SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

EU styrker flersprogethed på nettet

Snart vil man også finde .eu-websteder med bulgarske og græske skrifttegn.

Europa-Kommissionen har netop vedtaget nye EU-regler, som gør det muligt for internetbrugere og virksomheder at registrere domænenavne under topdomænet .eu med bogstaver fra alle EU’s 23 officielle sprog, herunder fra kyrillisk og græsk. Senere på året vil man kunne finde domænenavne under topdomænet .eu skrevet med bogstaver fra de alfabeter, der benyttes af bulgarere, grækere og cyprioter, og med specialtegn fra andre sprog. Hidtil har tjekkerne kun kunnet benytte 27 ud af 42 skrifttegn, og litauerne har kun kunnet bruge 23 ud af 32 skrifttegn.

Kommissionen har netop udsendt en ny rapport om udviklingen af EU’s topdomæne, og den viser, at antallet af registrerede .eu-domænenavne (pt. omkring tre millioner) voksede med 11 procent i både 2007 og 2008.

“Tre år efter lanceringen af .eu er det nu det foretrukne topdomæne for et stigende antal virksomheder og borgere, der ønsker en europæisk identitet på internettet. Ved at vælge .eu kan en virksomhed meget nemt vise, at den er hjemmehørende i et af de 27 EU-lande og skal overholde EU-lovgivningens meget høje krav, navnlig når det gælder databeskyttelse, forbrugerregler eller reguleringen af EU’s finansielle markeder “,

udtaler Viviane Reding, der er EU-kommissær for informationssamfundet og medier.

“Det er helt naturligt, at de europæiske borgere skal kunne vælge domænenavne, der afspejler diversiteten i Europa. Derfor har vi besluttet, at .eu skal kunne bruges med alle de alfabeter, der benyttes i medlemsstaterne, og med alle tegn fra EU’s 23 officielle sprog.”

Europa-Kommissionen har netop ændret reglerne for .eu, således at internetbrugere nu kan registrere .eu-domænenavne skrevet med bogstaver fra forskellige alfabeter såsom det kyrilliske eller græske. Hidtil har domænenavne registreret under .eu-topdomænet kun kunnet indeholde bogstaverne “a” til “z”, tallene “0″ til “9″ og “-”. I fremtiden vil det være muligt at registrere navne, hvori indgår f.eks. “à”, “ą”, “ä”, “ψ” eller “д”, under .eu.

Borgere og virksomheder i EU vil altså kunne registrere domænenavne skrevet med andre skrifttegn end de latinske, hvilket er meget vigtigt for sprog såsom græsk og bulgarsk. I dag har Bulgarien et af de laveste antal registrerede .eu-domænenavne, nemlig 9.578.

For at kunne registrere et .eu-domænenavn skal internetbrugeren være hjemmehørende i et af de 27 EU-lande.

Nye tal, som Europa-Kommissionen har offentliggjort i dag, viser, at antallet af registrerede .eu-domænenavne voksede med 11 procent i både 2007 og 2008, bl.a. takket være faldet i registreringsgebyret fra 10 EUR til 5 EUR i 2007 og igen til 4 EUR i 2008. Brugen af topdomænet .eu vokser særlig hurtigt i Østeuropa, hvor antallet af .eu-domænenavne steg med 149 procent i Polen mellem 2006 og 2008 og med 142 procent i Litauen.

.eu har indtaget fjerdepladsen blandt Europas mest populære topdomænelandekoder, kun overgået af .de (Tyskland), .uk (Det Forenede Kongerige) og .nl (Nederlandene). .eu er det niende hyppigst anvendte topdomæne i verden. For første gang findes det svenske EU-formandskabs officielle websted også under et .eu-domænenavn: www.se2009.eu.

Siden alle borgere og organisationer i EU fik adgang til at benytte topdomænet .eu i april 2006 har der været tale om støt vækst. Allerede et år efter starten var der registreret 2,5 millioner domænenavne under .eu, og i 2007 kom yderligere 300 000 til. Statistik her.

Det praktiske arbejde med registreringen af domænenavne er overladt til EURid. EURid er i færd med at forberede den officielle lancering af internationaliserede domænenavne under .eu.

Læs også:

  1. Tjerkesserne 21. maj 1864-2014 Tjerkessere over hele verden højtideligholder i dag mindedagen for folkedrabet 21. maj 1864 Det er ikke blot i Danmark der markeres et 150 års jubilæum i 2014, også det kaukasiske...
  2. Hebraisk: Et genoplivet sprog eller et nyt sprog? De 22 bogstaver (plus 5 særlige slutformer) i det hebraiske alfabet (tillige med deres talværdi). Læses fra højre til venstre. Der er ingen vokaler, hebraisk er et konsonantalfabet i lighed...
  3. Et massivt fremstød for persisk I persiske arveord (marg, bar) skrives de korte vokaler normalt ikke, i låneord (diktatur) skrives alle vokaler som lange. Marg bar diktatur, ordret Død over diktatoren, eller på mere afdæmpet...
  4. Patentspråk i EU I början av november i fjol rapporterade svensk press om att EU:s medlemsstater inte hade kunnat enas om patentspråken i EU. EU-kommissionen hade föreslagit att unionens patentspråk skulle vara engelska,...
Tagget med: , , , , , ,

1 kommentar

  1. Tak for den fine vejledning!

Skriv en kommentar