprogs mangfoldighed
  • Vi skal være bedre til engelsk
  • Engelsk er en selvfølge, men langt fra nok
  • Tosproglighed er en ressource, som skal anerkendes
  • Interessen for sprog skal sprudle blandt børn og voksne

konferencen i den smukke Fællessalen på Christiansborg den 20. november blev lanceret fem nye politikområder, der skal udgøre intet mindre end grundstammen i fremtidens sprogstrategi:

  • Sprog og sprogbevidsthed skal stimuleres allerede fra 1. klasse. Alle elever skal have mulighed for at lære mindst to fremmedsprog inden de forlader grundskolen.
  • Retten til gratis modersmålsundervisning skal genindføres for tosprogede elever i grundskolen.
  • Det skal være attraktivt at vælge sprog i gymnasiet, blandt andet i kraft at et varieret udbud.
  • De studerende skal have mulighed for – via merit og ECTS-point – at vedligeholde og udvikle deres sprogkompetencer på universitetet.
  • Uddannelsesinstitutioner på  alle niveauer skal forpligtes til at arbejde med opkvalificering af sprogkompetencerne hos de undervisere, som skal undervise på andet sprog end deres modersmål.

Forud for konferencen havde Ja til Sprog udsendt en appetitvækker i form af en pressemeddelelse, der slog til lyd for to mål:

  • Engelsk i 1. klasse og
  • gratis modersmålsundervisning til alle tosprogede i folkeskolen.

Med Dansk Industri som partner i Netværket og medarrangør af konferencen er det en noget overraskende udmelding, især naturligvis den gratis modersmålsundervisning.

x

Fra venstre Jacqueline R. Levin, Martin Kristiansen, Klaus Hegnby og Jens Erik Mogensen. (Foto: Jørgen Christian Wind Nielsen)

Dagens første panel var sammensat af ordbogschef Jacqueline R. Levin fra virksomheden ordbogen.com. Jacqueline fik ikke mange spørgsmål, og det er jo næsten også for oplagt at virksomheden er interesseret i flersprogethed. Endvidere DRs sprogredaktør Martin Kristiansen, der har ændret titel fra sprogkonsulent til sprogredaktør, og som jo for tiden skal forsøge at bedrive sprogpolitik på en virksomhed under stærk omstrukturering. Institutleder Jens Erik Mogensen fra Københavns Universitet, som netop har haft travlt med markering af det tyske, og endelig skoleleder Klaus Hegnby fra Købmagergades Skole i Fredericia, der mest kunne berette om internationaliseringsforsøg på engelsk.

Referat

Men inden panelet gik i gang bød Thomas Haarder velkommen. Netværksledelsen er bekymret over en blind tro på engelsk. Danskere skal være bedre til engelsk også, men der er klart tale om en manglende evne til at begå sig på fremmede sprog. 20 procent af danskerne kan overhovedet ikke engelsk. Sprog anerkendes ikke som en kompetence, mens eksempelvis det at operere, bygge broer og køre bus opfattes som hårde kompetencer. Samfundet ønsker at reducere tosprogskompetence til ét sprog, og samfundet betaler for tolke- og oversættelsesydelser, der ikke er på et professionelt niveau.

Fra 2006-2009 er der sket et fald fra 40 procent til 8 procent i gymnasiet af elever, der har et 3. fremmedsprog, i handelsgymnasiet fra 17, 6 til 3,4 procent.

Thomas Haarder oplyste, at Netværket har p.t. ca. 180 individuelle medlemmer, og omkring 25 institutionsmedlemmer. Der er oprettet en gruppe på Facebook for Netværket, og siden stiftelsen er der nu også oprettet en hjemmeside, der giver gode muligheder for debat.

Martin Kristiansen fortalte om det sprogpolitiske arbejde i DR, om kurser, intranet og ambassadører. DR samarbejder med Dansk Sprognævn, og DR har et medansvar for udviklingen i det danske sprog. Sproget skal være en naturlig ingrediens i alle aktiviteter og skal i den forstand mainstreames. Den nye DR-kanal Ramasjang skal konkurrere med Disney Channel og Cartoon Networks.

Jens Erik Mogensen fandt det problematisk, at man hele tiden skal retfærdiggøre humaniora. Hvilken glæde og hvilken nytte har vi af humaniora, lyder spørgsmålet. Men sprog giver os adgang til andre kulturer, der udarbejdes teorier om ordbøger, om oversættelse, humaniora er med i ”ulandssatsningen”, humaniora, sprog og kultur bidrager til spørgsmål om globalisering, migration og klimadiskussioner.

Københavns Universitet har vedtaget Destination 2012-strategien, der blandt andet nævner parallelsproglighed og kandidatuddannelser på engelsk. På det biovidenskabelige fakultet – Life – er der introduceret en certificeringsordning for lærere der underviser på engelsk, men det er vigtigt at der er kompetencer til stede på andre sprog også. Desværre er eksempelvis tysk taget ud af studieordningen for idræt.  I 70´erne blev eksempelvis brugt dansk, engelsk, tysk, fransk og latin i historieundervisningen. Det er nu blevet vanskelige at undervise på et højt niveau. Vi lever i et vidensamfund, men vi bliver ikke klogere og klogere. Jens Erik Mogensen tilføjede dog at der fortsat lever 26 forskellige fremmedsprog på Københavns Universitet.

Klaus Hegnby fortalte om et overbygningstilbud på den internationale linie fra 7.-9. klasse. Man forsøger at skabe en international dimension i klasserummet. Der er to engelske lærere ansat der underviser i matematik, engelsk, geografi, kemi, biologi og fysik. Danske lærere varetager den kulturbærende del af undervisningen. Eleverne er stærkt motiverede og er gode til at bruge engelsk som et værktøj. Der eksperimenteres med tysk, men der er ingen fransklærere.

Jacqueline R. Levin gjorde opmærksom på at Ordbogen.com ikke er et forlag, men en it-virksomhed med høj grad af fokus på brugervenlighed. Der er primært behov for engelsk, dansk efterspørges også, men f.eks. efterspørges spansk ikke. Terminologier er på engelsk, f.eks. medicin og kemi, ellers alment sprog. Erfaringen er at jo mindre en virksomhed er, jo mindre er der råd til professionel sproglig assistance.

Jørgen Christian Wind Nielsen refererede til den igangværende diskussion om tv-tekstning på originalsprog og på dansk, og det blev oplyst at der er et samarbejde i gang mellem Danmarks Radio og KU. Bjarne Lundager fra DI sagde at hans børn er glade for Ramasjang, og at den sproglige mangfoldighed begynder i skolen. Tilbage står spørgsmålet om engelsk fra 1. klasse.

Politikerpanelet

x

Fra venstre Marianne Jelved, Mogens Jensen og Søren Krarup. (Foto: Jørgen Christian Wind Nielsen)

Politikerpanelet bestod af kulturordfører Mogens Jensen fra Socialdemokraterne, forsknings- og uddannelsesordfører Marianne Jelved fra Radikale Venstre, af indfødsretsordfører Søren Krarup fra Dansk Folkeparti, mens kulturordfører Troels Christensen fra Venstre måtte melde afbud.

Marianne Jelved sagde at der tales 121 sprog i Danmark, og at modersmålsundervisning er afgørende for at kunne håndtere et multikulturelt samfund. Marianne Jelved ser gerne en tidligere start på engelsk, tysk og fransk i folkeskolen. Man skal passe på med sprogscreening, der er risiko for stigmatisering. Marianne Jelved mener at gymnasiereformen nu må have ro, det er ikke reformens skyld at man har nedlagt oversætteruddannelser på Copenhagen Business School. Det er nu gjort lidt nemmere at vælge fremmedsprog i gymnasiet. Det hidrører fra folkeskolen at der ikke er interesse for fremmedsprog i gymnasiet.

Mogens Jensen sagde at sprog faktisk er det vigtigste værktøj. Socialdemokraterne har formuleret en sprogpolitik i 2007, med fokus på bl.a. at alle danskere skal lære og udvikle sproget og at sprogkompetencerne i samfundet skal styrkes og udvides. Indsatsen for dansk starter i daginstitutionerne, og det er vigtigt med sprogstimulering i områder med mange indvandrerbørn. Mogens Jensen nævnte en lang række indsatsområder, engelsk i 3. klasse, tysk i 6. klasse, modersmålsundervisning og understøttelse af frivillige initiativer, sprog i erhvervsuddannelserne, højere niveau i undervisningen på engelsk på universiteterne, dansk som akademisk sprog og udvikling af dansk terminologi. Mogens Jensen nævnte afslutningsvist at virksomhederne også har et ansvar på området.

Søren Krarup mener at der er visse ting man skal lære, ellers er der tale om et kulturforfald. Når der er tale om sprogstrategier må det primært være for det danske sprog, dansk er afgørende for identiteten og for at kunne være sig selv. Dansk er truet af engelsk. Dansk Folkeparti har i 2006 fremlagt lovforslag om en sproglov. Gymnasiereformen har forringet mulighederne for at lære fremmedsprog, eksempelvis er det en forudsætning for at kunne læse teologi at man kan tysk. Der er kun ét modersmål i Danmark.

Konklusion

Debatten bølger, centralt står spørgsmålet om fremmedsprog i undervisnings- og universitetsverdenen. Hvordan styrker vi både fremmedsprog og dansk i folkeskolen, i gymnasiet, på erhversuddannelserne, læreruddannelserne og universiteterne? Er det muligt at aktivere de mange andre modersmål i Danmark uden straks at havne i en traditionel indvandrerdebat? Svarene får vi måske når Netværket Ja til sprog fremlægger sit forslag til sprogstrategi.

Nej til sprogfilter – ja til sproglig klimaændring!

Jørgen Christian Wind Nielsen
Formand, Modersmål-Selskabet

1 kommentar

  1. Jeg er enig med Mogens Jensen.
    Engelsk fra 3. klasse (og tysk fra 6.) er en fin løsning.
    I 1. og 2. klasse har eleverne mere end rigeligt at se til, og det er vigtigt at de får lært deres eget modersmål ordentligt inden de bliver smidt ud til det store engelske tagselvbord.

    Jeg er medlem af ”Ja til sprog”, men kan ikke støtte resten af gruppens krav om engelsk fra 1. klasse.
    Jeg kan godt lide engelsk, men jeg er af den overbevisning at den aller-, allerbedste forudsætning for at kunne lære fremmedsprog, er et solidt ståsted i ens modersmål.

    Jeg tror ikke at denglish og DR-Danmarks ”vi-leger-sprog-og-blander-frit-fra-alle-fucking-hylder”-holdning gavner noget sprog, det være sig dansk eller engelsk.
    Først må man lære at gå, så kan man lære at svømme, så kan man gå videre til crawl…
    Jeg kan godt forstå at Dansk Industri & co. har en (økonomisk) interesse i at føre børnene ind i den engelsksprogede verden ”ASAP”, men er det nu så smart at øve crawlteknik og gangarter samtidig?

Skriv en kommentar